Da en gruppe lokale landmænd i september blev valgt ind i bestyrelsen i Nordfyns Vandværk, stoppede de straks den tidligere bestyrelses prøveboringer efter rent vand.

Nu viser dokumenter, som TV 2/Fyn har fået indsigt i, at to af landmændene allerede i januar 2019 sendte flere klager for at stoppe og forhale den tidligere bestyrelses planer om prøveboringer.

Det vækker forargelse blandt kunderne i den lokale brugs i Bårdesø.

- Jeg synes ikke, de kan tillade sig det. Det er folks helbred, de sætter på spil, siger Dorthe Daubjerg, der får vand fra Nordfyns Vandværk.

Urealistisk at rense vandkilde

I stedet for en helt ny boring har vandværkets nuværende bestyrelse i stedet valgt at forsøge at rense vandværkets nuværende kilde.

- Den mest fornuftige løsning, det vil være i første omgang at bruge måske under en million kroner på at redde vores nuværende kildeplads, hvis vi kan det, siger Steen Madsen, der er formand for Nordfyns Vandværk. Han er ikke en af de lokale storbønder, der er blevet valgt ind i den nye bestyrelse.

Men det er højst usandsynligt, at det vil lykkes. Det vurderer grundvandsekspert Walter Brüsch, der er geolog og rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Man skal vide præcist, hvor forureningen ligger i hele magasinet. Hvis man ikke gør det, så er det som gambling, vil jeg sige. Det er forbundet med en stor risiko at lave sådan en løsning, og jeg tror ikke på længere sigt, at det kan lykkes, vurderer Walter Brüsch.

Svineproducent klagede over prøveboring

Svineproducent Steen Rasmussen, der i dag er næstformand i bestyrelsen i Nordfyns Vandværk, er den ene af to landmænd, der i dag sidder i bestyrelsen.

I sin klage til den daværende bestyrelses planer om nye prøveboringer, som han sendte i januar 2019, argumenterede han for, at en ny boring er så dyr at anlægge, at han som stor vandforbruger ville blive ramt særligt hårdt økonomisk. Han har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2/Fyn.

Det ændrer dog ikke på, at vandet i Nordfyns Vandværk stadig overskrider grænseværdierne for en lang række pesticidrester.

- Det er meget slemt. Det er nogle meget høje koncentrationer, og der bliver fundet mange stoffer. Alene det ene stof, Desphenyl-Chloridazon, finder man jo næsten tredive gange over grænseværdien, forklarer Walter Brüsch.

Nordfyns Vandværk har fået dispensation frem til juni 2022 for at finde en løsning på problemet.

Indtil da må Dorthe Daubjerg og de øvrige kunder hos Nordfyns Vandværk nøjes med at købe en vandkande med et aktivt kulfilter i til at rense vandet. Den har været i varesortimentet i Dagli' Brugsen i Bårdesø de seneste to dage.

Ayoe Primdahl vil have rent vand at drikke, og derfor er hun en del af en gruppe lokale i Krogsbølle på Nordfyn, der samler underskrifter ind for at få holdt en ekstraordinær generalforsamling i Nordfyns Vandværk.

Målet er at få Vandcenter Syd fra Odense til at overtage vandforsyningen for de godt 1.000 indbyggere i Krogsbølle.

- De har ekspertisen og viden om, hvordan man håndterer vand og problemer med pesticider, siger Ayoe Primdahl.

Indtil videre har hun købt et renseanlæg og renser hver dag sit vand, så hun er sikker på at undgå pesticiderester.

Pesticiderester i vandet

I sommeren 2017 opdagede Nordfyns Vandværk sprøjtemidler i vandet.

Man begyndte herefter straks at lede efter nyt, rent vand, og man fandt også en kilde, hvor der blev påbegyndt boringer. Den nye kilde skulle have været i brug i 2020.

Det blev der dog ændret på, da en ny bestyrelse blev valgt ind i vandværket og med det samme satte en stopper for boringen ved den nye kilde.

Bestyrelsesformand: Dårlig idé

Hvis Vandcenter Syd skal overtage, kræver det, at bestyrelsen i Nordfyns Vandværk henvender sig, og bestyrelsesformanden i Nordfyns Vandværk, Steen Madsen er ikke begejstret for idéen.

- Helt personligt synes jeg, at Vandcenter Syd er en rigtig dårlig idé. Det har vist sig rigtig mange steder, at det desværre bliver meget dyrere, og Vandcenter Syd kan heller ikke - ligesom vi heller ikke kan - love rent drikkevand, siger han.

Sydpå hos Vandcenter Syd er man dog åbne over for et samarbejde, men kun hvis bestyrelsen ønsker. Og man medgiver, at heller ikke de kan love rent drikkevand.

- Det bliver vanskeligt. Der er nogle steder, hvor det ser fornuftigt ud. Vi har også nogle boringer deroppe, hvor det måske kan lade sig gøre, men det kræver yderligere undersøgelser, siger Andreas Bassett, der er områdechef i Vandcenter Syd.

- Hvis de ser en mulighed for et samarbejde med os, så stiller vi os rigtig gerne til rådighed, siger Andreas Bassett, der er områdechef for Vandcenter Syd.

Vandet, der kommer ud af hanerne på Nordfyn, er ifølge myndighederne ikke sundhedsskadeligt.

To vandboringer på Nordfyn blev straks lukket, da man opdagede stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre i en vandprøve. Begge boringer ligger tæt ved vandværket i den lille by Krogsbølle nær Otterup. Det skriver Fyens Stiftstidende lørdag.

Ved flere vandboringer på Nordfyn har man allerede problemer med en for høj mængde pesticider og andre stoffer i grundvandet. Men boringerne har stadig været i brug, til man får løst problemet, da man ikke har vurderet, at mængden er skadelig.

Med det nyopdagede stof er det dog en anden sag, idet Styrelsen for Patientsikkerhed har meldt ud, at en vandboring bør lukkes, hvis der findes bare en smule chlorothalonil-amidsulfonsyre i vandet. Det skyldes, at man har en stærk formodning om, at stoffet er kræftfremkaldende.

- Så snart, vi fik prøverne og analyserne fra instituttet, lukkede vi boringerne med det samme. Også inden vi kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Mette Højby Petersen, der er chef for Natur og Miljø i Nordfyns Kommune.

To boringer er rene

Vandværket i Krogsbølle får sit vand fra i alt fire vandboringer tæt ved vandværket. Det er kun ved to af de fire boringer, man har fundet det kritiske stof. Det kan skyldes, at de to boringer ligger lige op ad en mark, hvor der tidligere er blevet dyrket løg.

Chlorothalonil-amidsulfonsyre stammer nemlig fra svampemiddel, som især blev brugt til løg, kartofler, jordbær, porre og andre afgrøder. Det blev forbudt at bruge stoffet i år 2000 i Danmark, og i 2019 blev et forbud også vedtaget i EU, skriver Fyens Stiftstidende.

Nu får vandværket i Krogsbølle udelukkende vand fra de to vandboringer, som ligger længere væk fra den tidligere løgmark.

- Vi håber, at det ikke breder sig op til de andre boringer, siger Mogens Stougaard, som i mange år har siddet i vandværkets bestyrelse og selv bor omkring en kilometer fra den lukkede vandboring. Så længe det ikke spreder sig, kan vandværket sagtens nøjes med vand fra de to tilbageværende vandboringer, forklarer han.

Ingen grund til bekymring

Hvis stoffet spreder sig til de to rene vandboringer, vil man være nødt til at lukke dem også, siger Mette Højby Petersen fra Nordfyns Kommune.

- Det vil betyde, at der sker det samme, som man har set i Ledøje, hvor de i dag henter vand i en tankvogn, siger hun.

Hun hentyder til en by på Sjælland, hvor man var nødt til at lukke alle vandboringerne, fordi man havde fundet samme stof. Derfor måtte folk i byen hente vand fra tankvogne. Men det bliver formentlig ikke scenariet på Nordfyn, fortæller hun. Allerede i den kommende uge vil kommunen og vandværket holde et møde om situationen.

Mogens Stougaard frygter heller ikke, at han og naboerne ender uden vand. De har en plan om fortsat at pumpe vand op fra de lukkede boringer, som ikke skal ud til borgerne. Det skal sikre, at stoffet ikke siver over til de åbne boringer, som endnu er fri for stoffet.

Desuden undersøger vandværkets bestyrelse flere muligheder for at sikre alle rent grundvand. Blandt andet overvejer de at investere i et kulfilter til vanværket, der muligvis kan rense vandet, og de er igang med at finde nye steder at bore efter vand.

Resten af Fyn i farezonen

Ingen ved, hvor længe stoffet har været i grundvandet. Det er nemlig kort tid siden, at Miljøstyrelsen har indført kontrol af chlorothalonil-amidsulfonsyre. Men Mette Højby Petersen understreger, at man ikke behøver bekymre sig om stoffet nu.

- Lige nu er stoffet ikke i det vand, som kommer ud af vandhanerne, og det vil det heller ikke være i fremtiden, for hvis det spreder sig til de to andre boringer, så bliver de lukket med det samme, siger hun.

Det er første gang, at stoffet bliver fundet på Fyn, men netop fordi det er nyt, at vandværkerne skal være opmærksomme på stoffet, mener Mette Højby Petersen, at det er et tilfælde, det lige blev på Nordfyn, man opdagede det først.

- Alle vandværker er igang med at få foretaget de samme analyser, men jeg håber ikke, vi finder det andre steder på Fyn, for det er en rigtig træls situation at stå i for vandværkerne og for borgerne, siger hun.

I foråret 2017 var Veflinge Vandværk hårdt plaget af pesticider i vandet. Charlotte Andersen er souschef i byens brugs, og hun husker det tydeligt.

- Folk turde ikke drikke vandet i hanen. Og de turde slet ikke give det til deres børn. De var bange for det. Så vi endte med at løbe tør for vand på flaske og måtte bestille hjem for at have nok til alle, fortæller Charlotte Andersen til TV 2/Fyn.

Det er to år siden, man sidst fandt nye pesticider i vandet i Veflinge. Men nu er Nordfyn altså i søgelyset igen.

En ny rapport fra forskningsinstitutionen Geus viser nemlig, at Fyn er blandt de landsdele, der er hårdest ramt af pesticider. Her er koncentrationen af fund af pesticider i vandboringer højere end i andre landsdele.

- Fyn er desværre et af de hårdest ramte områder. Og det er specielt på den nordvestlige halvdel af Fyn, hvor vi har rigtig mange overskridelser af grænseværdien, siger Anders Johnsen, biokemiker hos Geus og ansvarlig for kapitlet om pesticider i den nye rapport.

Det bekymrer Sofie Villerup fra Roerslev.

- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Det er klart, det er forfærdeligt at tænke på, at man ikke kan tage et glas vand ude i køkkenet uden at tænke over, hvad man giver sine børn at drikke.

Vandcenter Syd og en række andre fynske vandværker har ellers netop lanceret en kampagne, som i hele april opfordrer fynboerne til at drikke postevand frem for flaskevand.

Argumentet er, at Danmarks vand er noget af verdens reneste, og plasticflasker er en stor klimasynder.

Direktør: Vi har masser af rent vand

På trods af rapportens konklusioner holder Vandcenter Syds direktør, Mads Leth, fast i kampagnens budskab.

Men er det ikke lidt spøjst, at I opfordrer fynboerne til at drikke postevand, når I selv er ejet af en af de kommuner her i landet, som har allerstørst problemer med pesticider i grundvandet?

- Nej, det synes vi ikke. Vi har masser af rent vand. Alt det vand, vi leverer er rent. Det overholder alle grænseværdier. Og vandet der er på plasticflaskerne kommer fra de samme grundvandsmagasiner, som vi trækker vandet fra. Så det er det samme vand.

Men du anerkender præmissen om, at Nordfyns Kommune er hårdt ramt af pesticidrester i grundvandet?

- Det er klart. Det er der masser af vandselskaber, der døjer med.

Ud over Fyn er der høj koncentration af pesticidfund i københavnsområdet og på Lolland.

Roesprøjtemiddel synder igen

I Veflinge var det i 2017 den ene af det lokale vandværks boringer, der blev forgiftet af stoffet bentazon. Det er en sprøjtegift, man bruger mod ukrudt i blandt andet kløver-, majs- og ærtemarker.

Men generelt på Fyn er det altså hovedsageligt to andre stoffer, der går igen i prøverne.

Det ene er desphenyl-chloridazon, som er et restprodukt efter det nu forbudte roesprøjtemiddel chloridazon. Det andet er stof hedder DMS og stammer fra et pesticid brugt i frugt- og bærproduktion.

I efteråret 2017 måtte en række fynske vandværker lukke boringer efter fund af det gamle roesprøjtemiddel.

At Fyn er hårdt ramt kommer ikke bag på geus-forskeren.

- Havde du spurgt for to år siden, var jeg blevet meget overrasket over de her høje fundprocenter. Men de med de stoffer, vi har fundet de seneste par år, så er det desværre ikke overraskende, at man finder dem i så mange boringer, siger Anders Johnsen.

For en god ordens skyld skal det slås fast, at Geus-rapporten ikke handler om, at der er gjort nye pesticid-fund i grundvandet på Fyn.

Geus har kortlagt alle fund af pesticider i perioden 2013 til 17. Og det er altså den kortlægning, der viser, at Fyn - og især Nordfyn - er hårdt ramt.

Ny plan skal sikre rent vand

I Nordfyns Kommune er der fundet pesticider i 29 ud af 86 analyserede boringer de seneste fem år. Og for 16 af boringerne er den officielle grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter overskredet.

Grænseværdien svarer til ét gram pesticid for hver 10 millioner liter vand.

Grænseværdien ligger langt under det sundhedsskadelige niveau. Alligevel har kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune netop vedtaget en såkaldt vandforsyningsplan. Den skal nu sikre borgerne rent vand.

Man kan ikke bare fjerne pesticider, når først de har fundet vej ned til grundvandet. Derfor indebærer kommunens plan, at skulle ét vandværk rammes af pesticider, så kan kommunens øvrige vandværker træde til og leverer.

Det sker ved at forbinde kommunens vandværker.

- Det klare formål er jo at sikre, at der er en ordentlig forsyning mellem vandværkerne, siger Anders Tingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune.

Men planen er også tiltrængt.

De nuværende vandforsyningsplaner stammer fra tiden før kommunesammenlægningen.

I har jo længe haft problemer med pesticider i vandet. Hvorfor laver I først en samlet plan nu?

- Nu har jeg jo kun været med i den her valgperiode. Men med de problemer med pesticider, vi har haft de sidste par år, kan folk godt se, der skal gøres noget. Alt taler jo for, at der skal ske noget, og det gør der i hvert fald også nu, siger Anders Tingholm

Og den plan ser borgerne i Veflinge frem til.

- Nu har jeg en datter, og jeg vil gerne være sikker på, at det vand hun får at drikke, er helt rent, siger Charlotte Andersen.

Det er ikke første gang, at Skallebølle Vandværk har problemer med pesticidrester i boringerne.

For cirka en måned siden var den også gal.

Nu har Assens Kommune modtaget svar fra prøver, der i sidste uge blev taget på Skallebølle Vandværk, med for høje værdier af pesticidresten DMS (N.N-dimethylsulfamid).

Prøverne viser, at overskridelsen kun gælder den ene af de to boringer, som forsyner vandværket. Den boring tages nu ud af drift.  Vandværket vil i stedet blive forsynet med vand fra den anden boring, som overholder grænseværdien.

Vandværket er gået i gang med at underrette de forbrugere, som er tilknyttet vandværket.

Miljøstyrelsen vurderer, at indtag af drikkevand, som indeholder DMS i de koncentrationer, der er fundet indtil nu, ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.

Endnu et vandværk har måtte lukke boringer efter fund af pesticidrester i drikkevandet.

I juli måtte Vand og Affald i Svendborg Kommune tage to boringer ved Skovmølleværket ud af drift, da analyseresultater viste indhold af pesticidresten dimethylsulfamid (DMS), der lå over grænseværdien.

Den ene boring er åbnet igen, mens den anden fortsat indeholder en for høj mængde af DMS.

- Vand er en livsbetingelse, og det er stærkt bekymrende, når vi finder pesticidrester i vores drikkevand. Vi tester rutinemæssigt vandet for en række forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og desværre bliver listen over stoffer, der potentielt forurener vores drikkevand, hele tiden længere, siger direktør for Vand og Affald (VA), Ole Steensberg Øgelund.

DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der indtil 2007 blev brugt til at bekæmpe svampe i en lang række frugter.

40 gange grænseværdien

Grænseværdien for indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand, og vandet i den lukkede boring indeholder 4 mikrogram pr. liter vand – altså 40 gange over grænseværdien.

Vand og Affald har i nye målinger fundet spor af DMS i det vand, der forlader Skovmølleværket, men indholdet af pesticidresten DMS er under grænseværdien.

I vandet, der bliver sendt ud til forbrugerne fra de fem andre af VA’s vandværker, har de ikke fundet spor af DMS.

Udover DMS er også nedbrydningsprodukter som desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol dukket op i flere fynske vandboringer i løbet af det seneste års tid.

- VA har ikke fundet spor af 1,2,4-triazol i vores boringer, men vi har som omtalt i efteråret 2017 fundet spor af desphenyl-chloridazon, alle under grænseværdien, i cirka halvdelen af vores boringer, skriver VA i en pressemeddelelse.

Endnu et vandværk har måtte lukke boringer efter fund af pesticidrester i drikkevandet.

I juli måtte Vand og Affald i Svendborg Kommune tage to boringer ved Skovmølleværket ud af drift, da analyseresultater viste indhold af pesticidresten dimethylsulfamid (DMS), der lå over grænseværdien.

Den ene boring er åbnet igen, mens den anden fortsat indeholder en for høj mængde af DMS.

- Vand er en livsbetingelse, og det er stærkt bekymrende, når vi finder pesticidrester i vores drikkevand. Vi tester rutinemæssigt vandet for en række forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og desværre bliver listen over stoffer, der potentielt forurener vores drikkevand, hele tiden længere, siger direktør for Vand og Affald (VA), Ole Steensberg Øgelund.

DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der indtil 2007 blev brugt til at bekæmpe svampe i en lang række frugter.

40 gange grænseværdien

Grænseværdien for indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand, og vandet i den lukkede boring indeholder 4 mikrogram pr. liter vand – altså 40 gange over grænseværdien.

Vand og Affald har i nye målinger fundet spor af DMS i det vand, der forlader Skovmølleværket, men indholdet af pesticidresten DMS er under grænseværdien.

I vandet, der bliver sendt ud til forbrugerne fra de fem andre af VA’s vandværker, har de ikke fundet spor af DMS.

Udover DMS er også nedbrydningsprodukter som desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol dukket op i flere fynske vandboringer i løbet af det seneste års tid.

- VA har ikke fundet spor af 1,2,4-triazol i vores boringer, men vi har som omtalt i efteråret 2017 fundet spor af desphenyl-chloridazon, alle under grænseværdien, i cirka halvdelen af vores boringer, skriver VA i en pressemeddelelse.

Gør miljøet en tjeneste. Drop flaskevand, og nyd i stedet for det rene vand fra hanen.

Sådan lyder opfordringen fra Vandcenter Syd og en række fynske vandværker i en ny kampagne.

- Målet er at få folk til at drikke det rene vand fra hanen. Lad være med at købe det, der er på glas- eller plastikflasker. Tag det gode, danske drikkevand, siger direktør i Vandcenter Syd Mads Leth til TV 2/Fyn.

Verdens bedste drikkevand

Vandcenter Syd står for 85 procent af drikkevandet i Odense og leverer også vand til Nordfyn.

- Det er langt billigere at drikke vand fra hanen, og vi har noget af verdens bedste drikkevand, forsikrer Mads Leth.

Han understreger, at vand på flaske hverken er sundere eller smager bedre.

- Det er præcis det samme vand, som kommer ud af hanen, lyder det.

Han håber, at fynboerne i højere grad vil tænke over at bede om postevand frem for flaskevand, når de eksempelvis er på restaurantbesøg.

Mads Leth nævner som eksempel, at svenskerne ved sætte fokus på problematikken har halveret deres forbrug af flaskevand de seneste ti år.

Ifølge Vandcenter Syd belaster vand fra hanen miljøet 900 gange mindre end vand på flaske. I nogle tilfælde bliver flaskevand transporteret over lange afstande på lastbiler fra eksempelvis Tyskland.

Vandværk: Bedre for økonomi og miljø

Et af de fynske vandværker, der er med i kampagnen om at få fynboerne til at drikke mere postevand, er Næsby Vandværk.

Det leverer vand til 4.000 forbrugere i Odense-bydelen Næsby. Formand Richard Andersen opfordrer sine kunder til at droppe flaskevandet - både af økonomiske og miljømæssige årsager.

- Hvis folk drikker mere vand, er det billigere for dem. Literprisen på flaskevand er 10-20 gange højere end på postevand, siger Richard Andersen til TV 2/Fyn.

- Miljøbelastningen ved at producere flaskevand er 800-900 gange større end postevand, så alene dér er der en kæmpe miljømæssig gevinst, forklarer han.

Kampagne rettet mod unge

Det er især de unge forbrugere, kampagnen er rettet mod.

- Vi skal have fat i de unge mennesker. De er trendsættere og nemmere at påvirke, siger Richard Andersen.

Også Søhus Vandværk og Tarup Vandværk er med i kampagnen, der starter 1. april.

Mens vandværker på hele Fyn står i kø for at få testet deres vand for roesprøjtemidlet desphenyl-chloridazon, forholdt det sig indtil i går stik modsat hos Ebberup Vandværk.

Selvom man den seneste tid har fundet sprøjtemidlet i vandet hos ti fynske vandværker, ville Ebberup Vandværk først teste sit vand, når der foreligger et påbud fra Miljøstyrelsen.

Men nu er Assens Kommune gået ind i sagen.

- Vi havde kontakt til Ebberup Vandværk i går, hvor vi bad dem teste vandet for desphenyl-chloridazon, siger Annette Bæk, Miljø- og naturchef i Assens Kommune.

Hvad sagde de til det?

- De sagde, de ville tænke over det. Jeg talte ikke personligt med dem, men det er mit indtryk, at de vil drøfte det i bestyrelsen, siger Annette Bæk.

Siden er det kommet frem, at Ebberup Vandværks bestyrelse onsdag har oplyst Assens Kommune, at de nu vil teste vandet for desphenyl-chloridazon.

Hvorfor har I ikke allerede - ligesom Middelfart, Odense og Nordfyns Kommune - bedt jeres vandværker teste vandet?

- Nu er sagen stadig meget ny her i kommunen. Det var først i sidste uge, vi fandt desphenyl-chloridazon i to af vores vandværker. Så det er altså ikke, fordi vi har siddet på hænderne. Vi har fulgt tæt, hvor mange af vores vandværker, som tester deres vand. Og vi har konstateret, at mange af dem har valgt at teste helt af sig selv.

Sag bliver behandles politisk

Men altså ikke alle.

Derfor oplyser miljø- og naturchefen også, at sagen nu vil blive taget med til kommunens politikere.

- Vi tager det med til politisk drøftelse på næste møde i Miljø- og Teknikudvalget. Her vil det være forvaltningens indstilling, at vi skriver ud til de vandværker, som endnu ikke har testet deres vand for desphenyl-chloridazon, og beder dem få det gjort, siger Annette Bæk og tilføjer:

 - Det er vigtigt for os alle hurtigst muligt at få et billede af, hvor omfangsrig problemstillingen er. Og det er altid bedre at agere på et oplyst grundlag.

Næste møde i Miljø- og Teknikudvalget er første tirsdag i oktober.

Udvalgsformand glæder sig

Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Hans Bjergegaard (DF), er klar til at tage debatten på næstkommende møde.

Men i dag glæder han sig over, at Ebberup Vandværk alligevel har besluttet at teste sit vand for det gamle roesprøjtemiddel.

Det burde de have gjort fra starten, mener han.

 - Det kan ikke være et spørgsmål om, hvad formanden for vandværket mener, men hvad forbrugerne mener. Hvis forbrugerne er usikre og bange, så skal der selvfølgelig tages en prøve. Den kan så enten bekræfte dem i deres angst, og så kan vi agere ud fra det. Eller også kan de blive overbevidst om, at der ikke foreligger nogen forurening, siger Hans Bjergegaard.

TV 2/Fyn har i dag været i kontakt med formanden for Ebberup Vandværk, Tage Dan Rasmussen. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen.

Gør miljøet en tjeneste. Drop flaskevand, og nyd i stedet for det rene vand fra hanen.

Sådan lyder opfordringen fra Vandcenter Syd og en række fynske vandværker i en ny kampagne.

- Målet er at få folk til at drikke det rene vand fra hanen. Lad være med at købe det, der er på glas- eller plastikflasker. Tag det gode, danske drikkevand, siger direktør i Vandcenter Syd Mads Leth til TV 2/Fyn.

Verdens bedste drikkevand

Vandcenter Syd står for 85 procent af drikkevandet i Odense og leverer også vand til Nordfyn.

- Det er langt billigere at drikke vand fra hanen, og vi har noget af verdens bedste drikkevand, forsikrer Mads Leth.

Han understreger, at vand på flaske hverken er sundere eller smager bedre.

- Det er præcis det samme vand, som kommer ud af hanen, lyder det.

Han håber, at fynboerne i højere grad vil tænke over at bede om postevand frem for flaskevand, når de eksempelvis er på restaurantbesøg.

Mads Leth nævner som eksempel, at svenskerne ved sætte fokus på problematikken har halveret deres forbrug af flaskevand de seneste ti år.

Ifølge Vandcenter Syd belaster vand fra hanen miljøet 900 gange mindre end vand på flaske. I nogle tilfælde bliver flaskevand transporteret over lange afstande på lastbiler fra eksempelvis Tyskland.

Vandværk: Bedre for økonomi og miljø

Et af de fynske vandværker, der er med i kampagnen om at få fynboerne til at drikke mere postevand, er Næsby Vandværk.

Det leverer vand til 4.000 forbrugere i Odense-bydelen Næsby. Formand Richard Andersen opfordrer sine kunder til at droppe flaskevandet - både af økonomiske og miljømæssige årsager.

- Hvis folk drikker mere vand, er det billigere for dem. Literprisen på flaskevand er 10-20 gange højere end på postevand, siger Richard Andersen til TV 2/Fyn.

- Miljøbelastningen ved at producere flaskevand er 800-900 gange større end postevand, så alene dér er der en kæmpe miljømæssig gevinst, forklarer han.

Kampagne rettet mod unge

Det er især de unge forbrugere, kampagnen er rettet mod.

- Vi skal have fat i de unge mennesker. De er trendsættere og nemmere at påvirke, siger Richard Andersen.

Også Søhus Vandværk og Tarup Vandværk er med i kampagnen, der starter 1. april.

Der er fundet pesticidrester i drikkevandet adskillige steder på Fyn og Ærø.

Torsdag er det kommet frem, at målinger på fem forskellige vandværker på Ærø har et niveau, der er højere end Miljøstyrelsens anbefaling.

Trods målinger fortsætter vandværkerne med at levere drikkevand til øen, for der er ikke andre muligheder, og drikkevandet er ikke sundhedsskadeligt, forsikrer myndighederne.

I løbet af august og september har der været lignende problemer på Fyn, hvor en række vandværker er blevet nødt til at lukke. Få overblikket  på kortet:

På tv2fyn.dk har vi samlet ti ting, du formentlig ikke vidste om dit drikkevand:

Drikkevand kan være 10.000 år gammelt

Det meste grundvand er sædvanligvis mellem 5 og 50 år gammelt, når det bliver pumpet op. Nogle steder hentes grundvandet dog fra lag i jorden, der ligger meget dybt, og det kan være mere end 2.000 år gammelt - i nogle tilfælde mere end 10.000 år gammelt.

Vand kan ikke blive for gammelt

Vand kan dog ikke blive for gammelt. Lige meget hvor lang tid en flaske vand har stået i køleskabet, er det ikke farligt at drikke, men det smager knap så godt som frisk vand fra hanen.

Du bruger 106 liter vand om dagen

Hver dansker bruger i gennemsnit 106 liter vand om dagen. Langt det meste ryger ud af din bruser eller i toilettet. Kun syv procent bruges til mad og drikke.

Kildevand er 400 gange dyrere end postevand

Du kan købe en halv liter flaskevand til cirka ti kroner. Hvis du i stedet for fylder en flaske fra hanen, koster det cirka tre øre. Derudover er postevand 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand.

Den største trussel mod grundvandet

Den største trussel mod grundvandet er forurening fra stoffer, som smides, spildes eller sprøjtes ud på jordoverfladen. I Danmark må man hvert år nedlægge tre boringer på grund af forurening med sprøjtemidler.

Drikkevand er et yderst sjældent stof på Jorden

Selv om Jordens overflade er dækket af hav, er vand et yderst sjældent stof på Jorden, da det kun udgør 0,05 procent af Jordens samlede masse. Derudover er kun tre procent af vandet på Jorden ferskvand, mens 97 procent er salt. Af ferskvandet er kun én procent drikkeklar - resten er låst i iskapper og underjordiske reservoirer.

Hver femte menneske får ikke rent drikkevand

Adgang til rent drikkevand er afgørende for sundheden hos mennesker. På nuværende tidspunkt vurderes det, at 20 procent af verdens befolkning ikke har adgang til rent drikkevand. Aldrig før har så mange mennesker haft adgang til rent drikkevand

Så længe kan du overleve uden vand

Et menneske kan leve uden mad i mere end en måned, men kun uden vand i omkring en uge.

33 millioner millarder millarder molekyler

I et glas vand er der 33.000.000.000.000.000.000.000.000 vandmolekyler.

Vandværker må ikke tjene penge

Vandværkerne på Fyn og i resten af landet må ikke tjene penge. Der er tale om non-profit.

Kilder: Vandets vej, iForm, Illustreret Videnskab, Videnskab.dk, Geus

Endnu et vandværk har måtte lukke boringer efter fund af pesticidrester i drikkevandet.

I juli måtte Vand og Affald i Svendborg Kommune tage to boringer ved Skovmølleværket ud af drift, da analyseresultater viste indhold af pesticidresten dimethylsulfamid (DMS), der lå over grænseværdien.

Den ene boring er åbnet igen, mens den anden fortsat indeholder en for høj mængde af DMS.

- Vand er en livsbetingelse, og det er stærkt bekymrende, når vi finder pesticidrester i vores drikkevand. Vi tester rutinemæssigt vandet for en række forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og desværre bliver listen over stoffer, der potentielt forurener vores drikkevand, hele tiden længere, siger direktør for Vand og Affald (VA), Ole Steensberg Øgelund.

DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der indtil 2007 blev brugt til at bekæmpe svampe i en lang række frugter.

40 gange grænseværdien

Grænseværdien for indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand, og vandet i den lukkede boring indeholder 4 mikrogram pr. liter vand – altså 40 gange over grænseværdien.

Vand og Affald har i nye målinger fundet spor af DMS i det vand, der forlader Skovmølleværket, men indholdet af pesticidresten DMS er under grænseværdien.

I vandet, der bliver sendt ud til forbrugerne fra de fem andre af VA’s vandværker, har de ikke fundet spor af DMS.

Udover DMS er også nedbrydningsprodukter som desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol dukket op i flere fynske vandboringer i løbet af det seneste års tid.

- VA har ikke fundet spor af 1,2,4-triazol i vores boringer, men vi har som omtalt i efteråret 2017 fundet spor af desphenyl-chloridazon, alle under grænseværdien, i cirka halvdelen af vores boringer, skriver VA i en pressemeddelelse.

Endnu et vandværk har måtte lukke boringer efter fund af pesticidrester i drikkevandet.

I juli måtte Vand og Affald i Svendborg Kommune tage to boringer ved Skovmølleværket ud af drift, da analyseresultater viste indhold af pesticidresten dimethylsulfamid (DMS), der lå over grænseværdien.

Den ene boring er åbnet igen, mens den anden fortsat indeholder en for høj mængde af DMS.

- Vand er en livsbetingelse, og det er stærkt bekymrende, når vi finder pesticidrester i vores drikkevand. Vi tester rutinemæssigt vandet for en række forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og desværre bliver listen over stoffer, der potentielt forurener vores drikkevand, hele tiden længere, siger direktør for Vand og Affald (VA), Ole Steensberg Øgelund.

DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der indtil 2007 blev brugt til at bekæmpe svampe i en lang række frugter.

40 gange grænseværdien

Grænseværdien for indhold af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand, og vandet i den lukkede boring indeholder 4 mikrogram pr. liter vand – altså 40 gange over grænseværdien.

Vand og Affald har i nye målinger fundet spor af DMS i det vand, der forlader Skovmølleværket, men indholdet af pesticidresten DMS er under grænseværdien.

I vandet, der bliver sendt ud til forbrugerne fra de fem andre af VA’s vandværker, har de ikke fundet spor af DMS.

Udover DMS er også nedbrydningsprodukter som desphenyl-chloridazon og 1,2,4-triazol dukket op i flere fynske vandboringer i løbet af det seneste års tid.

- VA har ikke fundet spor af 1,2,4-triazol i vores boringer, men vi har som omtalt i efteråret 2017 fundet spor af desphenyl-chloridazon, alle under grænseværdien, i cirka halvdelen af vores boringer, skriver VA i en pressemeddelelse.

Der er fundet pesticidrester i drikkevandet adskillige steder på Fyn og Ærø.

Torsdag er det kommet frem, at målinger på fem forskellige vandværker på Ærø har et niveau, der er højere end Miljøstyrelsens anbefaling.

Trods målinger fortsætter vandværkerne med at levere drikkevand til øen, for der er ikke andre muligheder, og drikkevandet er ikke sundhedsskadeligt, forsikrer myndighederne.

I løbet af august og september har der været lignende problemer på Fyn, hvor en række vandværker er blevet nødt til at lukke. Få overblikket  på kortet:

På tv2fyn.dk har vi samlet ti ting, du formentlig ikke vidste om dit drikkevand:

Drikkevand kan være 10.000 år gammelt

Det meste grundvand er sædvanligvis mellem 5 og 50 år gammelt, når det bliver pumpet op. Nogle steder hentes grundvandet dog fra lag i jorden, der ligger meget dybt, og det kan være mere end 2.000 år gammelt - i nogle tilfælde mere end 10.000 år gammelt.

Vand kan ikke blive for gammelt

Vand kan dog ikke blive for gammelt. Lige meget hvor lang tid en flaske vand har stået i køleskabet, er det ikke farligt at drikke, men det smager knap så godt som frisk vand fra hanen.

Du bruger 106 liter vand om dagen

Hver dansker bruger i gennemsnit 106 liter vand om dagen. Langt det meste ryger ud af din bruser eller i toilettet. Kun syv procent bruges til mad og drikke.

Kildevand er 400 gange dyrere end postevand

Du kan købe en halv liter flaskevand til cirka ti kroner. Hvis du i stedet for fylder en flaske fra hanen, koster det cirka tre øre. Derudover er postevand 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand.

Den største trussel mod grundvandet

Den største trussel mod grundvandet er forurening fra stoffer, som smides, spildes eller sprøjtes ud på jordoverfladen. I Danmark må man hvert år nedlægge tre boringer på grund af forurening med sprøjtemidler.

Drikkevand er et yderst sjældent stof på Jorden

Selv om Jordens overflade er dækket af hav, er vand et yderst sjældent stof på Jorden, da det kun udgør 0,05 procent af Jordens samlede masse. Derudover er kun tre procent af vandet på Jorden ferskvand, mens 97 procent er salt. Af ferskvandet er kun én procent drikkeklar - resten er låst i iskapper og underjordiske reservoirer.

Hver femte menneske får ikke rent drikkevand

Adgang til rent drikkevand er afgørende for sundheden hos mennesker. På nuværende tidspunkt vurderes det, at 20 procent af verdens befolkning ikke har adgang til rent drikkevand. Aldrig før har så mange mennesker haft adgang til rent drikkevand

Så længe kan du overleve uden vand

Et menneske kan leve uden mad i mere end en måned, men kun uden vand i omkring en uge.

33 millioner millarder millarder molekyler

I et glas vand er der 33.000.000.000.000.000.000.000.000 vandmolekyler.

Vandværker må ikke tjene penge

Vandværkerne på Fyn og i resten af landet må ikke tjene penge. Der er tale om non-profit.

Kilder: Vandets vej, iForm, Illustreret Videnskab, Videnskab.dk, Geus

Mange års brug af pesticider i de sydfynske frugtplantager har nu ramt drikkevandet. Der er således konstateret indhold af pestcidet N,N-dimethylsulfamid (DMS) i Oure Vandværk.

Målinger af råvandet - det vand, der ikke er blevet renset i vandværket, inden det sendes ud til forbrugerne - viser en overskridelse på syv gange grænseværdien. Der er målt et indhold på 0,7 mikrogram pr. liter, og grænseværdien er 0,1 mikrogram pr. liter.

Med fundet af DMS i Oure Vandværk forventer Svendborg Kommune at finde stoffet i andre vandværksboringer, da Tolylfluanid sandsynligvis har været anvendt til de mange frugttræer i plantagerne rundt om på Sydfyn, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Oure Vandværk har derfor igangsat en straksprøve af vandværksvandet. Vi forventer, at denne prøve viser et mindre indhold af DMS, da den råvandsboring, der havde en stor overskridelse, har været taget ud af drift i en længere periode og fortsat vil være taget ud af drift. Resultatet fra denne prøve har vi om fem dage, siger afdelingschef Birgitte Kring Frederiksen, Svendborg Kommune.

Yderligere analyser

Oure Vandværk har analyseret sine tre vandboringer for DMS. Og medio juli 2018 viste analyserne, at der fandtes DMS i råvandet fra to boringer.

Derfor blev det aftalt med Svendborg Kommune, at der skulle foretages yderligere analyser af det vand, der sendes ud til forbrugerne, altså efter behandling i vandværket.

Der blev derfor straks udtaget vandprøver, og den ene boring, hvor overskridelsen var størst, blev taget ud af drift.

Styrelse: Ingen fare for borgerne

Styrelsen for Patientsikkerhed mener ikke, at der er nogen sundhedsrisiko forbundet med at indtage drikkevand fra Oure vandværk med det aktuelle indhold af DMS.

- Men vi opfordrer Svendborg Kommune og Oure Vandværk til hurtigst muligt at finde en løsning, så drikkevandet overholder kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen, siger overlæge Helene Bavnhøj Hansen, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er blevet skruet op for kontrollen af drikkevandet på vandværker landet over, efter vandprøver fra otte ud af 14 af vandværkerne i Hovedstadens Forsyning, HOFOR, tidligere på ugen afslørede spor af pesticidresten dimethylsulfamid.

Også hos de fynske vandværker er der fokus på pesticider generelt og dimethylsulfamid i særdeleshed.

VandCenter Syd har allerede i august 2017 testet for stoffet på flere værker.

På Dalumværket var der to fund af dimethylsulfamid, som dog begge lå under grænseværdien. Efterfølgende VandCenter Syd derfor foretaget yderligere undersøgelser, senest på samtlige vandværker i januar 2018.

Også januarprøverne viste, at Dalumværket er det eneste værk, hvor der er fundet spor af dimethylsulfamid. Pesiticidresten blev fundet på to af fem boringer.

På begge boringer er der dog tale om fund under den tilladte grænseværdi af stoffet, som hidtil ikke har været på den liste over pesticider, som vandværkerne skal teste for.

Miljøstyrelsen har meddelt, at stoffet fremover kommer på listen over stoffer, som vandværker i Danmark skal undersøge drikkevandet for. VandCenter Syd vil derudover have en særlig opmærksomhed på stoffet.

- Vi vil selvfølgelig helst ikke se pesticidrester i drikkevandet overhovedet. Når det er sagt, så ligger vi under grænseværdien, så jeg er ikke umiddelbart bekymret, siger Andreas Bassett, der er driftschef i VandCenter Syd, til deres hjemmeside.

Massive fund af sprøjtemidler

I løbet af sommeren og efteråret 2017 blev en række fynske vandværker lukket midlertidigt efter en stribe fund af sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon i vandet.

Desphenyl-chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964 til 1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg.

Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.

Og nu er der altså dukket endnu et stof op, som vandværkerne skal teste vandet for. Andreas Bassett ærgrer sig over det seneste års fund af stoffer, man ikke tidligere har været opmærksom på.

- Det taler for, at vi skal styrke forebyggelsen med skovrejsning og boringsnære beskyttelsesområder, der beskytter vores grundvandsressource og mulighed for at kunne levere rent drikkevand, siger Andreas Bassett.