Direktør for Bios kræver millioner fra tidligere ledelse i Falck:
- De bør straffes
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den tidligere direktør for Falck har siden Konkurrencerådets afgørelse trukket sig fra flere bestyrelser.
Det var med fuldt overlæg, da Falck i 2014 og 2015 forsøgte at begrænse det hollandske ambulancefirma Bios’ indtog i Region Syddanmark.
Det slog Konkurrencerådet fast 30. januar.
Efterfølgende valgte Falck at acceptere dommen, da den nuværende ledelse ifølge administrerende direktør Jakob Riis tager afstand fra handlingerne og ønsker at genopbygge tilliden i befolkningen.
Men det er ikke nok, lyder det fra Bios’ administrerende direktør, hollandske Stef Hesselink, i et interview med TV 2.
- Det er virkelig hårdt at læse om det. Det er ikke tilfældigt. Alt er en del af en masterplan for at påvirke politikerne, embedsværket og deres egne ansatte, der ville skifte til Bios.
Bios-konkursbo vil rejse krav mod Falck efter droppet anke
Kurator i Bios-konkursbo ser en droppet anke fra Falck som en erkendelse i sag om kampagne mod Bios.
Konkursboet efter Bios' danske selskab vil rejse et erstatningskrav mod Falck, der mandag har droppet en anke mod en afgørelse fra Konkurrencerådet.
Afgørelsen lød, at Falck har overtrådt konkurrenceloven i forbindelse med en kampagne iværksat mod Bios sammen med et kommunikationsbureau.
Falck ville anke, og konkursboet besluttede at afvente ankesagen. Men efter Falck mandag har droppet sin anke, er kurator Jan Bruun Jørgensen kommet op af stolen. Han forbereder nu et erstatningskrav.
- Når Falck frafalder anken, ligger der formentligt det, som man kalder et ansvarsgrundlag. Det vil sige, at der er basis for at gøre et erstatningskrav gældende, siger Jan Bruun Jørgensen.
Med Falcks beslutning om at anke kan Konkurrencerådet, der ellers ville afvente resultatet af en ankesag, inden for få dage politianmelde Falck til Bagmandspolitiet.
Det har også den betydning, at Jan Bruun Jørgensen mener, at der kan være penge at hente til det slunkne bo, der står tilbage efter Bios danske selskabs konkurs.
- Det vi skal i gang med er at se på, hvordan økonomien kan se ud, siger han.
- Falck har tidligere tydeligt meldt ud, at de mente, at de havde forbrudt sig mod deres egne moralbegreber, men ikke mod loven. Og at de ville føre det her helt til ende.
- Derfor har vi mentalt lænet os lidt tilbage og ikke gjort os nogle dybere tanker om det. Men det kommer vi jo til nu.
Fordi konkursboet er blevet taget lidt på sengen, har Jan Bruun Jørgensen ikke lagt sig fast på, hvor stort kravet bliver.
- En måde at kigge ind i det her på er at se, hvor mange penge Bios har brændt af i sin levetid. Vi har ikke noget overblik over, hvad det beløb er, og om det er metoden, siger han.
- Men det tab kan man have haft, hvis det i det væsentlige baserer sig på Falcks forhold.
Ifølge kuratoren har det hollandske Bios, der som ejere af det danske selskab er en af de største kreditorer, luftet tanker om beløb på 90 millioner kroner eller et trecifret millionbeløb.
Det er ikke kun Bios, der har et udestående med det nu konkursramte danske Bios-selskab.
- Regionen (Region Syddanmark, red.) har et meget stort krav. Og så er der en del lønmodtagerkrav, men det hviler i stor grad på skuldrene af regionen, som har taget over, siger Jan Bruun Jørgensen.
Der er angiveligt tale om et trecifret millionbeløb.
- Når man kigger på det, spørger man sig selv, hvorfor var Falck villig til at sætte liv på spil for egen vindings skyld? Det er jo forfærdeligt, siger Stef Hesselink.
Ifølge Stef Hesselink gik chikanen ud over driften - og i sidste ende muligheden for at redde liv.
Sagsøges for trecifret millionbeløb
Mandag oplyste konkursboet efter Bios’ danske selskab, at der med Falcks droppede anke var grundlag for at rejse en erstatningssag mod Falck.
Ifølge Stef Hesselink er det dog ikke nok, at det er Falck som organisation, der straffes med et erstatningskrav. Der har siddet en tidligere ledelse på toppen, der har dirigeret spillet, siger han:
- De bør straffes personligt. For det var dem, der traf beslutningen, ikke personalet i ambulancerne. Topledelsen traf beslutningen, og nogle omkring ham (tidligere administrerende direktør Allan Søgaard Larsen, red.) støttede ham i det. Det er dem, der er skyldige.
Stef Hesselink freder heller ikke kommunikationsbureauet Advice, der var en af virksomhederne, som udførte strategien og som senere hen har undskyldt.
Hollandsk graverjournalist føler sig misbrugt af Falck
Den hollandske journalist Eric Smit vil have en advokat til at undersøge, om Falck kan stilles til ansvar.
- Chokeret, udnyttet, misbrugt.
Sådan lyder reaktionen fra den hollandske journalist Eric Smit, efter han ufrivilligt er blevet draget ind i Falck-skandalen.
Mandag blev Falck politianmeldt af Konkurrencerådet for at bruge skjulte kanaler til at tilsværte den hollandske konkurrent Bios, da selskabet i 2014 vandt et stort udbud om ambulancekørsel i Region Syddanmark.
Eric Smit og gravermediet Follow The Money har været med til at levere smuds til Falcks smædekampagne mod Bios, og det ærgrer dem.
- Jeg har i 20 år arbejdet med at afsløre store virksomheder i snyd og manipulation. Nu står jeg selv midt i en stor sag, hvor jeg er blevet udnyttet til at manipulere. Vi betragter os selv som ofre i den her sag, siger Eric Smit til DR Nyheder.
Han blev i 2014 kontaktet af den danske journalist og kommunikationskonsulent Palle Smed. Smed præsenterede sig ifølge Smit som journalist med interesse for Bios, som netop havde vundet udbuddet i Syddanmark.
- Vi sagde ok, det er fint, men hvem betaler for vores researchrapport? Palle Smed fortalte, at "3F betaler mig, og jeg betaler dig". Det lød plausibelt. Så vi begyndte at grave i Bios Holland, siger Eric Smith.
Han sendte i 2015 researchrapporten til Palle Smed i den tro, at 3F ville bruge researchen til at skrive en historie om Bios i Fagbladet 3F.
Palle Smed har en fortid som chefredaktør på bladet, men hos 3F afviser man, at han arbejdede for fagforbundet på daværende tidspunkt.
I et skriftligt svar til DR Nyheder udtaler kommunikationschef i 3F Thomas Hundsbæk, at hvis DR's oplysninger er korrekte, så tyder alt på, at fagbladets navn og journalistiske troværdighed er blevet misbrugt til at få hollandske journalister til at grave i bestemte sager.
Af Konkurrencerådets afgørelse fremgår det desuden, at det var Falck, som betalte Eric Smit til at grave smuds frem om Bios.
- Det er et chok, at vi ultimativt var ansat af Falck til at grave skidt frem på konkurrenten. Vi arbejder ikke for virksomheder og føler os virkelig snydt, siger Eric Smit til DR Nyheder.
Han vil nu gå sagen igennem med en advokat for at se, om der kan rejses krav mod Palle Smed eller Falck.
Palle Smed afviser at kommentere sagen over for DR Nyheder, mens Falck i et skriftligt svar undskylder.
- Som I fremlægger sagen, forstår jeg, hvis de hollandske journalister føler sig misbrugt. Jeg vil gerne sige "undskyld", hvis det forholder sig, som I fremlægger det, udtaler Kaspar Bach Habersaat, der er vicepræsident i Falck.
- Hvis de vidste, hvad hans mål var, så støttede de ham i noget ulovligt. Så hvis man arbejder på en ulovlig sag, bør man selv gå til politiet og sige: ”Jeg vil anmelde det, jeg ser her”.
Direktøren fra Advice oplyser, at tre medarbejdere var en del af kampagnen. To er ikke længere ansat på bureauet, mens én har fået en "kraftig advarsel".
Bios oplyste tilbage i 2016, at man ville søge et erstatningskrav i nærheden af 90 millioner kroner. Det tal er vokset siden, siger Stef Hesselink.
- Jeg vil ikke sige noget om, hvad vores regnskabsfolk regner på. Men det bliver et trecifret millionbeløb, ja, siger han.
Overvejer at komme tilbage til Danmark
Hos Falck ønsker man ikke at kommentere på direktørens meldinger onsdag. Her afventer de erstatningssagerne og oplyser derudover, at det må være de involverede selv, der skal svare på personsagerne.
Mandag sagde Falcks administrerende direktør Jakob Riis imidlertid, at man droppede anken for at se fremad:
- Vi har så meget foran os, som afhænger af, at folk har fuld tillid til Falck, og det vi står for. Vi har valgt, at det ikke skal kompromitteres af, at vi prøver at køre en sag af juridiske, tekniske årsager.
- Det er en sag, som ligger mere end fire år tilbage, som involverer aktiviteter, som vi moralsk og etisk kun kan tage afstand fra.
Nye detaljer afsløret: Falck ville forbinde Bios med frygt og død
I samarbejde med Falck udarbejdede et unavngivent kommunikationsbureau en plan, der skulle sætte Bios i dårligt lys blandt borgere og politikere, afslører rapport i detaljer.
I en 203 sider lang rapport udstiller Konkurrencerådet nu i detaljer, hvordan det mere end 100 år gamle redderfirma Falck i samarbejde med et unavngivent kommunikationsbureau forsøgte at presse det hollandske ambulanceselskab Bios ud af markedet.
- Vi skal skabe bekymring!
Sådan lød overskriften for den masterplan, som kommunikationsbureauet udarbejdede i samarbejde med Falck.
Derfor konkluderer Konkurrencerådet i rapporten, at Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked.
- Aktiviteterne sigtede på at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads og afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark, konkluderer rapporten.
- Folk risikerer at dø
Rapporten afslører, at Falck hyrede et unavngivet kommunikationsbureau til at sætte konkurrenten Bios i et dårligt lys for at undgå at tabe kampen om retten til at køre ambulancer i Region Syddanmark.
Og sammen lagde de denne plan:
- Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk, og folk risikerer at dø.
Overblik
Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark i efteråret 2015. Knap et år senere gik selskabet konkurs.
Ambulanceselskabet Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark fra Falck i 2015 efter udbud. Falck undskylder ageren.
Bliv her klogere på sagen, hvor Bios gik konkurs efter et år.
2014:
* 25. august: Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at Bios, et nystiftet dansk-hollandsk selskab, skal overtage ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn fra 1. september 2015. Også selskabet Responce får en bid af kagen. De erstatter Falck.
* September: Falck klager over beslutningen til Klagenævnet for Udbud. Falck mener, at selskabet er bedømt for lavt på en række parametre. Klagen får dog ikke virkning.
* November: De første problemer melder sig blandt ambulancepersonalet. De efterlyser informationer om vagtplaner og vilkår.
2015:
* Marts: Ambulanceredderne i Syddanmark begynder for alvor at sige op og i stedet tage job i andre regioner eller hos Falck.
* 1. september: Driften af ambulancerne overgår officielt fra Falck til Bios.
* Oktober: Vagtplanerne hænger ikke sammen for Bios. Det betyder for få ambulancer og langsommere responstid.
2016:
* Januar: Bios kan ikke stille med nok beredskaber. Fra 1. januar har selskabet skullet betale bod, hvis det ikke opfyldte kontrakten. Det er tilfældet i hele første kvartal.
* Maj: Bios skal betale 13-15 millioner kroner i bod, men det afviser selskabet. Argumentet er, at der har været reddermangel på grund af blandt andet Falcks ageren. Regningens betalingsdato bliver udskudt.
* Juli: Bios' regnskab viser et underskud på 42 millioner kroner. Fyens Stiftstidende afslører, at Region Syddanmark har forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til Bios. Regionen indkalder Bios til et hastemøde. Selskabet går med til at betale pengene tilbage, men det kan ikke ske på en gang.
* Juli: Bios og Region Syddanmark kan ikke blive enige om en plan for tilbagebetaling, så regionen begærer Bios konkurs til skifteretten i Odense. Bios bliver erklæret konkurs.
* August: JydskeVestkysten skriver, at Region Syddanmark har 63 millioner kroner til gode hos Bios. Gælden kommer fra fejlagtig ekstra udbetaling og samlet bod, der er løbet op i 31,8 millioner kroner.
* 15. august: I henhold til planen overtager Region Syddanmark driften af ambulancerne.
* 7. september: Lønmodtagernes Garantifond afviser at betale den løn, som Bios ikke har betalt selskabets ansatte.
2017:
* 8. januar: Region Syddanmark har gennemgået 489 sager om lønkrav fra Bios-tiden. I alt er der godkendt bagudrettede krav for godt 47 millioner kroner.
2018:
* Falck undskylder sin ageren i forbindelse med udbuddet.
Kilder: Ritzau, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og DR Fyn.
Fynsk avis nævnt 66 gange
Ved at påvirke en række nyhedsmedier skulle Falck fremstå som "det sikre alternativ".
Fyens Stiftstidende er for eksempel nævnt 66 gange i Konkurrencerådets rapport. Blandt andet hæfter rådet sig ved, at Falck i flere tilfælde lykkedes med at få Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten til at bringe negative historier om Bios.
Ifølge Konkurrencerådet har Falck også forsøgt at “vildlede og manipulere Fyens Stiftstidende og dermed læserne, for at historierne skal fremstå objektive og troværdige”.
I et interview med TV 2/Fyn (se hele interviewet underneden) afviser chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul Kjærgaard, at mediehuset er blevet manipuleret af Falck:
- Vi er ikke blevet manipuleret af Falck, og vi har ikke skrevet historier, som der ikke er hold i. De historier vi har skrevet, de er dokumenteret og funderet i fakta, siger Poul Kjærgaard.
Finanskommentator: Grotesk og pinligt
TV 2/Fyn er nævnt to gange i rapporten. I en e-mail til Falcks ledelse står der:
"Ja, jeg havde besøg af TV 2/Fyn i dag. […] Jeg kunne desværre ikke helt få journalisten til at stille / vinkle hans spørgsmål til mig på en sådan måde, at jeg kunne komme af med alle de budskaber, jeg syntes var vigtige … "
TV 2's finanskommentar, Ole Krohn, kalder afsløringen af detaljerne i rapport pinlig for Falck.
- Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor grotesk jeg synes det er at se sådan en rapport. Det viser, at Falck har været rigtig gode til at udnytte fake news, siger Ole Krohn til TV 2/Fyn.
- Der er tale om metoder, der ikke hører hjemme i et civiliseret, demokratisk samfund, hvor man skal konkurrere fair.
Opdatering
Falck: Der er ikke sket noget ulovligt
Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark fra Falck i 2015. I 2016 blev ambulanceselskabet erklæret konkurs på grund af mangel på reddere.
Falck fastholder sin uskyld og har anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet.
- Det centrale er diskussionen om, at vi indsamlede og delte information om Bios med pressen og reddere. Der har vi dummet os, og det har vi sagt undskyld for.
- Men vores juridiske rådgivere er enige med os i, at der ikke er sket noget ulovligt, sagde administrerende direktør i Falck Jakob Riis til Ritzau forleden.
Bios’ direktør er også klar til at komme videre. Når der ligger penge på bordet:
- Jeg vil være tilfreds, hvis alle parter kan afslutte det. Hvis vi får en erstatning. Vi er stadig i gang med at beregne vores tab. Vi har bedt vores regnskabsafdeling se på det.
Og det er da heller ikke udelukket, at man kan komme tilbage til Danmark, lyder det fra Stef Hesselink.
- Nu har vi erfaringen, og vi ved, hvordan markedet er. Men vi venter på at se, hvordan denne her sag ender. For hvis du ser på, hvordan ambulance-markedet er i Danmark, så er det meget lig Holland og dermed muligt, siger Stef Hesselink.
En mulighed er Region Midtjylland, hvis ambulancedrift kommer i udbud i 2020. Her oplyser regionsrådformand Anders Kühnau til TV 2, at man i næste måned skal drøfte strategien for udbuddet og mulighederne for, at andre end Falck og regionen selv byder på driften.
Sådan gjorde Falck
Sagen startede i 2014, da Bios vandt et offentligt udbud i Region Syddanmark og dermed skulle stå for ambulancedriften i regionen.
Efterfølgende formidlede Falck ifølge Konkurrencerådet negative historier om Bios for at presse virksomheden i dens drift og for at påvirke ambulancereddere, så de ikke skiftede fra Falck til Bios.
Afgørelse fastslår: Falck stod bag anti-Bios-gruppe på sociale medier
Falck stod ifølge Konkurrencerådet bag en gruppe på et socialt medie, der havde til formål at skabe usikkerhed om konkurrenten Bios.
Opdatering
Konkurrencerådet har onsdag afgjort, at Falck misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere Bios fra ambulancemarkedet tilbage i 2014 og 2015.
Rådet vil derfor melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios af markedet.
Den hårde kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark, og Bios gik efterfølgende konkurs.
Falcks strategi over for Bios bestod ifølge Konkurrencerådets afgørelse blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios.
Skabte usikkerhed om Bios på socialt medie
Påvirkningen foregik blandt andet via de sociale medier, og af Konkurrencerådets afgørelse fremgår det, at Falck stod bag etablering og brug af en gruppe på et socialt medie.
Gruppens formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne i regionen om Bios som arbejdsgiver samt at mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over Bios som fremtidig ambulanceleverandør.
Målet med gruppen og dens aktiviteter var, at redderne ville afholde sig fra at søge job hos Bios.
Gruppen fremstod dog som uafhængig af Falcks ledelse, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af en ambulanceredder i Region Syddanmark.
Men reelt var gruppen drevet af Falck i såkaldt ”dobbelt armslængde”, det vil sige via et kommunikationsbureau og med en ambulanceredder som administrator af gruppen, så de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender.
Dermed fremstod aktiviteterne på den måde som objektive og troværdige for redderne i Falck og ikke mindst for både offentligheden og pressen.
Falck havde login til redders profil
På baggrund af oplæg fra Falck fulgte kommunikationsbureauet med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som ambulanceredderen kunne lægge op i gruppen.
Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til ambulanceredderens profil på det sociale medie, og Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både at lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen.
- Falcks strategi over for Bios bestod blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios, skriver formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en meddelelse om afgørelsen.
- Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, skriver formanden videre.
Det gjorde de dels i pressen, men også i en gruppe på et socialt medie, der fremstod uafhængigt af Falck, men som ifølge Konkurrencerådet ikke var det. Administratoren af siden, Finn Andersen, skriver i et facebook-opslag onsdag, at han fik hjælp af Advice og Falck til at oprette siden, men at han ikke kan genkende "at jeg skulle være spændt for en vogn" i forhold til, hvad han skrev.
Men ifølge rådet var formålet simpelt: at begrænse konkurrencen på området for ambulancetjenester og presse konkurrenterne væk. Og da Falck på daværende tidspunkt havde en ”dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester”, var der tale om et brud på konkurrencereglerne, vurderer Konkurrencerådet.
Generelt benyttede Falck sig flere gange af aktiviteter udført i ”armslængde”, skriver Konkurrencerådet, hvilket betyder, at de konkrete aktiviteter ikke kunne spores tilbage til Falck med det formål, at de skulle fremstå ”objektive og troværdige for redderne i Falck og offentligheden”.
27. juli 2016 erklærede Skifteretten Bios konkurs i Danmark. Siden har Region Syddanmark selv stået for ambulancetjenesten i de områder, Bios tidligere havde.
Konkurrencerådet besluttede ligeledes, at sagen skulle anmeldes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – SØIK (Bagmandspolitiet) - med henblik på en at få placeret et ansvar. Det skete 4. februar.
Sagen fik mandag Falcks tidligere direktør, Allan Søgaard Larsen, til at forlade en række bestyrelser. Heriblandt medicoselskabet Ambu og LøkkeFonden. Allan Søgaard Larsen var koncernchef for Falck i perioden 2004 til og med 2016. I den rolle stod han ifølge Konkurrencerådet i spidsen for den målrettede kampagne mod Bios.
Bios-sagen: Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet
Falck misbrugte sin dominerende stilling ved at have lavet en strategi om at ekskludere konkurrenten Bios fra ambulancekørsel i Region Syddanmark, mener Konkurrencerådet.
Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios af markedet.
Det fortæller Konkurrencerådet, der onsdag har afgjort sagen.
- Falcks strategi over for Bios bestod blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios. Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, skriver formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en meddelelse om afgørelsen.
Misbruget af Falcks dominerende stilling er sket i 2014 til 2015 ifølge Konkurrencerådets afgørelse.
I strid med loven
Den intense kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark. Selskabet gik efterfølgende konkurs.
- Virksomheder må selv sagt gerne forsøge at fastholde deres medarbejdere. Men når man som Falck udnytter sin dominerende position og igennem en række handlinger, der ligger uden for almindelig konkurrence på ydelser, søger at ekskludere en konkurrent, så er det i strid med konkurrenceloven, skriver Christian Schultz.
Konkurrencerådet påbyder i afgørelsen blandt andet Falck at ophøre med den ulovlige adfærd.
Samtidig har rådet besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitiet, med henblik på en strafferetlig forfølgelse.
Det vil dog først ske, efter en eventuel ankesag er afgjort ved Konkurrenceankenævnet.
Aktiviteter på sociale medier
Bios blev Falcks største konkurrent, da selskabet i august 2014 vandt et udbud om at varetage blandt andet ambulancekørsel i Region Syddanmark i en periode på ti år fra september 2015.
Efter udbuddet var afgjort, fastlagde Falck ifølge Konkurrencerådets afgørelse en strategi om at ekskludere Bios fra det danske marked for ambulancetjenester.
Rådet beskriver, at strategien blev udført via en række aktiviteter, som var tidsmæssigt sammenhængende, og som supplerede hinanden.
Aktiviteterne omfatter blandt andet aktiviteter på de sociale medier, formidling af negative historier om Bios, brug af interne nyhedsbreve og –mails samt målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark, beretter Konkurrencerådet.
I juli 2016 gik Bios konkurs, og fra august hjemtog Region Syddanmark ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd.
Falck anker afgørelse
Kendelsen fra Konkurrencerådet har Falck med det samme valgt at anke til Konkurrencerådet.
- Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven, siger Jakob Riis, der er administrerende direktør for Falck, i en pressemeddelelse.
Johnny blev truet med tæsk, da han forsvarede ung ekspedient - nu skal den gode tone holdes
kopieret!
Forleden dag var Johnny Lind-Rasmussen i SuperBrugsen i Strib for at handle ind.
En tur, der eskalerede, fordi en anden kunde ifølge Johnny gav en ung ekspedient ”verbale tæsk”, da en vare var blevet slået ind til en forkert pris.
- Jeg kunne se på den unge pige, at det rystede hende, at han var så aggressiv, siger han.
Derfor valgte Johnny Lind-Rasmussen at blande sig i situationen. Det eskalerede, og den anden kunde endte med at stå næse mod næse med ham.
På landsplan er det heller ikke nyt, at især ungarbejdere bliver overfuset af kunder. Derfor har HK Handel, Salling Group og arbejdsgivere taget initiativ til kampagnen ”Hold den gode tone”, som er to år gammel, men som der bliver sat ekstra fokus på i julen.
- Folk bliver pressede, køerne bliver længere, og lunten bliver kortere. Folk bliver sure, og så går det ud over ekspedienten, forklarer Jens Pedersen, der er lokalsektor ved HK Handel.
Ikke nyt
Det er ikke nyt, at der har været en episode i SuperBrugsen Strib, som den Johnny pludselig endte med at være en del af. Flere medarbejdere oplever at blive overfusede af kunder.
- Det er nok tredje gang, at vi har sådan en sag i de 18 år, jeg har været uddeler. Men uanset hvad er det én gang for meget, siger Flemming Munkesø, der er uddeler i SuperBrugsen i Strib.
Til trods for at episoderne er sket få gange, påvirker det uddeleren.
- Først bliver jeg irriteret over, at de skal udsættes for de her ting. Jeg snakkede med medarbejderen og skrev med hendes mor angående situationen, siger han.
SuperBrugsen Søndersø vil blandt andet iværksætte konflikthåndteringskurser i det nye år, så medarbejdere ved, hvordan de tackler situationer med overfusning, hvis det sker igen.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Køb tidligt ind og vis julesind
Jens Pedersen fra HK Handel forstår, at folk kan have frustrationer, men understreger, at det ikke skal gå ud over ekspedienterne.
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
- Kunder taler nedladende til ungarbejderne og siger, at de ikke kan regne, at det er deres skyld, hvis prisen er forkert, og at de er for dumme til at have andet arbejde end at stå i en butik, fortæller Jens Pedersen.
Og netop derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne opfordrer til at ”holde den gode tone”, da det er dem, der står ude i butikkerne og kan overvære situationer, hvor blandt andet ungarbejdere ikke behandles ordentligt.
Farligt affald reagerede med hinanden
kopieret!
Brandvæsen og politi blev omkring klokken 22.45 mandag sendt til kemivirksomheden Fortum i Nyborg.
Her havde to forskellige typer farligt affald reageret med hinanden, og skabt en røgudvikling.
- Vores interne beredskab fik hurtigt iværksat slukning med skum, og Beredskab Fyn kom frem og hjalp os med at overvåge, at reaktionen stoppede. Efter et par timer kunne brandvæsenet pakke sammen igen, oplyser kommunikationsspecialist hops Fortum Jesper Hansen til TV 2 Fyn.
Ingen personer kom til skade ved hændelsen, som foregik i virksomhedens modtageanlæg.
Fortum er en virksomhed, som på anlægget i Nyborg bearbejder og bortskaffer farligt affald.
Minister kalder fynsk kommune exceptionelt grelt eksempel
kopieret!
Det er uden fortilfælde, hvad der foregår i Langeland Kommunes familieafdeling.
Eller rettere ikke foregår.
For i ingen af de 35 forløb, hvor Social- og Boligstyrelsen har hjulpet andre kommuners sagsbehandling på fode igen, har hjælpen ført til så lidt fremgang, som det ses i Langeland Kommune.
Det fortæller social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til TV 2 Fyn. Langelands borgmester mener dog, at ministeren ikke er fuldt ud informeret.
- Helt exceptionelt
- Langeland er et meget grelt eksempel, siger ministeren ovenpå, at hun torsdag var kaldt i samråd i Folketingets socialudvalg om netop situationen i Langeland Kommunes familieafdeling.
Der er nemlig stadig store problemer med fagligheden og den juridiske kvalitet i afdelingen to år efter, at kommunen startede på sit forløb med Social- og Boligstyrelsen, der ellers skulle forbedre borgernes retssikkerhed i afdelingens sagsbehandling, der blandt andet tvangsfjerner børn.
- Social- og Boligstyrelsens task force har haft 35 forløb med forskellige kommuner, men det er helt exceptionelt, at task force-forløbet (i Langeland Kommune, red.) ikke fører til, at man ser forbedringer i sagsbehandlingen, siger social- og boligministeren Sophie Hæstorp Andersen.
- Og det er det, som jeg er bekymret for på Langeland, at vi ikke ser fremskridt.
Derfor arbejder ministeren nu også på at gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sin sagsbehandling lavet i større kommuner, hvor der er flere ressourcer og større faglighed.
Efter jul har Sophie Hæstorp Andersen desuden indkaldt Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til et møde på sit kontor, hvor hun blandt andet vil høre ham, hvorfor han ikke selv har taget initiativ til at få hjælp af andre kommuner.
Glæder sig til møde
Og det møde glæder borgmester Tonni Hansen sig til, siger han til TV 2 Fyn.
- Jeg vil glæde mig til at få uddybet ministerens tanker. Jeg vil hellere mødes og drøfte tingene med hende end at læse om det i avisen, så jeg er glad for invitationen, siger borgmesteren.
Ifølge Tonni Hansen er der dog en god forklaring på, at Langeland Kommune ikke er begyndt at samarbejde med andre kommuner om familieafdelingens sagsbehandling.
- Lovgivningen giver ikke mulighed for at lægge myndighedsopgaver fra sig, det vil kræve en lovændring, siger borgmesteren til ministerens undren over, at Langeland ikke frivilligt har søgt hjælp og samarbejde med for eksempel Svendborg Kommune på området.
Men ministeren påpegede på samrådet, at der allerede eksisterer lovhjemmel til, at man frivilligt går ind i de her samarbejder, og ministeren nævner, at muligheden for samarbejde mellem jer og Svendborg har været drøftet tidligere?
- Det er nyt for mig, og ikke noget jeg kender til, at det skulle være en mulighed, siger Tonni Hansen.
Borgmesteren påpeger også, at det notat fra task forcen, som ministeren udtaler sig på baggrund af, er tilbage fra februar måned 2024. Det er dog revideret i slutningen af maj, inden det 3. juni blev oversendt til Ankestyrelsens afdeling for tilsyn med kommunerne.
- Jeg glæder mig til at drøfte vores udvikling, og hvad der er sket fra februar og indtil nu med ministeren, siger Tonni Hansen, der ikke ønsker at uddybe familieafdelingens fremskridt overfor TV 2 Fyn på nuværende tidspunkt.
Kraftig blæst kan påvirke trafikken
kopieret!
Skal man krydse Storebæltsbroen eller Ny Lillebæltsbro i løbet af onsdagen, så skal man være opmærksom på, at vinden kan påvirke kørslen.
Det oplyser Vejdirektoratet på sit trafikkort.
På Storebæltsbroen er det på grund af den kraftige blæst forbudt at passere med påhængskøretøjer som trailere og campingvogne, der vejer under 750 kilo.
Vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.
Kraftig vind præger dagen - her er onsdagens vejr
kopieret!
Hold på hat og briller.
Fra onsdag morgen får vi milde temperaturer på mellem seks og ti grader, og en vind der er frisk til hård fra sydvest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
Vi får ikke solen at se i løbet af dagen, men til gengæld vil det regne periodevis dagen igennem.
I aften og nat stiger temperaturerne en anelse og kommer til at ligge på mellem ni og ti grader. Vinden vil aftage i løbet af natten til torsdag.
Fynsk landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Fynske Alexander Bah - med fortid i blandt andet Årslev og Næsby - har tirsdag forlænget sin aftale med den portugisiske storklub Benfica. Det betyder, at han nu har kontrakt frem til 2029.
- Jeg er meget glad. Jeg har en stor kærlighed til Benfica. Det er min klub. To år mere er perfekt for mig, siger 27-årige Alexander Bah i en pressemeddelelse fra Benfica.
Alexander Bah kom til Benfica i 2022. Han har siden spillet 92 kampe og er blandt andet blevet portugisisk mester.
GOG knækket i hård pokalfight
kopieret!
Der skal findes en ny pokalmester hos håndboldherrerne.
Det er en kendsgerning, efter at de seneste to års vindere fra GOG tirsdag aften tabte 22-27 på udebane til Bjerringbro-Silkeborg i kvartfinalen.
I en fysisk hård kamp viste hjemmeholdet sig som det mest slidstærke og er nu klar til Final 4-stævnet, der spilles i midten af februar i Herning.
Taktik fejlede
På grund af skader havde GOG op til kampen hentet den tidligere Skjern-fløj Lasse Uth, der ikke havde spillet en eneste kamp i sæsonen og stod uden kontrakt.
Han var på banen fra start og kom allerede på tavlen med målet til 3-1.
Gæsterne fik i det hele taget en god start med et par hurtige kontramål og førte 4-1, da Bjerringbro-Silkeborg tog sin første timeout.
Landsholdsstjernen Rasmus Lauge kom på banen, og det var med til at sætte skub i tingene.
BSH meldte sig ind i kampen og tog sin første føring efter 19 minutter, hvor Gudmundur Bragi Astthorsson scorede på et straffekast.
GOG-træner Kasper Christensen tyede til syv mod seks i angrebet, men det gik ikke som planlagt.
Værterne havde godt styr på det og gik til pause med en føring på 13-11 efter en målfattig, men intens første halvleg.
Bjerringbro-Silkeborg råder over flere tidligere GOG-profiler, og særligt Morten Olsen trådte i karakter i anden halvleg.
Den erfarne playmaker fordelte spillet elegant, og samtidig var det svært for fynboerne at overliste Kasper Larsen i målet.
BSH kom foran 18-15 og stod så godt defensivt, at gæsterne havde svært ved at spille sig til brugbare chancer.
Hver gang GOG fik snerten af et comeback, lukkede Bjerringbro-Silkeborg ned for gæsterne, og med fem minutter igen lagde Lauge GOG i graven.
"Det er magi" siger indehaver af musikbutik om seance, der breder sig som en steppebrand
kopieret!
En seance, hvor kunder, der ikke kender hinanden, fatter et instrument og begynder at spille sammen, går lige nu viralt.
Episoden udspillede sig i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, og indehaver Kristian Lassen har efterfølgende lagt videoen på Facebook.
- Det er magi, siger Kristian Lassen til TV 2 Fyn.
Han fortæller, at kvinden, der sidder på gulvet, er ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret går i gang med at spille og i samme moment inddrager kvinden.
- Og så er der en tredje person, der samler en maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og begynder at spille med, siger Kristian Lassen.
Breder sig til hele verden
Videoen på butikkens facebookside er i skrivende stund blevet vist tæt på 400.000 gange og delt mere end 1.100 gange.
Kristian Lassen tror, at årsagen til den massive interesse skal findes i, at der lige nu er uro i verden, og at det kan være “rart, at nogle mennesker bare sætter sig ned og spiller sammen”.
- Musik er et sprog, som dem, der kan spille, kan tale sammen, siger Kristian Lassen, der har været musiklærer i 30 år og “aldrig har oplevet noget lignende”.
Da Kristian Lassen opfattede, at noget var i gærde, skyndte han sig at hente sin telefon for at optage episoden.
- En spontan seance af folk, der ikke kender hinanden, og som kan spille sammen, skal foreviges, siger han.
Episoden udspillede sig 9. december.
Borgere melder "status quo" i skandaleramt afdeling
kopieret!
Borgerne venter stadig på bedre sagsbehandlinger i Nyborg Kommunes socialforvaltning.
Så kontant er meldingen fra flere forældre i borgergruppen “Svigtet i Nyborg”, skriver DR.
Den kommer her et år efter, at forvaltningen blev afsløret i omfattende lovbrud, sagsfrister, der ikke bliver overholdt, manglende faglighed og forråelse blandt en gruppe medarbejdere.
- Det er et enormt arbejde, vi har sat i gang, men jeg er overbevist om, at vi er på rette vej, siger borgmester Kenneth Muhs.
I en redegørelse til Ankestyrelsen, der blev behandlet på et byrådsmøde i Nyborg tirsdag, skriver kommunen, at det er “vanskeligt at måle på effekterne af de iværksatte tiltag".
Lars Chr. Lilleholt har haft en finger med i spillet i årevis, siger anonyme kilder i partiet
kopieret!
Det ”kom som en stor overraskelse”, at hans søn i sidste uge forlod kommunalpolitik.
Sådan har det den seneste uge lydt fra Lars Chr. Lilleholt (V), der mandag selv meldte sig klar som ny spidskandidat for Venstre i Odense.
Men når det gælder Lilleholt-familiens ageren i Odense, er intet overladt til tilfældighederne. Det fortæller kilder i og tæt på Venstre i Odense til TV 2 Fyn.
Det var heller ikke tilfældigt, lyder det, at et andet - og mere ukendt - medlem af Lilleholt-familien i sidste uge gik i medierne med en støtteerklæring til sin onkel.
Nevø i spidsen for opfordring til Lilleholt
Bare seks timer efter nyheden om Christoffer Lilleholts farvel til politik blev kendt i offentligheden, kunne TV 2 Fyn i sidste uge gennem kilder i Venstres bagland som det første medie fortælle, at far Lars Chr. Lilleholt var i spil som arvtager for sin søn.
Dagen efter stillede den første - og indtil videre eneste - lokale vælgerforening sig frem og pegede på, hvem man her ønsker som ny spidskandidat for Venstre i Odense.
Nemlig Odense City-vælgerforeningen, hvor formand Jakob Faber Hartig tirsdag tonede frem i medierne med en klar opfordring til Lars Chr. Lilleholt.
- Med sit årelange engagement i Odense og sine stærke resultater vil han være en fantastisk spidskandidat. Hvis han bringer sig selv på banen, er jeg overbevist om, at han vil være den rette til at udfordre Peter Rahbæk Juel, lød det fra Jakob Faber Hartig i et interview med TV 2 Fyn.
Efternavnet afslører det ikke, men han er - udover at være formand i Odense City-vælgerforeningen - nevø til Jane Lilleholt, som er gift med Lars Chr. Lilleholt.
Svar fra Jakob Faber Hartig
Hvilken rolle har din familiære relation til Lars Chr. Lilleholt spillet i, at du som formand for Odense City-vælgerforeningen erklærer støtte til Lars Chr. Lilleholt dagen efter, at Christoffer Lilleholt melder ud, han stopper?
- Lars Chr. Lilleholt er jo medlem af vores forening. Det er den forening, han tilkendegiver, at han selv er tilknyttet til. Det er jo mere det rendyrkede politiske i det. Som jo også er blevet bakket op af byrådsgruppen. Han er den mest erfarne politiker, vi har på Fyn. Og så synes jeg, at det er logisk, at man så vælger ham kontra ... Altså der var ikke andre. Der var ikke noget kontra. Der var ikke andre i spil. Jeg forholder mig til, om jeg vil bakke op om ham, såfremt han vil stille sig til rådighed. Og når han sidder i vores forening som medlem, så kan vi jo kun det.
Bad Lars Chr. Lilleholt dig om at gå ud og støtte ham i medierne?
- Nej. Jeg kom med mit svar, fordi jeg blev ringet op af journalister.
Loyal to Lilleholt
At det er Lars Chr. Lilleholts nevø og Christoffer Lilleholts fætter, der som den første Venstre-mand i Odense går åbent ud og erklærer sin uforbeholdne støtte til den tidligere ministers spidskandidatur er ingen tilfældighed.
TV 2 Fyn har i den seneste uge talt med syv tidligere og nuværende aktive Venstre-folk i Odense. Alle fortæller samstemmende - uden for citat - at Lilleholt-familien i årtier har været noget nær umulig at komme uden om, hvis man har villet frem i partiet.
- Der er ikke noget, der sker i Venstre i Odense, uden at familien Lilleholt er inde over, siger en kilde til TV 2 Fyn.
Især Lars Chr. Lilleholt har fra sin fremtrædende plads som både minister og gruppeformand på Christiansborg i årevis trukket i trådene lokalt i Odense og gjort sin indflydelse gældende på tværs af forskellige Venstre-rådmænd og i partiets bagland.
- Hvis du har Lilleholternes velsignelse og erklærer dig loyal overfor familien, får du en markant nemmere gang på jord, hvis du vil frem i partiet, siger en anden kilde.
Far og søn i parløb
Flere kilder fortæller, at Lars Chr. Lilleholt flere gange pludselig er dukket op i lokale Venstre-sammenhænge og har reelt har dikteret Venstres position i lokale politiske beslutninger.
- Man har siddet tilbage med indtrykket af, at Christoffer (Lilleholt, red.) har vendt alt med sin far i de år, han selv har siddet som politisk leder og rådmand, siger en tredje kilde til TV 2 Fyn.
Mens der i Venstres byrådsgruppe har været en mere samarbejdende tilgang i gruppen i forhold til resten af byrådets partier, har Christoffer Lilleholt orienteret sig mere mod sin far end mod gruppen, fortæller en kilde.
Da Lars Chr. Lilleholt mandag i denne uge annoncerede, at han gerne vil stå i spidsen for Venstre i Odense Byråd, lød ambitionen, at blå blok skal samles:
- Jeg går efter at samle de blå partier i Odense, således at vi står så stærkt som overhovedet muligt i forhold til at udfordre Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Odense Byråd.
Politiske møder hjemme i privaten
Det er naturligt, at der i et parti samarbejdes på tværs af Folketingspolitikere og lokale politikere. Men i Venstre Odense har den tidligere minister været endog meget aktiv i det lokale.
Møder i Venstre Odense er foregået hjemme i haven hos Lars Chr. Lilleholt, som ”bare sad med”.
Odense City-vælgerforeningens generalforsamling er blevet holdt med grillpølser i den daværende ministers hjem.
- Man er jo næsten beæret ved at komme hjem hos en minister, forklarer en kilde om den effekt, det kunne have på lokale Venstre-folk at sidde med her.
Sådan har vi gjort
Artiklen er blevet til på baggrund af research og samtaler med en række nuværende og tidligere aktive i Venstre i Odense.
TV 2 Fyn lader kilderne medvirke anonymt i lys af historiens interesse for offentligheden og fordi, kilderne har stillet det som et krav for at medvirke af hensyn til deres videre karriere i Venstre.
Et krav, der understreger Lilleholt-familiens formelle og uformelle indflydelse i partiet i Odense.
“Lilleholt-klanen”
Én kilde understreger familiens magt lokalt i Odense med ordene: “Lilleholt-klanen”.
Særligt interessant bliver det, når man kaster blikket på den største af partiets vælgerforeninger i byen, Odense City.
En forening, hvor formandsposten over årene har været besat af både Lars Chr. Lilleholts kone, Jane Lilleholt, hans gode ven gennem årevis, Peter Jarlsten Holck, og nu altså hans nevø, Jakob Faber Hartig.
- Der sidder 20-30 mennesker til vælgermøderne. Lars Chr. Lilleholt kender dem alle. Enten er han naboer med dem, har lavet forretninger med dem, eller også er han i familie med dem, lyder det fra en anden kilde.
Her er Lilleholt-familien i Venstre Odense
Lars Chr. Lilleholt
Christoffer Lilleholt - søn af Lars Chr. Lilleholt.
Jane Lilleholt - gift med Lars Chr. Lilleholt. Har tidligere været formand for Odense City-vælgerforeningen.
Lone Hartig - søster til Jane Lilleholt. Var medlem af Odense City-vælgerforeningen, da Johnny Killerup i pressen udfordrede Christoffer Lilleholt op til kommunalvalget i 2021 og blev ekskluderet.
Jakob Faber Hartig - nevø til Jane Lilleholt og Lars Chr. Lilleholt. Nuværende formand for Odense City-vælgerforeningen.
Flere kilder fortæller til TV 2 Fyn, at Lars Chr. Lilleholt igennem årene har været en stabil garant for at skaffe økonomiske midler til Venstre i Odense.
Sammen med hans netværk og hans landspolitiske position i partiet har det givet ham en magtfuld stemme også lokalt i Odense, hvor penge er en afgørende faktor i forbindelse med valgkampe.
Q&A med Christoffer Lilleholt
Hvornår vender du og din far første gang beslutningen om, at du ville forlade byrådet i Odense?
- Ugen op til har jeg dialog med rigtig mange i og omkring partiet.
Lars Chr. Lilleholt skriver i et opslag på dagen, hvor nyheden kommer ud, at han fik det at vide "for et par dage siden". Har I slet ikke talt om det før end et par dage op til, at du tager så stor en beslutning for jeres parti i Odense?
- Det var cirka samtidig med gruppeformand og politisk ordfører. Så det er sikkert i det leje deromkring. Jeg har ikke lige datoerne på hvornår. Men man kan sige ... Hvis jeg må vende spørgsmålet rundt: Havde det gjort nogen forskel, hvis han havde vidst det for tre måneder siden?
Kan du forstå, hvis nogen tænker, at det kan se lidt planlagt ud, at der går så kort tid mellem, at du tager så stor en beslutning - og til at din far lige pludselig har taget en anden stor beslutning?
- Man kan sige, at omvendt så har min far gået og stukket til mig, og flere i partiet har gået og drillet mig med, hvornår jeg skulle overtage hans kreds - og ikke omvendt. Så på den måde ser jeg ikke nogen udfordringer i, at han er klar til det. Modsat tror jeg, at det havde været en større udfordring, hvis jeg havde gjort det modsatte.
Men det er ikke planen, du skal ind i Folketinget?
- Nej, det er det bestemt ikke.
Kilder i og tæt på Venstre i Odense fortæller, at du som leder af byrådsgruppen i Venstre i tilfælde har lyttet mere til din far end til resten af gruppen, når det eksempelvis gælder tilgangen til samarbejdet med resten af byrådet. Er det korrekt?
- Vi har virkelig forsøgt at skabe et samarbejde på tværs. Der har været kræfter i partiet, som har ønsket mere konflikt, end jeg har gjort og handlet efter. Og det er jo fair nok. Men tværtimod synes jeg, at jeg har haft en opgave i at bremse og holde ro på på alle leder og kanter.
Hvad tænker du om, at jeres familie bliver beskrevet som magtfuld og ikke til at komme udenom, hvis man gerne vil frem i Venstre i Odense?
- Det synes jeg ikke, har noget som helst på sig. Der er jo masser af både aktive byrådspolitikere og foreningsmennesker i Odense, som jo driver Venstre og hjælper med det. Vi er en bevægelse og et parti, der har brug for bred repræsentation. Og det har vi heldigvis også.
Q&A med Lars Chr. Lilleholt
Da formanden for Odense City-vælgerforeningen gik ud i sidste uge og bakkede op om dig som spidskandidat for Venstre, der var det jo faktisk din nevø, som gik i pressen. Havde du bedt ham om at gå ud og støtte dig offentligt?
- Nul. Det kunne jeg aldrig finde på at blande mig i. Jeg er super glad for, at der er rigtig, rigtig mange af i min familie, som har valgt at engagere sig i Venstre. Det synes jeg er rigtig, rigtig positivt og kedeligt.
Er det virkelig rigtigt, at du - som du skriver i dit Facebook-opslag sidste mandag - først få dage inden Christoffer Lilleholts udmelding bliver orienteret om, at han vil stoppe, og at du herefter blot på en uge beslutter dig for, at du vil forlade Folketinget og gå efter borgmesterposten?
- Altså hvornår jeg har fået at vide af Christoffer, at han vil stoppe, det holder jeg for mig selv. Men jeg kan bare sige, at jeg har truffet den her beslutning, efter at Christoffer traf et valg om at stoppe som rådmand.
Hvor længe har I to talt om, at det her kunne være en løsning for Venstre i Odense - at du blev spidskandidat?
- Selvfølgelig siger jeg til Christoffer på et tidspunkt, at jeg overvejer at stille op, hvis mulighederne byder sig.
Så hvor længe har I to talt om det?
- Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det er samtaler mellem mig og min søn. Det holder jeg fuldstændigt for mig selv. Men altså, der har været et naturligt forløb, og efter han meldte det ud, tænkte jeg mig om.
Mere generelt så fortæller kilder, som vi har talt med i og tæt på Venstre i Odense, at du i årevis har blandet dig i lokale politiske beslutninger.
Selvfølgelig sidder man over familiebordet derhjemme og snakker om politik. Det har vi altid gjort i min familie, og det har vi tradition for. Men jeg har ikke blandet mig i, hvordan Venstre skulle placere sig lokalt.
En af de kilder, vi har talt med, siger: "Hvis du har Lilleholternes velsignelse og erklærer dig loyal over for familien, får du en markant nemmere gang på jord, hvis du vil frem i partiet". Kan du forstå, at der er nogen, der kan få den oplevelse?
- Christoffer er i byrådet, og jeg er i Folketinget, og så kan det være ... Men jeg kan bare sige, at det er slet ikke den opfattelse, jeg har. Der er plads til alle, som vil gøre en indsats.
Der er også en kilde, som siger, at "man har siddet tilbage med indtrykket af, at Christoffer Lilleholt har vendt alt med sin far i de år, han har siddet som politisk leder og rådmand".
- At påstå at jeg sidder og bestemmer, hvad Christoffer har skullet mene som rådmand og agerer ... Der kan jeg bare sige: Jeg har ikke blandet mig.
Borgmester lagde sig fladt ned efter Novo-manøvre - nu kommer ekspert med overraskende melding
kopieret!
Når store virksomheder lægger an til landing i et område, så står kommunen ofte klar med byggegrunde, tilladelser og anden sparring. Det var også tilfældet, da Novo Nordisk annoncerede sin ankomst i Odense tilbage i 2023.
Nu er spørgsmålet bare om Odense Kommune er gået for langt i dens bestræbelser på at hjælpe milliard-virksomheden med at finde vej, efter at en aktindsigt viser, at en kommunal medarbejder i 2023 på mail sendte Novo Nordisk tre navngivne bud til jobbet som Project Vice President.
Da DR fortalte historien mandag, sagde Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, at det var for meget.
- Det er ikke noget, der skal gentage sig. Det er ikke vores opgave at henvise medarbejdere, sagde han.
TV 2 Fyn har efterfølgende fået fat i samme aktindsigt og præsenteret den for Kurt Klaudi Klausen, der er forsker i offentlig organisation og ledelse ved SDU. Han kalder også hjælpen “usædvanlig”, men peger samtidig på, at det er naturligt, at kommunen er meget hjælpsom og må strække sig langt for at være erhvervsvenlige, have byggegrunde klar og være netværks-byggere, når virksomhederne banker på.
Men, siger han:
- Det indebærer ikke, at man har en headhunter klar til virksomheden. Anden jobformidling sørger kommunen jo for, men ikke headhunting af en direktør.
Kurt Klaudi Klausen tilføjer, at kommunen ikke må påtage sig et arbejde, som ligger naturligt i et privat firma - for eksempel et headhuntingfirma - når der er tale om en offentlig virksomhed. Det er konkurrenceforvridende.
- Men spørgsmålet er, om det er det, Odense Kommune har gjort her, siger Kurt Klaudi Klausen og henviser til, at der nærmere kan være tale om vidensdeling mellem kommune og virksomhed.
Lige på grænsen
Novo Nordisk annoncerede officielt mandag, at virksomheden flytter ind i Odense og bygger en fabrik for 8,5 milliarder kroner. Forud for det ligger mange måneders forhandlinger og korrespondancer mellem kommunen og virksomheden.
Og det er altså i den korrespondance, den usædvanlige metode er dukket frem.
TV 2 Fyn har set den mailkorrespondance, som har fundet sted mellem Novo-medarbejderen og den ansatte i Odense Kommune vedrørende kandidater til jobbet som Project Vice President. Her fremgår adskillige navne, som medarbejderen fra Odense Kommune i 2023 har sendt til den Novo-ansatte, som takker for bidragene af bud.
Det skrev Novo og kommunen til hinanden
I en indledende besked i december 2023 skrev medarbejderen fra Odense Kommune:
"Jeg er naturligvis meget nysgerrig på, hvad vi kan gøre, for at I i Novo bliver bedst muligt etableret og integreret i Odense. Jeg tænker, at det i første omgang handler om rekruttering."
Til det svarede Novo Nordisk:
"Som sagt søger vi den øverste 'Project Vice President' (i Novo termer kaldet PVP) til Novos forhåbentlig kommende eventyr i Odense. En person, som allerede har erfaring med at lede projekter fra pharma eller anden reguleret industri i milliardklassen fra start til slut. Og meget gerne fra lokalområdet – eller i køreafstand fra andetsteds vest for Storebælt."
Kommunalforsker og forskningschef ved DMJX Roger Buch udtalte til DR, at han undrer sig over medarbejderens ageren, som han kalder usædvanlig, fordi andre virksomheder ikke får samme behandling.
- Man kan ikke give en sådan hjælp til en virksomhed uden samtidig - ud fra en lighedsbetragtning - at måtte give andre virksomheder samme hjælp, siger Roger Buch til DR.
Kurt Klaudi Klausen medgiver, at det er usædvanligt.
- Det er relativt usædvanligt. Men kommuner går langt for at gøre sig attraktive og være hjælpsomme overfor virksomheder, og der er stor konkurrence mellem kommunerne, siger Kurt Klaudi Klausen, men maner samtidig til besindighed.
- Det er ikke unormalt, at man taler om medarbejdere og muligheder og bruger den viden, man har til at hjælpe firmaet. Man kan godt tale om, at der lige er trådt lidt over stregen her. Jeg vil dog ikke mene, det er lovstridigt, det vi ser.
Han kalder det naturligt og vurderer, at andre kommuner i andre tilfælde også ville yde lignende hjælp, hvis de kan.
Novo Nordisks nye fabrik i Odense ventes at stå færdig i 2027. Til den tid vil 400 medarbejdere have sin faste gang på fabrikken.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her