"Jeg er bare et menneske"

I lørdagens semifinale mod Jonatan Christie fra Indonesien måtte Axelsen også grave dybt i værktøjskassen og på ressourcekontoen, før sejren kom i hus efter tre sæt.

Det kostede blandt andet en advarsel fra dommeren, efter Axelsen mod afslutningen på første sæt knækkede sin ketcher med de bare næver.

- Ved du hvad, først og fremmest er jeg bare et menneske. Hvad du ser er, hvad du får. Jeg er ingen robot. Nogle gange koger mine følelser lidt over, men det er sådan, jeg er, siger Axelsen og tilføjer:

- Jeg er selvfølgelig ikke stolt af at smadre ketcheren, men jeg er ikke en maskine, og jeg kæmpede virkelig derinde i dag.

Ingen forberedelse

Også bentøjet måtte - ligesom i flere andre kampe tidligere i turneringen - acceptere at få et rap med ketcheren, når de ikke makkede ret.

- Christie er også en verdensklassemodstander. En virkelig god spiller. Jeg var virkelig frustreret, fordi jeg følte, at jeg spillede en god kamp, men pludselig faldt alt fra hinanden, mens Christie begyndte at spille bedre. Men på en eller anden måde - jeg ved ikke hvordan - formåede jeg at finde en vej tilbage. Så jeg er superstolt af mig selv.

Var din største udfordring mentalt eller fysisk?

- En smuk kombination. Helt sikkert mentalt. Også helt sikkert fysisk. Det skal ikke være nogen undskyldning, men jeg har haft tæt på ingen forberedelse før denne turnering, så det er langt over mine forventninger, at jeg nu er i finalen. Det var også derfor, at jeg fejrede sejren så meget, lyder det fra OL-guldvinderen.

Her, der og alle vegne

Og rosen stopper ingenlunde der. DR’s Lars Krogh Jeppesen tildeler Pytlick den højst mulige karakter (12) og beskriver, hvordan thurineren var “her, der og alle vegne”.

- Uanset om det var gennembrud på ydersiden, indover midten eller at komme hurtigt frem i kontrafasen, siger Lars Krogh Jeppesen og tilføjer, at Pytlick holdt sit høje niveau kampen igennem, selvom han så træt ud til sidst.

Også TV 2’s håndboldekspert, Kasper Hvidt, har svært at holde superlativerne tilbage og titulerer den hårdskydende back som “kampens spiller”.

- Pytlick var stærk i forsvarsarbejdet og var fra start med til at sætte tempo. Han vekslede mellem at være målfarlig og spille Emil Jakobsen op. En formidabel landskamp af Pytlick, siger Kasper Hvidt og tildeler ham karakteren ni ud af ti.

Kunstnerisk kerteminder

Emil Jakobsen ville også lege med. Med hele ni mål på blot 11 forsøg bliver fløjen fra Kerteminde af B.T. fremhævet som en af kampens helt store oplevelser.

- Arrivederci! Målmanden kunne kun se bagdelen på Jakobsen, inden han opdagede, at han var blevet placeret. Igen. Han svævede helt op i Mont Blancs luftlag med sit perfekte hår og sine perfekte afslutninger, siger avisens Johnny Wojciech Kokborg og tildeler Jakobsen seks ud af seks stjerner.

- Landsholdets Dylan McKay knuser modstanderens hjerter gang på gang, når han storspiller under VM. Han var jo vanvittig, lyder det videre.

DR’s Lars Krogh Jeppesen beskriver, hvordan Emil Jakobsen greb chancen med både træfsikkerhed, akrobatik og frækhed i sit spil. Håndboldeksperten tildeler Jakobsen topkarakteren 12.

Landstræner Nikolaj Jakobsen, der er bosat på Thurø, bliver ligeledes rost til skyerne over hele linjen.

Nicolai Busch Bæhrenz mener, at det nye byråd forsømte at opstille konkrete mål for den nye forvaltning.

- Det er umuligt at skabe et arbejdsmiljø, hvor folk har lyst til at blive, hvis den opgave, de får stillet, er umulig, siger Nicolai Busch Bæhrenz.

Venstremanden står ikke alene med sin kritik. Andreas Møller fra Moderaterne peger pilen mod rådmand Tommy Hummelmose (K).

- At the end of the day, så er det jo rådmanden, der har ansvaret. Hvis man ansætter en chef, og der ikke er politisk kapital i form af penge, men også visioner til at løse nogle opgaver, der kan virke motiverende for medarbejderne, så risikerer man nogle medarbejdere, der enten ikke er dygtige eller ikke er motiverede nok, siger Andreas Møller.

Kritik af rådmand

Hverken borgmester Peter Rahbæk Juel (S) eller rådmand Brian Dybro (SF) ønsker at kommentere fratrædelsesaftalerne. Susanne Crawley (RV) er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Det er dog ikke første gang, at Sundhedsforvaltningen og Tommy Hummelmose får kritik for ikke at levere varen. I december 2023 sagde borgmester Peter Rahbæk Juel til Fyens.dk:

- Der mangler politisk ledelse, der sætter retning for vigtige områder som forebyggelse, arbejdet med kroniske sygdomme og mental mistrivsel. Det virker som om sundhedsrådmanden bruger sin tid på klimadagsordenen frem for odenseanernes sundhed.

Ifølge Borgmesterforvaltningen har Klima- og Miljøforvaltningen og Sundhedsforvaltningen tilsammen betydet en ekstraudgift til blandt andet to nye rådmænd og deres stab på samlet set 12,5 millioner kroner om året.

Kommenterer ikke personsager

En chef og to sundhedsdirektører udgør afskedigelserne - og altså udgiften på 5,6 millioner kroner.

- Jeg kan ikke gå ind i de fratrædelsesordninger. Det er jo mennesker, det handler om, siger Tommy Hummelmose.

Kan Nicolai Busch Bæhrenz have ret i, at de her direktører blev stillet over for en umulig opgave? Kan det forklare afskedigelserne?

- Det er jo ikke en hemmelighed, at vi ser forskelligt på, hvordan velfærdsområdet skal gribes an. Og der har Venstre jo indtaget en position, hvor man ikke mener, at en Sundhedsforvaltning er løsningen.

Til Peter Rahbæk Juels kritik svarer rådmanden:

- I de tre år, jeg har været rådmand og formand for Sundhedsudvalget, har vi fået sat rigtig gode aftryk på velfærdsudfordringerne i Odense, siger Tommy Hummelmose og nævner blandt andet 24 millioner til børn og unges mentale trivsel, flere psykologer, en psykiatrihandleplan og i næste måned en sundhedspolitik til hele Odense.

Debatten om fratrædelsesaftalerne kommer netop som Økonomiudvalget skal diskutere Sundhedsforvaltningens fremtid.

- Virkelig ærgerlig

Undervejs i tiden hos Odense har landsholdsspilleren kæmpet med to korsbåndsskader, men hun har kæmpet sig tilbage til at være en profil.

Derfor er klubben ærgerlig over, at den må slippe Elver, når sæsonen er færdigspillet.

- Altimens jeg virkelig er ærgerlig over, at hun stopper i Odense Håndbold, så er jeg også stolt over den andel, som klubben har haft i hendes vej til toppen, siger klubbens sportsdirektør, Trine Nielsen.

26-årige Helena Elver har spillet 45 landskampe for håndboldkvinderne.

Playmakeren var senest med for Danmark, da holdet vandt sølv til EM i december sidste år.

Elver var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.

På klubplan har hun i sæsonen stået for 27 scoringer i 13 ligakampe, som Odense Håndbold har vundet rub og stub af.

Odense Håndbold fører aktuelt Kvindeligaen med to point ned til Team Esbjerg, der har 24 point.

Inden skiftet til Odense var Helena Elver i Aarhus United, Gudme HK og Hellerup IK.

Vandt på fysikken

Viktor Axelsen tabte 7. januar til netop Lee Cheuk Yiu i første runde af Super 1000-turneringen i Malaysia. Her tabte danskeren klart med cifrene 17-21, 13-21.

Både Axelsen og Christie søgte lørdag efter at spille en masse dueller tæt omkring nettet, og de dueller faldt ud til danskerens fordel.

Axelsen straffede prompte Christies fejl i det korte spil, og OL-guldvinderen tog føringen 11-6.

Viktor Axelsen blev dog presset af den eksplosive indoneser, og i flere dueller kunne Axelsen ikke følge med tempomæssigt. På den måde bed Christie sig fast og snuppede første sæt med 21-17.

Danskeren rystede på hovedet og skulle hanke op i sig selv for at vende semifinalen.

Det gjorde Axelsen ved skrue op for tempoet, og på scoretavlen kunne han hurtigt se en 10-3-føring i egen favør.

Igen fik en stort set fejlfri Christie hentet danskerens føring ind til 13-13. Det lignede kortvarigt, at Axelsen mistede grebet, men han fik for alvor lukket andet sæt og vandt 21-14.

Jonatan Christie begyndte at vise træthed, og han lavede en række fejl fra starten af tredje sæt.

Det udnyttede Axelsen til at trække fra indoneseren, og med 21-15 i sidste sæt var finalebilletten sikret.

I løbet af det første døgn havde myndighederne stadig et håb om, at han kunne findes i live, så man hejste blandt andet en stor gravko ned i siloen for at gøre oprydningsarbejdet mere effektivt.

Men tiden gik.

Og to døgn og en time efter sammenstyrtningen nåede redningsmandskabet frem til ham. De kunne konstatere, at han var død.

Dermed var den sidste arbejder på biogasanlæggets silo i Flemløse fundet, og man kunne gøre status. Men kun en midlertidig status, for efterspillet kan gå hen og blive langt i en af de værste arbejdsulykker i nyere tid i Danmark.

Intet overblik

26. november 2024 var en af de der efterårs-eftermiddage, som virkede mørkere end de andre omkring Glamsbjerg. Men det var kun lige blevet aftensmadstid, da udrykning og blå blink pludselig lyste den fugtige og kølige himmel op.

Først et par timer senere gik det op for resten af landet, at en tragedie havde udspillet sig ved et biogasanlæg et sted på Vestfyn. Nyhedssiderne gik i breaking, og læserne og seerne kunne se billeder af den oplyste silo, der stod der majestætisk midt i mørket.

Men lå der mennesker derinde? Og var de kommet til skade?

Det vidste man ikke noget om før senere på aftenen, da Fyns Politi gav en kort opdatering. Flere personer var kommet alvorligt til skade, og to var døde. En mand var som bekendt stadig ikke fundet, lød det.

Men et overblik over situationen havde ingen endnu.

- Det er ikke muligt nu at gisne om, hvorfor den her ulykke sker, men jeg kan sige, at vi arbejder tæt sammen i myndighederne om at få belyst den her ulykke. Og herunder har vi også Arbejdstilsynet inde over, sagde politiinspektør Christian Rasmussen på et pressemøde formiddagen efter.

Og netop Arbejdstilsynet hørte man fra halvanden måned senere.

”Alt var i orden”

Men inden da begyndte offentligheden at interessere sig for det biogasanlæg, der derude i Flemløse siden 2017 var blevet udvidet flere gange, men som nu var blevet danmarkskendt af helt andre grunde. TV 2 Fyn beskrev for eksempel, at anlægget i 2023 havde givet et overskud på 22 millioner kroner, og at selskabets egenkapital var på 42 millioner kroner.

Første gang, man hørte fra direktøren og hovedejeren af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen, var, da han kortfattet i Fagbladet 3F dagen efter ulykken sagde, at han ”havde det ad helvedes til”.

Men han fik også sagt, at de døde og tilskadekomne altså ikke var ansat i nogle af hans firmaer.

- Selvfølgelig har vi et ansvar. Men vi har som sådan ikke haft noget med det at gøre, lød det fra Kurt Brusgård Poulsen.

I en pressemeddelelse samme dag fortalte han, at han tre timer inden ulykken indtraf, selv havde været oppe på siloens tag for at besigtige det, og her ”var alt i orden”.

Tredje gang, han meldte sig på banen, var dagen efter, den belgiske mand var blevet fundet død. I en pressemeddelelse forklarede han, at han var dybt berørt over situationen, og at situationen var meget ulykkelig.

Siden har man ikke hørt meget fra Kurt Brusgård Poulsen.

Stille var der også, da Fagbladet 3F beskrev, hvordan der tidligere er sket alvorlige arbejdsulykker i hans landbrugsfirma Andekærgård. For eksempel da en virksomhedspraktikant fra Vietnam i 2023 mistede noget af sin finger, mens en anden brækkede ryggen.

Siden januar 2018 har Arbejdstilsynet udstedt 11 påbud til virksomheden, skrev 3F, men det var vel at mærke, inden katastrofen indtraf.

Påbud, påbud og påbud

Der havde været stille om ulykken i nogle uger, da TV 2 Fyn ti dage inde i 2025 lige over middag udgav en artikel.

En aktindsigt viste, at Arbejdstilsynet nu havde givet Flemløse Biogas to påbud. Et fordi man ikke havde anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og et fordi man ikke havde haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.

Et strakspåbud var også blevet uddelt, og det skulle sendes til Tyskland.

Her ligger et firma, der hedder Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, og det havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.

I aktindsigten fra Arbejdstilsynet stod det klart, at taget var fyldt med fejl, og at tyskerne dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen. Man havde også undersøgt, hvordan støbearbejdet skulle foregå.

Der blev regnet på det

I dag ved alle, at det ikke foregik, som det skulle. Syv arbejdere på taget havde dog få minutter inden sammenstyrtningen fået mistanke om, at noget var helt galt, fremgik det også af aktindsigten.

De havde lagt mærke til, at selve konstruktionen var nedbøjet med op til tre centimeter. Så de stoppede arbejdet, fik fat i ingeniøren og viste ham billeder af scenariet. Ingeniøren regnede på sagerne og vendte tilbage med beskeden om, at konstruktionen kunne tåle at blive bøjet fem centimeter ned.

Arbejdet blev genoptaget, indtil det hele kollapsede ti minutter senere.

Dårlige svejsninger var blandt andet skyld i, at taget faldt sammen, lød en af konklusionerne fra Arbejdstilsynets rapport.

Rapporten gav TV 2 Fyn til en af landets mest vidende svejseeksperter. Han hedder Henrik Bang og er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy. Efter at have læst rapporten var han ikke i tvivl. Var svejsningerne lavet korrekt, kunne ulykken være undgået.

I dag overvejer Arbejdstilsynet stadig, om et eller flere af firmaerne skal politianmeldes efter kollapset. Og det er det, som Flemløse, Kurt Brusgård Poulsen, resten af offentligheden og pårørende i Rumænien og Belgien nu venter på.