Hans Stavnsager: Faaborg-Midtfyn fortsætter kampen om en Als-Fyn-bro
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Selvom Als-Fyn-broens muligheder er blevet diffuse, så vil Faaborg-Mdtfyns Kommunes borgmester, Hans Stavnager, fortsætte kampen.
Da VLAK-regeringen og Dnsk Folkeparit onsdag præsenterede en ny stor infrastrukturplan var der i planen afsat penge til flere store fynske vej- og skinneprojekter.
Men Als-Fyn-broen var der ikke afsat penge til i planen, som løber frem til 2030.
Ventres transportordfører Christian Pihl Lorentzen sagde ellers i december til JydskeVestkysten, at en statslig forundersøgelse var det naturlige næste skridt. Men det blev altså ikke til noget.
Årsagen til den manglende opbakning til bro-projektet skal ifølge Mai Mercado (K) findes på Fyn.
- I og med at der er sådan en spredt fægtning; nogen bakker op, nogen bakker ikke sådan rigtig op, så bliver det simpelthen vurderet til at være for usikkert, siger Mai Marcado.
Projektet har den seneste tid været i modvind rent lokalpolitisk. Hverken i Region Syddanmark eller i samarbejdet mellem de ti fynske borgmestre er Als-Fyn-broen blandt de fem højst prioriterede projekter.
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel har tidligere sagt, at de ti borgmestre skal passe på med at få for mange ting, at kæmpe for på en gang:
- Så kan Christiansborg og omverdenen ikke høre, hvad det er vi i virkeligheden vil på Fyn.
Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager (S) fastholder dog, at der er interesse på Christiansborg for broen.
Pendler ser frem til mere motorvej: - Det vil hjælpe min hverdag rigtig meget
Fynsk Erhverv er ikke begejstret over, at Storebæltsbroen fortsat skal finansiere asfalt. Men når trængslen omkring Odense er så påtrængende, må mange bidrage, siger direktør Jytte Reinholdt.
Svend-Erik Nielsen pendler hver dag fra det sydfynske ad motorvejen syd om Odense for at komme på arbejde i Ejby.
Så han er glad for, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti onsdag formiddag fremlagde en plan, som kan løse hans udfordringer med den voldsomt tætte trafik ved Odense:
- Massiv kødannelse og folk der kører sammen på motorvejen, fordi der er så mange biler. Der er simpelthen ikke plads, og det er ret ubehageligt, siger Svend-Erik Nielsen.
Han håber regeringen og Dansk Folkepartis forlig om infrastrukturen også er virkelighed efter det kommende folketingsvalg.
- Det ville jeg blive rigtig lykkelig for. Det er helt sikkert. Det vil hjælpe min hverdag rigtig meget, siger Svend-Erik Nielsen.
Danske Fragtmænd har 2.000 lastbiler kørende på de danske veje hver dag.
Terminalchef Martin Juhl kan ikke komme på én strækning i landet, som trænger mere til et ekstra spor end den syd om Odense.
- Jamen det kan jo betyde, at vi sparer nogle af de 20 millioner, vi bruger på at holde i kø, siger Martin Juhl.
På landsplan koster kø og trængsel Danske Fragtmænd 50 millioner kroner. Og 20 af dem lægger de altså på Fyn. Men et ekstra spor forbedrer også chaufførernes trivsel.
- At man kan nå det, man er sat til. Hvis man skal hjem og hente et lille barn, at man ikke skal sidde og være nervøs for det hele dagen. Så det har stor betydning for vores trivsel, siger Martin Juhl.
Motorvejsudvidelsen syd om Odense er blot ét af mange projekter, som regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede i dag. I alt 112,7 milliarder kroner vil partierne bag forliget bruge frem mod 2030.
En del af finansieringen skal komme fra Storebæltsbroen. Præcis 7,9 milliarder. Det betyder, at gældsafviklingen på broen forlænges yderligere.
- Det er bestemt ikke en blomst, der er groet i vores have, siger Jytte Reinholdt, direktør hos Fynsk Erhverv, om udsigten til at Storebæltsbroen fortsat skal finansiere landets infratruktur.
- Men i betragtning af, at trængslen er så påtrængnede rundt om Odense og på Den Fynske Motorvej, så må vi sige, at der er mange der må bidrage, siger Jytte Reinholdt.
Og Svend-Erik Nielsen: Han ser slet ikke noget problem i at malke Storebælt nok en gang:
- Vi bruger allesammen Storebælt og man kan sige, at det er blevet en guldrandet forretning, så lad os bare tage pengene der.
Overlever VLAK-regeringnens og Dansk Folkeparti trafikplaner vil udvidelsen syd om Odense gå i gang i 2021.
Et projekt, der kun vil gøre Svend-Erik Nielsens liv lettere:
- Jeg synes man skal sætte det i gang meget hurtigere, hvis det er en mulighed.
Har en fast Als-Fyn-forbindelse potentiale?
En bro mellem Als og Fyn omtales i infrastrukturplanen, men nærmest kun som en indskudt sætning.
Til gengæld skubbes en Kattegatforbindelse frem i køen af danske broer - uden dog, at forligspartierne kommer nærmere ind på prioriteringen.
I planen står der, at "forbindelserne omkring Lillebælt udgør et centralt hængsel i det danske transportsystem".
Den eksisterende Lillebæltsforbindelse vurderes til generelt, at kunne "håndtere trafikken", men det "forventes der med de kommende års trafikvækst vil opstå et kapacitetspres på længere sigt".
Planen lægger op til at "undersøge forskellige muligheder for udvidelse af kapaciteten nord for, syd for eller i umiddelbar tilknytning til de eksisterende forbindelser".
Eventuelle undersøgelser skal "ses i lyset af en Kattegatforbindelse, som vil have betydning for kapacitetspresset", står der i forligsteksten, som fortsætter således:
"I den forbindelse vil det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45".
Støj-bekæmpere glade for trafikplan:
- Godt at der er fokus på larm fra motorveje
I regeringens og DF's nye infrastrukturplan er der afsat penge til støjdæmpning langs Den Fynske Motorvej.
Elin Andersen er repræsentant for Støjgruppen Odense. Hun er nabo til motorvejen, og så er hun glad.
Hun har nemlig i mange år kæmpet for støjdæmpning og er derfor en af dem, der er glade for nyheden om, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i deres nye infrastrukturplan har sat penge af til en ny støjpulje.
- Det er godt, at vi er blevet hørt, og at der er fokus på, at motorveje larmer, siger Elin Andersen.
I støjpuljen er der nævnt fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt. Et af de områder er området ved Thujavej og området omkring Odense SV, hvor Elin Andersen bor.
Hun håber på, at pengene vil forbedre hendes hverdag fremover:
- Det kommer til at betyde meget i hverdagen - lige nu lever vi med støj 24/7, så det vil være fantastisk med lidt ro, siger Elin Andersen.
I Nyborg bor Niels-Jørgen Hoffmann. Han har i mere end 30 år har kæmpet for støjdæmpning. Også han er positiv overfor dagens nyhed.
- Det er noget, vi har kæmpet for - og for at få regeringen og folketinget til at forstå at motorvejen larmer, siger Niels-Jørgen Hoffmann.
Nyborg er dog ikke et af de fem udvalgte projekter, som prioriteres først. Og det lægger en dæmper på Niels-Jørgen Hoffmanns begejstring:
- Vi er skuffede og har kæmpet hårdt, siger Niels-Jørgen Hoffmann.
Nyborg har tidligere fået nej til at få penge til støjdæmpning. Og selvom Nyborg ikke er blandt de fem udvalgte projekter, er der faktisk mulighed for, at byen kan få glæde af pengene.
- Jeg glæder mig over, der er sat penge af. Problemet har været, at der har været sat penge af til at løse de udfordringer, der allerede er - men ikke dem udover. Det er der sat penge af til nu, og dem skal vi have del i, siger Nyborg Kommunes borgmester Kenneth Muhs (V).
Valget kan komme imellem
Den nye infrastrukturplan blev præsenteret onsdag formiddag og er således endnu ikke vedtaget i Folketinget. Og det er spørgsmålet om planen nogensinde bliver til noget i sin helhed.
Et folketingsvalg kan tage flertallet fra VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti - og så kan hele eller dele af den præsenterede plan falde til jorden.
Og det er en ellers glad Elin Andersen klar over:
- Vi har ikke armene over hovedet, før der har været et folketingsvalg - alt kan ske.
Andre bestemmer, siger V-profil
Muligheden for en statslig forundersøgelse er således noget diffus - også selvom Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen har sagt, at det ville være naturligt at få lavet en statslig forundersøgelse af en mulig broforbindelse mellem Als og Fyn.
Kristian Pihl Lorentzen sagde desuden umiddelbart efter planens fremlæggelse til TV syd:
- Der er andre end Venstre, der bestemmer.
Han hentydede dermed til, at Dansk Folkeparti er afgørende for at forliget om infrastrukturplanen kan samle flertal i Folketinget - i hvertfald på denne side af et Folketingsvalg.
Million gives godt ud
Hans Stavnsager mener dog ikke, at grundlaget for en bro smuldrer, men mener fortsat, at den million kroner som er sat af til projektet om året i 2017, 2018 og 2019, gives godt ud:
- Det er ikke rykket længere væk. Vi har sammen med Sønderborg Kommune aftalt at i '17, '18 og '19 der bruger vi tid på og ressourcer på at prøve, at få bragt projektet ind på den landspolitiske scene dagsorden.
- Det synes jeg vi er kommet langt med. Jeg havde gerne set, at der var sat penge af, men Vejdirektoratet er i gang med en screening i forholdet til at vurdere om der skal laves en forundersøgelse, siger Hans Stavnsager.
Når million-bevillingen udløber med udgangen af 2019 skal de to bro-kommuner have en snak om om man skal fortsætte med at arbejde for bro-projektet.
- Arbejdet med at få projektet på den politiske dagsorden vil vi fortsætte med. Det vil jeg ihvertfald fortsætte med.
På Christiansborg siger Hans Stavnsagers partifælle, socialdemokraten Benny Engelbrecht, at Als-Fyn-broen med infrastrukturplanen ikke er kommet tættere på - hverken før eller efter et valg:
- Der skal et meget bredt flertal til, hvis projekter af denne kaliber skal kunne bæres igennem. Det er klart, at hvis det ikke er, ikke blot Venstre, men stort set alle borgerlige partier, som bakker op om det her, så bliver det op ad bakke, siger Benny Engelbrecht.
Jens pendler med DSB: Hellere flere tog end hurtigere tog
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Regeringen og Dansk Folkeparti vil investere i den danske trafik og afsætter også milliarder til en højhastighedsbane til hurtigere tog, men pendleren vil hellere have flere tog.
Jens Øyås Møller hopper flere gange om ugen på regionaltoget i Tommerup Stationsby, og når han kommer til Odense, skifter han til et lyntog eller intercitytog for at køre til København for at passe sit job som udviklingskonsulent. Sidst på dagen tager han den omvendte tur hjem mod familien på Højfyn.
“Det er sindssygt smart, at man kan hoppe på toget i sin lokale landsby og så køre rundt i hele landet ”
Onsdag aften havde TV 2/Fyn lokket ham ned på en ellers tom perron i Tommerup Stationsby for at høre, hvad han siger til, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti vil afsætte 4,8 milliarder til den vestfynske jernbane.
De penge skal fra 2024 lægges i byggeriet af en højhastighedsbane. Samtidig skal togene andre steder i landet kunne køre hurtigere - blandt andet 200 kilometer i timen mellem Odense og Ringsted, og det vil betyde, at togturen mellem Odense og København bliver fem minutter kortere.
- Jeg synes faktisk, at det går ret hurtigt i forvejen, så det der ville være rigtig spændende var, hvis man satte flere tog ind og gjorde det mere fleksibelt at pendle til Odense og videre rundt i landet, siger Jens Øyås Møller og fortsætter:
- Det gør ikke noget, at regionaltoget til Odense ikke kommer til at køre hurtigere, for det tager i forvejen kun den halve tid af, hvad det tager at køre i bil, så det er enormt smart, og det er en god idé at tage toget, men det går engang i timen, så der er ingen fleksibilitet. Så hvis man kan øge fleksibilitetten ved at lave en ny togbane, så bliver det helt fantastisk at pendle herude fra.
Flere spor og skinner på Fyn: Storebæltbilister betaler gildet
Regeringen og Dansk Folkepartis nye infrastrukturaftale skal blandt andet finansieres af bilister, der dagligt kører over Storebæltsbroen.
Flere fynske politikere er glade for onsdagens nyhed om flere skinner og spor på Fyn. Men det ærgrer dem, at det er Storebæltsbroens bilister, der skal betale dele af projekterne.
Onsdag formiddag præsenterede regeringen sammen med Dansk Folkeparti en ny aftale, hvor man vil bruge sammenlagt 112,7 milliarder kroner på infrastrukturprojekter rundt i Danmark.
Det kommende årti skal der blandt andet lægges kilometervis af asfalt ud, udvides motorveje og købes toge - og meget af det sker på Fyn.
Men alle de planer for den fynske og danske infrastruktur er bestemt ikke gratis.
“Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være financieringskilde til de her projekter.”
Allerede til pressemødet onsdag formiddag gjorde regeringen og DF det klart, hvad der skulle være med til at finansiere de mange projekter.
Og det er blandt andet bilisterne på Storebæltsbroen, indtægter fra salg af parkeringshuse ved Københavns Lufthavn og pengene fra Togfonden, der skal betale de nye infrastrukturprojekter.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil altså tage 7,9 milliarder fra Storebæltsbroens pengepung og udskyde tidspunktet for, hvornår Storebæltsbroen skal være betalt tilbage.
Storebæltsbilister malkes
Glæden er ikke svær at finde blandt de fynske politikere onsdag. Men alligevel er der lidt ærgelse at spore, når man nævner, hvor pengene til den nye aftale egentlig kommer fra.
“ Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder.”
- Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være finansieringskilde til de her projekter. 7,9 milliarder ud af de samlede 112 frem til 2030 vil man tage fra broen, og det er ikke den mest optimale del af den her aftale, udtaler Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V) til TV 2/Fyn.
- Men jeg er rigtig glad for, at der nu kommer nye projekter på kortet. Vi vil gerne have Nyborg på kortet.
Også Odenses borgmester jubler over de mange skinner og flere spor, der kommer til Fyn og rundt om Odense. Men det er ikke uden et men, at han snakker om regeringen og Dansk Folkepartis planer.
- Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder. Men omvendt er det vigtigste for mig det tredje spor (på motorvejen, red.), så det tager ikke glæden fra mig i dag, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Det er nødvendigt
Fynskvalgte Mai Mercado (K) og Konservative har tidligere været meget kritiske over for forslag, der ville hive penge ud af Storebæltsforbindelsen, men alligevel mener hun ikke, at den nye aftale giver problemer for Fyn.
- Det har været en nødvendig finansieringskilde for at få aftalen på plads, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi har i denne regeringsperiode fået en aftale om, at prisen for at komme over Storebælt bliver reduceret med 25 procent. Og nu har vi også fået sikret et højere fradrag for pendlere, der kører over broen, siger den fynskvalgte børne- og socialminister.
Lad det ligne S-togs-drift
Den rutinerede pendler, der bruger togturene til at arbejde, har derfor et godt råd til politikerne:
- Det vil være at sætte flere tog ind, og så lave en S-togs-lignende drift, hvor man kan have cyklen gratis med, som man kan i Københavns-området. Så vil man gøre det nemt og fleksibelt for alle folk, der skal arbejde i Odense og rundt omkring i landet, og så vil man virkelig få et attraktivt område, siger han om Tommerup Stationsby og omegn.
Når Jens Øyås Møller tager hjem efter en dag på arbejde, så går det ikke altid så hurtigt som han gerne ville have. Selv om selve togturen går helt efter planen.
- Hvis jeg skal være sikker på at nå det regionaltog, jeg har planlagt, så skal jeg tage lyntoget, så jeg sidder en halv time og venter i Odense.
- Hvis jeg tager intercity-toget, som tager meget længere tid til Odense, og det bare er lidt forsinket, så kan jeg ikke nå regionaltoget. Så skal jeg sidde en hel time og vente, og det er egentlig det, der ødelægger den gode pendleroplevelse, at man skal sidde og vente lidt, for det er sindssygt smart, at man kan hoppe på toget i sin lokale landsby og så køre rundt i hele landet på den måde.
- Det fungerer virkelig godt, men ventetiden i Odense er træls, og det ville være fantastisk, hvis man gjorde det nemmere for folk at pendle herfra, siger den rutinerede pendler.
Pendler ser frem til mere motorvej: - Det vil hjælpe min hverdag rigtig meget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fynsk Erhverv er ikke begejstret over, at Storebæltsbroen fortsat skal finansiere asfalt. Men når trængslen omkring Odense er så påtrængende, må mange bidrage, siger direktør Jytte Reinholdt.
Svend-Erik Nielsen pendler hver dag fra det sydfynske ad motorvejen syd om Odense for at komme på arbejde i Ejby.
Så han er glad for, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti onsdag formiddag fremlagde en plan, som kan løse hans udfordringer med den voldsomt tætte trafik ved Odense:
- Massiv kødannelse og folk der kører sammen på motorvejen, fordi der er så mange biler. Der er simpelthen ikke plads, og det er ret ubehageligt, siger Svend-Erik Nielsen.
Han håber regeringen og Dansk Folkepartis forlig om infrastrukturen også er virkelighed efter det kommende folketingsvalg.
- Det ville jeg blive rigtig lykkelig for. Det er helt sikkert. Det vil hjælpe min hverdag rigtig meget, siger Svend-Erik Nielsen.
Storebælt som malkemaskine: FDM mener det er forkert at bro-bilister skal betale
FDM er glad for flere veje, men utilfreds med finansieringen af regeringens infrastrukturplan.
Hvis regeringen og Dansk Folkepartis infrastrukturplan bliver ført ud i livet, vil der blive lagt mere asfalt der, hvor bilisternes trængselsproblemer er størst.
Det er man tilfreds med hos interesseorganisationen FDM. Til gengæld har afdelingschef Torben Lund Kudsk svært ved at sige god for finansieringen af planen, der også indeholder togprojekter for mange milliarder.
Den baserer sig blandt andet på, at tilbagebetalingstiden på Storebæltsforbindelsen forlænges, og at prisen for at passere broen fastfryses i perioden 2024-2030.
- På den måde kommer bilisterne til at betale for en stor del af planen.
- Taget i betragtning, at bilisterne allerede i dag betaler over 50 milliarder kroner i bilafgifter, mener vi, at det er en uskik, siger han.
Torben Lund Kudsk mener heller ikke, at det er rimeligt at lade bilister på Storebælt betale for projekter - herunder baneanlæg - der er spredt ud over hele landet.
- Det er jo ikke sikkert, at det er dem, der får glæde af de nye projekter. Og dem, der får glæde af de nye projekter, kører måske ikke over Storebælt.
- Det rammer ret tilfældigt, og man kunne lige så godt sige, at det var de rødhårede, der skulle betale for at finansiere det her, siger han.
HER ER DE FYNSKE PROJEKTER I AFTALEN
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
Finansminister Kristian Jensen (V) har begrundet fastfrysningen af taksten på Storebælt med den kommende Femern-forbindelse.
For hvis det bliver for billigt at køre over Storebælt, vil færre benytte Femern-tunnelen, og så skrider økonomien i det projekt. Det argument køber FDM da også.
- Vi har grundlæggende været imod, at man har brugt Storebælt som malkemaskine.
- Men omkring Femern-forbindelsen er vi enige i, at det nødvendigvis må hænge sammen, så længe man så bruger ekstraprovenuet på Storebælt på vejene, siger Torben Lund Kudsk.
Danske Fragtmænd har 2.000 lastbiler kørende på de danske veje hver dag.
Terminalchef Martin Juhl kan ikke komme på én strækning i landet, som trænger mere til et ekstra spor end den syd om Odense.
- Jamen det kan jo betyde, at vi sparer nogle af de 20 millioner, vi bruger på at holde i kø, siger Martin Juhl.
Nyt forlig: Regeringen og DF vil udvide motorvejen syd om Odense
Et tredje spor syd om Odense kan blive realitet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny infrastrukturaftale.
I et nyt 10-årigt forlig om infrastrukturen i Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at motorvejen syd om Odense skal udvides. Arbejdet med udvidelsen skal begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Jernbanen på Vestfyn igangsættes om fem år
Jernbanen på Vestfyn er der også afsat penge til. Linjeføringen er den samme, som hidtil har været planlagt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 4,8 milliarder kroner til en ny højhastigheds-bane mellem Odense V og Kauslunde. Arbejdet forventes startet i 2024.
Hjælp til støjplagede odenseanere
I forliget er der også afsat 1,5 milliarder til en ny støjpulje. Her er der godt nyt til beboerne på Thujavej i Odense, som nu kan se frem til at få sat støjværn op. Det er et af fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt.
Lange udsigter for Als-Fyn Broen
Imens der er jubel hos fortalerne for et tredje spor på motorvejen, så må tilhængere af Als-Fyn broen sidde slukørede tilbage. Der er således ikke afsat penge til projektet. I aftaleteksten står der blot, at "det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45."
Storebæltsbroen fortsætter som betaling
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra 2024 og frem til 2030 hive knap otte milliarder kroner ud af Storebæltbroen, som skal bruges til at delfinansiere projekterne.
A9 udvides - bare ikke på Fyn og Langeland
Aftalepartierne er også enige om at lave kapacitetsforbedringer på Rute 9. Men her bliver fynboerne og langelænderne skuffede, hvis de læser teksten helt igennem. For imens der skal bruges 125 millioner på at forbedre Rute 9 på Lolland, så er der blot afsat fem millioner til at undersøge forbedringer af ruten på Fyn, Tåsinge og Langeland.
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
På landsplan koster kø og trængsel Danske Fragtmænd 50 millioner kroner. Og 20 af dem lægger de altså på Fyn. Men et ekstra spor forbedrer også chaufførernes trivsel.
- At man kan nå det, man er sat til. Hvis man skal hjem og hente et lille barn, at man ikke skal sidde og være nervøs for det hele dagen. Så det har stor betydning for vores trivsel, siger Martin Juhl.
Motorvejsudvidelsen syd om Odense er blot ét af mange projekter, som regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede i dag. I alt 112,7 milliarder kroner vil partierne bag forliget bruge frem mod 2030.
En del af finansieringen skal komme fra Storebæltsbroen. Præcis 7,9 milliarder. Det betyder, at gældsafviklingen på broen forlænges yderligere.
- Det er bestemt ikke en blomst, der er groet i vores have, siger Jytte Reinholdt, direktør hos Fynsk Erhverv, om udsigten til at Storebæltsbroen fortsat skal finansiere landets infratruktur.
- Men i betragtning af, at trængslen er så påtrængnede rundt om Odense og på Den Fynske Motorvej, så må vi sige, at der er mange der må bidrage, siger Jytte Reinholdt.
Og Svend-Erik Nielsen: Han ser slet ikke noget problem i at malke Storebælt nok en gang:
- Vi bruger allesammen Storebælt og man kan sige, at det er blevet en guldrandet forretning, så lad os bare tage pengene der.
Overlever VLAK-regeringnens og Dansk Folkeparti trafikplaner vil udvidelsen syd om Odense gå i gang i 2021.
Et projekt, der kun vil gøre Svend-Erik Nielsens liv lettere:
- Jeg synes man skal sætte det i gang meget hurtigere, hvis det er en mulighed.
Støj-bekæmpere glade for trafikplan:
- Godt at der er fokus på larm fra motorveje
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I regeringens og DF's nye infrastrukturplan er der afsat penge til støjdæmpning langs Den Fynske Motorvej.
Elin Andersen er repræsentant for Støjgruppen Odense. Hun er nabo til motorvejen, og så er hun glad.
Hun har nemlig i mange år kæmpet for støjdæmpning og er derfor en af dem, der er glade for nyheden om, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i deres nye infrastrukturplan har sat penge af til en ny støjpulje.
- Det er godt, at vi er blevet hørt, og at der er fokus på, at motorveje larmer, siger Elin Andersen.
I støjpuljen er der nævnt fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt. Et af de områder er området ved Thujavej og området omkring Odense SV, hvor Elin Andersen bor.
Hun håber på, at pengene vil forbedre hendes hverdag fremover:
- Det kommer til at betyde meget i hverdagen - lige nu lever vi med støj 24/7, så det vil være fantastisk med lidt ro, siger Elin Andersen.
Nyt forlig: Regeringen og DF vil udvide motorvejen syd om Odense
Et tredje spor syd om Odense kan blive realitet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny infrastrukturaftale.
I et nyt 10-årigt forlig om infrastrukturen i Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at motorvejen syd om Odense skal udvides. Arbejdet med udvidelsen skal begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Jernbanen på Vestfyn igangsættes om fem år
Jernbanen på Vestfyn er der også afsat penge til. Linjeføringen er den samme, som hidtil har været planlagt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 4,8 milliarder kroner til en ny højhastigheds-bane mellem Odense V og Kauslunde. Arbejdet forventes startet i 2024.
Hjælp til støjplagede odenseanere
I forliget er der også afsat 1,5 milliarder til en ny støjpulje. Her er der godt nyt til beboerne på Thujavej i Odense, som nu kan se frem til at få sat støjværn op. Det er et af fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt.
Lange udsigter for Als-Fyn Broen
Imens der er jubel hos fortalerne for et tredje spor på motorvejen, så må tilhængere af Als-Fyn broen sidde slukørede tilbage. Der er således ikke afsat penge til projektet. I aftaleteksten står der blot, at "det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45."
Storebæltsbroen fortsætter som betaling
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra 2024 og frem til 2030 hive knap otte milliarder kroner ud af Storebæltbroen, som skal bruges til at delfinansiere projekterne.
A9 udvides - bare ikke på Fyn og Langeland
Aftalepartierne er også enige om at lave kapacitetsforbedringer på Rute 9. Men her bliver fynboerne og langelænderne skuffede, hvis de læser teksten helt igennem. For imens der skal bruges 125 millioner på at forbedre Rute 9 på Lolland, så er der blot afsat fem millioner til at undersøge forbedringer af ruten på Fyn, Tåsinge og Langeland.
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
I Nyborg bor Niels-Jørgen Hoffmann. Han har i mere end 30 år har kæmpet for støjdæmpning. Også han er positiv overfor dagens nyhed.
- Det er noget, vi har kæmpet for - og for at få regeringen og folketinget til at forstå at motorvejen larmer, siger Niels-Jørgen Hoffmann.
Nyborg er dog ikke et af de fem udvalgte projekter, som prioriteres først. Og det lægger en dæmper på Niels-Jørgen Hoffmanns begejstring:
- Vi er skuffede og har kæmpet hårdt, siger Niels-Jørgen Hoffmann.
Nyborg har tidligere fået nej til at få penge til støjdæmpning. Og selvom Nyborg ikke er blandt de fem udvalgte projekter, er der faktisk mulighed for, at byen kan få glæde af pengene.
- Jeg glæder mig over, der er sat penge af. Problemet har været, at der har været sat penge af til at løse de udfordringer, der allerede er - men ikke dem udover. Det er der sat penge af til nu, og dem skal vi have del i, siger Nyborg Kommunes borgmester Kenneth Muhs (V).
Valget kan komme imellem
Den nye infrastrukturplan blev præsenteret onsdag formiddag og er således endnu ikke vedtaget i Folketinget. Og det er spørgsmålet om planen nogensinde bliver til noget i sin helhed.
Et folketingsvalg kan tage flertallet fra VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti - og så kan hele eller dele af den præsenterede plan falde til jorden.
Og det er en ellers glad Elin Andersen klar over:
- Vi har ikke armene over hovedet, før der har været et folketingsvalg - alt kan ske.
125 millioner går til naboøens vej: - Langeland må være tålmodig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Rute 9 skal forbedres som et led i den nye infrastrukturaftale. Det vækker glæde på Langeland, selvom størstedelen af pengene er sat af til at forbedre ruten på Lolland.
Onsdag præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti en aftale for flere trafikprojekter, hvoraf flere er på Fyn. Som en del af aftalen er partierne enige om, at der skal gøres noget ved rute 9, der går over Fyn, Tåsinge og Langeland - og videre over Lolland.
Rute 9 skal forbedres, og til det har politikerne sat 125 millioner kroner af til at gå i gang med forbedringer af den lollandske del af ruten. Men til den fynske del af ruten - strækningen over Fyn, Tåsinge og Langeland - er der blevet sat fem millioner kroner af til at undersøge forbedringer af ruten.
Flere spor og skinner på Fyn: Storebæltbilister betaler gildet
Regeringen og Dansk Folkepartis nye infrastrukturaftale skal blandt andet finansieres af bilister, der dagligt kører over Storebæltsbroen.
Flere fynske politikere er glade for onsdagens nyhed om flere skinner og spor på Fyn. Men det ærgrer dem, at det er Storebæltsbroens bilister, der skal betale dele af projekterne.
Onsdag formiddag præsenterede regeringen sammen med Dansk Folkeparti en ny aftale, hvor man vil bruge sammenlagt 112,7 milliarder kroner på infrastrukturprojekter rundt i Danmark.
Det kommende årti skal der blandt andet lægges kilometervis af asfalt ud, udvides motorveje og købes toge - og meget af det sker på Fyn.
Men alle de planer for den fynske og danske infrastruktur er bestemt ikke gratis.
“Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være financieringskilde til de her projekter.”
Allerede til pressemødet onsdag formiddag gjorde regeringen og DF det klart, hvad der skulle være med til at finansiere de mange projekter.
Og det er blandt andet bilisterne på Storebæltsbroen, indtægter fra salg af parkeringshuse ved Københavns Lufthavn og pengene fra Togfonden, der skal betale de nye infrastrukturprojekter.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil altså tage 7,9 milliarder fra Storebæltsbroens pengepung og udskyde tidspunktet for, hvornår Storebæltsbroen skal være betalt tilbage.
Storebæltsbilister malkes
Glæden er ikke svær at finde blandt de fynske politikere onsdag. Men alligevel er der lidt ærgelse at spore, når man nævner, hvor pengene til den nye aftale egentlig kommer fra.
“ Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder.”
- Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være finansieringskilde til de her projekter. 7,9 milliarder ud af de samlede 112 frem til 2030 vil man tage fra broen, og det er ikke den mest optimale del af den her aftale, udtaler Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V) til TV 2/Fyn.
- Men jeg er rigtig glad for, at der nu kommer nye projekter på kortet. Vi vil gerne have Nyborg på kortet.
Også Odenses borgmester jubler over de mange skinner og flere spor, der kommer til Fyn og rundt om Odense. Men det er ikke uden et men, at han snakker om regeringen og Dansk Folkepartis planer.
- Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder. Men omvendt er det vigtigste for mig det tredje spor (på motorvejen, red.), så det tager ikke glæden fra mig i dag, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Det er nødvendigt
Fynskvalgte Mai Mercado (K) og Konservative har tidligere været meget kritiske over for forslag, der ville hive penge ud af Storebæltsforbindelsen, men alligevel mener hun ikke, at den nye aftale giver problemer for Fyn.
- Det har været en nødvendig finansieringskilde for at få aftalen på plads, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi har i denne regeringsperiode fået en aftale om, at prisen for at komme over Storebælt bliver reduceret med 25 procent. Og nu har vi også fået sikret et højere fradrag for pendlere, der kører over broen, siger den fynskvalgte børne- og socialminister.
Selvom langt størstedelen af millionerne lander på den anden side af Langelandsbæltet, vækker den nye aftale glæde på Langeland.
- Når man starter på Lolland, er det fint nok for mig. Man laver jo ikke tingene ovre på Lolland, hvis ikke man gør det færdigt herovre på den anden side. Så vi skal lige væbne os med lidt tålmodighed. Men man har startet projektet, man har anerkendt, at det er et godt projekt. Det er simpelthen super godt, lyder det fra Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF).
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej i Odense (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
Samarbejde har givet pote
Tonni Hansen udtrykker glæde over, at samarbejdet mellem Svendborg Kommune, Langeland Kommune og Guldborgsund Kommune mod at få opgraderet rute 9 er lykkedes.
- Jeg er simpelthen bare så glad. Man kan næsten ikke få en bedre nyhed på sådan en regnvejsdag, siger han til TV 2/Fyn.
Og selvom størstedelen af millionerne til projektet nu ender hos naboøen, er han ikke skuffet.
- Jeg er faktisk glad på Lollands vegne. De kæmper jo med stort set de samme udfordringer som os, siger han.
Han forklarer, at det især er vejnettet henover Tåsinge, der skal på plads på den fynske del af ruten.
Storebælt som malkemaskine: FDM mener det er forkert at bro-bilister skal betale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
FDM er glad for flere veje, men utilfreds med finansieringen af regeringens infrastrukturplan.
Hvis regeringen og Dansk Folkepartis infrastrukturplan bliver ført ud i livet, vil der blive lagt mere asfalt der, hvor bilisternes trængselsproblemer er størst.
Det er man tilfreds med hos interesseorganisationen FDM. Til gengæld har afdelingschef Torben Lund Kudsk svært ved at sige god for finansieringen af planen, der også indeholder togprojekter for mange milliarder.
Den baserer sig blandt andet på, at tilbagebetalingstiden på Storebæltsforbindelsen forlænges, og at prisen for at passere broen fastfryses i perioden 2024-2030.
- På den måde kommer bilisterne til at betale for en stor del af planen.
- Taget i betragtning, at bilisterne allerede i dag betaler over 50 milliarder kroner i bilafgifter, mener vi, at det er en uskik, siger han.
Flere spor og skinner på Fyn: Storebæltbilister betaler gildet
Regeringen og Dansk Folkepartis nye infrastrukturaftale skal blandt andet finansieres af bilister, der dagligt kører over Storebæltsbroen.
Flere fynske politikere er glade for onsdagens nyhed om flere skinner og spor på Fyn. Men det ærgrer dem, at det er Storebæltsbroens bilister, der skal betale dele af projekterne.
Onsdag formiddag præsenterede regeringen sammen med Dansk Folkeparti en ny aftale, hvor man vil bruge sammenlagt 112,7 milliarder kroner på infrastrukturprojekter rundt i Danmark.
Det kommende årti skal der blandt andet lægges kilometervis af asfalt ud, udvides motorveje og købes toge - og meget af det sker på Fyn.
Men alle de planer for den fynske og danske infrastruktur er bestemt ikke gratis.
“Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være financieringskilde til de her projekter.”
Allerede til pressemødet onsdag formiddag gjorde regeringen og DF det klart, hvad der skulle være med til at finansiere de mange projekter.
Og det er blandt andet bilisterne på Storebæltsbroen, indtægter fra salg af parkeringshuse ved Københavns Lufthavn og pengene fra Togfonden, der skal betale de nye infrastrukturprojekter.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil altså tage 7,9 milliarder fra Storebæltsbroens pengepung og udskyde tidspunktet for, hvornår Storebæltsbroen skal være betalt tilbage.
Storebæltsbilister malkes
Glæden er ikke svær at finde blandt de fynske politikere onsdag. Men alligevel er der lidt ærgelse at spore, når man nævner, hvor pengene til den nye aftale egentlig kommer fra.
“ Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder.”
- Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være finansieringskilde til de her projekter. 7,9 milliarder ud af de samlede 112 frem til 2030 vil man tage fra broen, og det er ikke den mest optimale del af den her aftale, udtaler Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V) til TV 2/Fyn.
- Men jeg er rigtig glad for, at der nu kommer nye projekter på kortet. Vi vil gerne have Nyborg på kortet.
Også Odenses borgmester jubler over de mange skinner og flere spor, der kommer til Fyn og rundt om Odense. Men det er ikke uden et men, at han snakker om regeringen og Dansk Folkepartis planer.
- Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder. Men omvendt er det vigtigste for mig det tredje spor (på motorvejen, red.), så det tager ikke glæden fra mig i dag, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Det er nødvendigt
Fynskvalgte Mai Mercado (K) og Konservative har tidligere været meget kritiske over for forslag, der ville hive penge ud af Storebæltsforbindelsen, men alligevel mener hun ikke, at den nye aftale giver problemer for Fyn.
- Det har været en nødvendig finansieringskilde for at få aftalen på plads, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi har i denne regeringsperiode fået en aftale om, at prisen for at komme over Storebælt bliver reduceret med 25 procent. Og nu har vi også fået sikret et højere fradrag for pendlere, der kører over broen, siger den fynskvalgte børne- og socialminister.
Torben Lund Kudsk mener heller ikke, at det er rimeligt at lade bilister på Storebælt betale for projekter - herunder baneanlæg - der er spredt ud over hele landet.
- Det er jo ikke sikkert, at det er dem, der får glæde af de nye projekter. Og dem, der får glæde af de nye projekter, kører måske ikke over Storebælt.
- Det rammer ret tilfældigt, og man kunne lige så godt sige, at det var de rødhårede, der skulle betale for at finansiere det her, siger han.
HER ER DE FYNSKE PROJEKTER I AFTALEN
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
Finansminister Kristian Jensen (V) har begrundet fastfrysningen af taksten på Storebælt med den kommende Femern-forbindelse.
For hvis det bliver for billigt at køre over Storebælt, vil færre benytte Femern-tunnelen, og så skrider økonomien i det projekt. Det argument køber FDM da også.
- Vi har grundlæggende været imod, at man har brugt Storebælt som malkemaskine.
- Men omkring Femern-forbindelsen er vi enige i, at det nødvendigvis må hænge sammen, så længe man så bruger ekstraprovenuet på Storebælt på vejene, siger Torben Lund Kudsk.
Nyt forlig: Regeringen og DF vil udvide motorvejen syd om Odense
Et tredje spor syd om Odense kan blive realitet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny infrastrukturaftale.
I et nyt 10-årigt forlig om infrastrukturen i Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at motorvejen syd om Odense skal udvides. Arbejdet med udvidelsen skal begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Jernbanen på Vestfyn igangsættes om fem år
Jernbanen på Vestfyn er der også afsat penge til. Linjeføringen er den samme, som hidtil har været planlagt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 4,8 milliarder kroner til en ny højhastigheds-bane mellem Odense V og Kauslunde. Arbejdet forventes startet i 2024.
Hjælp til støjplagede odenseanere
I forliget er der også afsat 1,5 milliarder til en ny støjpulje. Her er der godt nyt til beboerne på Thujavej i Odense, som nu kan se frem til at få sat støjværn op. Det er et af fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt.
Lange udsigter for Als-Fyn Broen
Imens der er jubel hos fortalerne for et tredje spor på motorvejen, så må tilhængere af Als-Fyn broen sidde slukørede tilbage. Der er således ikke afsat penge til projektet. I aftaleteksten står der blot, at "det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45."
Storebæltsbroen fortsætter som betaling
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra 2024 og frem til 2030 hive knap otte milliarder kroner ud af Storebæltbroen, som skal bruges til at delfinansiere projekterne.
A9 udvides - bare ikke på Fyn og Langeland
Aftalepartierne er også enige om at lave kapacitetsforbedringer på Rute 9. Men her bliver fynboerne og langelænderne skuffede, hvis de læser teksten helt igennem. For imens der skal bruges 125 millioner på at forbedre Rute 9 på Lolland, så er der blot afsat fem millioner til at undersøge forbedringer af ruten på Fyn, Tåsinge og Langeland.
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
Regeringen og Dansk Folkepartis nye infrastrukturaftale skal blandt andet finansieres af bilister, der dagligt kører over Storebæltsbroen.
Flere spor og skinner på Fyn: Storebæltbilister betaler gildet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Flere fynske politikere er glade for onsdagens nyhed om flere skinner og spor på Fyn. Men det ærgrer dem, at det er Storebæltsbroens bilister, der skal betale dele af projekterne.
Onsdag formiddag præsenterede regeringen sammen med Dansk Folkeparti en ny aftale, hvor man vil bruge sammenlagt 112,7 milliarder kroner på infrastrukturprojekter rundt i Danmark.
Det kommende årti skal der blandt andet lægges kilometervis af asfalt ud, udvides motorveje og købes toge - og meget af det sker på Fyn.
Men alle de planer for den fynske og danske infrastruktur er bestemt ikke gratis.
“Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være financieringskilde til de her projekter.”
Allerede til pressemødet onsdag formiddag gjorde regeringen og DF det klart, hvad der skulle være med til at finansiere de mange projekter.
Og det er blandt andet bilisterne på Storebæltsbroen, indtægter fra salg af parkeringshuse ved Københavns Lufthavn og pengene fra Togfonden, der skal betale de nye infrastrukturprojekter.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil altså tage 7,9 milliarder fra Storebæltsbroens pengepung og udskyde tidspunktet for, hvornår Storebæltsbroen skal være betalt tilbage.
Storebæltsbilister malkes
Glæden er ikke svær at finde blandt de fynske politikere onsdag. Men alligevel er der lidt ærgelse at spore, når man nævner, hvor pengene til den nye aftale egentlig kommer fra.
“ Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder.”
- Lige nøjagtig den del, den synes jeg ikke er optimal. Broen skal ikke være finansieringskilde til de her projekter. 7,9 milliarder ud af de samlede 112 frem til 2030 vil man tage fra broen, og det er ikke den mest optimale del af den her aftale, udtaler Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V) til TV 2/Fyn.
- Men jeg er rigtig glad for, at der nu kommer nye projekter på kortet. Vi vil gerne have Nyborg på kortet.
Også Odenses borgmester jubler over de mange skinner og flere spor, der kommer til Fyn og rundt om Odense. Men det er ikke uden et men, at han snakker om regeringen og Dansk Folkepartis planer.
- Da jeg så det, tænkte jeg: Åh nej, nu gjorde de det igen. Nu malker de endnu engang brugerne af broen for otte milliarder. Men omvendt er det vigtigste for mig det tredje spor (på motorvejen, red.), så det tager ikke glæden fra mig i dag, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Det er nødvendigt
Fynskvalgte Mai Mercado (K) og Konservative har tidligere været meget kritiske over for forslag, der ville hive penge ud af Storebæltsforbindelsen, men alligevel mener hun ikke, at den nye aftale giver problemer for Fyn.
- Det har været en nødvendig finansieringskilde for at få aftalen på plads, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi har i denne regeringsperiode fået en aftale om, at prisen for at komme over Storebælt bliver reduceret med 25 procent. Og nu har vi også fået sikret et højere fradrag for pendlere, der kører over broen, siger den fynskvalgte børne- og socialminister.
Flere motorvejsspor på Fyn:
- Det er svært at få armene ned
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Både direktøren for Fynsk Erhverv og fynske Jane Heitmann (V) er glade for planerne om en udvidelse af motorvejen syd om Odense. Planerne kom frem ved onsdagens infrastrukturaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
- Al god transportpolitik handler i meget høj grad om tid, altså den tid, som vi ikke gider at bruge i transporten, fordi vi kan gøre noget bedre med den.
Sådan startede transportminister, Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, onsdagens pressemøde, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti præsenterer et nyt tiårigt forlig om infrastrukturen i Danmark.
“Jeg er rigtig glad for beslutningen om udvidelsen til seks spor syd om Odense”
Og netop transporttiden, som mange danskere bruger i myldretrafikken på motorvejen syd om Odense, er en af de ting, som der skal gøres noget ved.
Nu er det nemlig sikkert, at Fyn får en god bid af infrastruktur-kagen.
Nogle af de fynske tiltag er støjbekæmpelse på Thujavej i Odense, en ny togbane over Vestfyn og en udvidelse af motorvejen syd om Odense.
Nyt forlig: Regeringen og DF vil udvide motorvejen syd om Odense
Et tredje spor syd om Odense kan blive realitet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny infrastrukturaftale.
I et nyt 10-årigt forlig om infrastrukturen i Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at motorvejen syd om Odense skal udvides. Arbejdet med udvidelsen skal begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Jernbanen på Vestfyn igangsættes om fem år
Jernbanen på Vestfyn er der også afsat penge til. Linjeføringen er den samme, som hidtil har været planlagt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 4,8 milliarder kroner til en ny højhastigheds-bane mellem Odense V og Kauslunde. Arbejdet forventes startet i 2024.
Hjælp til støjplagede odenseanere
I forliget er der også afsat 1,5 milliarder til en ny støjpulje. Her er der godt nyt til beboerne på Thujavej i Odense, som nu kan se frem til at få sat støjværn op. Det er et af fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt.
Lange udsigter for Als-Fyn Broen
Imens der er jubel hos fortalerne for et tredje spor på motorvejen, så må tilhængere af Als-Fyn broen sidde slukørede tilbage. Der er således ikke afsat penge til projektet. I aftaleteksten står der blot, at "det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45."
Storebæltsbroen fortsætter som betaling
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra 2024 og frem til 2030 hive knap otte milliarder kroner ud af Storebæltbroen, som skal bruges til at delfinansiere projekterne.
A9 udvides - bare ikke på Fyn og Langeland
Aftalepartierne er også enige om at lave kapacitetsforbedringer på Rute 9. Men her bliver fynboerne og langelænderne skuffede, hvis de læser teksten helt igennem. For imens der skal bruges 125 millioner på at forbedre Rute 9 på Lolland, så er der blot afsat fem millioner til at undersøge forbedringer af ruten på Fyn, Tåsinge og Langeland.
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
HER ER DE FYNSKE PROJEKTER I AFTALEN
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny togbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
Svært at få armene ned på Fyn
Netop udvidelsen af motorvejen syd om Odense vækker begejstring hos blandt andet direktøren for Fynsk Erhverv og fynske Jane Heitmann (V).
- Jeg er rigtig glad for beslutningen om udvidelsen til seks spor syd om Odense, udtaler Jytte Reinholdt til TV 2/Fyn.
Og den jubel deltager fynske Jane Heitmann (V), der er medlem af Folketingets Transportudvalg, gladeligt i.
- Det er et historisk løft af infrastrukturen og fuldt fokus på Fyn. Jeg kan næsten ikke få armene ned, udtaler hun til TV 2/Fyn.
Mai Mercado jubler over trafikaftale:
- Det er en kæmpe sejr for Fyn
Den konservative Mai Mercado er meget tilfreds med den infrastrukturaftale, regeringen onsdag har indgået med Dansk Folkeparti, og som blandt andet sikrer en udvidelse af Fynske Motorvej.
Onsdagens trafikaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder blandt andet en udvidelse af Fynske Motorvej, der nu står til at få tre spor syd om Odense.
Sammen med DF vil regeringen i alt bruge mere end 112 milliarder frem mod 2030 på især en udvidelse vejnettet.
Fynskvalgte Mai Mercado (K) jubler over aftalen, som hun kalder en kæmpe sejr for Fyn.
- Vi har langt om længe fundet pengene til en udvidelse af motorvejen syd om Odense, vi får den nye bane over Vestfyn, hurtigere tog mellem Odense og København, en støjpulje, øget pendlerfradrag over Storebæltsbroen og forbedret strækningen på Rute 9 mellem Svendborg og Maribo. Det har været en lang kamp at komme hertil, og nu har jeg bare svært ved at få armene ned, siger Mai Mercado til TV 2/Fyn.
Smalt forlig
Onsdagens infrastrukturforlig er indgået mellem regeringen og DF, og det kan altså blive opløst efter det kommende folketingsvalg, hvis regeringsmagten skifter.
Men Mai Mercado afviser, at et smalt forlig er en farlig vej at gå med en så stor investering, som forliget lægger op til.
- Socialdemokraterne og den øvrige opposition er meget velkomne til at tilslutte sig aftalen, siger Mai Mercado.
Hun peger på udvidelsen af motorvejen som det vigtigste fynske element i det 112 milliarder kroner store forlig.
- Og at udvidelsen er et af de allerførste projekter, der startes op. Det har vi diskuteret i så mange år, og nu er pengene endelig på plads. Samtidig muliggør det, at vi kan få lavet støjsikring langs den fynske motorvej, siger Mai Mercado.
Fynske elementer i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny togbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
- Storebæltsforbindelsen skal fra 2024-2030 stå for 7,9 milliarder af finansieringen.
Storebæltsbroen malkes
En stor del af finansieringen af forliget kommer fra Storebæltsbroen, der skal aflevere i alt 7,9 milliarder kroner fra 2024-2030.
Mai Mercado og Konservative har tidligere været meget kritiske over for forslag, der ville hive penge ud af Storebæltsforbindelse, men alligevel mener hun ikke, at den nye aftale giver problemer for Fyn.
- Det har været en nødvendig finansieringskilde for at få aftalen på plads, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi har i denne regeringsperiode fået en aftale om, at prisen for at komme over Storebælt bliver reduceret med 25 procent. Og nu har vi også fået sikret et højere fradrag for pendlere, der kører over broen, siger den fynskvalgte børne- og socialminister.
Udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense skal efter planen begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53 Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Det kommer ifølge direktøren for Fynsk Erhverv til at betyde meget for fynboerne.
- Vi har netop afsluttet en undersøgelse blandt vores medlemmer i Fynsk Erhvervspanel, der viser, at netop det emne og den strækning har topprioritet, udtaler hun til TV 2/Fyn.
Mai Mercado jubler over trafikaftale:
- Det er en kæmpe sejr for Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Den konservative Mai Mercado er meget tilfreds med den infrastrukturaftale, regeringen onsdag har indgået med Dansk Folkeparti, og som blandt andet sikrer en udvidelse af Fynske Motorvej.
Onsdagens trafikaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder blandt andet en udvidelse af Fynske Motorvej, der nu står til at få tre spor syd om Odense.
Sammen med DF vil regeringen i alt bruge mere end 112 milliarder frem mod 2030 på især en udvidelse vejnettet.
Fynskvalgte Mai Mercado (K) jubler over aftalen, som hun kalder en kæmpe sejr for Fyn.
Nyt forlig: Regeringen og DF vil udvide motorvejen syd om Odense
Et tredje spor syd om Odense kan blive realitet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny infrastrukturaftale.
I et nyt 10-årigt forlig om infrastrukturen i Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at motorvejen syd om Odense skal udvides. Arbejdet med udvidelsen skal begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Jernbanen på Vestfyn igangsættes om fem år
Jernbanen på Vestfyn er der også afsat penge til. Linjeføringen er den samme, som hidtil har været planlagt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 4,8 milliarder kroner til en ny højhastigheds-bane mellem Odense V og Kauslunde. Arbejdet forventes startet i 2024.
Hjælp til støjplagede odenseanere
I forliget er der også afsat 1,5 milliarder til en ny støjpulje. Her er der godt nyt til beboerne på Thujavej i Odense, som nu kan se frem til at få sat støjværn op. Det er et af fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt.
Lange udsigter for Als-Fyn Broen
Imens der er jubel hos fortalerne for et tredje spor på motorvejen, så må tilhængere af Als-Fyn broen sidde slukørede tilbage. Der er således ikke afsat penge til projektet. I aftaleteksten står der blot, at "det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45."
Storebæltsbroen fortsætter som betaling
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra 2024 og frem til 2030 hive knap otte milliarder kroner ud af Storebæltbroen, som skal bruges til at delfinansiere projekterne.
A9 udvides - bare ikke på Fyn og Langeland
Aftalepartierne er også enige om at lave kapacitetsforbedringer på Rute 9. Men her bliver fynboerne og langelænderne skuffede, hvis de læser teksten helt igennem. For imens der skal bruges 125 millioner på at forbedre Rute 9 på Lolland, så er der blot afsat fem millioner til at undersøge forbedringer af ruten på Fyn, Tåsinge og Langeland.
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
- Vi har langt om længe fundet pengene til en udvidelse af motorvejen syd om Odense, vi får den nye bane over Vestfyn, hurtigere tog mellem Odense og København, en støjpulje, øget pendlerfradrag over Storebæltsbroen og forbedret strækningen på Rute 9 mellem Svendborg og Maribo. Det har været en lang kamp at komme hertil, og nu har jeg bare svært ved at få armene ned, siger Mai Mercado til TV 2/Fyn.
Smalt forlig
Onsdagens infrastrukturforlig er indgået mellem regeringen og DF, og det kan altså blive opløst efter det kommende folketingsvalg, hvis regeringsmagten skifter.
Men Mai Mercado afviser, at et smalt forlig er en farlig vej at gå med en så stor investering, som forliget lægger op til.
Det tredje spor kommer: Du sparer fem minutter hver dag
Fynboerne kan se frem til en udvidelse af Fynske Motorvej, men indtil videre bliver motorvejen ikke udvidet efter Odense Vest.
Det tredje spor på Fynske Motorvej fra Nørre Aaby til Odense Vest er på vej. Det vil spare fynboerne fem minutter hver dag viser nye tal fra transportministeriet.
De fem minutter kan også omsættes til 19 timer årligt.
Indtil videre udvides motorvejen kun med et tredje spor fra Nørre Aaby til Odense Vest. Der forhandles stadig om at få resten af strækningen fra Odense Vest og videre østpå med.
Erik Christensen fra Socialdemokratiet, der er medlem af folketinget, er ikke synderligt begejstret for besparelsen. For problemet rykkes bare længere østpå.
- Om de holder i kø ved Vissenbjerg eller inde ved Odense, det tror jeg, folk er ligeglade med, siger Erik Christensen fra Socialdemokratiet, der er medlem af Transportudvalget.
- Det kan lyde som meget at skulle investere 1.8 milliarder kroner, men i forhold til infrastrukturen, der er det altså ikke mange penge, og det vil simpelthen være torskedumt ikke at gøre det og få det sidste spor på strækningen, uddyber Erik Christensen.
Logikken mangler
Siden 2010 er der kommet mange flere biler på Fynske Motorvej. Trafikken er steget med 25 procent siden 2010.
- Når SDU og OUH er færdigbygget, så er der 50-60.000 mennesker yderligere, der skal flyttes frem og tilbage i det område. Det giver bare endnu mere trængsel på motorvejen. Så derfor er det jo endnu et argument for, at vi skal have det sidste stykke med, siger Erik Christensen.
Henning Johnsen fra Aarup pendler hver dag på strækningen. Han er glad for, at motorvejen udvides og at han sparer fem minutter, men han kan ikke se logikken i, hvorfor det ikke er hele strækningen.
- Det er en god idé. Der er mange, der kører over Fyn til daglig, men jeg kan ikke se logikken i, hvorfor man kun udvider til Odense Vest. Der er lige så mange problemer efter Odense Vest og indtil Svendborgmotorvejen, siger Henning Johnsen.
Ifølge ham, vil de tre spor på hele strækningen sikre både bedre humør og færre ulykker.
- Det vil betyde, at der vil være mindre surhed om morgenen. Folk er sure og kører tæt, så kommer der uheld, fordi der ikke er plads til alle folk, siger Henning Johnsen.
Udfordring at fastholde arbejdskraft
De fem minutter man sparer med udvidelsen af Fynske Motorvej kan Jytte Reinholdt, der er direktør for Fynsk Erhverv, godt se er gavnlige. Men hun ser også udfordringer, hvis ikke strækningen bliver udvidet til Østfyn.
- Det er en udfordring at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Alene omtalen af Fynske Motorvej gør, at virksomheder på Vestfyn har svært ved at tiltrække arbejdskraft, fordi man dagligt risikerer at hænge i kø.
For hende er konsekvensen tydelig.
- Hvis vi antager, at der ikke findes midler til at udvide den sidste del af strækningen, så vil trafikken strande til ude i vest. Så rykker problematikken ind til Odense, siger Jytte Reinholdt.
Udsigterne til udvidelsen med et tredje spor på Østfyn er stadig usikker.
- Råderummet til offentlige investeringer er på nuværende tidspunkt begrænset, og derfor er mulighederne for at igangsætte nye projekter, som eksempelvis en udvidelse af motorvejen på Østfyn, indskrænkede, siger transportminister Ole Birk Olesen.
- I regeringen vil vi øge rammen til offentlige investeringer efter 2020, og motorvejsudvidelsen på Østfyn kan dermed indgå i prioriteringerne på lige for med andre infrastrukturprojekter i Danmark, hvor det vil kræve, at der findes tilstrækkelige midler til finansiering af udvidelsen samt et politisk flertal til at prioritere pengene til projektet, uddybber transportministeren.
- Socialdemokraterne og den øvrige opposition er meget velkomne til at tilslutte sig aftalen, siger Mai Mercado.
Hun peger på udvidelsen af motorvejen som det vigtigste fynske element i det 112 milliarder kroner store forlig.
- Og at udvidelsen er et af de allerførste projekter, der startes op. Det har vi diskuteret i så mange år, og nu er pengene endelig på plads. Samtidig muliggør det, at vi kan få lavet støjsikring langs den fynske motorvej, siger Mai Mercado.
Fynske elementer i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny togbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
- Storebæltsforbindelsen skal fra 2024-2030 stå for 7,9 milliarder af finansieringen.
Storebæltsbroen malkes
En stor del af finansieringen af forliget kommer fra Storebæltsbroen, der skal aflevere i alt 7,9 milliarder kroner fra 2024-2030.
Mai Mercado og Konservative har tidligere været meget kritiske over for forslag, der ville hive penge ud af Storebæltsforbindelse, men alligevel mener hun ikke, at den nye aftale giver problemer for Fyn.
- Det har været en nødvendig finansieringskilde for at få aftalen på plads, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Vi har i denne regeringsperiode fået en aftale om, at prisen for at komme over Storebælt bliver reduceret med 25 procent. Og nu har vi også fået sikret et højere fradrag for pendlere, der kører over broen, siger den fynskvalgte børne- og socialminister.
Nyt forlig: Regeringen og DF vil udvide motorvejen syd om Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et tredje spor syd om Odense kan blive realitet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny infrastrukturaftale.
I et nyt 10-årigt forlig om infrastrukturen i Danmark har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at motorvejen syd om Odense skal udvides. Arbejdet med udvidelsen skal begynde i 2021. Aftaleparterne er enige om at afsætte 1,09 milliarder kroner til udvidelsen fra afkørsel 53, Odense V til og med ny afkørsel 50 Hjallese fra fire til seks spor.
Jernbanen på Vestfyn igangsættes om fem år
Jernbanen på Vestfyn er der også afsat penge til. Linjeføringen er den samme, som hidtil har været planlagt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 4,8 milliarder kroner til en ny højhastigheds-bane mellem Odense V og Kauslunde. Arbejdet forventes startet i 2024.
Hjælp til støjplagede odenseanere
I forliget er der også afsat 1,5 milliarder til en ny støjpulje. Her er der godt nyt til beboerne på Thujavej i Odense, som nu kan se frem til at få sat støjværn op. Det er et af fem projekter, som prioriteres først og igangsættes hurtigst muligt.
Lange udsigter for Als-Fyn Broen
Imens der er jubel hos fortalerne for et tredje spor på motorvejen, så må tilhængere af Als-Fyn broen sidde slukørede tilbage. Der er således ikke afsat penge til projektet. I aftaleteksten står der blot, at "det også være relevant at overveje, i hvilket omfang en fast Als-Fyn-forbindelse har potentiale til at aflaste eksisterende forbindelser og den sydlige del af E45."
Storebæltsbroen fortsætter som betaling
Regeringen og Dansk Folkeparti vil fra 2024 og frem til 2030 hive knap otte milliarder kroner ud af Storebæltbroen, som skal bruges til at delfinansiere projekterne.
A9 udvides - bare ikke på Fyn og Langeland
Aftalepartierne er også enige om at lave kapacitetsforbedringer på Rute 9. Men her bliver fynboerne og langelænderne skuffede, hvis de læser teksten helt igennem. For imens der skal bruges 125 millioner på at forbedre Rute 9 på Lolland, så er der blot afsat fem millioner til at undersøge forbedringer af ruten på Fyn, Tåsinge og Langeland.
Her er de fynske projekter i aftalen
- Udvidelse af motorvejen syd om Odense (startes i 2021)
- Støjbekæmpelse på Thujavej (igangsættes hurtigst muligt)
- Ny jernbane over Vestfyn (igangsættes i 2024)
- Hastighedsopgradering på togene mellem Odense og Ringsted (igangsættes 2021)
Finansiering:
Finansieringen kommer fra den almindelige statslige ramme for offentlige investeringer. Derudover finder forligspartierne penge på:
- Storebælt skal finansiere hele infrastrukturfonden med 7,9 milliarder kroner
- Øresund med 5,8 milliarder kroner
- Effektiviseringer på jernbanen ved udbud på 1,1 milliarder kroner
- Salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn – 1,5 milliarder kroner
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her