Beredskab øver sig under Storebælt.
Beredskab øver sig under Storebælt.
Beredskab øver sig under Storebælt.
Beredskab øver sig under Storebælt.
Beredskab øver sig under Storebælt.
Beredskab øver sig under Storebælt.
Beredskab øver sig under Storebælt.
Dramatisk øvelse: Beredskab øver sig under Storebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Natten til søndag skete der et stort uheld i Storebæltstunnelen, men i virkeligheden var det bare en øvelse.
Når man ser billederne, så ser det en smule voldsomt ud – men alt var helt under kontrol.
I nat øvede beredskabet sig nemlig på, hvordan man håndterer store katastrofer. Det gik for sig i Storebæltstunnelen, hvor scenariet var to tog, der var kørt sammen.
- Vi har i fuld skala trænet det, som vi normalt ikke kan træne i vores øvelsesfaciliteter. Vi har trænet i et stort setup. Det er meget gavnligt, for det vil helt klart vise, når vi skal sidde og evaluere og kigge på detaljerne, at der er nogle ting, som vi kan blive bedre til, siger indsatsleder Per S. Ehlertsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Afholdt for 19. gang
Øvelsen natten til søndag varede i fire timer, og 450 mennesker deltog. Det var både folk fra politi, brandvæsen, DSB, Region Sjælland, Region Syddanmark, Banedanmark, Sund & Bælt og frivillige ”passagerer”.
En af dem var Leif Fischer Nielsen fra Korsør.
- Jeg er overrasket over, hvor stort det har været, og alle de mennesker, der har været involveret. Politi, beredskab og Falck har styrtet ud og ind, så det har været en god oplevelse og vi har fået god forplejning, siger han.
Fra 1997 til 2012 blev der afholdt øvelser som denne hvert eneste år. Siden har det været hvert andet år - og det er 19. gang i alt.
Uudslukkelig brand i lade
Sent lørdag aften var der brand i en lade i Morud. Beredskab Fyn og Fyns Politi kunne ikke slukke den og måtte i stedet lave en kontrolleret nedbrænding.
Sent lørdag aften rykker Beredskab Fyn og Fyns Politi ud til en kæmpe brand i en lade på Rue Hed i Morud.
Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi Thomas Bentsen.
- Klokken 23.12 får vi anmeldelsen om en brand i en lade i Morud. Ilden har godt fat og er voldsom, fortæller vagtchefen.
Både brandvæsenet og politiet kører hurtigt ud til laden, men der er ikke meget at gøre.
Halmballer stod i flammer
I laden bliver der opbevaret omkring 1.000 halmballer, flere campingvogne og mange maskiner. Og det er ifølge vagtchefen ikke det nemmeste at slukke, hvis det brænder.
- Når først der er ild i halmballer og så så mange som her, så er der ikke rigtig så meget at gøre, fortæller Thomas Bentsen.
Derfor blev der hurtigt besluttet, at der skulle være tale om en kontrolleret nedbrænding af laden.
Ukendt årsag
Da flammerne stadig søndag formiddag har godt fat i laden i Morud, så har det endnu ikke været muligt at undersøge, hvad der har været skyld i branden.
- Vi bliver nødt til at vente til, vi kan komme tæt på, siger Thomas Bentsen og oplyser, at ingen kom til skade under branden sent lørdag aften.