Forskningsleder Else Marie Bladbjerg har vundet en million kroner.

Fremover skal hun og resten af teamet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg undersøge, om årsagen til overvægt kan skyldes proteinet fibrinogen, der findes i blodet.

2.751 syddanskere har stemt på projektet i Et Sundere Syddanmark og sender det med knap 35 procent af stemmerne ind på en overbevisende førsteplads.

Det går vinderprojektet ud på

Svaret på, om proteinerne i vores blod kan forklare den evindelige række af mislykkede slankekure for nogle mennesker, skal findes i blodårerne hos 60 svært overvægtige patienter fra Region Syddanmark.

Alle 60 er i forvejen blevet henvist til en fedmeoperation, hvor de får indsnævret deres mavesæk, så patienterne får nedsat mængden af mad, de kan spise.

Før og efter operationen tager forskerne blodprøver, leverprøver og fedtvævsprøver fra patienterne og sammenligner dem med 60 andre svært overvægtige borgere, som ikke har ønsket en fedmeoperation.

Hvis proteinerne i blodet er årsag til, hvorfor kager og sovs nemmere sætter sig på sidebenene hos nogle mennesker, kan det betyde nye redskaber til at undgå fedme og følgesygdomme i fremtiden.

- Vi håber, man vil kunne udvikle noget medicin på baggrund af den mekanisme, vi finder frem til, så overvægtige kan slippe af med deres overvægt, og de kan undgå at få følgesygdomme. Både diabetes og hjertekarsygdomme, siger Else Marie Bladbjerg.

Endnu en million uddelt

I alt 7.978 syddanskere har stemt på de fem projekter, der deltog i dette års Et Sundere Syddanmark.

Foruden hovedpræmien på en million kroner uddeles også henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

Ken Lund fra Odense Universitetshospital snupper andenpladsen med lige over 20 procent af stemmerne og de 600.000 kroner til at forske i, om sundere kost gavner mennesker med kronisk betændelse i tarmen.

Tredjepladsen går til Margrethe Høstgaard Bang Henriksen fra Sygehus Lillebælt, der har fået lige over 17 procent af stemmerne. Hun får 400.000 kroner til at forske i, om man ved hjælp af kunstig intelligens tidligere kan opdage symptomer på lungekræft.

I dag løber den lille lyshårede knægt rundt med krudt bagi og spiller fodbold. Men sådan var det ikke  den aprildag, hvor han lå i solen i sin barnevogn to måneder gammel.

Hos familien Sølvtoft i Middelfart var det en ganske almindelig mandag, og hans far var lige kommet hjem med de to ældste.

- Han laver nogle lidt mærkelige lyde, som jeg opfatter som atypiske, fortæller hans far Johan Sølvtoft.

Baby blev blå i hovedet

Knud er blevet mørk og blodig i huden, og han er helt blå i hovedet.

- Shit, det her er helt forkert. Han er død for os. Han ligger der fuldstændig livløs, fortæller Johan Sølvtoft.

Forældrene kan ikke komme i kontakt med Knud og han ligger slap i deres arme. Fra alarmcentralen bliver forældrene instrueret i at starte hjerte-lungeredning. Først fem pust og så skal de starte med at trykke med to fingre midt på brystkassen 30 gange.

Mens forældrene kæmper i panik, banker det på døren. Efter godt tre minutter ankommer den første af tre  frivillige reddere fra Danmark Redder Liv. De koordinerer med forældrene og overtager hjerte-lungeredningen.

- Det er jo helt imponerende, at de når frem på godt tre minutter, efter de har fået det at vide. Jeg ved ikke, hvor langt væk jeg selv kunne nå væk fra mit eget hus på tre minutter, siger Johan Sølvtoft.

Frivillige er hurtigere fremme

Forskere på OUH's hjerteafdeling har netop lagt sidste hånd på et forskningsprojekt om de frivillige akuthjælperes effekt ved hjertestop udenfor hospitalet.

Projektet er en del af det projekt, der i 2018 fik flest stemmer i Et Sundere Fyn og vandt en million kroner til forskning. Med pengene har de ansat Laura Sakisian som ph.d,-studerende til at analysere alle journaler fra alarmer på Langeland fra 2012-2017.

På Langeland rykker frivillige akuthjælpere via et GPS-system og en app ud, hver gang borgere ringer 112.

Resultatet er, at de frivillige når hurtigere frem end det professionelle beredskab i 85 procent af tilfældene. Akuthjælpernes responstid ved hjertestop i eller omkring hjemmet er 4 minutter og 46 sekunder i gennemsnit mod ambulancernes gennemsnitlige responstid på 10 min og 13 sekunder.

Halvdelen af de mennesker, der har hjertestop med stødbar rytme, genoplives af frivillige på øen med et godt resultat og lever efter 30 dage.

- Det her betyder jo, at man kan lave genoplilvning med brug af GPS via mobiltelefoner også udenfor de store byer og i de tyndt befolkede områder med modellen fra Langeland, siger Finn Lund Henriksen, der er overlæge på OUH's hjerteafdeling og en del af teamet bag forskningsprojektet.

Reddet af frivillige

Hos familien Sølvtoft i Middelfart begyndte Knud at trække vejret og klynke, efter massagen fra de frivillige reddere. Her nåede ambulancen frem efter 16 minutter. Så Johan Sølvtoft er ikke i tvivl om, at de frivillige har reddet Knuds liv.

- Selvom vi ligger ved to store byer, så havde de ikke en ambulance i området. De måtte sende en ambulance fra Kolding. Vi er jo dybt taknemmelige for, at han er i live i dag. De frivillige redder helt sikkert en masse hjerneceller, og det kan i sidste ende spare samfundet en masse penge, mener Johan Sølvtoft.

Den nye analyse fra Langeland viser også, at de frivillige reddere bliver hurtigere og mere effektive, jo mere erfaring de har. Har man været kaldt iud mellem 0 og 10 gange, tager det dem i gennemsnit 5 minutter og 43 sekunder at rykke ud.

Har akuthjælperne været kaldt ud over 100 gange, er deres gennemsnitlige responstid nede på 4 minutter og 46 sekunder.

- Ved hjertestop kan et minut være afgørende, Så jeg synes da, man skal bruge det til at forsøge at opbygge grupper af førstehjælpere, som får mulighed for at opbygge anciennitet og bliver dedikerede til at løbe ud og redde liv, mener Finn Lund Henriksen.

Melder sig som akuthjælper

Takket være de frivillige reddere i Danmark Redder Liv, er Knud i dag en sund og rask dreng. Han er knapt to år gammel,  og har fuld fart på livet og på at udvikle sig. Ifølge forældrene er han langt hurtigere end sine ældre søskende til for eksempel at lære at tale.

I Region Syddanmark blev Danmark Redder Liv i foråret afløst af Trygfondens Hjerteløberordning, som nu dækker hele Danmark.

Johan Sølvtoft håber, politikerne vil sætte flere penge af til at uddanne hjælpere som i Danmark Redder Liv.

- De havde meget data, og vi vidste præcist, hvem der havde været i vores hus med cpr-numre og det hele. Det er rigtig betryggende, siger han.

Ved villavejen i Middelfart har det netop fået en hjertestarter sat op, og Johan Sølvtoft har selv tænkt sig at blive frivillig akuthjælper.

Da sms-afstemningen til sundhedsforskningsprojektet "Et sundere Syddanmark" blev lukket onsdag aften, havde borgerne afgivet 17.974 sms-stemmer..

Og selvom det kun er en brøkdel af Region Syddanmarks samlede 1,2 millioner indbyggere, der dermed har påvirket processen, er det en succes for begrebet citizen science. Det dækker over involvering af borgerne i forskningsprojekter.

Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Det er rigtig mange mennesker, for det kræver noget at sætte sig ind i. Forskningsprojekter er kompliceret stof, så man skal både tænke sig om, aktivt vælge at tage stilling og afgive en stemme.

Regionsrådsformand vil inddrage borgerne mere

Under finaleshowet fortalte regionsrådsformand Stephanie Lose, at hun mener, det giver god politisk mening at inddrage borgerne mere i forskningen.

- Borgerne kan være med til at gøre forskningen endnu bedre. Jeg har i hvert fald hørt flere forskere sige, at når de får patienternes input, så var det vigtigt for at finde ud af, hvad der skal forskes i, fortalte Stephanie Lose.

Inspiration fra udlandet

Jes Søgaard mener, at vi skal kigge mod Storbritannien, der gennem mange år har arbejdet med citizen science og fået påvirket deres beslutninger om forskning i en mere borgernær retning.

- Borgerne er eksperter på deres egen sundhed, og det er vigtigt at holde for øje i forskningen, hvor man ofte har et helt andet fokus, siger professoren.

I Storbritannien lavede man en undersøgelse, der viste forskellen mellem borgernes ønsker til sundhedsforskning og dét, der reelt blev forsket i.

80 procent af forskningsindsatsen viste sig at være knyttet til udvikling af medicin, mens borgernes interesser handlede om helt andre ting, som for eksempel forskning i bedre muligheder med kunstige knæ eller betydningen af god sundhedsrådgivning.

- Det viser, at når forskerne selv vælger emner, overser man de interesser, der ligger blandt borgerne, mener Jes Søgaard.

Under aftenens show blev han bakket op af Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er lektor ved Center for science på Aarhus Universitet.

- Vi skal sikre, at der ikke opstår mistillid mellem dét forskerne laver og dét, befolkningen ønsker, der bliver forsket i, sagde Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Jes Søgaard er sikker på, at citizen science vil vokse som begreb herhjemme i de kommende år. Også ved projekter som "Et sundere Syddanmark".

- Man skal jo starte et sted, måske er det 50.000 stemmer om fire år, siger han.

Hvorfor opstår svangerskabsforgiftning?

Det forskningsspørgsmål har flest fynboer sammen med syd- og sønderjyder stemt på ved finalen i "Et sundere Syddanmark".

Dermed kan forsker og speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Anne Cathrine Godtfredsen glæde sig over at modtage hovedpræmien på én million kroner til forskning i svangerskabsforgiftning.

Med sin forskningsmillion vil Anne Cathrine Godtfredsen undersøge, hvorfor 2.500 danske gravide kvinder hvert år bliver ramt af svangerskabsforgiftning. Det er nemlig et mysterium for lægevidenskaben, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

- Alle patienter vil gerne vide, hvorfor de har fået sygdommen, men vi kan ikke give dem et svar. Det er jo det, vi gerne vil som læger at give et svar, siger hun.

Vinderen af "Et sundere Syddanmark" håber, man i fremtiden præcist kan forudsige, hvilke kvinder der får svangerskabsforgiftning og så have dem i et tæt kontrolforløb. På den måde kan man forhindre de tilfælde, hvor børn bliver født for tidligt på grund af svangerskabsforgiftning.

- Det er svært at svare på, hvornår vi kan have resultater. Forskning koster mange penge, jo hurtigere vi får penge, jo hurtigere kan vi gå igang. Men vi er så godt som klar, siger hun.

Fynsk projekt løber med andenpladsen

I forbindelse med "Et sundere Syddanmark" har Region Syddanmark stillet i alt to millioner kroner på højkant.

Næstflest stemmer er blevet givet til Maja Skov Kragsnæs fra OUH, der nu er blevet 600.000 forskningskroner rigere til at undersøge om tarmbakterier kan kurere gigt. Hun håber, at det kan blive en behandling til gigt, der i dag er umulig at kurere.

- Rigtig mange mennesker kender en, der har gigt. Det er jo en kronisk sygdom, så når man har fået den, så er det for resten af livet, forklarer hun.

Den fynske forsker håber, at hendes forskning kan hjælpe de cirka 700.000 danskere, der har gigt.

- Det er bestemt ikke en sexet sygdom, og derfor synes jeg også, at det er en stor gave at komme med i det her projekt, siger hun.

Tredjepladsen er gået til læge Christian Backer Mogensen, der arbejder på den fælles akut modtagelse hos Sygehus Sønderjylland.

Den sønderjyske læge er blevet belønnet med 400.000 kroner, som han skal bruge til at forske i hvordan ældre mennesker på plejehjem i højere grad kan blive behandlet hjemme i deres egen bolig frem for at skulle indlægges på sygehuset, når der opstår akut sygdom.

Anne Cathrine Godtfredsen regner med at begynde på sin forskning i svangerskabsforgiftning allerede til næste år.

Du kan blive klogere på de tre vindere her.

Fem forskere i Region Syddanmark går lige nu rundt og håber på, at du og vi andre indbyggere i landsdelen vil stemme på netop deres forskningsprojekt.

Spændingen bliver udløst den 2. oktober ved et stort finaleshow på Syddansk Universitet i Kolding, og du kan komme med helt gratis.

Fem projekter

Denne aften kan du komme tæt på de fem forskningsprojekter og møde forskerne, der drømmer om at gøre en forskel for syddanskernes sundhed. De fem forskere er:

• Niels Bilenberg, professor ved ADHD-Centret på OUH. Han vil med sit projekt undersøge, hvordan man kan hjælpe børn og unge med ADHD ved et bedre samarbejde mellem kommunerne og psykiatrien.

• Christian Backer Mogensen, overlæge på Sygehus Sønderjylland. Han vil med sit projekt forsøge at mindske antallet af indlæggelser blandt plejehjemsbeboere.

• Bekka Christensen, læge på Sygehus Lillebælt. Hendes projekt "Ram plet første gang" skal med en app finde en metode, så patienter med hudkræft sparer en tur på sygehuset, og kan blive opereret første gang, de bliver indkaldt.

• Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Hun vil undersøge mulige årsager til svangerskabsforgiftning.

• Maja Skov Kragsnæs, læge og forsker på OUH. Hendes "FLORA"-projekt vil forsøge at mindske/fjerne gigtsymptomer ved at påvirke gigtpatienters tarmflora.

Finaleshowet bliver sendt live på både TV 2/Fyn og TV Syd. De to værter er Pernille Kjær Nielsen fra TV 2/Fyn og Dorte Callesen fra TV SYD, mens TV 2/Fyns Preben Dahl vil føre publikum sikkert gennem aftenen.

Aftenens program:

17.30: Ankomst, mingling og musik

18.15-19.30: Finaleshow

19.30-20.00: Mød sidste års vinder i et interview med Preben Dahl.

Vil du med?

Book din billet her. Den er gratis, men der er et stærkt begrænset antal til rådighed.

Du kan også se finaleshowet live her på hjemmesiden, TV 2/Fyns Facebookside og på tv.

Når vi mennesker får problemer med helbredet, findes der ofte en god forklaring og en effektiv behandling. Men det er ikke tilfældet, når gravide kvinder får en svangerskabsforgiftning. Lægevidenskaben står nogenlunde på bar bund i søgningen efter en forklaring på, hvorfor sygdommen opstår.

- Man er kommet langt inden for forskningen af denne sygdom de seneste 20-30 år, men vi mangler stadig den her lille brik, der fortæller os, hvorfor kvinderne får det, siger Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Hun og hendes forskergruppe har sat sig for at finde en bedre behandling af sygdommen, der rammer uden varsel og i værste fald kan få fatale konsekvenser for mor og barn.

I Danmark rammer svangerskabsforgiftning omkring 2.500 kvinder hvert år.

Lægevidenskaben ved ikke, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. Den typiske kur mod sygdommen er på nuværende tidspunkt oftest at afslutte graviditeten. Svangerskabsforgiftning er en væsentlig årsag til for tidlig fødsel.

Kvinder bebrejder sig selv

Svangerskabsforgiftning kan udarte sig på mange forskellige måder. Nogle kvinder får forhøjet blodtryk og protein i urinen, mens andre gange kommer det som et lyn fra en klar himmel - både tidligt i graviditeten og under en fødsel til termin.

- Det er supervigtigt for mig at gennemføre dette projekt, for jeg står ude på fødegangen kl. 3 om natten, når disse kvinder kommer ind med svær svangerskabsforgiftning. De spørger mig allesammen, hvorfor netop de har fået denne sygdom, og jeg kan ikke svare dem, fortæller Anne Cathrine Godtfredsen.

Hun har oplevet hele spektret af svangerskabsforgiftede kvinder. Lige fra de milde tilfælde, hvor det har været muligt at strække graviditeten næsten indtil termin, og kvinder, som er kommet ind nærmest fra gaden af og har været svært syge og måtte forløses akut ved kejsersnit lang tid, før de egentligt skullet have født. Nogle af kvinderne har endda en tilbøjelighed til fejlagtigt at bebrejde sig selv.

- Jeg tror, kvinder har en stor tilbøjelighed til at tage rigtig meget på deres egne skuldre og føle, at det er noget, de har påført sig selv. Og det er det jo under ingen omstændigheder, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

- Vi ved, der er en masse risikofaktorer for svangerskabsforgiftning, blandt andet at være overvægtig, have sukkersyge, være nyresyg, osv. Men hvis man først har det, så er der ikke så frygteligt meget at gøre. I nogle andre lande dør man af svangerskabsforgiftning, men ikke i Danmark, fortæller hun og forklarer, at man tidligt i graviditeten kan give en forebyggende behandling til gravide i risikogruppen.

Konsekvenser senere i livet

Én ting er omkostningerne for samfundet, når mor og barn skal indlægges i lang tid efter en svangerskabsforgiftning. En anden omkostning er den, familien må bære.

- Det er smadderhårdt, og det kan udfordre en hel familie hårdt. Samtidig kan det også have konsekvenser for både mor og barn senere i livet, siger Esbjerg-lægen og uddyber:

- Der kan være et hav af problemer umiddelbart efter fødslen men også senere i livet både som skolebørn og senere som voksen. Man ved også, at kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, har en markant øget risiko for at få hjertekar-sygdomme senere i livet.

Fremtiden og konkurrence

Formålet med forskningsprojektet er at kunne forudsige præcist, hvilke kvinder, der får svangerskabsforgiftning og så have dem i et tæt kontrolforløb.

- Så håber jeg også, at vi kan behandle kvinderne på en helt anden måde og måske forlænge graviditeterne, så vi ikke er ude i at skulle forløse børnene alt, alt for tidligt. Og så forløsning ikke er eneste behandlingsmulighed, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Fødeafdelingerne i Esbjerg og Odense er med i projektet, og så har hun et tæt samarbejde med enheden for tromboseforskning (forsker i bl.a. blodpropper) og cancer- og immunologisk forskning. De leder i fællesskab efter et bestemt protein, som bliver dannet i moderkagen, og som de forventer er misdannet hos kvinderne med svangerskabsforgiftning.

- Vi er rigtig mange med i projektet, simpelthen for at få nogle metoder og knowhow til at få undersøgt de gravides blod på en helt ny måde, end man har gjort tidligere, fortæller lægen fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Skal der forskes i nye behandlingsmetoder til gigt, eller hvorfor svangerskabsforgiftning opstår?

Det spørgsmål kan du være med til at besvare, når TV 2/Fyn og TV Syd i samarbejde med Region Syddanmark og Syddansk Universitet fredag åbner for sms-afstemningen til "Et sundere Syddanmark".

Du kan læse meget mere om projektet her.

I alt er to millioner forskningskroner på højkant, og det er borgere som dig, der er med til at afgøre hvilke projekter, der skal belønnes.

Fem projekter ud af 405 står tilbage. De fem projekter vil forske i:

• Sammenhængende forløb i ældreplejen

• ADHD

• Hudkræft

• Gigt

• Svangerskabsforgiftning

To millioner på højkant

I alt er to millioner forskningskroner fra Region Syddanmark stillet på højkant ved "Et sundere Syddanmark". Det projekt, der får flest SMS-stemmer bliver belønnet med én million kroner. Anden- og tredjepladsen får henholdvis 600.000 og 400.000 kroner til deres forskning.

Du kan stemme på dit favoritprojekt med en SMS til 1999 med teksten "sund X". Vil du eksempelvis stemme på gigt-projektet, sender du en SMS med teksten "sund 4" til 1999.

Du kan læse mere om alle projekter her.

Første-, anden- og trejdepladsen bliver fundet ved et stort finaleshow hos SDU i Kolding den 2. oktober klokken 18.20. Showet bliver også sendt på Facebook samt TV 2/Fyn og TV Syd.

Det koster almindelig sms-takst at stemme. Du kan kun stemme på ét projekt.​​​​​ ​​Sms-afstemningen lukker onsdag den 2. oktober kl. 19.15.

Svært syg af svangerskabsforgiftning kom en gravid Anja Gram Skytte ind på sygehuset for knap fire måneder siden. Hun var dødsenssyg uden at vide det.

Hun skulle egentlig blot til en vækstscanning af fosteret i 25. uge af graviditeten og anede ikke, at hun var alvorligt syg. Hun skulle egentlig bare tjekkes for, om fosteret nu også var stort nok. Men det viste sig hurtigt, at hun havde et blodtryk på 245 og måtte indlægges akut.

- Havde jeg trykken for brystet? Nej. Havde jeg hovedpine? Nej! Ingenting, og så får man bare at vide, at man er ikke bare lidt syg, man er meget syg.

Sådan genfortæller hun oplevelsen under sin graviditet med sønnen Oliver, der kort tid efter blev født alt for tidligt ved akut kejsersnit. Seks timer inden fødslen fik Anja Gram Skytte nemlig næsten alle symptomer på svangerskabsforgiftning.

- Vi har været nok så tæt på, som man kan, at miste et barn. Men jeg har selv været lige så tæt på at miste livet selv uden at vide det. Det er vildt skræmmende….. fordi det er så lumsk, siger en tydeligt bevæget Anja Gram Skytte, mens hun sidder ved sin søn Olivers sygeseng på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Han kom til verden ved kejsersnit tre måneder før termin og vejede blot 808 gram. Olivers start på livet har været brutal. Han er blevet opereret, har fået midlertidig stomi, har stive lunger og tabte sig helt ned til 670 gram efter seks dage.

Ikke været hjemme siden 28. maj

Anja Gram Skytte er en af cirka 2.500 danske kvinder, som årligt rammes af svangerskabsforgiftning. Eneste kur mod sygdommen er at afslutte graviditeten - ofte med en alt for tidlig fødsel til følge.

I dag er Oliver heldigvis vokset til det tredobbelte, 1.900 gram, og har det bedre. Den lange indlæggelse har ikke kunnet undgå at påvirke hende.

- Det har ikke været nemt. Det er svært at være der for Oliver, men jeg har også en mand, jeg gerne vil være kone for, og to børn, der også har brug for mor, siger hun.

Anja Gram Skyttes to første børn på henholdsvis otte og 11 år er født uden komplikationer og til tiden. Derfor skænkede hun det ikke en tanke, at hun kunne have svangerskabsforgiftning.

- Ingen havde nævnt det. Jeg er heller ikke typen, der googler mig frem til en sygdom. Når jeg går og tror, at jeg ikke fejler noget, slår jeg ikke sådan noget op. Jeg har heller ikke kendskab til nogen, som har haft det, så jeg har ikke noget at sammenligne med eller tænkt, at det kunne være det, fortæller hun.

Olivers journal er på over 100 sider

Mange har spurgt hende, om det er den samme mand, hun har fået et tredje barn med.

- Det er det. Ham har jeg været sammen med 17 år nu, og det har vi smilt lidt af, for han er også blevet spurgt af utallige, siger Anja.

Kvinder med svangerskabsforgiftning, der ender i for tidlig fødsel, bebrejder ofte sig selv. Og det er også tilfældet i Anja Gram Skyttes tilfælde.

- Da han vejede 670 gram, sagde jeg til mig selv: Åh, lille pus, det er så min skyld, at du er kommet ud, fortæller hun og tilføjer:

- Men en læge sagde så til mig, at hun aldrig mere ville høre, at det var min skyld. Men vi var på den anden side ikke gode sammen. Hvor underligt det end lyder.

Når Olivers vægt kommer op på tre kg, skal han efter planen have lagt tarmen tilbage igen. Den lille purk har fået en hård start på livet. Han har en journal på over 100 sider kun tre måneder gammel.

- Men han vil også livet, for ellers havde han ikke være her, mener Anja Gram Skytte med et smil.

Hun og sønnen Oliver blev udskrevet fra sygehuset den 17. september - næsten fire måneder efter indlæggelsen i maj.

Allan Friis var 25, da han fik konstateret psoreasisgigt.

- Jeg begyndte lige så stille at få ondt i mine fødder. Men så en dag kunne jeg slet ikke gå. Jeg havde slidt fem millimeter af begge mine fodrodsknogler, siger han.

Efter et længere udredningsforløb fik Allan Friis, der i dag er 41, endelig sin diagnose. Siden har han kæmpet for at få et tåleligt liv med sygdommen.

Allan Friis er forsøgsperson i forskningsprojektet FLORA på Odense Universitetshospital, hvor forskere eksperimenterer med at kurere gigt ved at transplantere afføring fra raske til gigtpatienter.

FLORA er sammen med fire andre forskningsprojekter med i opløbet om at vinde to millioner kroner til videre forskning i konkurrencen "Et sundere Syddanmark".

Det seneste års tid har Allan Friis haft det godt, efter han fik en ny men meget dyr biologisk medicin. I dag har han det så godt, at han kan kaste bold med sin hund Balder. Sidste år havde det været umuligt.

- Havde det været for et år siden, så skulle jeg nærmest bukke mig i hak, fordi jeg havde ondt i knæet eller i skulderen.

Gigt er en livslang sygdom

Der findes 200 forskellige typer af gigt. De fleste kender slidgigt, som primært rammer ældre mennesker. Men mange gigttyper rammer både unge og gamle. Det er for eksempel tilfældet for psoreasisgigt.

Og har man først gigt, så slipper man altså ikke af med det igen, fortæller Torkell Ellingsen, der er professor på gigtafdelingen på Odense Universitetshospital.

- Gigt er en livslang sygdom, og for de flestes vedkommende er det et liv med medicin. Gigt kan ramme mennesker i alle aldre. Det har stor betydning for patienternes livsmuligheder. Hvis man er gravid, kan man blive nødt til at lægge sit liv om. Gigten kan også få indflydelse på ens arbejdsliv. Nogle må pensioneres tidligere eller sygemeldes, siger Torkell Ellingsen.

I Bred, hvor Allan Friis bor sammen med sin kone og femårige søn, kan familien godt skrive under på, at gigt ikke er noget, man bare lige lægger om i baghovedet.

- Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Det er for eksempel hårdt ikke at have energi til sin søn, når man kommer hjem. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange, siger Allan Friis.

Medicin gav Allan migræne

700.000 danskere lider i dag af en gigtsygdom.

- Hvis man måler på samfundsbyrden økonomisk, så er den en af de store sygdomme. Og det er den, fordi det er livslang behandling, siger Torkell Ellingsen.

Desuden er gigt-medicin i mange tilfælde meget dyr. Alternativet ville dog være dyrere, anfører professoren.

- God behandling er oftest billig behandling på lang sigt, fordi det gør, at patienten bevarer erhvervstilknytning og sikrer sin egen forsørgelse, siger Torkell Ellingsen.

Allan Friis har også været sygemeldt. Det tog lægerne mange år at finde den rigtige medicin til ham. Sådan er det for mange gigtpatienter.

- Og noget af det medicin, man får, er der mange bivirkninger ved. Det sidste, jeg fik, før jeg begyndte på det, jeg får nu, det fik jeg meget slem migræne af, siger Allan Friis.

Og det er altså en af grundene til, at Allan Friis meldte sig til FLORA-studiet.

- Tænk hvis tarmbakterier kunne være med til at kurerere min sygdom. Tænk, hvis jeg ved at være med i det her forsøg kan spare nogle andre for alt det, jeg har været igennem.

81-årige Christine Thaysen lider af svær Parkinsons sygdom og bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro. Hun har flere gange været indlagt på både Aabenraa, Sønderborg og Tønder sygehuse, og det er hverken godt for Christine eller andre plejehjemsbeboere i samme situation. Samtidig påvirker det også de pårørende, at deres mor eller far, bedstemor eller bedstefar er forvirrede og angste, når de hives ud af deres trygge hverdag på plejehjemmet.

Christine Thaysens søn, Per, beskriver det således:

- Vi smider alt, hvad vi har i hænderne og kører ned til hende. Vi kan se, at mor er dybt ulykkelig, og det er vi andre jo også. For nu skal hun jo afsted igen. Hun er jo ikke glad for at være på sygehuset, siger han.

Hans mor har været inde og ude af sygehusene i tre omgange nu, og det er tydeligt for ham, at hun er træt, udmattet og konfus ved situationen.

- Hun ved ikke, hvor hun er henne, når hun er på sygehuset. Hun kender ingen og vil bare gerne hjem, fortæller han.

Som pårørende er det frustrerende at være vidne til, at den ældre ikke er i sine vante omgivelser.

- Jeg bliver ked at det, siger Per Thaysen og begynder at græde.

- Det er svært at kigge på, for man er magtesløs, tilføjer han.

Christine er blevet mere tilfreds efter nyt forsøg

Christine Thaysen er lige nu med i et forsøg, hvor hun i samarbejde med overlæge Christian Backer Mogensen behandles på plejecenteret i stedet for at blive indlagt, når hun bliver syg.

- Hun er mere glad og tilfreds. Hun kan være sammen med familie og venner, der besøger hende her, siger sønnen, der har svært ved at forstå, at samarbejdet mellem plejehjemmene, de praktiserende læger og sygehusene ikke er bedre.

- Jeg tror, det er kassetænkning igen. Det burde ikke være så svært, mener han.

De ældre sparker og bider

Ofte sker det, at plejehjemsbeboere har brug for antibiotika eller dehydrerer og har brug for væske i form af drop. De situationer er man ofte ikke i stand til at håndtere på plejehjemmene. Heller ikke på Hjørnegården i Bredebro. Centerleder Marianne Giebner fortæller, at hun hver måned er nødsaget til at indlægge et par af beboerne på sygehuset.

-  De ældre bliver simpelthen så forvirrede og bange over at blive taget ud af deres vante omgivelser. Det er traumatisk for et ældre menneske, fortæller hun.

I 81-årige Christine Thaysens tilfælde blev der etableret et samarbejde mellem plejehjem, sygehus og ikke mindst det lokale lægehus, så behandlingen nu foregår på plejehjemmet. På den måde undgår de ældre den frustrerende oplevelse at skulle indlægges og alle de komplikationer, der følger i kølvandet.

- Nogle bliver aggressive, de slår, sparker og bider, og selv når de så er kommet hjem igen fra sygehuset, tager det lang tid at få dem dæmpet igen, fortæller Marianne Gieber.

Tryghed betyder meget

Når beboerne har det godt, har plejehjemspersonalet og pårørende det også. Per Thaysen er lykkelig for, at hans mor nu bliver behandlet på plejehjemmet og slipper for ambulancer og sygehuse.

- Jeg håber, andre kan få glæde af det. For det er en stor fordel for de ældre. De har bedre af at blive hjemme og blive behandlet, hvis det kan lade sig gøre. Trygheden i, at mor kan sove i sin egen seng og sidde i sin stol og se sine vante programmer i fjernsynet, betyder meget for mig, mener han.