10. jun. 2018 kl. 14:42
Fyn
Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Kollegaerne hylder Eriksen som "holdets lille kronjuvel"

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter at have set VM-testkampen mod Sverige i fjernsynet var Christian Eriksen lørdag tilbage på banen med både oplæg og mål.

Christian Eriksen er tydeligvis tilbage på landsholdet, efter han under lykkelige omstændigheder var fraværende i sidste uges VM-testkamp mod Sverige.

Eriksen fulgte holdkammeraterne på afstand, mens han ventede på, at kæresten Sabrina skulle gå i fødsel. Det gjorde hun mandag, og derfor var Danmarks nummer 10 med igen, da Mexico blev besejret med 2-0 i Danmarks sidste testkamp inden VM.

Læs også: Fynsk debutant klar til ofre sig i Tour de France
Gå tilbage Del
10. jun. 2018 kl. 7:52
Opdateret: 7. jul. 2018 kl. 8:39
Fyn

Fynsk debutant klar til ofre sig i Tour de France

Henning Bagger

Fynske Jesper Hansen er topmotiveret og vil give alt, hvad han har i sig, så Jakob Fuglsang kan komme på podiet i dette års Tour de France.

(Oprindeligt udgivet den 10. juni, genudgives i anledning af starten på Tour de France.)

- Det er utroligt motiverende at have en kaptajn på et cykelhold, der ikke bare vil køre i top-10, men som tør sige, at han skal på podiet, siger Jesper Hansen.

Den klejne bjergrytter ligner et sikkert fynsk bud på en Tour de France-deltagelse, og det er til trods for, at han hverken træner i bjerge eller alper til dagligt.

- Det hører jeg en del for. Jeg tror, at der er mange cykelryttere, som undrer sig over, hvordan jeg kan være bjergrytter og bo i Danmark, siger Jesper Hansen.

“Jeg tror, at der er mange cykelryttere, som undrer sig over, hvordan jeg kan være bjergrytter og bo i Danmark”

— Jesper Hansen

Grunden til, at den 27-årige fynbo er bosat på Fyn og ikke i Lucca i Italien, hvor han boede i starten af sin karriere, har dog intet med cykling at gøre.

- Da jeg blev professionel, flyttede jeg til Lucca, som er lidt af et bjergparadis, men så fik jeg en kæreste, og så trak det pludselig at komme hjem, siger Jesper Hansen, imens han griner.

- Men har jeg lige to eller tre uger, hvor jeg ikke skal køre løb eller hvile mig, tager jeg gerne på træningslejr i udlandet.

Masser af “bjerge” på Fyn

Jesper Hansen er ikke bange for, at de manglende bjerge på Fyn distancerer ham, når han den 7. juli, hvis alt går efter planen, stiller til start i årets Tour de France.

- Indtil videre har det ikke været noget problem for mig at følge med. Vi har jo nogle af bedste bakker på Fyn og masser af dem, siger Jesper Hansen.

Han har et særligt blødt punkt for nogle sydfynske bakker, hvor han cyklede rigtig meget, da han som 14-årig begyndte at cykle.

- Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har cyklet op og ned i Svanninge Bakker. De ligger ikke langt fra, hvor mine forældre boede, så jeg lå bare og kørte runde efter runde der. Det skal jo helst gå lidt op og ned for, at det er sjovt. Så når jeg har mulighed for det, cykler jeg stadig til Svanninge Bakker, siger Jesper Hansen.

Jesper Hansen fører feltet an i Vuelta a Espana i 2015-udgaven  (arkivfoto)

“Jeg håber, at jeg kan sidde med sammen med Jakob, og hvis der er behov for det, så giver jeg gerne alt, hvad jeg overhovedet har i mig.”

— Jesper Hansen

En del af den danske kerne

Jakob Fuglsang er i år den ubestridte kaptajn på det kazakhstanske cykelhold Astana. Et hold, som udover førnævnte tæller danskerne Magnus Cort, Michael Valgren og Jesper Hansen.

Det er planen, at de skal optage fire ud af de otte pladser, der er på cykelholdet i Tour de France. Og særligt Jesper Hansen er tiltænkt en afgørende rolle, når rytterne skal køre i bjergene.

- Jeg håber, at jeg kan sidde med sammen med Jakob, og hvis der er behov for det, giver jeg gerne alt, hvad jeg overhovedet har i mig. Også hvis det betyder, at jeg må slæbe mig i mål derefter, siger Jesper Hansen.

- Det her er det største i min karriere. Jeg har kørt Giro d’Italia og Vuelta a Espana, men opmærksomheden omkring Tour de France er enorm, og derfor bliver det bare ikke større.

Jesper Hansens karriere

2009-2011 Energi Fyn
2012-2012 Glud & Marstrand-LRØ
2013-2013 Team Cult Energy
2014-2016 Team Tinkoff-Saxo
2017-         Astana Pro Team

Jesper Hansen vandt i 2015 Tour of Norway, og det er til dato hans eneste professionelle sejr. Derudover har han kørt Vuelta a Espana to gange og Giro d’Italia en gang.

- Han er, hvor han skal være med et mål og en assist. Det var en god kamp. Han er vores farligste våben og vores lille kronjuvel, vi skal passe på, siger Thomas Delaney til TV 2 SPORT.

Efter en målløs første halvleg lagde Eriksen op til Yussuf Poulsens pragtmål midt i anden halvleg. Kort efter blev han selv spillet fri, hvor han alene med målmand Ochoa afsluttede ganske sikkert og dermed øgede til 2-0.

Men det er ikke kun for de offensive aftryk, Christian Eriksen fortjener ros. William Kvist fremhæver også den defensive indsats.

- Han er Danmarks bedste, i hvert fald, til at finde de rigtige huller til forskellige folk. Han scorede igen, og det er klart, at han er vores stjerne. Som én der ligger bag ham, er jeg bare glad for, vi har en stjerne, der også arbejder for kollektivet. Defensivt arbejder han rigtig hårdt, siger William Kvist.

Christian Eriksen lod sig udskifte et minut før tid, fordi han var ved at få krampe. Efter eget udsagn var det fordi, han ikke har været særlig aktiv, mens han har haft fri fra landsholdslejren på grund af den ventede fødsel.

- Det har været en anderledes uge. Jeg tror, man så, jeg havde lyst til at spille og følte mig godt tilpas. At jeg så kronede det med en scoring, det var fint, siger Eriksen, der fejrede scoringen ved at kysse sin støvle med en helt særlig detalje. Landsholdsstjernen havde nemlig fået skrevet sønnens fødselsdag på sin støvle.

- Jeg kan takke Nike for, at de arbejder så hurtigt med at få indgraveret ting. Det var jeg stolt over og glad for.

Efter sejren over Mexico har landsholdsspillerne fået fri, indtil de mødes i lufthavnen på mandag og rejser til Rusland. Christian Eriksen har planlagt at bruge fridagen på Fyn, hvor han naturligvis skal være sammen med sin lille familie og vænne sig til at blive omtalt som far.

Danmarks spiller VM-premiere mod Peru den 16. juni.

1. jan. 2025 kl. 12:56
Tophistorie
Thomas Bo Spenner

Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst

LYT
Del
Link
kopieret!

På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.

Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.

Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.

Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 12:40
Tophistorie

Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe

LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.

- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.

Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.

Før diagnosernes tid

- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.

Trine Møller Svensson da hun er fem år gammel.

Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.

- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.

Se den fulde video om Trine lige her:

Et rigtigt arbejde

Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.

- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.

- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.

Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.

- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.

1. jan. 2025 kl. 8:23
Tophistorie
Local Eyes
Breaking

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

Politiet fortæller om dødslykken kort efter midnat i Odense.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

Se interviewet med overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital
1. jan. 2025 kl. 14:46

Chokerede vidner efter dødsulykke - politiet ransager adresser

LYT
Del
Link
kopieret!

En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense.

Nytårsdag har Fyns Politi brugt på at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt - blandt andet ved at sikre ting ved gerningsstedet.

- Vi har selvfølgelig kigget på gerningsstedet for at se, hvad der kan være årsag til ulykken. Vi har talt med vidner i løbet af dagen. På den baggrund skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået. Nogle af vidnerne er naturligvis meget chokerede. siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Fyns Politi har i forbindelse med efterforskningen ransaget nogle adresser på nogle de vidner, der var til stede ved ulykken.

- Der er nogle af de mennesker, der har været der, som har haft fyrværkeri. Der har vi været på nogle adresser og kigge på, hvad det er for noget fyrværkeri, der har været årsag til ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri. Der kan gå uger, inden efterforskningen kan konkludere årsagen bag ulykken.

- Det kan være lovligt. Det kan være ulovligt. Det kan være hjemmelavet. Det prøver vi at belyse så godt som muligt, siger Kenneth Taanquist.

Ud over den dræbte 24-årige mand fra Odense kom en anden ung mand også til skade i ulykken.

- En anden ung mand har nogle lettere skader efter ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej klokken 00.06.

1. jan. 2025 kl. 14:12

Væltet træ generer togtrafikken på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere tog mellem Fyn og Jylland er blevet aflyst eller forsinkede. Det sker, fordi et træ hænger i en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB.

Det betyder, at DSB kun har et spor til rådighed mellem Middelfart og Kolding samt Fredericia.

Banedanmark er på vej for at fjerne træet og udbedre skaderne, oplyser DSB, der håber på at kunne køre normalt igen omkring klokken 18.

DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Ejby og Middelfart. Busserne kører mellem togstationerne.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

1. jan. 2025 kl. 11:52

Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.

Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.

Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.

Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 11:43
Flemming Ellegaard

Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.

Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.

Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.

Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.

TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.

1. jan. 2025 kl. 11:27
Fyn

Sådan gik nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.

Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.

- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.

Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.

Reddet af vejret

Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.

Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.

- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.

1. jan. 2025 kl. 9:44

Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.

Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.

Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.

Der er også meget mere regn på vej.

TV 2 / Vejret
1. jan. 2025 kl. 8:41

Mange børn og unge behandlet for øjenskader på OUH

LYT
Del
Link
kopieret!

Der har på landsplan været 22 øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Af dem er syv sket blandt børn under 18 år. Det skriver Ritzau.

Nytårsnat har derfor også været en travl en af slagsen på Odense Universitetshospital.

Sygeplejerske Michelle Sellerup har set mange fyrværkeriskader, hvilket har betydet, at personalet har behandlet en del øjen- og håndskader.

- Skaderne er primært sket blandt unge, som tæller teenagere og folk op til midt-30'erne, siger Michelle Sellerup til TV 2.

To unge mænd har fået så alvorlige håndskader, at de vil være mærket for livet.

- De vil miste én eller flere fingre, siger overlæge Morten Schultz Larsen til TV 2.

1. jan. 2025 kl. 8:11
Local Eyes

Politi efterforsker brand på McDonald's som påsat

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet undersøger en muligt påsat brand på en erhvervsejendom på Risingsvej i Odense.

Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Vi mistænker, at den er påsat. Der er nogle fund inde på stedet, som gør, at vi er sikre på, at det er en påsat brand, siger han.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvilke "fund" der har ført til politiets mistanke.

Ingen kom til skade under branden, understreger han.

- Og ingen var på noget tidspunkt i fare for at komme til skade, lyder meldingen.

Politiet modtog anmeldelsen 00.20. Branden er slukket, og der er ikke sket voldsomme skader på bygningen.

Resten af natten vil stedet være afspærret og bevogtet.

- Og så undersøger vi stedet i morgen, siger han.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen.

1. jan. 2025 kl. 8:04
Local Eyes

Alvorlig ulykke med fyrværkeri i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

OPDATERING: Manden er afgået ved døden.

En ung mand er kommet alvorligt til skade på grund af en ulykke med fyrværkeri ved Nyborgvej i Odense.

Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Han er i kritisk tilstand og er på hospitalet, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.06. Det var ikke manden selv, der anmeldte ulykken.

Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere, hvad der er sket.

Tidligere på natten lød det ifølge TV 2 fra vagtchefen, at man undersøgte "et mistænkeligt forhold" på Nyborgvej i Odense.

Men det vil politiet ikke umiddelbart kalde ulykken længere, siger Johnny Müller.

- Vi mistænker ikke, at der har været andre involveret. Det forventer vi ikke.

Derfor har politiet heller ingen anholdte i forbindelse med ulykken.

- Men derfor kan der alligevel godt være noget mistænkeligt i den forbindelse. Det er det, som vi skal finde ud af nu: Hvad er det for noget fyrværkeri? Hvor er det købt? Og hvem har leveret det? Er det ulovligt?

- Vi undersøger i hvert fald sagen, lyder det fra Johnny Müller.

De pårørende er underrettet, påpeger han.

Vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på mandens alder.

Fyrværkeri skal være CE-mærket, før det kan sælges lovligt i Danmark.

CE-mærket betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

Opdager man fyrværkeri , som mangler et CE-mærke, eller som fejler ved brug, kan man kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan vejlede om, hvad man skal gøre.

Hvis professionelt fyrværkeri sælges til private, er det også ulovligt.

En foreløbig opgørelse fra 1. januar til 1. november 2024 viste, at danske toldere i 2024 havde tilbageholdt knap et halvt ton ulovligt fyrværkeri.

Det er et væsentligt fald i forhold til sidste år, hvor man tilbageholdt over to ton over hele året.

Tolderne har fundet alt fra kanonslag, batterier og diverse knaldfyrværkeri til røggranater, romerlys og nødraketter.

31. dec. 2024 kl. 18:20
TV 2

Kongen holdt sin første nytårstale - nævnte han Fyn eller Axelsen?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kongen nævnte hverken Fyn, H.C. Andersen eller den dobbelte fynske OL-guldvinder Viktor Axelsen i sin første nytårstale tirsdag aften.

Der var ellers blevet spekuleret i, blandt andre blandt bookmakere, om kong Frederik - der er mere sportsinteresseret end dronning Margrethe - ville nævne nogle af de danske OL-succeser fra i sommer.

Det skete ikke.

Til gengæld nævnte kongen de mange besøg, kongefamilien har været på i løbet af året. Den nye konge kom blandt andet forbi Assens og Ærø.

- Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer, der hvor I bor, sagde kong Frederik i sin første nytårstale.

Læs hele talen

Nytåret gør tidens gang tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år.

Og så alligevel – noget er forandret. For min mor, Dronning Margrethe, for mig og for jer. Selv om vi alle har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?

Mange gør status nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen gennem Københavns gader til Christiansborg. Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig.

At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med Dronning Mary som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

For et år siden holdt min mor sin nytårstale nummer 52. En tale, der kom bag på de fleste ved at være den sidste. I aften holder jeg min første. Der er en første gang for alt og en sidste gang for lige så meget. De gange har det med at træde tydeligere frem end alle andre gange. De er begyndelser og slutninger i løbet af livet, og vi tillægger dem særlig betydning. Den første skoledag – og den sidste. Dem husker vi. Og fejrer vi.

Det gjorde vores familie også i sommer, da Kronprinsen afsluttede gymnasiet og sammen med tusindvis af andre unge satte et festligt punktum for en veloverstået ungdomsuddannelse. Jeg har altid holdt af den tid på året. Når vores unge springer ud med huer i alle farver og indtager gader, stræder og strande arm i arm. Hvem husker ikke den brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på et greb i håndtaget.

Det ser legende let ud, når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?”, spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det bare overvælder os.

Som forældre til fire teenagere har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle. Vores børn er forskellige. Det samme er unge. Der findes ikke én fortælling, der favner alle. Det bedste bud på, hvem unge er, får vi ved at lade dem komme til orde hver især. Gang på gang imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Både-og. På den ene side og på den anden side. I en tid med stigende polarisering forsvinder den nuancering let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi trækker fronterne op. ”Er du for eller imod?”, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Fordi vi evner at se ting fra flere sider og sætte os i andres sted. Det er en af vores fineste egenskaber som mennesker og noget, vi danskere er gode til.

Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.

Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i lektiecafeen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske i hånden, når livet rinder ud. Frivillighed kommer i mange former. Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der giver sin tid, og for ham, der tager imod den.

Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Også Royal Run, hvor 2.500 frivillige stillede op i år, så vi andre kunne gå og løbe sammen i de fem værtsbyer. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak. Jeg vil også gerne takke alle, jeg møder i audiens. Det er en af mange glæder i min nye rolle; at videreføre en tradition, hvor jeg hilser på mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på samme arbejdsplads, og hvor jeg hører livshistorier fra alle dele af riget.

Elektrikeren, der har lagt el ind i den halve by. Pædagogen, der har vist omsorg i generationer og passet børn, som endte som forældre til nye børn samme sted. De fleste forstår ikke, hvor tiden er blevet af, men med deres årelange flid udgør de en del af Danmarks rygrad. Det gælder også jer, der står vagt om vores tryghed og sikkerhed; folk i politiet, beredskabet og forsvaret – vores udsendte. Jer, der løber en risiko for os andre. Tak for jeres vigtige indsats.

Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.

For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa. Det styrker vores fælles forsvar for frihed. Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt. Det gælder også i kampen for klodens sundhed.

Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang. Vi har allerede mange gode løsninger, og tilsammen bringer de håb for fremtiden. Et håb, vi skal holde fast i og handle på.

Den første gang og den sidste gang. Begyndelser og slutninger i løbet af et liv. Dem husker vi ofte. Men der er også alt det indimellem. Hverdagen. Almindelige dage, der gør mindre væsen af sig, men som udgør det meste af livet. Jeg er taknemmelig for min hverdag med Dronning Mary, vores fire børn og vores to hunde. Jeg glæder mig over, at Prins Joachim og Prinsesse Marie er faldet godt til i Washington med deres børn, og at min mor nyder sin nye tilværelse.

Dagligdagen kan hurtigt løbe af sted med os. Pludselig er der gået en uge, en måned, et år. Hvad står tilbage? Det gør samhørigheden. Den mærkede Mary og jeg den 14. januar, og den mærker vi, når vi er rundt i Kongeriget Danmark. Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer dér, hvor I lever og bor. Når vi får et glimt af jeres hverdag.

Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme til Nordatlanten til sommer.

Jeg ønsker alle danskere – herhjemme og ude i verden – godt nytår. Vi har meget at være stolte af og glædes over. Tilliden. Medmenneskeligheden. Samhørigheden.

Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Man siger, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”. Det er måske så meget sagt, men Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her