De næste timer styrtdykker strømprisen - her bliver den næsten gratis
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er lige nu du skal sætte vaskemaskinen igang og oplade elbilen.
Energipriserne er steget voldsomt det seneste år, og mange har sikkert bemærket af elregningen er steget.
Men fredagens solskin og blæsevejr har sørget for at priserne er dykket og meget af strømmen i din stikkontakt de næste timer er grøn.
Fire milliarder til mere biogas: Kunder kan ikke få hjælp til gasregningen
Der er brug for mere biogas, og derfor har regeringen sat fire milliarder kroner af til en støtteordning. Kunder, der rammes af de stigende energipriser, kan dog ikke få hjælp, lyder det fra klimaministeren.
80 procent. Så meget er gaspriserne steget som følge af krigen i Ukraine.
Søndag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) at Danmark skal være uafhængig af russisk gas ”så hurtigt som overhovedet muligt”, og tirsdag præsenterede EU-Kommissionen så sin plan for, hvordan Europas behov for russisk gas kan reduceres.
Én af de løsninger hedder biogas.
- Biogassen er allerede meget vigtig for Danmark. Faktisk så står biogassen for omkring 25 procent af vores gasforbrug, og det stiller os jo bedre i forhold til andre lande i denne her meget alvorlige situation, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Venter på EU
Selvom klimaministeren mener, at Danmark er stillet bedre end andre lande, når det kommer til biogas, så kan biogasforbruget på kort tid øges til 50 procent ifølge professor i cirkulær økonomi på SDU Henrik Wenzel.
Det kræver politisk vilje til at fremskynde støttepuljer til biogasanlæg, mener professoren, og klimaministeren er ikke uenig i, at det er en god ide.
- Vi har faktisk sat fire milliarder kroner af til en støtteordning, som vi skal have godkendt så hurtigt som muligt i EU, men der er vi altså afhængige af, at det bliver statsstøttegodkendt af de rette instanser.
- Vi er præcis i gang med at fremskynde det her, fordi den situation vi er i lige nu betyder, at vi har endnu mere brug for biogassen, end vi havde tidligere, siger Dan Jørgensen.
Han fortæller desuden, at man i samarbejde med biogasbranchen er i gang med at undersøge, om der er andre ting, man kan gøre for at øge produktionen af biogas.
- Men jeg må også sige, det er ikke så nemt lige at øge produktionen, fordi havde det været det, så var den nok allerede blevet øget alt den stund, at priserne har været ganske høje ganske længe, og man derved faktisk har haft incitamenter til at øge produktionen allerede, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Ingen varmecheck til højere indkomst
I den seneste tid har mange danskere kunne se deres gasregning stige og stige. Derfor fik regeringen tilbage i februar sat en milliard kroner af til at give en økonomisk håndsrækning til gaskunder, der har en lav årlig indkomst.
Næste skridt er ifølge Dan Jørgensen at få gjort kunderne helt fri af gassen. Det skal ske ved at finde alternative kilder til fjernvarmeanlæg, der bruger gas, og de husstande, der har individuelle gasfyr, skal enten omlægges til fjernvarme eller installere varmepumper.
Alligevel afviser klimaministeren, at aftalen om en varmecheck vil kunne udvides, så den også gælder folk med højere indkomster, der bliver ramt af de stigende priser.
- Det er en vanskelig situation for alle. Ikke kun på grund af stigende energipriser, der er også stigende priser generelt i samfundet, og det er klart, hvis man skal forestille sig, at vi fra politisk side skal gå ind og kompensere danskerne for det, så er det jo nogen meget, meget store milliardbeløb, vi i givet fald skulle finde finansiering for.
- Det er ved at skære enten i velfærden eller den grønne omstilling eller andet, og det er der jo heller ikke den store appetit på i Danmark, som det ser ud nu, lyder det fra klimaministeren.
Varmechecken, der lyder på 3.750 kroner, er skattefri og vil hjælpe cirka 320.000 husstande i Danmark.
Fra klokken 12 til 16 fredag, er priserne meget lave i både i øst- og vestdanmark, så har du variabel timepris som mange danskere har, så kan du med fordel lade elbilen op eller starte vaskemaskinen.
Fra klokken 17 og frem til klokken 20 bliver det dog noget dyrere, det skyldes at solcellerne ikke producerer strøm mere, samt at mange tænder ovn og TV hjemme i stuerne.
Priserne falder igen i nat, så her kan man med fordel sætte en vask over eller starte opvaskemaskinen.
Stadig CO2 i hver KwH selvom vi producerer mere end 100% grøn strøm
Der er fuld gang i vindmøllerne der producerer mere end 4000 MW her ved frokosttid, og solcellerne bidrager med mere end 1000 MW.
Dermed producerer vi mere strøm fra sol og vind, end hvad vi bruger. Alligevel kører der stadig nogle fossile kraftværker, der bidrager med noget CO2.
Det strøm der overproduceres i Danmark, eksporteres til vores nabolande, her ved frokosttid er det mere end 1500 MW.
Du kan følge strømproduktion og udveksling her hos energinet.
Den strøm vi ikke selv bruger eksporteres til for eksempel Norge.
I Norge er der meget vandkraft, som de kan stoppe på dage hvor de kan importere billig strøm fra for eksempel Danmark.
Én grad lavere sparer fem procent på varmeregningen - sådan sparer du selv
Der er store beløb at spare ved at sænke temperaturen derhjemme, siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Én grad mindre i stuen - så sparer du 5 procent på varmeregningen.
Sådan lyder et af de enkle råd om, hvordan du kan spare på varmen derhjemme, som Martin Salamon, cheføkonom med speciale i bæredygtigt forbrug i Forbrugerrådet Tænk, kommer med.
- Mange af os kan godt lide, at der er 22-23 grader derhjemme i stuen. Men det er slet ikke nødvendigt, og man kan spare 5 procent på varmeregningen, for hver grad man sætter temperaturen ned, siger Martin Salamon.
EU-landene - blandt dem Danmark - vil nu sænke afhængigheden af gas fra Rusland med 80 procent.
Det sker på et tidspunkt, hvor energipriserne i forvejen er kraftigt stigende, og de lægger pres på mange danskeres økonomi. Derfor har TV 2 bedt Martin Salamon komme med en række enkle råd til, hvordan du kan spare på varmen derhjemme.
Ikke under 18 grader
Ifølge Martin Salamon er der grænser for, hvor langt ned man bør sætte temperaturen i hjemmet.
- Man skal ikke have under 18 grader i hjemmet, så risikerer man bare at blive syg, siger Martin Salamon.
Han råder også fjernvarmekunder til at tjekke, at temperaturen på det vand, som de sender retur til varmeværket, er lav - så sparer de på varmeregningen.
Sluk for vandet, mens du sæber dig ind
Martin Salamon understreger også, at der er penge at spare på simpel vedligeholdelse.
- Man skal huske at lufte sin radiator ud, siger han.
Mange danskere elsker deres varme brusebad om morgenen, men her kan man også med fordel tænke sig om og spare penge.
- Man kan for eksempel slukke for vandet, når man sæber sig ind, og så tænde for det igen, når man skyller sæben væk, siger Martin Salamon.
Sådan sparer du på varmen
Sænk temperaturen
Sænk temperaturen derhjemme. Du sparer 5 procent på varmeregningen, for hver grad du sætter temperaturen ned.
Luft radiator ud
Luft radiatoren ud med jævne mellemrum. Når du kan høre den risle, trænger den til det. Vedligeholdelse sparer varme. De skal være kolde eller lunkne forneden.
Koordiner temperaturer i rum
Hvis du har radiatorer i flere rum, og der ikke er lukket mellem rummene, så sørg for, at temperaturen er ens i radiatorerne
Rul gardiner for om natten
Rul gardiner eller persienner for ruderne om natten. Det er med til at isolere.
Brug gulvtæpper
Gulvtæpper er også med til at isolere din bolig yderligere.
Sænk temperaturen, når du ikke er hjemme
Sænk temperaturen i din bolig, når du ikke er hjemme - men ikke mere end tre grader. Det kan dog ikke betale sig helt at slukke for radiatoren, medmindre du er væk i længere tid.
Sluk for vandet, når du sæber dig ind
Når du går i brusebad, så sluk for vandet, mens du sæber dig ind. Tænd igen, når du skyller sæben væk.
Tjek din returvarme, hvis du har fjernvarme
Hvis du har fjernvarme, så tjek, at temperaturen på returvarmen - det vand, du sender tilbage - ikke er for høj. Du sparer penge ved at sikre det.
Tjek hjemmesider
Tjek din varmeleverandørs hjemmeside. Her vil der ofte være gode, besparende råd. Tjek også hjemmesiden SparEnergi.dk for flere gode råd.
Kilde til listen: Martin Salamon, cheføkonom, Bæredygtigt Forbrug, Forbrugerrådet Tænk.
På den måde kan de gemme produktionen til en dag hvor det ikke blæser.
Strømpriserne varierer time for time, men man kan godt forudsige hvor meget grøn strøm der vil være i stikkontakten de næste timer frem.