3. nov. 2020 kl. 21:19
Redigering: Mie Flyttov

Pengene er delt ud: Her er vinderen af Et Sundere Syddanmark

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Knap 8.000 syddanskere har stemt, og der er fundet en vinder af den millionstore check i Et Sundere Syddanmark.


Forskningsleder Else Marie Bladbjerg har vundet en million kroner.

Fremover skal hun og resten af teamet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg undersøge, om årsagen til overvægt kan skyldes proteinet fibrinogen, der findes i blodet.

2.751 syddanskere har stemt på projektet i Et Sundere Syddanmark og sender det med knap 35 procent af stemmerne ind på en overbevisende førsteplads.

Det går vinderprojektet ud på

Svaret på, om proteinerne i vores blod kan forklare den evindelige række af mislykkede slankekure for nogle mennesker, skal findes i blodårerne hos 60 svært overvægtige patienter fra Region Syddanmark.

Alle 60 er i forvejen blevet henvist til en fedmeoperation, hvor de får indsnævret deres mavesæk, så patienterne får nedsat mængden af mad, de kan spise.

Før og efter operationen tager forskerne blodprøver, leverprøver og fedtvævsprøver fra patienterne og sammenligner dem med 60 andre svært overvægtige borgere, som ikke har ønsket en fedmeoperation.

Hvis proteinerne i blodet er årsag til, hvorfor kager og sovs nemmere sætter sig på sidebenene hos nogle mennesker, kan det betyde nye redskaber til at undgå fedme og følgesygdomme i fremtiden.

- Vi håber, man vil kunne udvikle noget medicin på baggrund af den mekanisme, vi finder frem til, så overvægtige kan slippe af med deres overvægt, og de kan undgå at få følgesygdomme. Både diabetes og hjertekarsygdomme, siger Else Marie Bladbjerg.

Endnu en million uddelt

I alt 7.978 syddanskere har stemt på de fem projekter, der deltog i dette års Et Sundere Syddanmark.

Foruden hovedpræmien på en million kroner uddeles også henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

Ken Lund fra Odense Universitetshospital snupper andenpladsen med lige over 20 procent af stemmerne og de 600.000 kroner til at forske i, om sundere kost gavner mennesker med kronisk betændelse i tarmen.

Tredjepladsen går til Margrethe Høstgaard Bang Henriksen fra Sygehus Lillebælt, der har fået lige over 17 procent af stemmerne. Hun får 400.000 kroner til at forske i, om man ved hjælp af kunstig intelligens tidligere kan opdage symptomer på lungekræft.

Tirsdag aften blev de sidste sms-stemmer talt sammen, og projektet om fedme vandt en million kroner.
Video: Fotograf: Redigering:
30. okt. 2020 kl. 10:13
Fyn
Ken Pedersen Redigering: Jonas O. Mattsson

To måneder gamle Knud fik hjertestop - frivillig akuthjælper var hos ham på tre minutter

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Et forskningsprojekt på OUH dokumenterer for første gang, at frivillige akuthjælpere redder liv og når frem før det professionelle beredskab


“Shit, det her er helt forkert. Han er død for os. Han ligger der fuldstændig livløs”

— Johan Sølvtoft, far, Middelfart

I dag løber den lille lyshårede knægt rundt med krudt bagi og spiller fodbold. Men sådan var det ikke  den aprildag, hvor han lå i solen i sin barnevogn to måneder gammel.

Hos familien Sølvtoft i Middelfart var det en ganske almindelig mandag, og hans far var lige kommet hjem med de to ældste.

- Han laver nogle lidt mærkelige lyde, som jeg opfatter som atypiske, fortæller hans far Johan Sølvtoft.

Baby blev blå i hovedet

Knud er blevet mørk og blodig i huden, og han er helt blå i hovedet.

- Shit, det her er helt forkert. Han er død for os. Han ligger der fuldstændig livløs, fortæller Johan Sølvtoft.

Forældrene kan ikke komme i kontakt med Knud og han ligger slap i deres arme. Fra alarmcentralen bliver forældrene instrueret i at starte hjerte-lungeredning. Først fem pust og så skal de starte med at trykke med to fingre midt på brystkassen 30 gange.

Mens forældrene kæmper i panik, banker det på døren. Efter godt tre minutter ankommer den første af tre  frivillige reddere fra Danmark Redder Liv. De koordinerer med forældrene og overtager hjerte-lungeredningen.

- Det er jo helt imponerende, at de når frem på godt tre minutter, efter de har fået det at vide. Jeg ved ikke, hvor langt væk jeg selv kunne nå væk fra mit eget hus på tre minutter, siger Johan Sølvtoft.

Frivillige er hurtigere fremme

Forskere på OUH's hjerteafdeling har netop lagt sidste hånd på et forskningsprojekt om de frivillige akuthjælperes effekt ved hjertestop udenfor hospitalet.

Projektet er en del af det projekt, der i 2018 fik flest stemmer i Et Sundere Fyn og vandt en million kroner til forskning. Med pengene har de ansat Laura Sakisian som ph.d,-studerende til at analysere alle journaler fra alarmer på Langeland fra 2012-2017.

På Langeland rykker frivillige akuthjælpere via et GPS-system og en app ud, hver gang borgere ringer 112.

Resultatet er, at de frivillige når hurtigere frem end det professionelle beredskab i 85 procent af tilfældene. Akuthjælpernes responstid ved hjertestop i eller omkring hjemmet er 4 minutter og 46 sekunder i gennemsnit mod ambulancernes gennemsnitlige responstid på 10 min og 13 sekunder.

Halvdelen af de mennesker, der har hjertestop med stødbar rytme, genoplives af frivillige på øen med et godt resultat og lever efter 30 dage.

- Det her betyder jo, at man kan lave genoplilvning med brug af GPS via mobiltelefoner også udenfor de store byer og i de tyndt befolkede områder med modellen fra Langeland, siger Finn Lund Henriksen, der er overlæge på OUH's hjerteafdeling og en del af teamet bag forskningsprojektet.

Reddet af frivillige

Hos familien Sølvtoft i Middelfart begyndte Knud at trække vejret og klynke, efter massagen fra de frivillige reddere. Her nåede ambulancen frem efter 16 minutter. Så Johan Sølvtoft er ikke i tvivl om, at de frivillige har reddet Knuds liv.

- Selvom vi ligger ved to store byer, så havde de ikke en ambulance i området. De måtte sende en ambulance fra Kolding. Vi er jo dybt taknemmelige for, at han er i live i dag. De frivillige redder helt sikkert en masse hjerneceller, og det kan i sidste ende spare samfundet en masse penge, mener Johan Sølvtoft.

Den nye analyse fra Langeland viser også, at de frivillige reddere bliver hurtigere og mere effektive, jo mere erfaring de har. Har man været kaldt iud mellem 0 og 10 gange, tager det dem i gennemsnit 5 minutter og 43 sekunder at rykke ud.

Har akuthjælperne været kaldt ud over 100 gange, er deres gennemsnitlige responstid nede på 4 minutter og 46 sekunder.

- Ved hjertestop kan et minut være afgørende, Så jeg synes da, man skal bruge det til at forsøge at opbygge grupper af førstehjælpere, som får mulighed for at opbygge anciennitet og bliver dedikerede til at løbe ud og redde liv, mener Finn Lund Henriksen.

Melder sig som akuthjælper

Takket være de frivillige reddere i Danmark Redder Liv, er Knud i dag en sund og rask dreng. Han er knapt to år gammel,  og har fuld fart på livet og på at udvikle sig. Ifølge forældrene er han langt hurtigere end sine ældre søskende til for eksempel at lære at tale.

I Region Syddanmark blev Danmark Redder Liv i foråret afløst af Trygfondens Hjerteløberordning, som nu dækker hele Danmark.

Johan Sølvtoft håber, politikerne vil sætte flere penge af til at uddanne hjælpere som i Danmark Redder Liv.

- De havde meget data, og vi vidste præcist, hvem der havde været i vores hus med cpr-numre og det hele. Det er rigtig betryggende, siger han.

Ved villavejen i Middelfart har det netop fået en hjertestarter sat op, og Johan Sølvtoft har selv tænkt sig at blive frivillig akuthjælper.


2. okt. 2019 kl. 19:29

Stemmetal begejstrer sundhedsprofessor:
  • Det er meget flot, at så mange har stemt!

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Opbakningen til Et Sundere Syddanmark vidner om stor interesse for, hvordan forskningsmidlerne bruges. Og det tegner godt for fremtiden, mener professor.

Da sms-afstemningen til sundhedsforskningsprojektet "Et sundere Syddanmark" blev lukket onsdag aften, havde borgerne afgivet 17.974 sms-stemmer..

Og selvom det kun er en brøkdel af Region Syddanmarks samlede 1,2 millioner indbyggere, der dermed har påvirket processen, er det en succes for begrebet citizen science. Det dækker over involvering af borgerne i forskningsprojekter.

Læs også: Brugerne har talt: Én million kroner til at forske i svangerskabsforgiftning
Gå tilbage Del
2. okt. 2019 kl. 19:26

Brugerne har talt: Én million kroner til at forske i svangerskabsforgiftning

Fynboerne har sammen med syd- og sønderjyderne afgjort, hvilken forskning Region Syddanmark skal bruge millioner på.



Hvorfor opstår svangerskabsforgiftning?

Det forskningsspørgsmål har flest fynboer sammen med syd- og sønderjyder stemt på ved finalen i "Et sundere Syddanmark".

Sådan har brugerne stemt:​​​​​​

  1. Svangerskabsforgiftning
  2. Gigt
  3. Sammenhængende forløb
  4. ADHD
  5. Hudkræft

Projekterne er rangeret efter antal sms-stemmer

Dermed kan forsker og speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Anne Cathrine Godtfredsen glæde sig over at modtage hovedpræmien på én million kroner til forskning i svangerskabsforgiftning.

Med sin forskningsmillion vil Anne Cathrine Godtfredsen undersøge, hvorfor 2.500 danske gravide kvinder hvert år bliver ramt af svangerskabsforgiftning. Det er nemlig et mysterium for lægevidenskaben, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

- Alle patienter vil gerne vide, hvorfor de har fået sygdommen, men vi kan ikke give dem et svar. Det er jo det, vi gerne vil som læger at give et svar, siger hun.

Vinderen af "Et sundere Syddanmark" håber, man i fremtiden præcist kan forudsige, hvilke kvinder der får svangerskabsforgiftning og så have dem i et tæt kontrolforløb. På den måde kan man forhindre de tilfælde, hvor børn bliver født for tidligt på grund af svangerskabsforgiftning.

- Det er svært at svare på, hvornår vi kan have resultater. Forskning koster mange penge, jo hurtigere vi får penge, jo hurtigere kan vi gå igang. Men vi er så godt som klar, siger hun.

Fynsk projekt løber med andenpladsen

I forbindelse med "Et sundere Syddanmark" har Region Syddanmark stillet i alt to millioner kroner på højkant.

Hvad er "Et sundere Syddanmark"?

"Et sundere Syddanmark" er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV Syd, hvor du kan være med til at belønne den forskning, som du synes er mest nødvendig. I alt to millioner kroner er i spil. 

Næstflest stemmer er blevet givet til Maja Skov Kragsnæs fra OUH, der nu er blevet 600.000 forskningskroner rigere til at undersøge om tarmbakterier kan kurere gigt. Hun håber, at det kan blive en behandling til gigt, der i dag er umulig at kurere.

- Rigtig mange mennesker kender en, der har gigt. Det er jo en kronisk sygdom, så når man har fået den, så er det for resten af livet, forklarer hun.

Den fynske forsker håber, at hendes forskning kan hjælpe de cirka 700.000 danskere, der har gigt.

- Det er bestemt ikke en sexet sygdom, og derfor synes jeg også, at det er en stor gave at komme med i det her projekt, siger hun.

Tredjepladsen er gået til læge Christian Backer Mogensen, der arbejder på den fælles akut modtagelse hos Sygehus Sønderjylland.

Den sønderjyske læge er blevet belønnet med 400.000 kroner, som han skal bruge til at forske i hvordan ældre mennesker på plejehjem i højere grad kan blive behandlet hjemme i deres egen bolig frem for at skulle indlægges på sygehuset, når der opstår akut sygdom.

Anne Cathrine Godtfredsen regner med at begynde på sin forskning i svangerskabsforgiftning allerede til næste år.

Du kan blive klogere på de tre vindere her.



Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Det er rigtig mange mennesker, for det kræver noget at sætte sig ind i. Forskningsprojekter er kompliceret stof, så man skal både tænke sig om, aktivt vælge at tage stilling og afgive en stemme.

Regionsrådsformand vil inddrage borgerne mere

Under finaleshowet fortalte regionsrådsformand Stephanie Lose, at hun mener, det giver god politisk mening at inddrage borgerne mere i forskningen.

 

- Borgerne kan være med til at gøre forskningen endnu bedre. Jeg har i hvert fald hørt flere forskere sige, at når de får patienternes input, så var det vigtigt for at finde ud af, hvad der skal forskes i, fortalte Stephanie Lose.

Inspiration fra udlandet

Jes Søgaard mener, at vi skal kigge mod Storbritannien, der gennem mange år har arbejdet med citizen science og fået påvirket deres beslutninger om forskning i en mere borgernær retning.

 

- Borgerne er eksperter på deres egen sundhed, og det er vigtigt at holde for øje i forskningen, hvor man ofte har et helt andet fokus, siger professoren.

I Storbritannien lavede man en undersøgelse, der viste forskellen mellem borgernes ønsker til sundhedsforskning og dét, der reelt blev forsket i.

Hvad er "Et sundere Syddanmark"?

"Et sundere Syddanmark" er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV Syd, hvor du kan være med til at belønne den forskning, som du synes er mest nødvendig. I alt to millioner kroner er i spil. 

80 procent af forskningsindsatsen viste sig at være knyttet til udvikling af medicin, mens borgernes interesser handlede om helt andre ting, som for eksempel forskning i bedre muligheder med kunstige knæ eller betydningen af god sundhedsrådgivning.

- Det viser, at når forskerne selv vælger emner, overser man de interesser, der ligger blandt borgerne, mener Jes Søgaard.

Under aftenens show blev han bakket op af Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er lektor ved Center for science på Aarhus Universitet.

 

- Vi skal sikre, at der ikke opstår mistillid mellem dét forskerne laver og dét, befolkningen ønsker, der bliver forsket i, sagde Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Jes Søgaard er sikker på, at citizen science vil vokse som begreb herhjemme i de kommende år. Også ved projekter som "Et sundere Syddanmark".

- Man skal jo starte et sted, måske er det 50.000 stemmer om fire år, siger han.

2. okt. 2019 kl. 19:26

Brugerne har talt: Én million kroner til at forske i svangerskabsforgiftning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne har sammen med syd- og sønderjyderne afgjort, hvilken forskning Region Syddanmark skal bruge millioner på.



Hvorfor opstår svangerskabsforgiftning?

Det forskningsspørgsmål har flest fynboer sammen med syd- og sønderjyder stemt på ved finalen i "Et sundere Syddanmark".

Sådan har brugerne stemt:​​​​​​

  1. Svangerskabsforgiftning
  2. Gigt
  3. Sammenhængende forløb
  4. ADHD
  5. Hudkræft

Projekterne er rangeret efter antal sms-stemmer

Dermed kan forsker og speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Anne Cathrine Godtfredsen glæde sig over at modtage hovedpræmien på én million kroner til forskning i svangerskabsforgiftning.

Med sin forskningsmillion vil Anne Cathrine Godtfredsen undersøge, hvorfor 2.500 danske gravide kvinder hvert år bliver ramt af svangerskabsforgiftning. Det er nemlig et mysterium for lægevidenskaben, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

- Alle patienter vil gerne vide, hvorfor de har fået sygdommen, men vi kan ikke give dem et svar. Det er jo det, vi gerne vil som læger at give et svar, siger hun.

Se en kort gennemgang af projektet, der har vundet "Et sundere Syddanmark". 
Video: TV Syd / TV 2/Fyn

Vinderen af "Et sundere Syddanmark" håber, man i fremtiden præcist kan forudsige, hvilke kvinder der får svangerskabsforgiftning og så have dem i et tæt kontrolforløb. På den måde kan man forhindre de tilfælde, hvor børn bliver født for tidligt på grund af svangerskabsforgiftning.

- Det er svært at svare på, hvornår vi kan have resultater. Forskning koster mange penge, jo hurtigere vi får penge, jo hurtigere kan vi gå igang. Men vi er så godt som klar, siger hun.

Fynsk projekt løber med andenpladsen

I forbindelse med "Et sundere Syddanmark" har Region Syddanmark stillet i alt to millioner kroner på højkant.

Hvad er "Et sundere Syddanmark"?

"Et sundere Syddanmark" er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV Syd, hvor du kan være med til at belønne den forskning, som du synes er mest nødvendig. I alt to millioner kroner er i spil. 

Næstflest stemmer er blevet givet til Maja Skov Kragsnæs fra OUH, der nu er blevet 600.000 forskningskroner rigere til at undersøge om tarmbakterier kan kurere gigt. Hun håber, at det kan blive en behandling til gigt, der i dag er umulig at kurere.

- Rigtig mange mennesker kender en, der har gigt. Det er jo en kronisk sygdom, så når man har fået den, så er det for resten af livet, forklarer hun.

Den fynske forsker håber, at hendes forskning kan hjælpe de cirka 700.000 danskere, der har gigt.

- Det er bestemt ikke en sexet sygdom, og derfor synes jeg også, at det er en stor gave at komme med i det her projekt, siger hun.

Tredjepladsen er gået til læge Christian Backer Mogensen, der arbejder på den fælles akut modtagelse hos Sygehus Sønderjylland.

Den sønderjyske læge er blevet belønnet med 400.000 kroner, som han skal bruge til at forske i hvordan ældre mennesker på plejehjem i højere grad kan blive behandlet hjemme i deres egen bolig frem for at skulle indlægges på sygehuset, når der opstår akut sygdom.

Anne Cathrine Godtfredsen regner med at begynde på sin forskning i svangerskabsforgiftning allerede til næste år.

Det blev forsker og speciallæge ved Esbjerg Sygehus Anne Cathrine Gotfredsen, der med sit projekt om svangerskabsforgiftning vandt den million, der onsdag blev uddelt ved finalen i Et sundere Syddanmark.

Du kan blive klogere på de tre vindere her.



25. sep. 2019 kl. 11:44
TV 2/FYN

TV 2/Fyn inviterer: Kom med til finaleshow

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinderne af to millioner forskningskroner skal findes ved finalen på Et Sundere Syddanmark, og du er inviteret med.

Fem forskere i Region Syddanmark går lige nu rundt og håber på, at du og vi andre indbyggere i landsdelen vil stemme på netop deres forskningsprojekt.

Spændingen bliver udløst den 2. oktober ved et stort finaleshow på Syddansk Universitet i Kolding, og du kan komme med helt gratis.

Fem projekter

Denne aften kan du komme tæt på de fem forskningsprojekter og møde forskerne, der drømmer om at gøre en forskel for syddanskernes sundhed. De fem forskere er:

  • Niels Bilenberg, professor ved ADHD-Centret på OUH. Han vil med sit projekt undersøge, hvordan man kan hjælpe børn og unge med ADHD ved et bedre samarbejde mellem kommunerne og psykiatrien.

  • Christian Backer Mogensen, overlæge på Sygehus Sønderjylland. Han vil med sit projekt forsøge at mindske antallet af indlæggelser blandt plejehjemsbeboere.

  • Bekka Christensen, læge på Sygehus Lillebælt. Hendes projekt "Ram plet første gang" skal med en app finde en metode, så patienter med hudkræft sparer en tur på sygehuset, og kan blive opereret første gang, de bliver indkaldt.

  • Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Hun vil undersøge mulige årsager til svangerskabsforgiftning.

  • Maja Skov Kragsnæs, læge og forsker på OUH. Hendes "FLORA"-projekt vil forsøge at mindske/fjerne gigtsymptomer ved at påvirke gigtpatienters tarmflora.

Finaleshowet bliver sendt live på både TV 2/Fyn og TV Syd. De to værter er Pernille Kjær Nielsen fra TV 2/Fyn og Dorte Callesen fra TV SYD, mens TV 2/Fyns Preben Dahl vil føre publikum sikkert gennem aftenen.

Aftenens program:

17.30: Ankomst, mingling og musik

18.15-19.30: Finaleshow

19.30-20.00: Mød sidste års vinder i et interview med Preben Dahl.

Vil du med?

Book din billet her. Den er gratis, men der er et stærkt begrænset antal til rådighed.

Du kan også se finaleshowet live her på hjemmesiden, TV 2/Fyns Facebookside og på tv.

ET SUNDERE SYDDANMARK

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Læs mere -og stem på dit favoritprojekt- her. 

 
 
23. sep. 2019 kl. 8:00
Tais Tullin, TV SYD

Forsker vil løse mysteriet om svangerskabsforgiftning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Svangerskabsforgiftning rammer 2.500 gravide kvinder årligt og resulterer ofte i alt for tidlige fødsler og mange komplikationer for både mor og barn.



Når vi mennesker får problemer med helbredet, findes der ofte en god forklaring og en effektiv behandling. Men det er ikke tilfældet, når gravide kvinder får en svangerskabsforgiftning. Lægevidenskaben står nogenlunde på bar bund i søgningen efter en forklaring på, hvorfor sygdommen opstår.

- Man er kommet langt inden for forskningen af denne sygdom de seneste 20-30 år, men vi mangler stadig den her lille brik, der fortæller os, hvorfor kvinderne får det, siger Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Hun og hendes forskergruppe har sat sig for at finde en bedre behandling af sygdommen, der rammer uden varsel og i værste fald kan få fatale konsekvenser for mor og barn.

Tais Tullin, TV SYD
Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, vil forske i årsagen til svangerskabsforgiftning.

I Danmark rammer svangerskabsforgiftning omkring 2.500 kvinder hvert år.

Lægevidenskaben ved ikke, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. Den typiske kur mod sygdommen er på nuværende tidspunkt oftest at afslutte graviditeten. Svangerskabsforgiftning er en væsentlig årsag til for tidlig fødsel.

Kvinder bebrejder sig selv

Svangerskabsforgiftning kan udarte sig på mange forskellige måder. Nogle kvinder får forhøjet blodtryk og protein i urinen, mens andre gange kommer det som et lyn fra en klar himmel - både tidligt i graviditeten og under en fødsel til termin.

- Det er supervigtigt for mig at gennemføre dette projekt, for jeg står ude på fødegangen kl. 3 om natten, når disse kvinder kommer ind med svær svangerskabsforgiftning. De spørger mig allesammen, hvorfor netop de har fået denne sygdom, og jeg kan ikke svare dem, fortæller Anne Cathrine Godtfredsen.

Hun har oplevet hele spektret af svangerskabsforgiftede kvinder. Lige fra de milde tilfælde, hvor det har været muligt at strække graviditeten næsten indtil termin, og kvinder, som er kommet ind nærmest fra gaden af og har været svært syge og måtte forløses akut ved kejsersnit lang tid, før de egentligt skullet have født. Nogle af kvinderne har endda en tilbøjelighed til fejlagtigt at bebrejde sig selv.

- Jeg tror, kvinder har en stor tilbøjelighed til at tage rigtig meget på deres egne skuldre og føle, at det er noget, de har påført sig selv. Og det er det jo under ingen omstændigheder, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

- Vi ved, der er en masse risikofaktorer for svangerskabsforgiftning, blandt andet at være overvægtig, have sukkersyge, være nyresyg, osv. Men hvis man først har det, så er der ikke så frygteligt meget at gøre. I nogle andre lande dør man af svangerskabsforgiftning, men ikke i Danmark, fortæller hun og forklarer, at man tidligt i graviditeten kan give en forebyggende behandling til gravide i risikogruppen.

Tais Tullin, TV SYD
Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, vil forske i årsagen til svangerskabsforgiftning.

Konsekvenser senere i livet

Én ting er omkostningerne for samfundet, når mor og barn skal indlægges i lang tid efter en svangerskabsforgiftning. En anden omkostning er den, familien må bære.

- Det er smadderhårdt, og det kan udfordre en hel familie hårdt. Samtidig kan det også have konsekvenser for både mor og barn senere i livet, siger Esbjerg-lægen og uddyber:

- Der kan være et hav af problemer umiddelbart efter fødslen men også senere i livet både som skolebørn og senere som voksen. Man ved også, at kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, har en markant øget risiko for at få hjertekar-sygdomme senere i livet.

Fremtiden og konkurrence

Formålet med forskningsprojektet er at kunne forudsige præcist, hvilke kvinder, der får svangerskabsforgiftning og så have dem i et tæt kontrolforløb.

- Så håber jeg også, at vi kan behandle kvinderne på en helt anden måde og måske forlænge graviditeterne, så vi ikke er ude i at skulle forløse børnene alt, alt for tidligt. Og så forløsning ikke er eneste behandlingsmulighed, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Fødeafdelingerne i Esbjerg og Odense er med i projektet, og så har hun et tæt samarbejde med enheden for tromboseforskning (forsker i bl.a. blodpropper) og cancer- og immunologisk forskning. De leder i fællesskab efter et bestemt protein, som bliver dannet i moderkagen, og som de forventer er misdannet hos kvinderne med svangerskabsforgiftning.

- Vi er rigtig mange med i projektet, simpelthen for at få nogle metoder og knowhow til at få undersøgt de gravides blod på en helt ny måde, end man har gjort tidligere, fortæller lægen fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Sådan stemmer du på projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på svangerskabs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 5" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.



20. sep. 2019 kl. 12:30
Anders Høgh

Du bestemmer: Hvem skal have forskningsmillioner?

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Nu kan du være med til at bestemme, hvilket forskningsprojekt der skal have del i en millionpulje fra Region Syddanmark.



Skal der forskes i nye behandlingsmetoder til gigt, eller hvorfor svangerskabsforgiftning opstår?

Det spørgsmål kan du være med til at besvare, når TV 2/Fyn og TV Syd i samarbejde med Region Syddanmark og Syddansk Universitet fredag åbner for sms-afstemningen til "Et sundere Syddanmark".

Du kan læse meget mere om projektet her.

Læs også: Forskning skal være til at fatte:
  • Nu skal jeg øve punchlines foran spejlet
Gå tilbage Del
5. mar. 2019 kl. 9:45

Forskning skal være til at fatte:
  • Nu skal jeg øve punchlines foran spejlet

Morten Albek

Fem forskere har været igennem medietræning for at lære at kommunikere klart, når de skal kæmpe om to millioner sundhedskroner

 

Til dagligt arbejder Niels Bilenberg som professor professor i Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor han jonglerer med ord som hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse.

I forskerkredse gælder det om at være meget præcis og betyder ofte lange grundige forklaringer. I dag er han på skolebænken for at vende den tankegang på hovedet og skære alle overflødige formuleringer fra.

Han er på medietræningsdag i Regionshuset i Vejle og skal sammen med de øvrige forskere stille sig op direkte foran kameraet og forklare sit projekt.

“- Det er grænseoverskridende, men jeg synes, vi har lært rigtig meget”

— Niels Bilenberg, professor i Børne- og Ungdomspsykiatri.

- Det er grænseoverskridende, men jeg synes, vi har lært rigtig meget af det, siger han til TV 2/Fyn.

Medietræningen står Journalist og læge Charlotte Strøm for. Hun er konsulent i Sharpen og skal lære forskerne at gøre op med frygten for ikke at være præcise nok.

Borgerne i Region Syddanmark kan til september stemme om fordelingen af to millioner forskningskroner. Pengene fordeles med en million kroner til førstepladsen og henholdsvist 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden-  og en tredjepladsen.

I kampen om stemmerne gælder det om at fange borgernes interesse, og det skal ske med så få ord som muligt.

To af de fem projekter er fynske. Til september bestemmer borgerne i Region Syddanmark, hvilke af de fem, som skal have to millioner kroner til forskning. Foto: Morten Albek

Niels Bilenberg vil forske i hvordan, man kan lave et bedre samarbejde mellem kommune, psykiatri, patienter og pårørende for at hjælpe børn og unge med ADHD. Her er ord som tværsektorielt samarbejde no go.

- Det svære at kommunikere er lige præcist - hvad er det, vi vil opnå? Det er vigtigt i sådan en konkurrence at få fortalt folk, hvad det egentligt er, vi vil opnår

De er fem forskere, som skal dyste om 2 millioner kroner og to af dem er fynske.

Maja Skov Kragsnæs er læge og phd-studerende på OUH's gigtafdeling. Hun vil undersøge, om patienter med gigt får det bedre, hvis man giver dem sunde tarmbakterier.

For hende er det sværeste at nå ind til kernen af budskabet lunhurtigt.

- Når jeg kommunikerer med mine kolleger og holder foredrag har vi længere tid til at nå ned i dybden og det er i et mere kompliceret sprog. Her skal vi nå konklusionen med det samme og vi lærer, hvordan man kan gøre det kort, så budskabet når ud, siger hun.

Fem finalister

  • Psykiatrien i Region Syddanmark: Samarbejde mellem kommune, psykiatri, patienter og pårørende for at hjælpe børn og unge med ADHD
  • Odense Universitets Hospital: Tarmfloraens effekt på og gigtsygdomme
  • Sygehus Sønderjylland: Samarbejde mellem kommuner, plejehjem, praktiserende læge og sygehus ved akutsygdomme for ældre
  • Sygehus Lillebælt: Hudkræft
  • Sydvestjysk Sygehus: Årsagen til svangerskabsforgiftning

Forskerne ved sygehuset i Esbjerg deltager med et projekt om svangerskabsforgiftning, Sygehus Sønderjylland er med i konkurrencen med et projekt om samarbejde mellem plejehjem, kommune, praktiserende læge og sygehus hos ældre patienter. Sygehuset i Vejle deltager med et projekt om hudkræft.

Stor interesse fra borgerne

Projektet startede i 2017 på Fyn hvor over 12.000 borgere var med til at stemme om vinderen af en million kroner. Efter to år med stor interesse besluttede regionsrådet at udbrede projektet til Syd- og Sønderjylland og fordoble puljen til to millioner kroner.

- Det der med at få så mange som muligt til at stemme det vil vi jo allesammen gerne have, og jeg synes også, det er sjovere, hvis der er rigtig mange med. Så vi er jo også et hold, mener Niels Bilenberg.

Læge og journalist Charlotte Strøm står som konsulent i virksomheden Sharpen for dagens medietræning. Hun har brugt formiddagen på teori og over middag kommer forskerne i ilden bag kameraet. Hun er godt tilfreds med dagens resultat.

- Jeg synes faktisk, de er kommet ret langt. Nogle af dem er blevet superskarpe til at formidle lige præcist, hvad deres projekter handler om. Jeg mener, de er klar til kampen, vurderer hun.

Projektet bliver skudt igang efter sommerferien, men forskerne er allerede igang med at involvere patienter og samarbejdspartnere i deres projekter.

Vinderne bliver kåret til finaleshowet på SDU i Kolding den 2. oktober.

Maja Skov Kragsnæs er klar til at kæmpe for sit projekt.

-  Jeg skal da hjem foran spejlet og så skal jeg øve mig og få nogle gode punhclines. Og så har vi et supergodt projekt, der ikke er svært at formidle og som rigtig mange kan relatere sig til, så jeg er jeg er meget fortrøstningsfuld, smiler hun.

 

I alt er to millioner forskningskroner på højkant, og det er borgere som dig, der er med til at afgøre hvilke projekter, der skal belønnes.

Hvad er "Et sundere Syddanmark"?

"Et sundere Syddanmark" er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV Syd, hvor du kan være med til at belønne den forskning, som du synes er mest nødvendig. I alt to millioner kroner er i spil. 

Fem projekter ud af 405 står tilbage. De fem projekter vil forske i:

  • Sammenhængende forløb i ældreplejen

  • ADHD

  • Hudkræft

  • Gigt

  • Svangerskabsforgiftning

To millioner på højkant

I alt er to millioner forskningskroner fra Region Syddanmark stillet på højkant ved "Et sundere Syddanmark". Det projekt, der får flest SMS-stemmer bliver belønnet med én million kroner. Anden- og tredjepladsen får henholdvis 600.000 og 400.000 kroner til deres forskning.

Du kan stemme på dit favoritprojekt med en SMS til 1999 med teksten "sund X". Vil du eksempelvis stemme på gigt-projektet, sender du en SMS med teksten "sund 4" til 1999.

Du kan læse mere om alle projekter her.

Læs også: De er i finalen i Et sundere Syddanmark: Det skal der forskes i
Gå tilbage Del
30. jan. 2019 kl. 20:00

De er i finalen i Et sundere Syddanmark: Det skal der forskes i

To fynske projekter med i finalen. ADHD-ramte skal have bedre hjælp og gigtpatienter kan hjælpes med transplantation af sundere tarmbakterier.

 

Hvad skal der forskes i på Fyn og i det syddanske område?

Det skal fynboerne og jyderne være med til at bestemme i projektet Et sundere Syddanmark.

I dag valgte forskningsrådet i Region Syddanmark, hvilke fem projekter seerne kan vælge imellem. I alt ti projekter var med i udvælgelsen.

Et af de projekter, der kom igennem nåleøjet, er projektet REHAB inden for børne- og ungdomspsykiatrien på OUH.

Projektet skal undersøge, hvordan man kan hjælpe børn og unge med ADHD ved et bedre samarbejde mellem kommunerne og psykiatrien. Forbilledet er en model, der hedder REHAB, der bruges overfor selvmordtruede børn og unge.

- Tre procent af alle børn i Danmark rammes af ADHD, og mange har det skidt, selv om de er i behandling.siger Niels Bilenberg, der er professor ved ADHD-centret på OUH.

Generelt klarer de sig også dårligere end søskende, der ikke har ADHD, viser undersøgelser.

Syptomerne er blandt andet koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.

Tre af de fem projekter er indstillet af sygehusene i Vejle, Esbjerg og Sønderjylland, mens de to sidste er fra Fyn.

Forskerne ved sygehuset i Esbjerg deltager med et projekt om svangerskabsforgiftning, Sygehus Sønderjylland er med i konkurrencen med et projekt om samrbejde mellem plejehjem, kommune, praktiserende læge og sygehus hos ældre patienter, mens sygehuset i Vejle deltager med et projekt om hudkræft.

Det andet projekt fra Fyn hedder Flora. Det går ud at hjælpe gigtpatienter ved flytte tarmbakterier fra sunde tarme til patienterne med dårlig tarmflora. Det mindsker gigtsmerterne, viser allerede gennemførte behandlinger.

Projektet skal omfatte 80 patienter, hvor halvdelen af patienterne ikke får behandlingen, men rent vand i stedet for.

Derefter sammenlignes patienternes oplevelse og symptomer efter behandlingen.

De nye forskningsprojekt, som forsker og Ph.d-studerende Maja Skov Kragsnæs, involverer samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og blodbanken på OUH og har allerede været afprøvet i praksis i et mindre set-up.

Et sundere Syddanmark er et citizen science-projekt, hvor man bruger patenternes viden og medvirken til at forbedre forskningen. TV 2/Fyn, SDU og OUH startede projektet for to år siden, og sidste år vandt samarbejdet

Ud over TV 2/Fyn, SDU og sygehusene i Region Syddanmark deltager også TV 2/Syd for første gang. De projekter, som seerne i Region Syddanmark vælger skal vinde de to millioner, får henholdsvis 1 million for en førsteplads og 600.000 og 400.000 kroner for en anden og en tredjeplads.

Først efter sommerferien går præsentationen af projekterne og selve konkurrencen i gang. Udskydelsen skyldes det kommende folketingsvalg.

Du kan dog allerede nu læse ansøgningerne fra de deltagende finale-projekter her:

Første-, anden- og trejdepladsen bliver fundet ved et stort finaleshow hos SDU i Kolding den 2. oktober klokken 18.20. Showet bliver også sendt på Facebook samt TV 2/Fyn og TV Syd.

Det koster almindelig sms-takst at stemme. Du kan kun stemme på ét projekt.​​​​​ ​​Sms-afstemningen lukker onsdag den 2. oktober kl. 19.15.



20. sep. 2019 kl. 7:00
Opdateret: 23. sep. 2019 kl. 7:00
Tais Tullin, TV SYD

Anja var tæt på at dø midt i graviditeten

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anja Gram Skytte fra Bramming fik en svær svangerskabsforgiftning under sin graviditet og måtte føde ved kejsersnit allerede i 27. uge. Drengen Oliver har i dag en journal på over 100 sider.



Svært syg af svangerskabsforgiftning kom en gravid Anja Gram Skytte ind på sygehuset for knap fire måneder siden. Hun var dødsenssyg uden at vide det.

Hun skulle egentlig blot til en vækstscanning af fosteret i 25. uge af graviditeten og anede ikke, at hun var alvorligt syg. Hun skulle egentlig bare tjekkes for, om fosteret nu også var stort nok. Men det viste sig hurtigt, at hun havde et blodtryk på 245 og måtte indlægges akut.

“Da han vejede 670 gram, sagde jeg til mig selv: Åh, lille pus, det er så min skyld, at du er kommet ud.”

— Anja Gram Skytte, Bramming

- Havde jeg trykken for brystet? Nej. Havde jeg hovedpine? Nej! Ingenting, og så får man bare at vide, at man er ikke bare lidt syg, man er meget syg.

Sådan genfortæller hun oplevelsen under sin graviditet med sønnen Oliver, der kort tid efter blev født alt for tidligt ved akut kejsersnit. Seks timer inden fødslen fik Anja Gram Skytte nemlig næsten alle symptomer på svangerskabsforgiftning.

Læs også: Forsker vil løse mysteriet om svangerskabsforgiftning
Gå tilbage Del
23. sep. 2019 kl. 8:00

Forsker vil løse mysteriet om svangerskabsforgiftning

Tais Tullin, TV SYD

Svangerskabsforgiftning rammer 2.500 gravide kvinder årligt og resulterer ofte i alt for tidlige fødsler og mange komplikationer for både mor og barn.



Når vi mennesker får problemer med helbredet, findes der ofte en god forklaring og en effektiv behandling. Men det er ikke tilfældet, når gravide kvinder får en svangerskabsforgiftning. Lægevidenskaben står nogenlunde på bar bund i søgningen efter en forklaring på, hvorfor sygdommen opstår.

- Man er kommet langt inden for forskningen af denne sygdom de seneste 20-30 år, men vi mangler stadig den her lille brik, der fortæller os, hvorfor kvinderne får det, siger Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Hun og hendes forskergruppe har sat sig for at finde en bedre behandling af sygdommen, der rammer uden varsel og i værste fald kan få fatale konsekvenser for mor og barn.

Tais Tullin, TV SYD
Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, vil forske i årsagen til svangerskabsforgiftning.

I Danmark rammer svangerskabsforgiftning omkring 2.500 kvinder hvert år.

Lægevidenskaben ved ikke, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. Den typiske kur mod sygdommen er på nuværende tidspunkt oftest at afslutte graviditeten. Svangerskabsforgiftning er en væsentlig årsag til for tidlig fødsel.

Kvinder bebrejder sig selv

Svangerskabsforgiftning kan udarte sig på mange forskellige måder. Nogle kvinder får forhøjet blodtryk og protein i urinen, mens andre gange kommer det som et lyn fra en klar himmel - både tidligt i graviditeten og under en fødsel til termin.

- Det er supervigtigt for mig at gennemføre dette projekt, for jeg står ude på fødegangen kl. 3 om natten, når disse kvinder kommer ind med svær svangerskabsforgiftning. De spørger mig allesammen, hvorfor netop de har fået denne sygdom, og jeg kan ikke svare dem, fortæller Anne Cathrine Godtfredsen.

Hun har oplevet hele spektret af svangerskabsforgiftede kvinder. Lige fra de milde tilfælde, hvor det har været muligt at strække graviditeten næsten indtil termin, og kvinder, som er kommet ind nærmest fra gaden af og har været svært syge og måtte forløses akut ved kejsersnit lang tid, før de egentligt skullet have født. Nogle af kvinderne har endda en tilbøjelighed til fejlagtigt at bebrejde sig selv.

- Jeg tror, kvinder har en stor tilbøjelighed til at tage rigtig meget på deres egne skuldre og føle, at det er noget, de har påført sig selv. Og det er det jo under ingen omstændigheder, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

- Vi ved, der er en masse risikofaktorer for svangerskabsforgiftning, blandt andet at være overvægtig, have sukkersyge, være nyresyg, osv. Men hvis man først har det, så er der ikke så frygteligt meget at gøre. I nogle andre lande dør man af svangerskabsforgiftning, men ikke i Danmark, fortæller hun og forklarer, at man tidligt i graviditeten kan give en forebyggende behandling til gravide i risikogruppen.

Tais Tullin, TV SYD
Anne Cathrine Godtfredsen, speciallæge ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, vil forske i årsagen til svangerskabsforgiftning.

Konsekvenser senere i livet

Én ting er omkostningerne for samfundet, når mor og barn skal indlægges i lang tid efter en svangerskabsforgiftning. En anden omkostning er den, familien må bære.

- Det er smadderhårdt, og det kan udfordre en hel familie hårdt. Samtidig kan det også have konsekvenser for både mor og barn senere i livet, siger Esbjerg-lægen og uddyber:

- Der kan være et hav af problemer umiddelbart efter fødslen men også senere i livet både som skolebørn og senere som voksen. Man ved også, at kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, har en markant øget risiko for at få hjertekar-sygdomme senere i livet.

Fremtiden og konkurrence

Formålet med forskningsprojektet er at kunne forudsige præcist, hvilke kvinder, der får svangerskabsforgiftning og så have dem i et tæt kontrolforløb.

- Så håber jeg også, at vi kan behandle kvinderne på en helt anden måde og måske forlænge graviditeterne, så vi ikke er ude i at skulle forløse børnene alt, alt for tidligt. Og så forløsning ikke er eneste behandlingsmulighed, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Fødeafdelingerne i Esbjerg og Odense er med i projektet, og så har hun et tæt samarbejde med enheden for tromboseforskning (forsker i bl.a. blodpropper) og cancer- og immunologisk forskning. De leder i fællesskab efter et bestemt protein, som bliver dannet i moderkagen, og som de forventer er misdannet hos kvinderne med svangerskabsforgiftning.

- Vi er rigtig mange med i projektet, simpelthen for at få nogle metoder og knowhow til at få undersøgt de gravides blod på en helt ny måde, end man har gjort tidligere, fortæller lægen fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Sådan stemmer du på projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på svangerskabs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 5" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.



- Vi har været nok så tæt på, som man kan, at miste et barn. Men jeg har selv været lige så tæt på at miste livet selv uden at vide det. Det er vildt skræmmende….. fordi det er så lumsk, siger en tydeligt bevæget Anja Gram Skytte, mens hun sidder ved sin søn Olivers sygeseng på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Tais Tullin, TV SYD
Anja Gram Skytte fra Bramming fik en svær svangerskabsforgiftning under sin graviditet med Oliver, der i dag stadig er indlagt med sin mor.

Han kom til verden ved kejsersnit tre måneder før termin og vejede blot 808 gram. Olivers start på livet har været brutal. Han er blevet opereret, har fået midlertidig stomi, har stive lunger og tabte sig helt ned til 670 gram efter seks dage.

Ikke været hjemme siden 28. maj

Anja Gram Skytte er en af cirka 2.500 danske kvinder, som årligt rammes af svangerskabsforgiftning. Eneste kur mod sygdommen er at afslutte graviditeten - ofte med en alt for tidlig fødsel til følge.

I dag er Oliver heldigvis vokset til det tredobbelte, 1.900 gram, og har det bedre. Den lange indlæggelse har ikke kunnet undgå at påvirke hende.

- Det har ikke været nemt. Det er svært at være der for Oliver, men jeg har også en mand, jeg gerne vil være kone for, og to børn, der også har brug for mor, siger hun.

Tais Tullin, TV SYD
Anja Gram Skytte fra Bramming fik en svær svangerskabsforgiftning under sin graviditet og var i livsfare.

Anja Gram Skyttes to første børn på henholdsvis otte og 11 år er født uden komplikationer og til tiden. Derfor skænkede hun det ikke en tanke, at hun kunne have svangerskabsforgiftning.

- Ingen havde nævnt det. Jeg er heller ikke typen, der googler mig frem til en sygdom. Når jeg går og tror, at jeg ikke fejler noget, slår jeg ikke sådan noget op. Jeg har heller ikke kendskab til nogen, som har haft det, så jeg har ikke noget at sammenligne med eller tænkt, at det kunne være det, fortæller hun.

Olivers journal er på over 100 sider

Mange har spurgt hende, om det er den samme mand, hun har fået et tredje barn med.

- Det er det. Ham har jeg været sammen med 17 år nu, og det har vi smilt lidt af, for han er også blevet spurgt af utallige, siger Anja.

Kvinder med svangerskabsforgiftning, der ender i for tidlig fødsel, bebrejder ofte sig selv. Og det er også tilfældet i Anja Gram Skyttes tilfælde.

- Da han vejede 670 gram, sagde jeg til mig selv: Åh, lille pus, det er så min skyld, at du er kommet ud, fortæller hun og tilføjer:

- Men en læge sagde så til mig, at hun aldrig mere ville høre, at det var min skyld. Men vi var på den anden side ikke gode sammen. Hvor underligt det end lyder.

Tais Tullin, TV SYD
Anja Gram Skytte fra Bramming fik en svær svangerskabsforgiftning under sin graviditet og var i livsfare.

Når Olivers vægt kommer op på tre kg, skal han efter planen have lagt tarmen tilbage igen. Den lille purk har fået en hård start på livet. Han har en journal på over 100 sider kun tre måneder gammel.

- Men han vil også livet, for ellers havde han ikke være her, mener Anja Gram Skytte med et smil.

Hun og sønnen Oliver blev udskrevet fra sygehuset den 17. september - næsten fire måneder efter indlæggelsen i maj.

Sådan stemmer du på projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på svangerskabs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 5" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.



20. sep. 2019 kl. 6:00
Opdateret: 24. sep. 2019 kl. 7:46
Fyn

Allan har haft gigt i 15 år:
  • Det er til at blive deprimeret af

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

41-årige Allan Friis fra Bred ved Vissenbjerg har meldt sig til forskningsprojekt, der vil kurere gigt. I 15 år har han kæmpet med både gigt og bivirkninger fra den stærke gigtmedicin.



Allan Friis var 25, da han fik konstateret psoreasisgigt.

- Jeg begyndte lige så stille at få ondt i mine fødder. Men så en dag kunne jeg slet ikke gå. Jeg havde slidt fem millimeter af begge mine fodrodsknogler, siger han.

“Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange.”

— Allan Friis, gigtpatient

Efter et længere udredningsforløb fik Allan Friis, der i dag er 41, endelig sin diagnose. Siden har han kæmpet for at få et tåleligt liv med sygdommen.

Allan Friis er forsøgsperson i forskningsprojektet FLORA på Odense Universitetshospital, hvor forskere eksperimenterer med at kurere gigt ved at transplantere afføring fra raske til gigtpatienter.

FLORA er sammen med fire andre forskningsprojekter med i opløbet om at vinde to millioner kroner til videre forskning i konkurrencen "Et sundere Syddanmark".

Det seneste års tid har Allan Friis haft det godt, efter han fik en ny men meget dyr biologisk medicin. I dag har han det så godt, at han kan kaste bold med sin hund Balder. Sidste år havde det været umuligt.

- Havde det været for et år siden, så skulle jeg nærmest bukke mig i hak, fordi jeg havde ondt i knæet eller i skulderen.

Forskningsprojektet FLORAS målsætning er en kur mod gigt, fortæller gigtforsker Maja Skov Kragsnæs her.

Gigt er en livslang sygdom

Der findes 200 forskellige typer af gigt. De fleste kender slidgigt, som primært rammer ældre mennesker. Men mange gigttyper rammer både unge og gamle. Det er for eksempel tilfældet for psoreasisgigt.

Og har man først gigt, så slipper man altså ikke af med det igen, fortæller Torkell Ellingsen, der er professor på gigtafdelingen på Odense Universitetshospital.

Gigt er en folkesygdom

  • 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
  • Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
  • Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
  • Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt. 
  • Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
  • Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.

- Gigt er en livslang sygdom, og for de flestes vedkommende er det et liv med medicin. Gigt kan ramme mennesker i alle aldre. Det har stor betydning for patienternes livsmuligheder. Hvis man er gravid, kan man blive nødt til at lægge sit liv om. Gigten kan også få indflydelse på ens arbejdsliv. Nogle må pensioneres tidligere eller sygemeldes, siger Torkell Ellingsen.

I Bred, hvor Allan Friis bor sammen med sin kone og femårige søn, kan familien godt skrive under på, at gigt ikke er noget, man bare lige lægger om i baghovedet.

- Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Det er for eksempel hårdt ikke at have energi til sin søn, når man kommer hjem. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange, siger Allan Friis.

Medicin gav Allan migræne

700.000 danskere lider i dag af en gigtsygdom.

- Hvis man måler på samfundsbyrden økonomisk, så er den en af de store sygdomme. Og det er den, fordi det er livslang behandling, siger Torkell Ellingsen.

Sådan stemmer du på gigt-projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.

Desuden er gigt-medicin i mange tilfælde meget dyr. Alternativet ville dog være dyrere, anfører professoren.

- God behandling er oftest billig behandling på lang sigt, fordi det gør, at patienten bevarer erhvervstilknytning og sikrer sin egen forsørgelse, siger Torkell Ellingsen.

Allan Friis har også været sygemeldt. Det tog lægerne mange år at finde den rigtige medicin til ham. Sådan er det for mange gigtpatienter.

- Og noget af det medicin, man får, er der mange bivirkninger ved. Det sidste, jeg fik, før jeg begyndte på det, jeg får nu, det fik jeg meget slem migræne af, siger Allan Friis.

Og det er altså en af grundene til, at Allan Friis meldte sig til FLORA-studiet.

- Tænk hvis tarmbakterier kunne være med til at kurerere min sygdom. Tænk, hvis jeg ved at være med i det her forsøg kan spare nogle andre for alt det, jeg har været igennem.



20. sep. 2019 kl. 6:00
Opdateret: 27. sep. 2019 kl. 6:59
Tais Tullin, TV SYD

Pers 81-årige mor i pendulfart mellem sygehus og plejehjem

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Forsøg med at behandle ældre hjemme på plejehjemmet vil spare ældre, pårørende og samfund for meget besvær.



81-årige Christine Thaysen lider af svær Parkinsons sygdom og bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro. Hun har flere gange været indlagt på både Aabenraa, Sønderborg og Tønder sygehuse, og det er hverken godt for Christine eller andre plejehjemsbeboere i samme situation. Samtidig påvirker det også de pårørende, at deres mor eller far, bedstemor eller bedstefar er forvirrede og angste, når de hives ud af deres trygge hverdag på plejehjemmet.

“Det er svært at kigge på, for man er magtesløs, man kan ingenting gøre”

— Per Thaysen, søn til plejehjemsbeboer

Christine Thaysens søn, Per, beskriver det således:

- Vi smider alt, hvad vi har i hænderne og kører ned til hende. Vi kan se, at mor er dybt ulykkelig, og det er vi andre jo også. For nu skal hun jo afsted igen. Hun er jo ikke glad for at være på sygehuset, siger han.

Hans mor har været inde og ude af sygehusene i tre omgange nu, og det er tydeligt for ham, at hun er træt, udmattet og konfus ved situationen.

Tais Tullin, TV SYD
81-årige Christine Thaysen lider af svær Parkinsons sygdom og bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro.

- Hun ved ikke, hvor hun er henne, når hun er på sygehuset. Hun kender ingen og vil bare gerne hjem, fortæller han.

Som pårørende er det frustrerende at være vidne til, at den ældre ikke er i sine vante omgivelser.

- Jeg bliver ked at det, siger Per Thaysen og begynder at græde.

- Det er svært at kigge på, for man er magtesløs, tilføjer han.

Christine er blevet mere tilfreds efter nyt forsøg

Christine Thaysen er lige nu med i et forsøg, hvor hun i samarbejde med overlæge Christian Backer Mogensen behandles på plejecenteret i stedet for at blive indlagt, når hun bliver syg.

- Hun er mere glad og tilfreds. Hun kan være sammen med familie og venner, der besøger hende her, siger sønnen, der har svært ved at forstå, at samarbejdet mellem plejehjemmene, de praktiserende læger og sygehusene ikke er bedre.

- Jeg tror, det er kassetænkning igen. Det burde ikke være så svært, mener han.

Tais Tullin, TV SYD
81-årige Christine Thaysen har besøg af sin søn Per.

De ældre sparker og bider

Ofte sker det, at plejehjemsbeboere har brug for antibiotika eller dehydrerer og har brug for væske i form af drop. De situationer er man ofte ikke i stand til at håndtere på plejehjemmene. Heller ikke på Hjørnegården i Bredebro. Centerleder Marianne Giebner fortæller, at hun hver måned er nødsaget til at indlægge et par af beboerne på sygehuset.

-  De ældre bliver simpelthen så forvirrede og bange over at blive taget ud af deres vante omgivelser. Det er traumatisk for et ældre menneske, fortæller hun.

Læs også: Forsker vil skåne de ældre på plejehjem for sygehuset
Gå tilbage Del
20. sep. 2019 kl. 6:00
Opdateret: 27. sep. 2019 kl. 8:00

Forsker vil skåne de ældre på plejehjem for sygehuset

Tais Tullin, TV SYD

Projekt skal reducere indlæggelse på sygehus for plejehjemsbeboere ved akut sygdom med op til 70 procent.



Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, spurgte statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale nytårstale for 20 år siden, da han blandt andet efterlyste bedre forhold for børnefamilier og vores ældre medborgere.

Nu gentager overlæge Christian Backer Mogensen opfordringen i sit forskningsprojekt. Han har sat sig for at finde ud af, hvordan ældre mennesker på plejehjem i højere grad kan blive behandlet hjemme i deres egen bolig frem for at skulle indlægges på sygehuset, når der opstår akut sygdom. Det rejser en række spørgsmål, som han via sin forskning vil forsøge at finde svar på.

- Hvis vi kunne reducere alle de belastninger, der følger med en sygehusindlæggelse, og give den samme behandling på en mere elegant måde ude hos borgerne på plejehjemmet, tror jeg, vi kunne opnå meget godt for borgerne, mener Christian Backer Mogensen, der arbejder på den fælles akut modtagelse hos Sygehus Sønderjylland.

Tais Tullin, TV SYD
Overlæge Christian Backer Mogensen fra Sygehus Sønderjylland har sat sig for at reducere antallet af indlæggelser for plejehjemsbeboere.

Problemet er, at som plejehjemsbeboer ofte er et svækket, ældre og ofte dement menneske. Før eller siden kommer der akut sygdom til - det hører ligesom med til livets sidste fase.

- Hvis man er svækket på sine sanser i forvejen, bliver man let mere forvirret og bange, bruger mange kræfter på sådan en indlæggelse. Og de sygdomme, man iøvrigt har med sig, kan finde på at blusse op, fortæller han.

Optimisme fra udlandet

Der foreligger ikke pålidelige tal for, hvor mange patienter fra plejehjem, der indlægges. Derfor findes der heller ingen nøjagtige tal for, hvor stort problemet er. Men Christian Backer Mogensen oplever dagligt problematikken med de ældre borgere.

- Vi får rigtig mange indlæggelser af ældre borgere fra plejehjem. En, to, tre hver eneste dag. Og vi tænker ved os selv: kunne vi ikke have gjort det smartere, så de ikke behøvede den indlæggelse?, spørger han.

Tais Tullin, TV SYD
81-årige Christine Thaysen lider af svær Parkinsons sygdom og bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro.

Undersøgelser i eksempelvis USA og Sverige viser, at helt op til 75 procent af indlæggelser af kognitivt svækkede plejehjemsbeboere kan undgås, og det vækker optimisme hos Christian Backer Mogensen. Han er især inspireret af et svensk studie, der påviser, at tre ud af fire patienter fra plejehjem kunne have undgået hospitalsindlæggelse.

- Vi tror, baseret på tal fra udlandet, at vi måske kan reducere antallet af borgere, som det er nødvendigt at indlægge, med 50-70 procent, siger han.

Projektet omfatter de ca. 1.600 plejehjemsbeboere, der bor på plejecentrene i Sønderjylland. Det skal afdække, hvad der skal til for at afhjælpe problemet med indlæggelser.

Christian Backer Mogensen har mange bud på, hvad det kræver.

- Måske er det os fra sygehusene, der skal komme derud fysisk eller via en skærm. Måske er det et tættere samarbejde med de kommunale sygeplejersker eller de praktiserende læger. Måske er det noget medicin eller undersøgelser, der skal ud til plejehjemmene. Alt det vil vi gerne afklare for at finde den bedste løsning, siger han.

Unødvendig indlæggelse eller ej?

Forskningsprojektet vil i første omgang koncentrere sig om at svare på spørgsmålet om, hvorfor patienten blev indlagt.

For at komme så vidt skal det ifølge Christian Backer Mogensen undersøges, hvorfor de kommer ind på sygehuset.

Var det fordi:

  • der ikke var tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på plejehjemmet

  • vagtlægen ikke kendte patienten

  • der ikke var et samarbejde med den praktiserende læge

  • der ikke var truffet ordentlige aftaler med borgeren om, hvad der skulle ske, hvis man blev akut syg

  • de pårørende pressede på

  • det er en bestemt type borger eller plejehjem

- Når vi synes, det har været en unødvendig indlæggelse, er der jo andre, der har synes noget andet. Så er vi jo nødt til at finde ud af, om det var eller ej, siger Christian Backer Mogensen, som har stor respekt for, at plejehjemspersonalet vurderer, at en indlæggelse er nødvendig.

- Når man står i en situation en sen aften, hvor man måske er to plejehjemsassistenter, som skal passe 25-30 borgere på et plejehjem, så er der ikke megen tid til at holde øje med den enkelte borger eller tænke over, hvad det her kunne være for noget. Vagtlægesystemet er presset, så jeg forstår egentlig godt, mine kolleger uden for sygehuset, erkender han med en tilføjelse:

- Men det ændrer ikke på, at kunne vi have løst problemet ude på plejehjemmet, havde vi sparet både borgeren og samfundet for en masse besvær. Og det er den vej, vi skal prøve at gå, siger han.

Tais Tullin, TV SYD
Marianne Giebner er leder af plejecenteret Hjørnegården i Bredebro.

Ældre får livet tilbage

Den 81-årige Christine Thaysen bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro og lider af Parkinsons sygdom. Hun er en af de ældre, som Christian Backer Mogensen allerede er begyndt at behandle på plejehjemmet. De erfaringer tager han med sig ind i forskningsprojektet.

- Jeg har i nogle enkelte tilfælde prøvet at behandle på nogle plejehjem, hvor jeg går ind og hjælper via telefon og samtaler med patienter og plejere. Jeg må sige, at det lykkes med forbavsende lille indsats at få folk, der ellers ville komme ind og ud af sygehuset, til at blive hjemme. Hvis bare vi lige kan hjælpe hinanden med at snakke igennem, hvad der lige skal gøres nu og hvordan håndterer vi den situation, borgeren er kommet i, fortæller han.

Han har oplevet, at ældre mennesker pludselig blusser op, kommer op af sengen eller kørestolen igen og atter har lyst til at være sammen med de andre på plejehjemmet. Kort sagt få et liv igen.

- Det giver da lyst til at sige: der ligger nok en på nabostuen på plejehjemmet, som også kunne have behov for den hjælp. Det kommer jeres bedstefar og -mor, jeres forældre og måske også jer selv til gavn, hvis vi kan gøre det bedre for de mennesker, som har tjent dette samfund. Tjent os som forældre og har brug for og krav på at få en værdig afslutning fyldt med liv og indhold, mener han.

Sådan stemmer du på projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på Forløbs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 1" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.



I 81-årige Christine Thaysens tilfælde blev der etableret et samarbejde mellem plejehjem, sygehus og ikke mindst det lokale lægehus, så behandlingen nu foregår på plejehjemmet. På den måde undgår de ældre den frustrerende oplevelse at skulle indlægges og alle de komplikationer, der følger i kølvandet.

- Nogle bliver aggressive, de slår, sparker og bider, og selv når de så er kommet hjem igen fra sygehuset, tager det lang tid at få dem dæmpet igen, fortæller Marianne Gieber.

Tryghed betyder meget

Når beboerne har det godt, har plejehjemspersonalet og pårørende det også. Per Thaysen er lykkelig for, at hans mor nu bliver behandlet på plejehjemmet og slipper for ambulancer og sygehuse.

- Jeg håber, andre kan få glæde af det. For det er en stor fordel for de ældre. De har bedre af at blive hjemme og blive behandlet, hvis det kan lade sig gøre. Trygheden i, at mor kan sove i sin egen seng og sidde i sin stol og se sine vante programmer i fjernsynet, betyder meget for mig, mener han.

Sådan stemmer du på projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på Forløbs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 1" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.



Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her