22. aug. 2021 kl. 19:59
Thomas Larsen Bjerre

Læger svindlede for kæmpe sum: Nu er praksis solgt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligere har lægeparret fra Svendborg svindlet for millionbeløb, men nu er ydernummeret til deres praksis solgt.

Et lægepar fra Svendborg, der er centrum i en omfattende svindelsag, er snart ikke længere ved roret i egen praksis.

Deres ydernummer er nu solgt, efter TV 2 Fyn har afsløret, at de tilføjede ydelser til deres patienter, som aldrig havde fundet sted.

Fra 1. oktober vil de således ikke længere have patienter inde til konsultation i deres praksis, som har haft til huse i Korsgade.

Læs også: Udvalg stoppede svindellæger: Alligevel strømmer nye patienter til
Gå tilbage Del
14. maj. 2021 kl. 13:30

Udvalg stoppede svindellæger: Alligevel strømmer nye patienter til

William Borst Lorentzen

Selvom lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg har fået frataget deres ret til at drive lægepraksis efter omfattende svindelsag, er mindst 30 nye patienter blevet tilmeldt lægen efterfølgende, uden at de er blevet orienteret om sagen.

For to måneder siden besluttede Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation i det såkaldte landssamarbejdsudvalg at inddrage ydernummeret hos de praktiserende Svendborg-læger Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen efter deres fusk med fiktive lægeydelser og overfaktureringer for op til 1,7 millioner kroner. 

Lægerne fik et halvt år til at skille sig af med deres praksis. 

Men efter beslutningen om at stoppe de to lægers praksis er mindst 30 borgere alligevel blevet tilmeldt som nye patienter hos de to læger uden at borgerne har anet, at deres nye læger i årevis har fusket med fiktive ydelser. 

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået fra Region Syddanmark. 

Allerede ugen efter Landssamarbejdsudvalget besluttede at straffe lægerne med fratagelse af ydernummeret, blev ni nye patienter tilmeldt de to lægers praksis. Og frem til og med uge 18 er i alt 30 nye patienter blevet tilmeldt, uden at den ansvarlige myndighed, Region Syddanmark, på noget tidspunkt orienterede lægernes nye patienter. 

At der stadig bliver tilmeldt nye patienter hos læger, som har fået frataget deres ydernummer, kommer bag på Vibeke Syppli Enrum (Ø), der er medlem af regionens udvalg for det nære sundhedsvæsen.

- Det er besynderligt, at man tilmelder patienter til den pågældende praksis. Det er helt ulogisk. Afgørelsen er, at de skal sælge deres praksis, så det virker forkert, at man stadig kan tilmelde nye patienter, mener hun.

Derfor nævner vi navne på lægerne

TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.

De to læger skal senest til efteråret have solgt deres praksis. Og derfra må de ikke længere praktisere som selvstændige læger. Men indtil da, kan de i princippet fortsat modtage nye patienter.

TV2 Fyn har tidligere fortalt om Søren Dorvil, der flyttede fra Assens til Svendborg, hvor han og hustruen tilmeldte sig Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussens praksis uden at Region Syddanmark orienterede ham om, at de læger han havde valgt, havde fået frataget deres ydernummer og af regionen blev betraget som bedragere. 

- Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at man kan vælge en læge, som man på daværende tidspunkt ved har mindre end et halvt år tilbage at praktisere i. Det synes jeg er tåbeligt, sagde Søren Dorvil om sagen til TV2 Fyn 27. april. 

I tabellen kan du se, hvor mange patienter der er blevet tilmeldt siden afgørelsen i landssamarbejdsudvalget:

Uge Antal nye patienter
Uge 11 9
Uge 12 3
Uge 13 7
Uge 14 1
Uge 15 3
Uge 16 2
Uge 17 4
Uge 18 1

Regionen er tavs

Selvom Region Syddanmark har været med til at beslutte at stoppe Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen som praktiserende læger og har valgt at politianmelde parret, har regionen altså gået stille med dørene overfor lægernes tidligere og nuværende patienter.
At regionen heller ikke har kontaktet kommende patienter, mener Vibeke Syppli Enrum, er et regulært svigt. 

- Det ville være oplagt at lave en neutral bemærkning, hvor man advarede borgere, inden de blev tildelt denne praksis. Man kunne godt forestille sig, at patienterne ville vælge noget andet. Konsekvensen er, at borgerne føler sig utrygge. Jeg ville blive irriteret som borger, hvis jeg blev tilknyttet til en læge, og jeg fandt ud af, at der ruller sådan en sag, siger Vibeke Syppli Enrum. 

Formanden for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), som har været med til at behandle sagen fra begyndelsen, oplyser til TV2 Fyn, at han ikke kan kommentere sagen.

I regionen er man ærgerlig over, at sagen kom så vidt.

- Det har jo været en sag, hvor det er blevet tydeligt, at vi har alt for lidt kontrol. De systemer, der er lavet for privatpraktiserende læger, er utilfredsstillende, siger enhedslistens Vibeke Syppli Enrum, der er medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen i regionen.

Hun siger, man skal finde løsninger, som gør det gennemskueligt for alle, når der bliver lavet fejl eller svindlet.

- Alt for længe har ingen kunnet gennemskue, at der var noget galt, siger regionsrådsmedlemmet.

Politianmeldte lægerne

Når man spørger til sagen, bekræfter formanden for Udvalget for det nære sundhedsvæsen Venstres Bo Libergren, at to ydernumre i Svendborg er solgt.

Han uddyber desuden – til de svendborgensere der måtte ønske det – at der er tre lægepraksisser i byen, som har åbent for tilgang af nye patienter. Så der er plads til dem, der ønsker at skifte.

Vibeke Syppli Enrum ser sagen med svindellægerne som et bevis for, at der er et problem med privatisering af sundhedsvæsenet.

Læs også: HF-elever protesterer i mavebluser efter crop top-forbud i Vejle
Gå tilbage Del
19. aug. 2021 kl. 12:52

HF-elever protesterer i mavebluser efter crop top-forbud i Vejle

Fotograf: Redigering:

Elever på HF Flow i Odense mødte torsdag op i crop tops. Det sker i kølvandet på, at en skole i Vejle forbød eleverne at gå i de korte bluser.

Det har skabt stor debat, at skoleledelsen på Firehøjeskolen i Vejle har givet forældre og elever besked om, at pigerne i udskolingen ikke må iføre sig såkaldte crop tops i skoletiden.

Det er der ingen planer om på HF Flow i Odense, men alligevel gør en gruppe elever torsdag opmærksom på, at de selv vil have lov at bestemme deres påklædning. 

Det fortæller Maria Nimann Vandling, der står bag demonstrationen på HF Flow. 

- Jeg synes bare, at alle kvinder og mænd skal have lov til at gå i det, som de selv har lyst til, siger Maria Nimann Vandling, 

Stor debat

Efter den vejlensiske skole har bedt eleverne om ikke at gå i crop tops med begrundelsen, at det fjerner fokus fra undervisningen, har det mødt kritik fra flere sider. 

Flere forældre har kritiseret forbuddet, og blandt andre har tv-vært Sofie Linde og satiriker Anders Morgenthaler lagt billeder på sociale medier, hvor de selv er iført crop tops i solidaritet med eleverne. 

For Maria Nimann Vandling er det et forkert fokus, når man regulerer påklædningen. 

- Da jeg hørte om skolen i Vejle, så blev jeg virkelig vred. Det kan ikke beskrives, hvor vred jeg blev. Vi piger skal have lov til at gå i lige præcis det, vi vil. Det skal ikke være sådan, at man skal gå og gemme sig væk. Heller ikke i sommermånederne, hvor det er varmt. Derfor lavede vi den her støtte begivenhed, siger hun. 

Eleverne på HF Flow er ikke de eneste, der har gjort opmærksom, at de ikke er enige i den vejlensiske skoles håndtering af mavebluserne. En elev fra Katedralskolen i Aarhus har oprettet et Facebook-event, hvor hun opfordrer til, at man møder på arbejde eller i skole i crop top i solidaritet med eleverne.

På sociale medier har flere også udtrykt deres holdning til forbuddet under hashtaggene #skindetfrem og #Deterbaremaver.

197 tilmeldt  

Ifølge Maria Nimann Vandling havde 197 både mandlige og kvindelige elever på tværs af linjerne på skolen tilkendegivet inden demonstrationen, at de ville være med

- Jeg vil ikke have, at der er en eller anden pervers type, der skal tænke noget om mig, bare fordi jeg har bar mave. En mave er en mave. Vi har alle sammen en, ligesom alle har en arm eller et ben, siger Maria Nimann Vandling. 

Hun mener, at det er vigtigt, at folk har lov til at se ud, som de har lyst til - både i skolen og fritiden. 

- Jeg er en enormt glad person, men jeg føler, jeg ville blive meget nedtrykt, hvis der er nogen, der skulle bestemme, hvordan jeg skulle se ud. At jeg ikke kunne være den, jeg var, siger hun.

Lektor skyder forbud ned

Faktisk holder argumentationen for Firehøjeskolens forbud mod crop tops slet ikke vand.

Det mener ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Klaus Josefsen. Til danskekommuner.dk siger han, at skolen i sin reguleringsiver efter hans vurdering har bevæget sig for langt ind i privatsfæren.

Og reelt er der faktisk slet ikke lovmæssigt grundlag for skolen til at indføre et sådant forbud, mener lektoren.

– Jeg har yderst svært ved at se, at der er hjemmel til det her forbud, og jeg savner, at skolen kan påvise et konkret behov for at regulere generelt som sket. Det er faktiske ganske vidtgående, det skolen har gjort. Det virker mere som en idé, der er opstået. Man kan lave en henstilling, men et forbud er der altså ikke grundlag for, siger Klaus Josefsen.

- Vores generelle politik er, at sundhedssystemet skal være offentligt, så på den led er det her jo dokumentation for, at det nuværende system ikke fungerer.

Lægeparret er både blevet politianmeldt af Region Syddanmark samt en tidligere patient. Regionen har udbetalt i omegnen af 1,7 millioner kroner til parret.

TV 2 Fyn har taget kontakt til parret for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Tophistorie
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Frederik Zeuner

Person fundet livløs i havn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.

- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.

Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.

Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her