Liam gik alene hjem - børnehaven opdagede det først, da en forælder ringede
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kommunen beklager, men forældrene har mistet tilliden til institutionen.
Tirsdag morgen fik Anya Brahtz noget af et chok.
Hun går lige nu hjemme på barsel med sin yngste, og hun havde netop afleveret sin fireårige søn, Liam, i børnehave, da hun tre kvarter efter hørte hans stemme hjemme i huset i Højby i Odense.
- Jeg blev så forskrækket, at jeg startede med at blive vred og skælde ham ud, fortæller Anya Brahtz i 'Go' aften Danmark'.
Der er mere end en kilometer fra børnehaven til barndomshjemmet, og den vej var Liam gået alene, fortalte han sin mor.
“Det er godt, drengen ikke kom noget til. Vi tager det naturligvis alvorligt, når sådan noget sker”
Han havde blandt andet krydset den trafikerede indfaldsvej til Odense, Svendborgvej, og især det gjorde hans mor rigtig bange.
Hun greb telefonen og ringede til børnehaven. Her var de først blevet klar over, at hendes søn var væk, da en anden forælder havde set ham gående på gaden og kontaktede dem.
- Det er frustrerende, at man ikke kan aflevere sit barn og vide, at han er i trygge hænder. Det er jo det, man forventer, siger Anya Brahtz, der stadig er vred og rystet over episoden.
Frygt for krav om it i alle vuggestuer og børnehaver
It er med ministeriets nye læreplanstemaer tilsyneladende på vej ind i samtlige landets dagtilbud. Det frygter man i hvert fald i de fynske Rudolf Steiner-vuggestuer og -børnehaver.
Det er præcis to år siden, at Steiner-børnehaven Askelæ i Svendborg kæmpede og vandt en kamp mod kommunen, som ville pålægge institutionen at indføre digital teknologi.
Nu ser kampen igen ud til at være aktuel.
“- Det er uforeneligt. Jeg vil ikke kunne stå inde for det”
Denne gang på grund af det udkast til en ny bekendtgørelse, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) netop har haft i høring.
Den indeholder nemlig nye læreplanstemaer og her beskrives it som:
"... en grundlæggende kulturtektik, som børn skal have mulighed for at bruge it et eksperimenterende fællesskab. Børn skal være skabende og producerende og samtidig få erfaringer med at bruge IT på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre"
Bekendtgørelsen slår samtidig fast, at børnene skal:
"... have mulighed for at stifte bekendtskab med og anvende forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera".
- Det er uforeneligt
Helt uforeneligt med den pædagogik, som man praktiserer i institutionen Kastanjen, som har plads til godt 20 vuggestuebørn og cirka 30 børnehavebørn.
- Børnene er ikke modne til det. Det vil blive en parkering. Børnene vil trække sig væk fra den gunstige leg. Alternativet til it er leg, der udvikler barnets kreativitet og produktivitet.
- Det er uforeneligt med vores pædagogik. Jeg kan ikke stå inde for det som leder, siger Charlotte Schmidt, der står i spidsen for Kastanjen, der arbejder ud fra Rudolf Steiners pædagogik.
It er jo en forudsætning for det samfund, vi har i dag, så kunne man jo godt tage det standpunkt, at det er godt, at børnene bliver præsenteret for det så tidligt som muligt?
- Ja, men jeg tror bare ikke, børnene er klar. Det er for tidligt for vores børn. Når man giver et greb til hjernen, skal barnet være klar til det, så vi er nødt til at vente, siger Charlotte Schmidt.
Opbakning fra Daginstitutionernes Landsorganisation
Bekendtgørelsen, som altså netop har været i høring, ligger i forlængelse af den reform af dagtilbudsloven, som et bredt flertal blandt de politiske partier på Christiansborg vedtager torsdag.
Loven er på mange områder en stor forbedring, lyder det fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO).
Problemet er dog ifølge DLO, at de meget stramme formuleringer af krav om it kommer til at spænde ben for den politiske intention med loven.
- Lige præcis her, hvor man går ind så specifikt og dikterer nogle metoder, bryder man fuldstændig med muligheden for det meget mangfoldige dagtilbudsudbud, som forældrene i Danmark gerne vil have.
- Forældrene vil gerne kunne vælge mellem forskellige pædagogiske retninger, og det skal de også kunne i fremtiden, siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO.
Staten yder tilskud til alle private dagtibud - så er det vel også op til politikerne at udstikke de rammer, som man skal leve op til for at være tilskudsberettiget?
- Det, der er problemet her, er, at politikerne rent faktisk gerne vil give dagtilbuddene metodefrihed, men er kommet til i et bilag et diktere en meget specifik metode. Det opfordrer vi til, at der bliver rettet op på, siger Tanja Krabbe.
Minister er villig til at se på bekendtgørelse igen
Det bliver der gjort nu, forsikrer børne- og socialministeren, der vil undersøge, om formuleringen "børn skal have mulighed for at bruge it" skal ændres til "kan".
- Jeg kan være bekymret for, hvis det bliver misforstået, og jeg vil være rigtig ked af, hvis nogle føler sig presset til at bruge it, hvis de egentlig ikek har lyst. Så det giver klart anledning til at se, om formuleringerne er helt skarpe, siger Mai Mercado.
Målet har ifølge partierne været at øge kvaliteten i landets dagtilbud, gøre lovbestemmelserne omkring dagtilbud mere fleksibel og styrke forældrenes frie valg.
Beklager hændelsen
Fireårige Liam fortæller selv, at han blev uvenner med en af de andre børn i børnehaven.
Da der ikke var nogen voksen til stede, som han var tryg ved at henvende sig til, valgte han at klatre over børnehavens hegn, som Anya Brahtz vurderer til at være omkring 160 centimeter højt.
Flugten fik børnehaven til straks at invitere Liams forældre til møde, og nu beklager kommunen også hændelsen, som de siger, de vil tage ved lære af.
- Det er virkelig beklageligt, hvad der er sket i et af vores børnehuse. Det er godt, at drengen ikke kom noget til. Vi tager det naturligvis alvorligt, når sådan noget sker, lyder det fra dagtilbudschef i Odense Kommune, Mette Hviid Laustsen.
Kendt tv-vært: Vi tager vores børn som gidsler i en digitaliserings-liderlighed
Tv-værten Mattias Hundebøll opfordrer politikerne til, at have tillid til lederne i daginstitutionerne og lade dem vælge, hvilken linje de vil lægge i brugen af it.
Børne- og socialminister Mai Mercados (K) udkast til en ny bekendtgørelse, som ville pålægge vuggestuer og børnehaver at indføre digital teknologi, får modspil fra en uventet kant.
Det er den journalistuddannede fynske tv-vært og musiker Mattias Hundebøll, som udover at være aktuel med programmet "Dagens mand" på TV 3, også har en klar holdning til små børn og it:
- Jeg synes det er en sørgelig udviklng og jeg synes vi tager vores små børn i gidsler i den her digitaliserings-liderlighed der hersker i øjeblikket, siger Mattias Hundebøll i et interview med TV 2/Fyn.
- De små poders hjerner er som en lille svamp, og det den har brug for at suge de mange første år af deres liv, er menneske-interaktion, det er leg, det er ansigtsudtryk, det er følelser, uddyber han.
"Den vrede og den gråd der kan komme"
Han erkender, at it kan have nogle indlæringsfordele, men mener ikke, at små børn skal sidde og kigge på en skærm.
Fra sin egen verden kender Mattias Hundebøll til børnenes reaktioner, når skærmene tages fra dem. Hans egen søn, Carl-Egon på to et halvt år, reagerer voldsomt, når skærmen tages fra ham, fortæller han:
- Den vrede og den gråd der kan komme, når jeg tager skærmen fra ham, det minder ikke om andet han udtrykker følelsesmæssigt - overhovedet!
- Det synes jeg virkelig man skal tage med i sin vurdering af, hvor meget vi skal udsætte de her små børn for den form for stimulans.
Det kan blive en "bedøver"
Mattias Hundebøll mener, at skærme som iPads skal anvendes i en til en-situationer - altså hvor en pædagog er med ind over, men han frygter, at skærmene bruges til at pacificere børnene fordi antallet af pædagoger på institutionerne ikke matcher normeringerne.
- Det jeg ser er at intentionerne måske er gode, men det kommer højst sandsynligt til at ende med at blive en "bedøver" man giver ungerne, når der bliver lidt for meget ulvetime. Og det synes jeg ikke hører hjemme i de danske daginstitutioner, siger Mattias Hundebøll.
Han opfordrer til, at politikerne har tillid til lederne i daginstitutionerne og lader dem vælge, hvilken linje de vil lægge.
Metodefrihed, tak
Bekendtgørelsen har netop været i høring og ligger i forlængelse af den reform af dagtilbudsloven, som et bredt flertal blandt de politiske partier på Christiansborg vedtager torsdag.
Loven er på mange områder en stor forbedring, lyder det fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO).
Problemet er dog ifølge DLO, at de meget stramme formuleringer af krav om it kommer til at spænde ben for den politiske intention med loven.
- Lige præcis her, hvor man går ind så specifikt og dikterer nogle metoder, bryder man fuldstændig med muligheden for det meget mangfoldige dagtilbudsudbud, som forældrene i Danmark gerne vil have.
- Forældrene vil gerne kunne vælge mellem forskellige pædagogiske retninger, og det skal de også kunne i fremtiden, siger sekretariatschef i DLO, Tanja Krabbe.
Hun mener at politikerne gerne vil give dagtilbuddene metodefrihed, men er kommet til i et bilag at diktere en meget specifik metode.
- Det opfordrer vi til, at der bliver rettet op på, siger Tanja Krabbe.
Ministeren præciserer
Og den opfordring har Mai Mercado taget til sig. I et interview med TV 2/Fyn torsdag siger hun, at der ikke er grund til bekymring:
- Det er fuldstændig valgfrit. Vi sidder ikke og dikterer nogle metoder. Hvis man ikke har lyst til at bruge it, ipads, eller hvad det nu måtte være, lader man bare være, siger ministeren og sætter efterfølgende to solide facitstreger under sit eget udsagn på direkte tv.
- Det er meget sjældent, at jeg lover noget så håndfast, men der er metodefrihed. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at gøre det til et krav at skulle have it ind på en bestemt måde.
Har mistet tilliden
Liams forældre har flere gange siden tirsdag talt med ham om, at det var forkert at stikke af fra børnehaven.
Alligevel har han ikke været tilbage siden. Det er Anya Brahtz og hendes mand ikke trygge ved.
- Når vi betaler for at få ham passet, så forventer vi, han bliver passet ordentligt, der hvor han bliver afleveret, og vi forventer, de har ansvaret, når vi går derfra, siger Anya Brahtz, der ikke mener, at børnehaven kan leve op til dette.
Hun og hendes mand arbejder derfor på at finde en anden børnehave til deres søn. Indtil da har de taget ham ud.
Fynske kunsttasker skal hjælpe børn på filippinsk losseplads
Virkeligheden for børn og voksne på lossepladsen i Tanza syd for Manila er et liv uden udsigt til andet end hårdt arbejde.
Her er nogle af de tasker, som kunstner-parret fra Svendborg har produceret.
Taskerne findes i flere udgaver. Her med lang hank.
Ann-Kerstine Nielsen og Per Buk fra Svendborg afslører fredag deres unika-tasker. Hver solgt taske sikrer et filippinsk barn en skoleuniform.
Fluerne er der hele tiden. Ikke én. Heller ikke to. Men i tusindvis. Sådan må det være på en losseplads. Og sådan er det blandt bjergene af affald i den filippinske by Tanza, hvor en del af byens 230.000 indbyggere fødes, bor og arbejder.
- De bor typisk seks til otte mennesker på blot 15 til 20 kvadratmeter, fortæller kunstneren Per Buk i sit galleri i Svendborg, mens tankerne går tilbage til Filippinerne, som han har besøgt flere gange.
Lever hele livet på losseplads
På lossepladsen, syd for hovedstaden Manila, bor en stor gruppe mennesker hele deres liv med en rusten blikplade som tag over et hjem, de har bygget af skrald. De har ingen udsigt til hverken skolegang eller uddannelse, men blot en fremtid med et slidsomt arbejde med at sortere andres affald.
- De får leveret store plastikposer fyldt med affald. De flænser poserne op og sorterer så indholdet i plastik, metal og alt, der har værdi. Det, der ikke kan bruges til noget, ryger videre til en helt anden losseplads, siger Per Buk.
“Vi har ikke mange penge som kunstnere, men vi investerer i stedet tid i projektet. Vi gør det simpelthen, fordi vi kan”
Det er den oplevelse, som har fået kunstgrafikeren Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk til at skabe en serie unika-tasker, der bærer motiver fra lossepladsen. Taskerne printes på pvc i Danmark og syes af Ann-Krestina Nielsen selv. Med ét klart formål:
- Vi har lavet et non-profit organisation www.allpeopleshit.com. Og vi har et slogan: One Bag - One Uniform. Altså en solgt taske giver en skoleuniform til et barn på lossepladsen. Vi skal ikke tjene på det, men vil gerne hjælpe børnene, siger Per Buk, der selv er far til tre børn, mens Ann-Kerstina Nielsen er mor til to voksne børn.
I forvejen er parret involveret i et kunstnerisk hjælpearbejde i Tanza. Hver lørdag giver 20-årige John Mark børnene mulighed for at lave deres egen kunst.
- Vi kalder det "Art School Tanza". Det er et projekt, vi har kørt halvandet år nu, og som vi har besøgt flere gange, fortælle Per Buk, der samtidig slår fast:
- Vi har ikke mange penge som kunstnere, men vi investerer i stedet tid i projektet. Vi gør det simpelthen, fordi vi kan.
De første 150 tasker er syet
I første omgang har Ann-Kerstina Nielsen syet omkring 150 skuldertasker. Efterspørgslen må så afgøre, hvordan fremtiden bliver.
Men Per Buk håber, at der bliver taget godt imod dem. For parret føler for projektet.
- Når man kigger rundt herhjemme, er der meget i dansk kultur, vi tager som selvfølge. Jeg tænker på alt fra bolig til uddannelse. Vi håber, at vi kan give noget til de filippinske børn, så de får muligheden for en anden fremtid end at blive på lossepladsen, slutter Per Buk.
