Overblik: Sådan formodes Britta Nielsen at have svindlet på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Seks ud af ni planlagte retsmøder i sagen mod Britta Nielsen er afviklet. Få status over retssagen her.
Svindelsagen mod Britta Nielsen, en tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, der er tiltat for bedrageri for 117 millioner kroner, begyndte første gang at rulle, da en medarbejder i Nyborg Kommunes økonomiafdeling i 2014 opdagede, at noget ikke stemte.
Britta Nielsen erkender overførsler til sig selv
Britta Nielsen erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv. Hun er tiltalt for bedrageri for 117 millioner kroner.
Britta Nielsen, der er tiltalt for bedrageri for 117 millioner kroner, erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv.
Det oplyser hendes forsvarer, advokat Nima Nabipour, i Københavns Byret torsdag formiddag.
Der er dog ikke tale om en ren tilståelse. Man er ikke enig i, hvornår overførslerne skulle være sket, og hvor store beløbene har været.
- De enkelte beløb skal ikke ses som en nægtelse. Det skal forstås sådan, at den tiltalte ikke husker alle de konkrete beløb og tidspunkter, siger forsvareren.
Britta Nielsen tilstår desuden at have forfalsket en underskrift fra en revisor i forbindelse med arbejdet i Socialstyrelsen. Dermed erkender hun dokumentfalsk.
Det er første gang, at offentligheden hører, hvordan den tidligere ansatte i Socialstyrelsen forholder sig til de alvorlige anklager.
Hidtil har Nima Nabipour ikke villet sige noget om det. Hver gang har han sagt, at det ville komme frem i retten.
Strafferammen for groft bedrageri er otte års fængsel, men anklageren vil tage den sjældne paragraf 88 i brug, der kan hæve straffen i særligt grove sager.
Men Nima Nabipour forsøger torsdag at få den del afvist, da han er af den opfattelse, at Britta Nielsens forbrydelser ikke har været grove nok til, at paragraf 88 kan tages i brug.
Han siger, at det har betydning for, om hans klient vil udtale sig i retten.
Retsformand Vivi Sønderskov Møller siger, at det er meget uhensigtsmæssigt, at forsvareren først nu fortæller, at han ønsker at få behandlet spørgsmålet om paragraf 88 nu, fordi tidsplanen for sagen risikerer at skride.
- Det er vel ikke noget, man er kommet i tanke om i går aftes, siger hun.
I sagen har anklagemyndigheden også rejst krav om at få konfiskeret en lang række ejendele, aktiver samt penge.
Det spørgsmål vil dog først blive behandlet senere. Det har anklagemyndigheden ønsket, og det har dommeren ikke nogen indvendinger imod.
Der er afsat ni dage til sagen.
- Vi havde et overskud i vores projektregnskab på 172.000 kroner, og de (Socialstyrelsen, red.) mente, at vi, udover de 172.000, også skulle tilbagebetale yderligere 68.000 kroner.
Sådan siger Anders Sørensen, der er økonomichef i Nyborg Kommune.
Men de penge har Nyborg Kommune aldrig fået. Pengene gik nemlig ind på Britta Nielsens egen konto.
Brugte rettelak til at forfalske dokumenter
Siden er der under anklagemyndighedens fremlæggelse af dokumentationen dukket nye oplysninger op i sagen, som kom frem i offentlighedens lys den 9. oktober sidste år, da det blev kendt, at en medarbejder i Socialstyrelsen var efterlyst internationalt.
Britta Nielsen har blandt andet misbrugt Region Syddanmarks CVR-nummer. Regionen modtog i perioden fra 2012 til 2014 tre tilskud fra Socialstyrelsen, hvorefter sagen blev afsluttet.
Men senere på året genåbnede Britta Nielsen sagen, hvor hun brugte udbetalingsblanketten med Region Syddanmarks CVR-nummer. Her brugte hun rettelak til at erstatte regionens kontonummer med sit eget.
Britta Nielsen er også tiltalt for at have forfalsket en revisors underskrift på samme blanket.
Faaborg-Midtfyn kontaktede Socialstyrelsen
I november 2016 brændte jorden igen under Britta Nielsen, da hun overførte 288.555 kroner til sig selv fra et tilskud, Faaborg-Midtfyn Kommune havde fået.
En medarbejder hos kommunen opdagede, at pengene manglede og kontaktede Socialstyrelsen. Det fik Britta Nielsen til straks at overtage sagen fra en medarbejder og overføre det manglende beløb tilbage til kommunen.
Anklager: Britta Nielsen svindlede på syv måder
Det er første gang, at danskerne hører, hvordan Britta Nielsens svindlede.
Torsdag begyndte retssagen mod Britta Nielsen, der er sigtet at have svindlet for næsten 117 millioner kroner.
Den første retsdag bød på en delvis tilståelse, en højlydt diskussion om paragraf 88 og Britta Nielsen, der fik et ildebefindende og blev hentet med ambulance.
Derudover fremlagde anklageren dele af sine beviser. Herunder, at Britta Nielsen under sit arbejde i Socialstyrelsen med syv forskellige metoder skal have overført penge til egne konti.
Blandt andet ved at oprette det fiktive projekt 'Hjælp til selvhjælp' eller ved ændre på kontonumre, når overskydende penge blev sendt retur:
Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, sagde i retten:
- Jeg beder retten bemærke, at de metoder, der er omtalt vedrørende udbetalingen af pengene, er kommet til efterfølgende.
- Det er måske slet ikke så kompliceret, som anklageren får det til at fremstå. Det vil jeg belyse under sagen – blandt andet under min klients forklaring, lød det fra Nima Nabipour.
Tidligere været udeladt
Det er første gang, at danskerne hører præcis om, hvordan pengene blev flyttet fra Socialstyrelsen til Britta Nielsens konti.
Revisions- og konsulentvirksomheden PwC har i deres eksterne revisionsundersøgelse behandlet metoderne, men i den rapport, der er tilgængelig for pressen, er de specifikke metoder udeladt.
Her står kun klart, at Britta Nielsen som superbruger af ministeriets systemer og betroet medarbejder havde adgang til så store dele af systemerne, at hun kunne oprette fiktive projekter og foreninger med sine egne kontonumre og derved selv få del af de satspuljemidler, hun stod for at udbetale.
Ifølge anklager Kia Reumert fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, overførte Britta Nielsen blandt andet 23 millioner kroner til sig selv gennem 'Hjælp til selvhjælp'.
Desuden oprettede hun projekterne igen, selvom pengene allerede var udbetalt.
- Der har desuden været tale om tillægstilskud. En modtager har fået udbetalt et tilskud, og efter afslutningen af sagen har Britta Nielsen oprettet den igen for et yderligere tilskud, sagde Kia Reumert ifølge BT.
Og i et eksempel fra Københavns Kommune blev der over en årrække overført 8,3 millioner kroner for lidt til et projekt, selvom pengene var bevilget på Finansloven. Pengene endte på Britta Nielsens konti, ifølge anklageren.
De specifikke metoder blev ikke listet op, og derfor er det ikke muligt at gengive dem alle.
Risikerer op til 12 års fængsel
Britta Nielsen er foruden bedrageri ”af særlig grov beskaffenhed” og embedsmisbrug også tiltalt for dokumentfalsk.
Ved retsmødet torsdag kom også frem, at Britta Nielsen på en udbetalingsblanket havde forfalsket en underskrift på en revisor med navnet Dahl til efternavn. Han kender ikke til blanketten.
LYN-ANALYSE
Af Astrid Søndberg, Kriminal- og retsreporter, TV 2
Når straffen udmåles i en retssag, kan der være tale om enten skærpende eller formildende omstændigheder. Skærpende kan det være, hvis gerningen er særligt planlagt, udført i forbindelse med offentlig tjeneste eller der er udvist særlig hensynsløshed. Mens formildende omstændigheder kan være tiltaltes gode personlige forhold, lav eller høj alder, eller hvis tiltalte har meldt sig selv.
Endvidere kan straffen nedsættes, hvis den tiltaltes eventuelt dårlige helbred taler for det. Ligesom dårligt helbred kan betyde, at Kriminalforsorgen finder et afsoningssted, der er egnet hertil.
Bedrageri giver typisk op til otte års fængsel, men ifølge anklageskriftet har Anklagemyndigheden også tiltalt hende efter paragraf 88 i straffeloven, der i særligt grove tilfælde kan øge strafferammen med 50 procent. Hun risikerer derfor 12 års fængsel.
Den paragraf vil Britta Nielsens forsvarsadvokat dog have fjernet fra sagen. Han mener ikke, at Britta Nielsens forbrydelser har været grove nok til, at denne paragraf tages i brug.
Det førte til diskussioner mellem anklagere, forsvarer og retsformand, inden retsformanden besluttede, at de to parter skal procedere for og imod brugen af paragraf 88 på retssagens dag to, fredag.
Overførte ikke under 116 millioner
Ifølge tiltalen indtastede Britta Nielsen egne kontonumre i Socialstyrelsens systemer og overførte ikke under 116.915.658 kroner til sig selv i perioden 1993 til 2018. Ifølge Socialministeriet drejer svindlen sig om cirka 121.000.000 kroner, men Britta Nielsen tilbageførte 3,8 millioner i 2016.
Pengene blev taget fra Satspuljen, hvilket ifølge anklageskriftet skete ikke mindre end 298 gange i perioden. Tilskudsadministrationen kunne Britta Nielsen tilgå, fordi hun var superbruger og en betroet medarbejder gennem flere år. Nogle af pengene kan være brugt på ejendomme i Sydafrika og dyre biler.
Hun blev anholdt i en hotellejlighed i Johannesburg 5. november 2018.
Britta Nielsen blev erklæret personlig konkurs i skifteretten 4. oktober 2018. Kammeradvokaten har foreløbigt fundet aktiver for lidt over fem millioner kroner i Britta Nielsens konkursbo.
Pengene overførte hun dog ikke fra sin egen konto, men overførte i stedet overskydende penge fra Jammerbugt Kommune, hvor Britta Nielsen også har begået svindel.
Britta Nielsen overbeviste derefter Faaborg-Midtfyn Kommune om, at der var sket en fejl, og at pengene var ført tilbage. Det overbeviste kommunen om, at alting var i orden.
Det kom frem på retsmødet mandag den 11. november.
Udnyttede svaghed i systemet
Og det er vigtigt for anklagemyndigheden at kunne fremføre forskellige beviser, som tilsammen viser, hvordan den formodede svindel er foregået.
Det forklarer Lotte Helms, der underviser i strafferet på Syddansk Universitet.
- Anklagemyndigheden skal bevise ud over enhver rimelig tvivl, at Britta Nielsen er skyldig. Det gør man bedst ved at have flere forskellige beviser og også vise, hvilke måder det er gjort på, så man kan lægge de forskellige påstande til grund, forklarer Lotte Helms.
I forsvarer Nima Nabipours afhøring af Britta Nielsen tegnes der et billede af en socialstyrelse med store huller og mangler i systemet. Som superbruger var det nemlig muligt for Britta Nielsen at skifte rolle i systemet, når udbetaling af tilskud skulle administreres.
- Som superbruger havde vi mulighed for at omgå rollefordelingen, så jeg kunne lave min egen rolle om til at være kontorchef og dermed skrive under på chefens vegne, har Britta Nielsen forklaret i retten.
Det betyder, at Britta Nielsen kunne få adgang til at godkende udbetalinger - til trods for at det er en kompetence, som kun ligger hos de faglige chefer.
It-huller er ikke en undskyldning
Men eventuelle fejl i systemet hos Socialstyrelsen retfærddigør ikke, at Britta Nielsen tilsyneladende har svindlet for over 100 millioner kroner.
Det mener den forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado fra Konservative.
- Jeg er jo bekendt med, hvordan at der er skiftet metode undervejs. Dermed har det ikke bare været let. Det har været meget kynisk, og det har været meget kalkuleret, siger den tidligere socialminister.
Fynboer har penge til gode i Britta-sagen
Socialstyrelsen har identificeret de modtagere af tilskud fra Satspuljen, der ser ud til at være blevet snydt af Britta Nielsen.
Borgerne i Region Syddanmark er blandt dem, som er vurderet til at have har penge til gode i Britta-sagen, oplyser Socialministeriet.
Udover Region Syddanmark har også Region Midtjylland, Fredericia Kommune, Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune, Næstved Kommune, Holstebro Kommune, Roskilde Kommune og de to organisationer Cystisk Fibrose Foreningen og Danske Døves Landsforbund, penge til gode.
272 ulovlige transaktioner
Den 64-årige tidligere betroede medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner fra den såkaldte Satspulje, der ellers skulle støtte samfundets svageste.
Britta Nielsen havde arbejdssted i Odense og ifølge sigtelserne nåede hun, at foretage mindst 272 ulovlige transaktioner i årene fra 2002 og frem til 2018. Hun havde blandt andet adgang til styrelsens mest vitale systemer hjemmefra.
Det er dog kun i en mindre del af sagerne, at konkrete tilskudsmodtagere skønnes at have penge til gode. En stor del af svindlen menes nemlig at være sket ved, at Britta Nielsen oprettede fiktive projekter.
I andre tilfælde er der mistanke om, at hun har ændret i beløbsstørrelser, så tilskudsmodtagerne ikke har fået, hvad de var blevet stillet i udsigt. Mens forskellen menes at være blevet overført til hendes egen konto.
Mercado: Pengene skal tilbage
Men de seks kommuner, de to regioner og de to foreninger har tilsyneladende fået mindre udbetalt, end de egentlig havde fået tildelt.
- For mig handler det om, at vi skal have ryddet helt op efter den her svindelsag, og en del af den oprydning handler om at få pengene tilbage til dem, der kan være blevet snydt, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en pressemeddelelse.
- Hvis det er tilfældet, så skal de selvfølgelig også have deres penge.
Regionen leder efter pengene
Socialministeriet oplyser ikke, hvor meget for eksempel Region Syddanmark har tilgode.
Men Region Syddanmark oplyser til TV 2/Fyn, at der er lange udsigter til, at den reelt finder ud af, hvor mange penge den har til gode, og om den overhovedet har penge til gode ved Socialstyrelsen.
Der kan gå op til flere uger. Lige nu sidder regnskabsafdelingen i regionen og forsøger at finde ud af, hvilke sager der muligvis har et tilgodehavende.
Fem siget i sagen
Britta Nielsen sygemeldte sig fra jobbet i styrelsen i begyndelsen af september sidste år. Få dage efter blev hun meldt til politiet af sin arbejdsgiver.
Britta Nielsen blev varetægtsfængslet i november, efter at hun var blevet udleveret fra Sydafrika, hvor hun opholdt sig, da sagen begyndte.
Hendes tre børn og hendes svigersøn er også sigtet i sagen.
På bagkant af de beviser, der er fremlagt i sagens første seks retsmøder, forventer Lotte Helms ikke, at forsvarer Nima Nabipour vil gå efter en frikendelse af sin klient.
- Jeg vil ikke tro, han går efter en frifindelse, men jeg vil tro, at han fremfører de punkter, der kan føre til, at det kan medføre en mildere straf for klienten, vurderer Lotte Helms.
Næste retsmøde i sagen er på fredag. Anklagemyndigheden kræver fængsel i op til 12 år for millionsvindel.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her