Det skal du vide om revaccination
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et hav af borgere forsøger at finde ledige vaccinetider, og det har presset it- og bookingsystemer.
Om og om igen har vi hørt sundhedsmyndigheder og ministre komme med samme budskab:
Bliv revaccineret, når du får tilbuddet.
Sådan lød det igen mandag formiddag på et pressemøde med sundhedsmyndighederne.
Men hvorfor er det en god ide at tage imod det tredje stik, og hvornår og hvor kan du få det? Få overblikket her.
Hvorfor skal jeg have et stik mere?
Siden Omikron-variantens ankomst har smittetallene den seneste uge slået rekorder. Og det bekymrer sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Høgh'en er fløjet, skrev Dannis bror:
- Jeg havde lyst til at råbe: "Forstår I ikke, hvad der er sket?"
Lars Høgh har været en slags gennemgående tapet gennem Danni Travns barn- og ungdom. Han var der altid - nu er han ikke mere og tilbage er efterladt et land i sorg.
Mørket har forlængst sænket sig over Danmark. På sit oplyste kontor på Rådhuspladsen i København sidder fynboen Danni Travn og kaster de sidste blikke på et manuskript, han har til gennemlæsning.
Kort før klokken 23 tikker en besked ind fra hans storebror: "Høgh'en er fløjet", står der. Intet andet.
- Jeg kunne ikke ønske mig at have fået det at vide af nogen andre, fortæller Danni Travn.
Han har skrevet nedenstående smukke mindeord om den fynske målmandslegende.
Udover at være redaktør på Politikens Forlag er 40-årige Danni Travn inkarneret OB-fan. Han er tæt på at være vokset op på Odense Stadion, der lå ikke langt fra barndomshjemmet i Bolbro, hvor hans far og bror har hevet ham med siden slutningen af 80'erne. Dengang Lars Høgh allerede var et etableret navn i målet.
- Da jeg gik hjem over Rådhuspladsen, havde jeg en mærkelig følelse af, at livet jo går videre for mange. Jeg havde lyst til at råbe: "Forstår I ikke, hvad der er sket?". Det er et stort tab for mange, siger han.
Soundtracket til barndommen
Onsdag aften sov Lars Høgh stille ind med sin hustru Tine ved sin side. Han døde efter længere tids sygdom.
Lars Høgh
- Fik i 1977 debut som målmand i OB. Han nåede at spille 817 kampe.
- Fra 1983-1995 spillede han otte landsholdskampe.
- I 2003 startede han sin karriere som målmandstræner, først i FC Nordsjælland og senere hos AaB og Viborg. Fra 2007 til 2012 var han træner i Brøndby IF og senere i OB fra 2012. Han vendte tilbage til Brøndby IF i 2016.
- Siden 2007 har han sideløbende med sine klubjobs været målmandstræner for det danske herrelandshold.
- I sommeren 2018 fik han konstateret livstruende bugspytkirtelkræft.
- Han blev i december 2021 optaget i Sportens Hall of Fame kort inden hans død den 8. december.
- Han efterlader sig sin hustru Tine, sine børn Jonas og Josefine samt børnebørnene Poul, Ellen og Molly.
- Lars Høgh blev 62 år gammel.
Hans død var næppe en overraskelse for mange - end ikke ham selv, der i forbindelse med sin boglancering i efteråret fortalte, at han kun havde måneder tilbage at leve i.
Alligevel føles hans død stadig så meningsløs for mange.
- For mange, der kan huske ham, er det følelsen af, at man har mistet en rejsekammerat i livet. Han var manden, der havde lavet soundtracket til ens ungdom og barndom. Han var der altid, siger Danni Travn.
Derfor pibler anekdoter om møder med den elskelige målmand også frem efter hans død.
Som dengang han inviterede en tiårig knægt i målmandstrøje ind på banen efter en Superligakamp i Odense og skød på mål med ham, inden han introducerede ham for resten af spillertruppen. Eller som da han selv henvendte sig til Danni Travn og hans kammerat iført stribede OB-trøjer på en gågade i Herning blot for at høre, hvordan de troede, dagens kamp ville gå.
- Han repræsenterede det joviale og tilgængelige. Det er påfaldende så mange mennesker, der har en oplevelse af, at han opsøgte dem og ikke omvendt, fortæller Danni Travn.
Nu mangler bedstefar
Siden nyheden om hans død har tusindvis af danskere - kendte som ukendte - udtrykt deres sorg. Lars Høgh var uden tvivl mere end en gennemsnitlig fodboldspiller.
- Han var aldrig sin generations bedste, men han var en samler og viste, hvad sport i mine øjne står for, som ikke er had, slå på tæven og romerlys. Det fine har været for mig at opleve, at han har været vores på Fyn i mange år, indtil han de senere år voksede sig ud over Fyns grænser. Der var noget særligt ved ham, oplevede flere og flere, fortæller Danni Travn.
Selvom Danni Travn mistede sin barndoms stemningsmusik onsdag aften, er hans tab dog intet i forhold til Tine, Jonas, Josefine, Poul, Ellen og Molly, der har mistet deres mand, far og bedstefar.
- Jeg tænker først og fremmest på, at der er børn og børnebørn, der ikke har en far og bedstefar længere. Jeg vil ikke sidestille mit tomrum med deres, siger Danni Travn.
Lars Høgh blev 62 år.
- Vi står lige nu over for Omikron-varianten, som er enorm smitsom, og som er på vej til at overtage den danske epidemi, sagde han i en pressemeddelelse.
Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tyder foreløbige data fra udlandet på, at immuniteten efter andet stik ikke nødvendigvis beskytter mod smitte og alvorlig sygdom med Omikron-varianten.
Immuniteten efter tredje stik er derimod effektiv, siger han.
Hvem kan få tredje stik nu?
Mens alle under 40 år skal vente 165 dage (cirka fem en halv måned) efter andet stik, har sundhedsmyndighederne besluttet, at alle over 40 år kan få tredje stik allerede nu, hvis det er gået 140 dage (cirka fire en halv måned).
Også personer med svækket immunforsvar får tilbudt tredje stik med det samme, idet de har en særlig øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
Fynsk sanger om Spotify-betaling:
- Vi kan ikke leve af det
2021 synger på sidste vers, og alle abonnementers betaling til musikstreamingtjenester skal nu fordeles til kunstnerne. Men det er betaling, som slet ikke giver mening, lyder det fra fynsk artist.
”Over 1 million streams. 20.000 månedlige lyttere. 60 tusinde timers streaming på tværs af 100 lande.
Cirka 15.000kr før skat til artisten for hele året. Altså det samme som jeg fik hver måned som dagpengemodtager.”
Sådan lyder opdateringen på artisten Guldimunds Instagram-side for en uge siden, da Spotify verdenen over gjorde op, hvordan forbrugerne havde lyttet til musikken på tjenesten.
“Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'.”
Bag kunstnernavnet Guldimund står musiker og sangskriver 30-årige Asger Nordtorp, som oprindeligt kommer fra Assens, hvor han er skolet som kordreng i Syngedrengene. Derudover er hans solistuddannet sanger ved Rytmisk Musikkonservatorium ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2013.
I vinteren 2021 udgav han sit debutalbum ”Dem, vi plejede at være”, som han selv har skrevet og komponeret. Et album med ni hudløst ærlige sange om kampen for kærlighed og livet.
Det er denne plade, Asger Nordtorp omtaler i opslaget på Instagram. Et værk, han har arbejdet på i årevis, og som han næsten intet tjener på. Det er et problem, mener han, og problemet ligger i fordelingen af pengene fra streamningtjenesterne.
- På den ene side er det jo vildt dejligt, at så mange lytter til min musik, og samtidig er det frustrerende. Det er ikke noget, man kan leve af. Jeg synes ikke, det er fair.
Streaming er altdominerende
Streamning er altdominerende i dagens musikbranche. Ifølge Danmarks Statistik er streaming af musik især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor henholdsvis 95 procent og 91 procent streamer musik.
- Jeg synes helt grundlæggende, at indtægten ikke svarer overens med den værdi, som musikken giver til omverdenen, siger Kristoffer Rom, der er stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.
Betaling på streamingtjenestenester
- Streamningtjenesten: 30 procent
- Rettighedsbetaling til kunstneren: 12-15 procent (via Koda)
- Masterrettigheder til musikselskaber for selve indspilningen: 55-58 procent (bliver fordelt mellem musikere, sangskrivere og musikselskabet)
Et abonnement til Spotify koster fra 49 kroner om måneden til 149 kroner om måneden. Det er de penge, der skal fordeles ud til streamningtjenesten og rettighedshaverne, som er artisterne og pladeselskaberne.
Hæv prisen
Prisen for et abonnement har ikke ændret sig siden Spotifys begyndelse i 2006. Og det er blandt andet her, at branchen ser en mulighed for at rykke på artisternes fortjeneste ved streaming.
- Den største og vigtigste løsning på problemet er, at prisen på streamingabonnementer skal stige over tid. Prisen har været den samme, siden streaming blev lanceret. Den er ikke engang justeret i forhold til inflation, siger Kristoffer Rom.
Det er Asger Nordtorp enig i.
- Jeg synes helt afgjort, at det ville være fair, hvis prisen blev sat op. 100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt. Sådan fungerer det jo heller ikke med film og serier. Du kan jo ikke streame alt på Netflix. Men den model har man ikke inden for musik.
En anden løsning kunne være, at man skal betale ekstra for andre features, som for eksempel podcast, kvalitetslyd og lydbøger. Udover artisterne bag al musikken på Spotify, skal producenterne bag podcast og lydbøger også have del i abonnementspengene.
Derudover kan man ændre på prisen ved måden at lytte på. Et stream betales i dag akkurat med samme pris uanset, om man hører 45 sekunder eller 4 minutter af sangen. Et stream registreres ved 30 sekunders lytning.
- Den form for betaling vil uundgåeligt gå ud over nogle genre, hvor man har nogle længere værker som klassisk musik og jazzmusik.
Drop all you can eat-buffeten
Endeligt er der også en model, hvor pengene fordeles ud fra, hvem den enkelte bruger lytter til. Lytter man for eksempel én måned kun til Guldimund, ville alle abonnementspengene skulle gå til ham. Nogle tjenester, som Tidal, gør allerede dette, men Kristoffer Rom er ikke sikker på, at det her er løsningen.
- Der er lavet undersøgelser på denne model, og den viser ikke, at det gavner de små kunstnere. Pengene går stadig til de største artister, siger Kristoffer Rom, som også anerkender, at pladeselskaberne skal lave ordentlige og fair aftaler med artisterne, så de lønnes korrekt.
“100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt.”
Asger Nordtorp ser dog muligheder i den her model, fordi han mener, det vil komme ham til gode.
- Jeg tror, jeg ville tjene markant flere penge. Det giver logisk mening, at dem, der lytter til min musik, betaler til mig. Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'.
- Dengang i 00'erne kunne man godt skelne mellem at købe musik og piratkopiere det, men med streamning blev det legitimt mere eller mindre at stjæle musikken, siger Asger Nordtorp, der dog ikke vil være Spotify foruden, fordi der ligger stor eksponering i Spotify, men den eksponering gør det ikke op for betalingen ved årets udgang.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra musikstreamingtjenesten Spotify, men har efter gentagne henvendelser ikke fået noget svar.
Hvad kan du som forbruger gør for at støtte artister?
- Køb plader og cd'er
- Køb koncertbilletter
- Køb merchandise
- Følg kunstnerne på sociale medier og tilmed dig nyhedsbreve
- Del din glæde over musikken med dit netværk
Kilde: Kristoffer Rom, stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.
Derudover har Johnson & Johnson-vaccinerede også mulighed for at få et ekstra vaccinestik – dog med en mRNA-vaccine, da det giver bedre beskyttelse.
Ansatte i sundheds-, social- og ældresektoren er også blevet tilbudt revaccination.
Hvor kan jeg blive vaccineret?
Invitationen til tredje stik vil dukke op i din e-Boks eller per brev, men du behøver ikke at vente på den, så længe der er gået nok tid siden andet stik.
Hos de regionale vaccinationssteder kan du blive revaccineret med tidsbestilling via vacciner.dk.
Det er også blevet muligt at få tredje stik hos praktiserende læger. De fleste læger vaccinerer med tidsbestilling, men nogle af dem tilbyder også stikket uden.
På din læges hjemmeside kan du se, hvordan du booker tid. Det er også muligt at få en nål i armen hos en anden læge end din egen.
Voldsom brand i stort gartneri
Flere drivhuse på et stort gartneri er søndag morgen fuldstændig udbrændte som følge af en voldsom brand.
Der har natten til søndag og søndag morgen været brand i flere drivhuse på et stort gartneri på Anderupvej i det nordlige Odense.
Billeder fra branden viser, hvordan meterhøje flammer har haft fat i bygningerne. Der er søndag morgen stadig gang i branden.
- Der kan gå flere timer endnu, inden vi er helt færdige. Det er en stor opgave, siger indsatsleder Mikael Kristiansen fra Beredskab Fyn til TV 2 Fyn ved nitiden.
Kæmpet med branden i timevis
Branden er dog nu under kontrol, selv om Beredskab Fyn fortsat arbejder på stedet, fire timer efter de første brandfolk nåede frem.
Myndighederne blev alarmeret klokken 04.48.
- Vi har kæmpet i flere timer med at få branden begrænset og slukket, siger Mikael Kristiansen.
Stadig småflammer på gartneriet
TV 2 Fyns reporter på stedet oplyser ved nitiden, at der fortsat er småflammer rundt omkring, som brandfolk arbejder på at få slukket.
Der er tale om et kæmpestort gartneri med flere drivhuse, der som følge af branden er helt eller delvist udbrændte. Kun skelettet af bygningerne står tilbage.
Det har været en besværlig opgave for de fynske brandfolk, der i løbet af morgenen har fået assistance fra Beredskabsstyrelsen.
- Vi har en begrænsning på, hvor langt vi kan få vores vand kastet ind i bygningerne, og så er taget på gartneriet lavet af glas, så vi har været bange for at sende vores brandfolk ind i selve drivhusene, siger Mikael Kristiansen.
Derfor har brandfolkene fået lavet huller i drivhusene for at komme af med noget røg og noget varme og for bedre at kunne få flammerne slukket.
Voldsomme skader
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fyns Politi om skaderne i forbindelse med branden.
Ifølge TV 2 Fyns reporter på stedet er der dog ikke meldinger om tilskadekomne - hverken som følge af branden eller slukningsarbejdet.
I løbet af natten og morgenen har der været en voldsom røgudvikling fra gartneriet. Politiet har dog ikke meldt noget ud om, at det har været nødvendigt at evakuere beboere i området.
Det vurderes, at omkring halvdelen af gartneriets drivhuse er brændt ned.
Brandfolkene ved endnu ikke, hvordan branden er opstået. Det er politiets teknikere i gang med at undersøge, oplyser Beredskab Fyn.
I Region Hovedstaden har flere apoteker også meldt sig ind i vaccinationsindsatsen. Her kan du se, hvilke apoteker der tilbyder tredje stik.
Siden revaccinationsprogrammet blev igangsat 8. september har 20,5 procent af befolkningen fået tredje stik.
Hvornår kan jeg få tid til vaccination?
Udover at alle over 40 år nu kan få tredje stik, er det også netop blevet muligt for børn på 5 til 11 år at blive vaccineret mod covid-19. Det har presset it- og bookingsystemer samt resulteret i lange ventetider på vacciner.dk. Derfor må man væbne sig med tålmodighed.
- Selvom det ser ud som om, at man først kan få en vaccinationstid om otte eller ni dage, så prøv at se på hjemmesiden igen senere, da der godt kan komme nye vaccinetider op, sagde Erik Jylling, som er sundhedspolitisk direktør hos Danske Regioner.
Samtidig forsikrer han, at de lange ventetider ikke er ensbetydende med, at der mangler vaccinedoser.
- Med lidt tålmodighed skal man nok få sin vaccine, fortalte Erik Jylling.
Fynsk å forurenet: Derfor er den blodrød
Vandet i Hørup Å i Svendborg Kommune har skiftet farve, efter det blev forurenet med jernoxid, som bruges til at farve mursten.
Vandet i Hørup Å er pludseligt blevet farvet blodrødt. Det oplyser Svendborg Kommune.
- Vi fik hurtigt iværksæt en kildeopsporing. Vi fandt årsagen til forureningen og fik den standset, oplyser kommunen på Facebook.
Forureningen kommer fra teglværket i Stenstrup, som i forbindelse med udskiftning af en pumpe har spildt jernoxid på et areal nær fabriksbygningen.
Holder øje med vandmiljøet
Herfra er jernoxiden, som bruges til at farve mursten, blevet ført videre til Hørup Å via en regnvandsledning, forklarer kommunen.
Vandet i åen er dog ikke længere rødt og har fået sin normale kulør tilbage.
- Vi vil holde øje med åen og den eventuelle påvirkning af vandmiljøet de kommende dage, understreger Svendborg Kommune.
Myndighederne opfordrer til at bruge bookingsystemet i ydertimerne for at undgå kø.
Samtidig er bookingsystemet ændret, så det nu er blevet lettere at ændre sin vaccinetid, siger Søren Brostrøm.
Hvad hvis jeg er under 40 år?
Under pressemødet mandag blev Søren Brostrøm spurgt til, om der også tænkes i at fremrykke tredje stik for borgere på 39 år og under. Men det er for tidligt at sige, svarede direktøren hos Sundhedsstyrelsen.
- Vi har ikke på nuværende tidspunkt vurderet, at vi vil fremrykke for den gruppe. Der er meget få under 40 år, som får en alvorlig sygdomsforløb med covid-19, sagde han.
Slutvis tilføjede han, at Sundhedsstyrelsen løbende vurderer, om den yngre målgruppe skal få tilbudt revaccination tidligere.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her