23. maj. 2019 kl. 15:17
Fyn

Analyse: Disse tre politikere kan blive valgets store overraskelse

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Søren Hillers fra Radikale, Bo Libergren fra Venstre og Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet kan blive dette valgs store overraskelser.

Valgkamp minder på mange måder om optakten til en foldboldkamp.

Først vil sportskommentatorerne analysere på kampformen. Derefter giver de et bud på, hvem der vinder kampen. Og når kampen er forbi, skal de forklare, hvorfor det ikke gik som forventet.

Sådan er det også med politiske kommentatorer. Vi kloger os, men det er ikke altid, det vi siger holder frem til valgdagen.

Valg med overraskelser

For mange politikere kan det være dybt frustrerende at blive "dømt ude", inden vælgerne har afgivet deres stemme.

Det forstår jeg udmærket, - især fordi hvert valg byder på overraskelser.

Læs også: Er du stadig i tvivl? Se, hvilke folketingskandidater du er mest enig med
Gå tilbage Del
13. mar. 2019 kl. 15:00
Opdateret: 4. jun. 2019 kl. 11:09
Fyn

Er du stadig i tvivl? Se, hvilke folketingskandidater du er mest enig med

Fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes onsdag ved Folketingsvalget, kan nu få hjælp. TV 2/Fyn er i samarbejde med TV 2 og landets øvrige regionale tv-stationer klar med en kandidattest.

Det er dagen før dagen, hvor danskerne skal til stemmeurnerne og sætte deres kryds ved lige netop den kandidat eller det parti, som de mener, hører hjemme i Folketinget.

På Fyn kæmper 12 partier og 77 kandidater om de mellem 15 og 19 fynske mandater i Folketinget.

Men selvom der er under et døgn til at valgstederne åbner, er en del af vælgerne stadig i tvivl om, hvem de skal stemme på. Men det kan den her test muligvis hjælpe dig med.

TV 2 og TV 2-regionerne er nemlig gået sammen om at bygge en kandidattest til folketingsvalget. Ved at svare på en række spørgsmål, som er sendt ud til de 824 kandidater i hele landet, kan vælgerne selv udforske, hvem de er mest enige eller uenige med.

Testen giver også mulighed for at dykke dybere ned i kandidaternes holdninger til en lang række emner og politiske spørgsmål - også helt lokalt.

Tag testen her

Konkret og sjov

- Interessen er enorm. Vores kandidattest ved kommunalvalget blev vist 100.000 gange på tv2fyn.dk, og på landsplan tog mere end tre millioner danskere testen. Og det fårstår jeg godt. Det er en sjov og legende måde at få kendskab til kandidaterne på, siger direktør på TV 2/Fyn Esben Seerup.

Kandidattesten er skruet sammen, så vælgerne skal angive to valgtemaer, som optager dem mest. Ud fra brugerens valg af vigtigste emner får man undervejs i testen ekstra spørgsmål i hver kategori - så det, man især lægger vægt på, kommer til at fylde mere i testen.

Samtidig indeholder testen også tre regionale spørgsmål om helt aktuelle fynske problemstillinger, som det kommende folketing skal forholde sig til.

Spørgsmålene i kandidattesten er i udvalgt af TV 2s politiske redaktører i samarbejde med Megafon på baggrund af, hvad der ifølge meningsmålinger og undersøgelser er de vigtigste temaer for danskerne, når de skal sætte deres kryds ved folketingsvalget.

Tag testen her

TV 2-regionernes lokale redaktører har desuden hjulpet med at tilpasse de lokale spørgsmål, så de er mest muligt relevante for hvert område.

Samarbejde med analysevirksomhed

Analysevirksomheden Paqle har håndteret indsamlingen af de store mængder data, der indgår i testen, og har på vegne af TV 2 kontaktet kandidaterne frem mod valget og indhentet deres holdninger til brug for testen. Datasættet, der er indsamlet til kandidattesten, indgår desuden som en del af det generelle grundlag for TV 2 og TV 2-regionernes dækning af valget.

- Jeg kommer til at tage testen flere gange. Nogle gange kan man tricke testen og svare helt modsat sine egne holdninger, og så kan man få et overblik over andre kandidater, og hvad de står for, siger Esben Seerup.

Kandidattesten er både tilgængelig på tv2.dk og på TV 2-regionernes hjemmesider.

Tag testen her

Her på redaktionen har vi for eksempel ved de seneste to folketingsvalg dømt socialdemokraten Julie Skovsby ude. Men vælgerne har villet det anderledes, og nu har hun siddet i folketinget i 12 år.

Men det er nu engang svært at forudse det uventede. Alligevel vil jeg vove det ene øje og komme med et bud på, hvem der kan tænkes at blive dette valgs overraskelser.

Søren Hillers er dark horse

Vi begynder med Radikale, som kæmper for at genvinde det mandat, som partiet tabte i 2015.

I "Kommentatorkøbing" er vi enige om, at det bliver en kamp mellem Camilla Hersom fra Hellerup og Rasmus Helveg Petersen fra København.

Men man skal ikke glemme, at der er flere andre og dygtige kandidater på den radikale liste. Det er Anne Skau Styrishave fra Odense og Søren Hillers fra Faaborg.

Anne Skau er 22 år, skarp og veltalende. Ved kommunalvalget i 2017 var hun overraskende kun 72 stemmer fra at påføre den radikale rådmand Susanne Crawley et ydmygende nederlag. Kan hun gøre det igen? Det kan i hvert fald ikke udelukkes.

Der er også grund til at holde øje med Søren Hillers. Han er skoleleder og fik et flot valg til kommunalbestyrelsen i Faaborg Midtfyn Kommune i 2017. Søren Hillers har stor lokal forankring og berøringsflade. Og så repræsenterer han en række kerneradikale værdier med uddannelse og skole tæt inde på livet.

Søren Hillers er oplagt til titlen som "dark horse" i spillet om det radikale mandat. Han er i hvert fald et stærkt bud på en potentiel overraskelse, hvis ellers de radikale vælgere denne gang vil have en politiker, som er mere solidt forankret på Fyn end Hersom og Helveg.

 
Libergren klar i kulissen

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann er favorit til Venstre tredje mandat på Fyn.

Men det kan sagtens tænkes, at hun bliver hårdt presset af Bo Libergren, Venstres gruppeformand i Region Syddanmark, hvor han blev genvalgt i 2017 med over 4500 personlige stemmer.

Bo Libergren har været hård i kritikken af netop Jane Heitmann i forbindelse med regeringens sundhedsreform og særligt de 19 spørgsmål til regionsrådsmedlemmernes økonomiske forhold, som Heitmann stillede anonymt og senere trak tilbage.

Læs også: Politik og spin: DF-nedtur betyder farvel til Pernille Bendixen
Gå tilbage Del
10. maj. 2019 kl. 19:28
Fyn

Politik og spin: DF-nedtur betyder farvel til Pernille Bendixen

Pernille Bendixen, som er valgt på Fyn, skal ud og søge job efter folketingsvalget, hvis meningsmålingerne holder.

Den seneste geografiske prognose fra Altinget er choklæsning for Dansk Folkeparti på Fyn. Partiet står til en halvering.

Ved sidste valg fik DF valgt fire politikere ind fra Fyns Storkreds, men hvis prognosen holder, vil der efter valget kun være to tilbage.

De to, som må forventes at blive valgt, er stemmeslugerne fra valget i 2015, nemlig Jens Henrik Thulesen Dahl fra Assens og Alex Ahrendtsen fra Odense, lyder det fra samfundsredaktør Jakob Risbro og politisk kommentator Jesper Buch i programmet Politik og Spin.

Jens Henrik Thulesen Dahl fik knap 10.000 personlige stemmer og Alex Ahrendtsen kom ind på andenpladsen med knap 5.000 personlige stemmer. Pernille Bendixen fik knap 3500 personlige stemmer.

- Hvis vi tager udgangspunkt i tallene fra sidste gang og Pernille Bendixen bliver den, som får tredje-flest stemmer, så må det alt andet lige forventes, at det bliver hende, som ryger i svinget, siger Jesper Buch.

Det fjerde mandat, som var et tillægsmandat, gik i 2015 til Dorthe Ullemose fra Svendborg. Men hun genopstiller ikke denne gang.

Socialdemokratiske overraskelser

Ifølge den geografiske prognose står Socialdemokraterne uændret til fem mandater, og det vil betyde genvalg til Dan Jørgensen, Trine Bramsen, Erik Christensen, Jan Johansen og måske også Julie Skovsby.

- Jeg er lidt forsigtig med at dømme Julie Skovsby ude denne gang. Det gjorde vi også sidste gang og forrige gang, og vi har taget fejl hver gang. Hun har et stærkt bagland hjemme i Assens-kredsen, som man ikke skal undervurdere, siger Jakob Risbro.

Jesper Buch er enig, men tilføjer dog, at hun er oppe mod stærke konkurrenter i Svendborg-Langeland kredsen og Odense Vest kredsen.

- Alexander Grandt fra Odense eller Bjørn Brandenborg fra Rudkøbing er dygtige campaignere, og de har store kredse i ryggen. Man kan ikke udelukke, at en af dem snupper det femte mandat, siger Jesper Buch.

Nye partier ikke med i prognose

De to nye partier, Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Pedersen er ikke med i den geografiske prognose, men deres tilstedeværelse på stemmesedlen kan byde på store overraskelser, når valgresultatet er gjort op.

- Der har været enkelte målinger, hvor Stram Kurs har stået til seks mandater på landsplan, og hvis det holder hele vejen til valgdagen, kan det meget vel betyde, at partiet får en mand valgt ind fra Fyn. Men lad os nu se, om der stadigvæk er gas i ballonen, når vi er lidt længere henne i valgkampen, siger Jakob Risbro.

Spænding om Radikale

Radikale Venstre står til at vinde det mandat, som partiet mistede i 2015. Her kommer kampen til at stå mellem Camilla Hersom og Rasmus Helveg Petersen.

- Men jeg tør ikke gætte på, hvem af dem der vinder mandatet. Det kan blive både en dreng og en pige, siger Jakob Risbro.

Camilla Hersom er opstillet i Middelfart kredsen og Odense 3. kreds,. Rasmus Helveg er opstillet i Svendborg kredsen og Odense 1. kreds.

(Artiklen er opdateret i sidste afsnit, hvor vi fik byttet om på Odense-kredsene for Camilla Hersom og Rasmus Helveg Petersen.)

Bo Libergren er stærk modstander af den del af sundhedsreformen, som handler om nedlæggelsen af de folkevalgte råd. Han har kant, og så har han formået at italesætte en bekymring for øget centralisering, som kan vise sig at have en solid klangbund blandt tradionelle Venstre-vælgere i Jane Heitmanns eget bagland på Midtfyn og Vestfyn.

Selv opstiller Libergren i Nyborg-kredsen. Her er i hvert fald en politiker, man bør holde ekstra øje med, når de personlige stemmer tælles op dagen efter valget.

Brandenborg med i kampen

Socialdemokraterne står til at fastholde de fem mandater, som partiet fik ved valget i 2015. De fire af dem ventes at gå til Dan Jørgensen, Trine Bramsen, Erik Christensen og Jan Johansen.

Julie Skovsby sidder på det yderste mandat, og hun vil formentlig få kamp til stregen af Alexander Grandt Petersen, som er opstillet i tidligere minister Carsten Hansens gamle kreds i Odense Syd og Bjørn Brandenborg, som er opstillet i Svendborg-Langeland kredsen.

Men Bjørn Brandenborg er den af de socialdemokratiske folketingskandidater, som har brugt mest tid på at føre valgkamp. Han er født og opvokset i det sydfynske, hvor han har gået i skole, spillet fodbold og fik sit første fritidsjob.

Bjørn Brandenborg begyndte at stemme dørklokker for flere år siden, og har formået at markere sig som en stærk talsmand for Sydfyn og Langeland.

Jeg tror, at han er et rigtig godt bud på en af dem, som kan snuppe det 5. mandat. Men på den anden side har jeg dårlige erfaringer med at dømme Julie Skovsby ude.

Det kan også være, at der bliver plads til både Julie og Bjørn, men så er spørgsmålet, hvem der ryger ud? Måske der ligger en ny overraskelse gemt i det spørgsmål.

PS! Dagen efter valget har jeg tænkt mig at komme med en god forklaring, hvis overraskelserne falder et helt andet sted.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Tophistorie
Fyn
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

26. dec. 2024 kl. 7:00

Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.

Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.

I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.

I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.

Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.

Beskatning kan regulere tjenester

I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.

- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.

Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.

- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.

Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.

Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri

Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.

- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.

Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.

Dan Jørgensen er ny EU-kommissær for energi og boliger
26. dec. 2024 kl. 6:00

Vejrtendens fortsætter 2. juledag

LYT
Del
Link
kopieret!

Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.

Den tendens fortsætter anden juledag.

I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.

- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her