De unge er klar til valgkamp:
- Det er ligesom juleaften
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I samme øjeblik, som statsministeren trykkede på valgknappen, væltede de unge partisoldater ud i gågaderne.
5. juni er ikke bare grundlovsdag og fars dag. Det er også dagen, hvor danskerne skal stemme til folketingsvalget, som statsministeren udskrev tirsdag eftermiddag.
Og i samme sekund strømmede DSU'er og VU'er ud på gågaden i Odense for at dele flyers og slikposer ud til vælgerne.
- Hej, må jeg ikke lige række dig sådan én her?
Sebastian Nielsen, DSU'er fra Kerteminde, var tilfældigt i Odense, da valget blev udskrevet.
- Vi var i gang med at rydde op i vores lokaler, og så slog alle folk pludselig på tråden med, at nu havde "ham den lille" udskrevet valg. Og så er det bare med at komme i gang og dele det gode budskab ud.
Sådan deltager du i TV 2/Fyns valgdækning
TV 2/FYN er klar med sin største dækning af et folketingsvalg nogensinde. Der venter et væld af muligheder for, at du kan møde kandidaterne og blive klogere på, hvor du skal sætte dit kryds.
Folketingsvalget står for døren, og TV 2/Fyn laver den største dækning af valget i mediehusets historie. I løbet af valgkampen giver vi de fynske vælgere en lang række muligheder for at blive klogere på, hvor krydset skal sættes.
Seks store valgdebatter
TV 2/Fyn arrangerer seks store valgarrangementer rundt omkring på Fyn. Her vil kandidater fra alle opstillede partier debattere en lang række forskellige emner, som har betydning for fynboernes hverdag. Publikum får også mulighed for at stille kandidaterne spørgsmål og selv møde kandidaterne. Debatterne kommer til at ligge tirsdage og torsdage i valgkampen og foregår fra kl. 17.30-19.00.
Her foregår TV 2/Fyns store valgdebatter
- Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg
- Tietgen Handelsgymnasium, Odense
- Svendborg Gymnasium, Svendborg
- Østfyns Produktionsskole, Marslev
- Middalfart Gymnasium, Middelfart
- Nordfyns Gymnasium, Søndersø
Alle debatter starter kl. 17.30. Dørene åbner kl. 17.00 og der vil være en goodie bag til alle, der kommer og overværer debatterne. Debatterne sendes også på TV 2/Fyn Nyhedskanalen og streames på tv2fyn.dk.
Tvivlercafé i Storms Pakhus
Den sidste søndag inden valgdagen inviterer TV 2/Fyn i samarbejde med Storms Pakhus til tvivlercafé. Her kan du nyde et godt måltid i en af Storms Pakhus' boder samtidig med at du kan møde kandidater fra alle opstillede partier og få svar på de spørgsmål, som du går med, inden du skal sætte dit kryds.
TV 2/Fyn står for en række forskellige debatter, og der vil også være mulighed for at tage kandidattesten. Alt i alt er der alle muligheder for at du kan få afklaret, hvor dit kryds skal sættes.
Hvor og hvornår: Den sidste søndag inden valget i Storms Pakhus fra 14.00 til 17.00. (Seebladsgade 21, 5000 Odense)
Stor satsning skal gøre unge fynboere klar til valget
TV 2/Fyns ungdomsredaktion Bemærk rykker ud af huset og ud til de unge fynboer, der skal stemme for første gang, og klæde dem på til at sætte et kryds der, hvor de mener, det skal være.
Seks gange under valget vil fynske unge på ungdomsuddannelserne blive udsat for Valgsimulatoren, som er et rollespil med det formål at undervise i den demokratiske proces i forbindelse med Folketingsvalg. Undervejs danner de deltagende elever deres egne partier og konkurrerer om regeringsmagten i Danmark. Dertil udgør tre folketingskandidater et ekspertpanel, der giver rollespillet en virkelighedsnær parallel.
Derudover vil redaktionen også dagligt udkomme på Facebook, Instagram og bemaerk.dk med indhold, der tydeliggør valgets problemstillinger, politikernes udsagn og påstande samt alt det, der sker bag kulissen.
Find Bemærk her:
- Bemærks Facebook-side, hvor der ugentligt kommer nyheder fra valget
- På Instagram vil du hver dag kunne blive klogere på, hvem du skal stemme på
- Også på Youtube kan du holde dig opdateret om Folketingsvalget 2019
- Endeligt kan du på www.bemaerk.dk følge med dagligt i valget
Når valget er udskrevet, vil Bemærk rykke ud senest tre timer efter og interviewe de første politikere på Flakhaven i Odense.
På valget sidste dag arrangerer Bemærk og Studenterhus Odense en stor valgfest i Studenterhuset, hvor alle er velkomne. Det hele starter klokken 17.00.
Kandidat-test: Se hvilken politiker du er mest enig med
Fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende folketingsvalg, kan få hjælp via TV 2/Fyns kandidattest. TV 2 og TV 2-regionerne gået sammen om at bygge en kandidattest til det kommende folketingsvalg. Ved at svare på en række spørgsmål, som er sendt ud til de 824 kandidater i hele landet, kan du selv udforske, hvem du er mest enige eller uenige med.
Kandidattesten er skruet sammen, så du skal angive to valgtemaer, som optager dig mest. Ud fra dine valg, får du undervejs i testen ekstra spørgsmål i hver kategori - så det, du især lægger vægt på, kommer til at fylde mere i testen. Samtidig indeholder testen også tre regionale spørgsmål om helt aktuelle fynske problemstillinger. Når testen er gennemført, får du en liste over de folketingskandidater, som du er mest enige med og mest uenige med.
Tag testen her: www.tv2fyn.dk/kandidattest
Reportager og nyhedsdækning
TV 2/Fyn dækker naturligvis også valgkampens udvikling løbende med reportager og nyheder. Vi følger de fynske valgmøder holder øje med både udmeldinger og kaniner i valgkampen.
Derudover har vi programmet "Velkommen til Virkeligheden", hvor vi inviterer udvalgte kandidater ud til fynboer med et problem eller et dilemma.
Flere gange om ugen kan du møde politikere i interviewprogrammet 1:1. Her bliver de konfronteret med deres mærkesager i vores tv-studie.
Endelig lader vores ungdomsredaktion Bemærk på humoristisk vis kandidaterne fortælle om "den første gang".
Også Nadja Larsen, der er formand for VU i Odense, strøg ud på gågaden i Odense sammen med en håndfuld VU-kolleger.
- Det er helt vildt spændende. Det er ligesom juleaften. Man skynder sig ud fra sin lejlighed og ned i valgbutikken.
Er du stadig i tvivl? Se, hvilke folketingskandidater du er mest enig med
Fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes onsdag ved Folketingsvalget, kan nu få hjælp. TV 2/Fyn er i samarbejde med TV 2 og landets øvrige regionale tv-stationer klar med en kandidattest.
Det er dagen før dagen, hvor danskerne skal til stemmeurnerne og sætte deres kryds ved lige netop den kandidat eller det parti, som de mener, hører hjemme i Folketinget.
På Fyn kæmper 12 partier og 77 kandidater om de mellem 15 og 19 fynske mandater i Folketinget.
Men selvom der er under et døgn til at valgstederne åbner, er en del af vælgerne stadig i tvivl om, hvem de skal stemme på. Men det kan den her test muligvis hjælpe dig med.
TV 2 og TV 2-regionerne er nemlig gået sammen om at bygge en kandidattest til folketingsvalget. Ved at svare på en række spørgsmål, som er sendt ud til de 824 kandidater i hele landet, kan vælgerne selv udforske, hvem de er mest enige eller uenige med.
Testen giver også mulighed for at dykke dybere ned i kandidaternes holdninger til en lang række emner og politiske spørgsmål - også helt lokalt.
Konkret og sjov
- Interessen er enorm. Vores kandidattest ved kommunalvalget blev vist 100.000 gange på tv2fyn.dk, og på landsplan tog mere end tre millioner danskere testen. Og det fårstår jeg godt. Det er en sjov og legende måde at få kendskab til kandidaterne på, siger direktør på TV 2/Fyn Esben Seerup.
Kandidattesten er skruet sammen, så vælgerne skal angive to valgtemaer, som optager dem mest. Ud fra brugerens valg af vigtigste emner får man undervejs i testen ekstra spørgsmål i hver kategori - så det, man især lægger vægt på, kommer til at fylde mere i testen.
Samtidig indeholder testen også tre regionale spørgsmål om helt aktuelle fynske problemstillinger, som det kommende folketing skal forholde sig til.
Spørgsmålene i kandidattesten er i udvalgt af TV 2s politiske redaktører i samarbejde med Megafon på baggrund af, hvad der ifølge meningsmålinger og undersøgelser er de vigtigste temaer for danskerne, når de skal sætte deres kryds ved folketingsvalget.
TV 2-regionernes lokale redaktører har desuden hjulpet med at tilpasse de lokale spørgsmål, så de er mest muligt relevante for hvert område.
Samarbejde med analysevirksomhed
Analysevirksomheden Paqle har håndteret indsamlingen af de store mængder data, der indgår i testen, og har på vegne af TV 2 kontaktet kandidaterne frem mod valget og indhentet deres holdninger til brug for testen. Datasættet, der er indsamlet til kandidattesten, indgår desuden som en del af det generelle grundlag for TV 2 og TV 2-regionernes dækning af valget.
- Jeg kommer til at tage testen flere gange. Nogle gange kan man tricke testen og svare helt modsat sine egne holdninger, og så kan man få et overblik over andre kandidater, og hvad de står for, siger Esben Seerup.
Kandidattesten er både tilgængelig på tv2.dk og på TV 2-regionernes hjemmesider.
De næste fire uger får ungdomspartierne nok at se til med valgplakater, flyers og valgmøder.
- De næste uger bliver meget hektiske, når man skal have det hele til at passe sammen med studie og job og så køre valgkamp. Men hvis vi kan få en rød regering, så er det det hele værd, siger Sebastian Nielsen.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her