Se billederne: Hasselmus spottet i fynsk grusgrav
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den sjældne gnaver hasselmusen, som fik en bro til 18 millioner, opholder sig for tiden i en grusgrav ved Kirkeby Sand på Sydfyn.
Danmarks eneste gnaver af arten "syvsover"' er nok mest kendt for, at den fik sin egen bro til 18 millioner kroner. En bro som den ikke rigtig ville bruge.
Nu er hasselmusen spottet få kilometer vest for broen i en grusgrav, som nærmest er designet til hasselmus.
- Det er altid sjovt at have sådan nogle dyr, men der er meget arbejde i det, siger Nanna Swane Lund, chefgeolog i NCC Industry, Råstoffer til TV 2 Fyn.
Køer skal få den forsvundne hasselmus tilbage
Hasselmusen er i tilbagegang i den danske natur. Det vil et nyt projekt i Svendborg Kommune forsøge at ændre, og derfor har de sat køer på græs.
En ko og to kalve er flyttet ind på et lysåbent område i Sofielundskoven i Svendborg. Her skal de gå hele året og græsse.
Svendborg Kommune har nemlig sat gang i et projekt for at øge biodiversiteten i området. Og det tiltag er man glade for på Naturama.
- Jeg synes, det er et godt skridt i den rigtige retning. Vi mangler dynamik i den danske natur på naturens egne betingelser, siger Thomas Bjørnebo Berg, der er seniorforsker hos Naturama.
Biodiversitet
Biodiversitet er antallet af forskellige arter inden for et givent område. Jo højere biodiversitet, jo flere arter er der per areal.
Et eksempel er et gammelt egetræ. Der kan være langt over 1000 forskellige arter. Så der er en høj biodiversitet.
Kilde: Thomas Bjørnebo Berg, seniorforsker, Naturama
Køerne må ikke få foder
Køernes nye hjem er på 3,8 hektar, og det er netop den størrelse, der skal til for at undgå at fodre kvægene. Og den detalje er meget vigtig for projektet.
- De skal kunne klare sig selv året rundt derude. Helst helt uden tilskudsfoder. Så snart man begynder at fodre, bringer man næring ind fra det omgivende område. Og så skubber man til en balance i området, som ikke bliver naturlig, siger Thomas Bjørnebo Berg.
Sofielund Skov er ejet af kommunen, men dyrene tilhører et kogræsserlaug med fire husstande. En af medejerne er Emil Velsing Andersen. Han mener også, at det er det maksimale antal køer, der kan være på området.
- Hvis der er flere køer, vil der være for lidt føde. De tre køer passer med størrelsen på arealet, så kan de græsse det ned, siger han.
Hasselmus, kom frit frem
Et af de dyr, man håber på at få frem med projektet, er hasselmusen. Den har tidligere levet godt i Danmark, men har med tiden fået forværret levevilkårerne i den danske natur. Musen er nemlig kræsen og harsamtidig helt særlige behov.
- Hasselmusen har meget store krav til dens levested. Dens føde varierer meget fra de forskellige årstider, så derfor skal den have et meget bredspektret fødegrundlag. Det kræver en varieret natur, siger Thomas Bjørnebo Berg.
Den natur kan kvæget forhåbentligt være med til at skabe i lysningen i Sofielund Skov. Og hvis hasselmusen ender med at komme til området, så ved man, at der er en høj biodiversitet, fortæller Thomas Bjørnebo Berg.
- Det er godt tegn på sund natur, hvis man har hasselmus, da den understtøtter livsbetingelserne for en lang række andre dyr. Såsom sommerfugle, fugle og andre pattedyr, siger han.
250 redekasser
Sammen med Hvidkilde Gods har NCC, som ejer grusgraven, arbejdet for at skabe et miljø, hvor den truede gnaver kan overleve.
- Da vi blev klar over, at hasselmusen fandtes i området, satte vi et større arbejde i gang for at sikre de bedste forhold for den lille syvsover. I samarbejde med Hvidkilde Gods brugte vi derfor to år på at optimere skovarealerne omkring grusgraven til hasselmusegnet skov, inden råstofindvindingen kunne begynde i 2009. Arbejdet er fortsat i gang, da skoven løbende bliver vurderet og tilpasset efter de rigtige forhold for hasselmusen, siger Nanna Swane Lund i en pressemeddelelse.
Ved grusgraven er der opsat omkring 250 redekasser til hasselmus, og musens tilstedeværelse er registreret i kasserne siden 2007. Ifølge Nanna Swane Lund er der typisk mellem 20 og 40 reder hvert år.
- Selvom hasselmusen går i hi om vinteren og primært er aktiv om natten i sommerperioden, har vi masser af dokumentation for, at den trives godt her i grusgraven. Sammen med vores eksterne konsulent fra Rambøll tager vi hvert år ud og undersøger materialet i de opsatte redekasser. Derefter tømmer vi kasserne og gør klar til næste hold, siger Nanna Swane Lund i pressemeddelelsen.
Efter fem år: Ingen mus på hasselmus-bro
Ikke én eneste hasselmus har endnu brugt den specialbyggede hasselmus- bro over den sydfynske motorvej. Fuldstændigt vanvittigt, at man byggede broen, siger tidligere amtsborgmester.
I 2008 stod hasselmus-broen, der kostede 18 millioner kroner, klar efter flere års ophedet debat og polemik. Men fem år senere har der ikke været dokumentation for, at én eneste hasselmus har brugt broen over motorvejen, der forbinder Odense og Svendborg.
- Det er fuldstændigt vanvittigt. Det er misbrug af offentlige midler og ren naturterrorisme, siger den tidligere amtsborgmester på Fyn, Poul Weber (V), til TV 2/FYN.
Hasselmus-broen - eller faunapassagen, som den kaldes - blev bygget, fordi den skulle sikre, at især den truede hasselmus, men også andre dyr ikke led under motorvejens ankomst. Derfor skulle hasselmusen have en bro at krydse, så den kan leve på begge sider af motorvejen.
Thomas Bjørneboe Berg fra det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg har undersøgt, om nogen dyr har brugt broen. Det er blandt andet sket ved at mærke en gruppe hasselmus i området. Det foreløbige resultat er, at fire hjorte har krydset motorvejen ved hjælp af faunapassagen, men ingen hasselmus har brugt den.
- Der har næppe været nogen over endnu, men jeg er stensikker på, at det nok skal komme, siger Thomas Bjørneboe Berg til TV 2/FYN.
Poul Weber var som den fynske amtsborgmester i ét år i 2006 stærkt kritisk over for planen om at bygge broen, som var en nødvendighed for ikke at skade musen. Han mente dengang, at broen kun blev bygget for at forsinke byggeriet af motorvejen.
- Den står som et monument over en fejlslagen investering, når ingen hasselmus har brugt den. Vi er ude på overdrevet i velfærdssamfundet, når man kan lave sådan en foranstaltning, siger han.
Tilhængerne af broen hævder, at bevoksningen på broen fem år senere stadig er for lille til, at nogen hasselmus vil bruge den. For erfaringer fra lignende broer i Tyskland er, at musene med tiden bruger broen.
- Beplantningen har endnu ikke opnået udseende af typisk hasselmus-passage, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal komme, siger Thomas Bjørneboe Berg.
Sidste efterår blev hasselmus-broen beplantet med 600 træer og buske, der skal sætte gang i effekten.
Bro til 18 millioner
Hasselmusen er sjælden i Danmark og lever kun få steder. Arten har et af sine kerneområder på Sydfyn.
Netop her har den også været genstand for ophedet debat i forbindelse med, at der blev opført en såkaldt faunapassage over Svendborgmotorvejen.
En bro primært til hasselmusen, som dog aldrig rigtigt har brugt broen.
Broen stod færdig i 2008 og blev bygget for at sikre, at især den truede hasselmus, men også andre dyr ikke led under motorvejens ankomst.
Nu kan musen til 18 millioner ses på Fyn
Musen der fik en bro til 18 millioner, kan for første gang nogensinde ses i Danmark på Naturama i Svendborg.
Det berygtede og fredede nattedyr hasselmusen kommer nu frem i lyset på Naturama i Svendborg.
Hasselmusen har været genstand for flere års ophedet debat og polimik frem mod tilblivelsen af hasselmus-broen, der krydser den sydfynske motorvej. Og imens det er foregået, har ingen rigtig set det lille dyr.
Men nu er det muligt. For på Naturama, har de bygget et helt særligt anlæg.
Her kan man for første gang, opleve den lille nataktive Hasselmus i dagtimerne.
Dagens lys
Naturama har lavet et specielt anlæg, hvor de har byttet om på nat og dag. Det har de gjort, for at nattedyret kan ses i dagstimerne.
- Den er en meget vigtig del af vores natur. Det er den eneste af sin art, fortæller Poul Stentebjerg, mens han kigger ind i det nye anlæg.
Den lille syvsover feder sig op om sommeren og sover hele vinteren. Naturama har fået hasselmusen transporteret fra Tyskland for at vise, at den lille syvsover er 18 millioner kroner værd.
- Det er fuldstændig vildt, at man kan gå ind i sådan en kasse og tage et lille dyr op, der snorksover i hånden på dig. Du kan veje den og vende den rund og den sover bare videre, siger Poul Stentebjerg.
Hasselmusen er på den danse rødliste, og det betyder, at den er i risiko for at uddø.
Fakta om
Hasselmusen er en gnaver, men ikke en ”rigtig” mus. Den er Danmarks eneste ”syvsover”.
Syvsoverne er en familie af pattedyr, som i naturen typisk kan kendes på de ret store øjne og en relativt lang og tyk busket hale.
Størrelse: Hasselmusen er 6-9 cm lang og halen 5-7 cm. I forsommeren vejer hasselmusen omkring 20 gram. Op til vintersøvnen kan den dog næsten fordoble sin vægt, så der er noget at tære på.
Levevis: Hasselmusens levevis er meget speciel: Den er dårlig til at komme fra sted til sted, da den færdes nemlig meget nødig på jorden – og slet ikke over åbne arealer eller uegnede levesteder.
Den forekommer udelukkende i områder, hvor der er megen og tæt krat og lysåben skov.
Hasselmusen kravler i grenene fra træ til træ og fra busk til busk i stedet for at løbe over jorden. Dermed er hasselmusen også meget isoleret i det danske landskab. Områder som marker, enge, vandløb og veje og byer er barrierer, som den ikke kan krydse.
Bevaringsstatus: Hasselmusen er blandt Danmarks sjældneste og mest truede dyrearter. Den findes kun relativt få steder i landet på små isolerede ”øer” af yngre blandet skov med masser af krat.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Af samme grund blev hasselmusen et stort taleemne blandt fynboerne i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen fra Svendborg til Odense.
Musens bro
I 2008 stod hasselmus-broen, der kostede 18 millioner kroner, klar efter flere års ophedet debat. Der har endnu ikke været dokumentation for, at én eneste hasselmus har brugt broen over motorvejen, der forbinder Odense og Svendborg.
Den såkaldte faunabro var særlig tiltænkt hasselmusen, og derfor er det helt specielt for dyrepasseren nu at kunne præsentere den omtalte mus.
- Det er en stor ting at kunne vise og forklare om den. Så får folk mere opmærksomhed på den, og så bliver de måske også mere åbne overfor, at man har brugt nogle penge på at frede og redde den, siger Poul Stentebjerg.
Hasselmusens led i fødekæden er ikke af stor betydning, hvis man spørger dyrepasseren Poul Stentebjerg.
- Jeg ved ikke, om den har en central rolle at spille i vores natur, men det vil være fuldstændig forfærdeligt, hvis ikke der var den her syvsover tilbage. Så central er den ikke, men den er helt klart værd at passe på i og med, at det er Danmarks eneste syvsover.
Første parring nogensinde
Naturama opdagede gennem deres videoovervågning, at hasselmusene allerede var glade for deres nye hjem.
- Jeg gik faktisk i panik, må jeg ærligt indrømme. I torsdags så vi for første gang nogensinde en parring - vi så faktisk tre. Med en halv times mellemrum nåede han at parre hende tre gange.
Og med sådan en parring er der julelys i øjnene hos dyrepasseren.
- Det kunne være rigtig fedt også at vise ungerne frem, siger Poul Stentebjerg
Du kan se hele parringen her
Hasselmusen
Hasselmusen er ikke en ægte mus, men den eneste art af syvsovere i Danmark og Schleswig-Holstein.
Den er sjælden og opført på IUCNs rødliste over truede arter og nyder særlig beskyttelse i hele Europa. Som såkaldt bilag 4-art er vi derfor forpligtet til at sikre arten og dens levesteder.
Hasselmusen har i Danmark sine kerneområder på Sydfyn og ved Gråsten, samt mindre bestande i skovene ved Sorø og Hvalsø. Især bestandene ved Gråsten og på Sjælland er små og isoleret, mens den fynske bestand er mere stabil.
Kilde: Naturstyrelsen
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her