22. nov. 2019 kl. 7:35
Malene Thyssen, Wikicommons

Til kamp for klimaet: Fynske familier har gjort en stor forskel med små midler

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Naturama i Svendborg er rammen, når TV 2/Fyn Event inviterer til at møde sydfynske klimafamilier, der gennem tre måneder har lagt deres livs-stil om.

- T.P.L. Tro På Lortet!

Sundheds-guruen Chris MacDonald har et slogan, der har bidt sig fast i danskernes bevidsthed. Det er en kort, kontant sætning, der godt kan bruges i klimadebatten. Især når det gælder om at blive overbevist om, at der kan gøres noget reelt ved ændringerne i klimaet, hvilket kan være svært at tro på, når man for tredje dag i træk plasker gennem vandpytter på størrelse med mindre søer, mens man jagter ly for tunge dråber, der falder fra en overskyet himmel.

De små ting i hverdagen tæller

Fire fynske familier har været med i et forsøg, hvor de i tre måneder har forsøgt at leve en mere klimavenlig hverdag.

Det kulminerer til TV 2/Fyns klima-event den 27. november i Svendborg. Du kan tilmelde dig eventen her.

Preben Dahl og TV 2/Fyn Event inviterer fynboerne til at komme og blive klogere på deres klima-regnskab den 27. november.

Klimaprojektet er gennemført i samarbejde mellem AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd, og den grønne organisation Go2Green. Formålet er at blive klogere på, hvordan man helt konkret kan skrue ned for CO2-udslippet i dagligdagen.

- Det er ok at gå efter de lavthængende frugter. Mange er faktisk godt i gang med at gøre noget for klimaet i det daglige. Og det gælder jo om at gå efter noget i dagligdagen, som man fortsætter med at gøre herefter, siger Kåre Press-Kristensen.

Han er klimarådgiver for Det Økologiske Råd, der i forbindelse med forsøget har involveret de fire sydfynske familier og har rådgivet dem om, hvad de har kunnet lave om.

Læs også: Klimafamilier sælger ud: Her er deres bedste råd til at undgå overforbrug
Gå tilbage Del
15. okt. 2019 kl. 15:46

Klimafamilier sælger ud: Her er deres bedste råd til at undgå overforbrug

Flemming Ellegaard

De fire fynske klimafamilier har arrangeret et loppemarked for at sælge ud af overforbrug. - Vi vil gerne have færre ting, forklarer medarrangør.

Skjorter, legetøj og krus.

Det lyder måske som opskriften på en blandet habengutbutik, men i virkeligheden kunne man finde det og meget mere ved klimafamiliernes loppearrangement i Svendborg tirsdag.

“Nu ved jeg også, hvor meget der stadigvæk hænger i mit klædeskab. Jeg tror faktisk ikke, at jeg behøver at gå ud og købe nyt.”

— Marie Stenbak Andersen, deltager i "Klimafamilierne"

- Overforbrug er grunden til, at vi kan holde loppemarkedet. Vi kan tage 20 skjorter ud af skabet og stadig have ting at tage på, forklarer Marie Stenbak Andersen.

Hendes familie har sammen med tre andre familier meldt sig til projektet, hvor de i tre måneder skal forsøge at leve en mere klimavenlig hverdag. Projektet "Klimafamilierne" gennemføres i samarbejde mellem AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd, og den grønne organisation Go2Green.

Dagens genbrugsmarked er den seneste i en lang række af øjenåbnere for de sydfynske klimafamilier.

- Det er lidt pinligt, at man har så mange ting, og at man falder i og alligevel køber noget nyt, siger hun og tilføjer:

- Jeg håber, at jeg bliver bedre til at stå imod. Vi vil gerne have lidt færre ting.

Tænk dig om

Og spørger man Anne Hjortenberg fra en af de andre klimafamiler, så er der et simpelt råd til at minimere overforbrug af eksempelvis tøj. Hun mener, at man skal vente 24 timer med at købe det, man er interesseret i.

- Har man stadig drømme om at eje det efter 24 timer, så er man kommet væk fra impulskøbet. Det er et godt sted at starte, siger Anne Hjortenberg.

Det samme tankegang kan nemt overføres til internethandel, mener de to og foreslår, at man venter til dagen efter med at gå til den virtuelle kasse.

Også i forbindelse med indkøb af dagligvarer er det nemt at minimere overforbrug

- Nogle personer har besluttet sig for at fjerne én vare, når de står ved kassen i supermarkedet, forklarer Marie Stenbak Andersen.

På den måde er man tvunget til at vælge overforbrug fra, argumenterer hun for.

FORBRUG OG KLIMA

Den gennemsnitlige dansker forårsager en udledning af CO2 på 19 ton om året. Det er dobbelt så meget som det, der rapporteres til FN.

Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark importerer varer og materialer fra hele verden, hvor disse ting i forvejen har haft et CO2-aftryk, og at danskere rejser meget uden for landets grænser.

Kilde: Concito

Giver ikke aflad til at købe nyt

De to klimafamiliemødre er meget opmærksomme på det etiske aspekt omkring genbrug.

- Når man sælger ud, kan det være en undskyldning for at købe nyt, forklarer de.

Alligevel regne de to kvinder med, at de ikke behøver at købe nyt foreløbigt.

- Jeg ret sikker på, at jeg ikke er interesseret i at gå tilbage og købe nyt tøj til mig selv. Der er så meget at vælge imellem, forklarer Anne Hjortenberg.

- Nu ved jeg også, hvor meget der stadigvæk hænger i mit klædeskab. Jeg tror faktisk ikke, at jeg behøver at gå ud og købe nyt, understreger Marie Stenbak Andersen.

Projektet løber frem til 1. december. Flere af familierne er allerede nu overbevist om, at de vil fortsætte deres nye livsstil, hvor de er mere bevidste om klimabelastningen i hverdagen.

Tag cyklen frem for bilen

- Det handler om ting som at skifte oksekød ud med grøntsager i maden, fordi oksekød ikke er godt for CO2-regnskabet. Og det drejer sig om at cykle frem for at køre bil, fortæller Kåre Press-Kristensen.

Begge råd er der blevet lyttet til i Svendborg og omegn. Hos familien Oldenburg, der tæller to voksne og to børn, er oksekødet forsvundet ud af familiens husholdning.

- Min kone og jeg var i forvejen vegetarer, men vi er blevet veganere. Børnene bestemmer selv, hvad de har lyst til, så det er ikke noget, vi har besluttet for dem, fortæller Mikkel Oldenburg, for hvem forsøget med at tænke mere klima-venligt har været en stor øjenåbner.

I tre måneder har fire sydfynske familier forsøgt at blive bedre til at hjælpe klimaet ved at leve mere klimavenligt og nedbringe deres CO2-udslip markant. Målet er at både familierne selv og alle vi andre skal blive klogere på, hvor meget en families dagligdag belaster klimaet med CO2, og hvordan man kan skrue ned for sit udslip. Bag projektet er AOF Sydfyn, Det økologiske råd og den grønne organisation Go2Green,

Hos en anden familie er cyklen blevet den helt store klima-hjælper.

- Vi har en bil, men bruger den slet ikke så meget længere. Den står stille meget af tiden, siger Marie Stenbak Andersen og tilføjer:

- Jeg har cyklet rigtig meget gennem flere år. Men i forbindelse med, at vi blev klima-familie, er min mand begyndt at cykle på arbejde. Faktisk har han cyklet omkring 1.400 kilometer de seneste tre måneder. Vi bruger stort set kun bilen, når vi skal køre min ældste søn til træning, fordi det ligger ret langt væk. Og når vi skal på længere ture.

I Marie Stenbak Andersens familie cykler alle. Den yngste endnu bag på en cykel, der er spændt efter en af de voksne. Det har givet et fællesskab, der gerne skulle fortsætte.

- Min mand og jeg har investeret i el-cykler. Det er naturligvis dyrere end almindelige cykler, men det gør det nemmere at komme afsted i al slags vejr. Især i blæsevejr er el-motoren en stor hjælp, fortæller Marie Stenbak Andersen.

Læs også: Tre måneder uden nyt: Én ting vil klimafamilie nødig købe brugt
Gå tilbage Del
14. okt. 2019 kl. 17:17

Tre måneder uden nyt: Én ting vil klimafamilie nødig købe brugt

Ken Petersen

I tre måneder må familien Larsen fra Svendborg ikke købe nye ting. De er en af fire såkaldte klimafamilier på Fyn, og selvom de sætter pris på genbrug, er der en grænse.

- Det er sådan en slags skattejagt, man er ude på. Man ved ikke, hvad der venter, siger Hanne Kjærgaard Larsen, der sammen med sin datter Ida Marie studerer tøjet på bøjlerne i genbrugsbutikken.

I tre måneder må de og resten af familien ikke købe nye ting.

Familien Larsen fra Svendborg er én af fire fynske familier, der deltager i et projekt, hvor de skal forsøge sig med en mere klimavenlig hverdag som såkaldt "klimafamilie".

En af udfordringerne i projektet er at købe brugt i stedet for nyt for at gøre familiens CO2-aftryk så lille som muligt. Projektet er sat i gang af AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green, men allerede inden det begyndte, var familien Larsen vant til at købe brugt.

- Børnene har arvet en del tøj og har brugt det af det, som de godt kunne tænke sig, siger Hanne Kjærgaard Larsen.

Ingen brugte underhylere

Ifølge en ny måling fra Nordea, så har 2,3 millioner danskere købt ting af hinanden det sidste halve år. I familien Larsen er de enige om, at det giver plus på samvittigheden, når tøjet er købt brugt.

- Det er en god følelse at købe noget, der har været brugt tidligere. Man ved, at hele produktionen, der har været omkring den ting, ikke skal gentages, siger Hanne Kjærgaard Larsen.

Det er datteren Ida Marie Kjærgaard Larsen enig i.

- Jeg synes, det er en dejlig følelse at gå i noget, som andre også har brugt, siger hun.

Men på trods af de gode intentioner om at gøre familiens klimaaftryk så lille som muligt, er der én ting, som de nødig vil købe brugt.

- Underbukser, synes jeg, er en speciel ting at købe brugt. Dem vil jeg godt have fra ny og vide, at det bare er mig, der har gået i dem, siger Hanne Kjærgaard Larsen.

Mange muligheder for genbrug

“Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde”

— Aksel Larsen

Tidligere har familien Larsen købt nyt tøj, når de havde brug for det. Men i de tre måneder, hvor forsøgsprojektet står på, er det ikke en mulighed. Derfor kigger de både efter tøj i genbrugsbutikker, på nettet, og familiens yngste medlem køber også tøj af sine veninder.

- Jeg tager over til dem, prøver tøjet og ser, om det er noget for mig. Så tager jeg det med hjem og får min mor til at kigge på det sammen med mig, siger Ida Marie Kjærgaard Larsen.

Men storebror Axel Kaj Larsen har sværere ved at finde brugt tøj, der passer i størrelsen.

- Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde, siger han.

Ken Pedersen
Familiens yngste medlem køber også tøj af sine veninder. Hun er glad for at gå i tøj, som andre har brugt. 

Hendes råd, og masser af andre råd fra tre klima-familier, kan man hente helt gratis på Naturama onsdag den 27. november mellem 17.00-20.00. Udover familierne vil Go2Green og Byens Gårdbutik være til stede og informere om tiltag enhver kan foretage for at komme i gang med at hjælpe klimaet.

Deltag i klimadebatten allerede nu

Debatten og vidensdelingen om klimaet har været i gang på TV 2/ Fyn Events facebookgruppe Den Fynske Redaktion, hvor fynboerne lige nu er med til at sætte vores klimadagsorden på TV 2/Fyn.

Læs også: Vær med: Fyns største redaktionslokale
Gå tilbage Del
16. okt. 2019 kl. 16:13
Fyn

Vær med: Fyns største redaktionslokale

Morten Albek

Vil du være med til at påvirke journalistikken på TV 2/Fyn? Så er muligheden der nu.

Som journalist kan man godt somme tider få fornemmelsen af, at alle da må være enige med en om, hvad der er vigtigt at sætte fokus på. Ikke mindst her på TV 2/Fyn, hvor vi er i kontakt med fynboerne hver eneste dag. Det er en af fordelene ved at være et regionalt mediehus.

Men når sandheden skal frem, og det skal den jo, så har du, der læser dette, sikkert noget mere forstand på, hvad der er vigtigt for dig, end vi har.

Det er baggrunden for, at vi på TV 2/Fyn netop har etableret "Den Fynske Redaktion". En Facebookgruppe med i skrivende stund 36 medlemmer, men vi håber, at mange flere vil være med, så det vitterligt kan blive Fyns største redaktionslokale. Her vil vi bede dig og andre fynboer om jeres meninger, idéer og bidrag til historier, mens vi arbejder med dem. I første omgang bliver det et af vores nyeste tiltag, TV 2/Fyns events, som vi inviterer dig til at bidrage til.

“Når du mødes, opstår der noget på et helt andet niveau. Det er en oplevelse, der sætter sig 10 gange så meget som at se et nyhedsindslag”

— Lasse Hørbye Nielsen, Redaktionschef

Del dit råd om kræft

I næste uge er det Knæk Cancer-ugen, og her kan du være med til at give dit bedste råd eller erfaring om kræft videre til andre fynboer, der måske lige nu står i en svær situation. Vi inviterer til, at du optager din egen video med et godt råd eller en erfaring, som du enten kan dele i "Den Fynske Redaktion" eller på Instagram med hashtags #fynknækkercancer og #tv2fyn

I "Den Fynske Redaktion" kan du også lige nu give din mening til kende. Vi vil gerne høre, om du mener, man skal tilbyde sin hjælp uopfordret, når en ven eller familiemedlem har kræft.

Mød os på Flakhaven i Odense onsdag den 23. oktober klokken 15-20, hvor Kræftens Bekæmpelse har arrangeret årets Knæk Cancer-lysceremoni. Her vil vært Signe Kjær Lindboe og en fotograf stå klar til at optage videoer med alle, der gerne vil give et råd eller erfaring videre.

I løbet af onsdagen vil de gode råd og erfaringer blive delt på tv2fyn.dk

Journalistik i virkeligheden

Knæk Cancer-eventen er den første af mange, som vi inviterer til i den kommende tid. TV 2/Fyn har nemlig etableret en event-redaktion, som ud over at bestyre Fyns største redaktionslokale, "Den Fynske Redaktion", fremover hver uge vil invitere fynboerne med til fællesskabende aktiviteter rundt om på Fyn.

Vi har allerede været i gang et stykke tid. Måske hørte du om Rygeostens Dag i september, hvor flere hundrede fynboer meldte sig under fanerne som rygeostambassadører for at redde den mest fynske ost. Og i sidste uge samledes vi for sammen at skabe opskrifter mod mobning. (Se dem her.)

Vi tror nemlig på, at journalistik og public service bliver endnu bedre i virkeligheden end på en skærm.

- Når du mødes, opstår der noget på et helt andet niveau. Det er en oplevelse, der sætter sig 10 gange så meget som at se et nyhedsindslag. Det er rendyrket public service, sagde redaktionschef Lasse Hørbye Nielsen tidligere på året i en artikel i fagbladet Journalisten. 

SÅDAN KOMMER DU MED

Meld dig ind i "Den Fynske Redaktion" her. Temaerne vil skifte hver uge. Denne uge handler det om forberedelsen af Knæk Cancer-ugen. 

 

Modtag nyhedsbrevet om kommende events. Vi fortæller dig, når der sker noget nyt (og du kan altid framelde dig igen).

Hvis du endnu ikke er medlem af Den Fynske Redaktion, hvor du kan bidrage aktivt til vores journalistiske arbejde, så kan du blive det her. Her kan du også følge hele debatten om klimaet.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her