Fynsk folketingskandidat:
- Inklusion er blevet en spareøvelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er for meget inklusion i folkeskolen, mener Ditte Helene Ramussen, der folketingskandidat for SF. Hun bliver bakket op af flere folketingskandidater.
Inklusion er blevet for udbredt.
Det mener flere fynske folketingskandidater.
Det kom frem under TV 2/Fyns valgmøde på Tietgen Handelsgymnasium torsdag.
Vollsmose og friskoler: Se debatten fra Odense på to minutter
Fynske folketingskandidater diskuterede torsdag Vollsmose, inklusion i folkeskolen og tilskud til friskoler.
Hvad skal der ske med Vollsmose, er der for meget inklusion i folkeskolen, og hvor stort et tilskud skal friskoler have?
Det var nogle af de spørgsmål, som 13 fynske folketingskandidater torsdag diskuterede til TV 2/Fyns valgdebat på Tietgen Handelsgymnasium torsdag.
I den første af de tre runder mødtes Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti, Martin L. Christensen fra Stram Kurs, Caroline Lauritsen fra Konservative, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Mette Rahbek fra Alternativet.
Her skulle de fem fynske folketingspolitikere diskutere Odense Byråds beslutning om at nedrive 1.000 boliger i Vollsmose.
Den beslutning faldt ikke i god jord hos Jesper Kiel (EL).
- Vi løser ikke det problem, at folk ikke har et arbejde og særlig mange penge ved at rive deres bolig ned, forklarede han.
Enhedslisten har i Odense Byråd stemt imod planen. Konservative har til gengæld stemt for forslaget. Og partiets folketingskandidat Caroline Lauritsen er tilhænger af beslutningen.
- Vi vil gerne gøre det godt for dem, der bor i Vollsmose. Og her er det en del af løsningen at få en anden del af befolkningen til Vollsmose, fortalte den konservative folketingskandidat.
Runde 2 stod mellem Jane Heitmann fra Venstre, Søren Hillers fra Radikale Venstre, Ditte Helene Rasmussen fra SF, Rolf David Gøtze fra partiet Klaus Riskær Pedersen og Anette Skov Andersson fra Nye Borgerlige.
De fem folketingskandidater skulle tage stilling til inklusion i folkeskolen.
Alle kandidater mente, at inklusion bliver brugt for meget.
- Idéen om at man inkluderer børn i faglige og sociale fællesskaber er egentlig en god tanke. Men problemet er, at inklusion mange steder også er blevet brugt som en spareøvelse, lød det fra Ditte Helene Rasmussen (SF).
Selvom partierne var enige om udfordringer, så var løsningerne ikke ens.
- Det her handler om kommunerne. Det er en kommunal prioritering om, hvordan man prioriterer den enkelte folkeskole, sagde Venstres folketingskandidat Jane Heitmann.
Radikale Venstre og SF foreslår begge at tilføre flere penge til folkeskolen.
- Da mit parti finaniserede folkeskolereformen var det med forberedelsestiden. Men mindre forberedelsestid giver ikke bedre rammer til inklusion. Det giver bedre rammer for sæde-til-røv-undervisning, meter Søren Hillers (RV).
I tredje og sidste runde af debatten diskuterede Kristendemokraternes Margit Lund-Cramer, Jane Heitmann fra Venstre, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Julie Skovsby fra Socialdemokratiet tilskud til friskoler.
I dag får friskolerne et statstilskud, der svarer til 76 procent af den gennemsnitlige udgift per folkeskoleelev. Det kaldes "koblingsprocenten".
- Vi skal op på 85 procent (koblingsprocent, red.). Det skal vi, fordi at det er der, vi i virkeligheden kan få støtte til lokalsamfund og vandkantsdanmark. Vi skal sørge for, at landsbyerne ikke dør, mente Margit Lund-Cramer (KD).
Det ønske går ikke igen hos Venstre.
- Vi skal bevare koblingsprocenten som den er i dag, understregede Jane Heitmann (V).
- Idéen om, at man inkluderer børn i faglige og sociale fællesskaber er egentlig en god tanke. Men problemet er, at inklusion mange steder også er blevet brugt som en spareøvelse, siger Ditte Helene Rasmussen, der er folketingskandidat for SF.
Hun bliver bakket op af flere folketingskandidater fra andre partier.
- Inklusion er blevet til eksklusion. I dag ekskluderer man det enkelte individ. Det er ikke en klump ler, man har med at gøre. Det er individer, mener Rolf Gøtze, der er folketingskandidat for partiet Klaus Riskær Pedersen.
Også Søren Hillers fra Radikale Venstre, Jane Heitmann fra Venstre og Anette Skov Andersson fra Nye Borgerlige mener, at der er for meget inklusion i folkeskolen.
Et spørgsmål om penge
Selvom de fem folketingskandidater er enige om problemerne, så er de ikke enige om løsninger.
Ifølge Jane Heitmann er det op til kommunerne at prioritere området.
- Det her handler om kommunerne. Det er en kommunal prioritering om, hvordan man prioriterer den enkelte folkeskole, lød det fra venstrekvinden, der tilføjede:
- Det er derfor vi har lagt en halv milliard frem til kommunerne via skolepuljen, så man kan hjælpe de svageste elever.
1.000 boliger rives ned: - Hvor er empatien for menneskerne i Vollsmose?
Alternativet, Enhedslisten og Stram Kurs bakker ikke op om “Den sidste Vollsmose-plan”, der betyder, at omkring 3.000 beboere skal flytte fra deres hjem i Odense.
Byrådet i Odense vedtog onsdag aften “Den sidste Vollsmose-plan”, der betyder, at 1.000 familieboliger i Odense-bydelen skal rives ned.
Til TV 2/Fyns debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium torsdag aften kritiserede en række fynske folketingskandidater planen.
- Hvor er empatien henne for de mennesker, som I kalder problemer? Der er ikke nogen ude i Vollsmose, der er et problem. At vi fjerner 3.000 mennesker fra deres tryghed, genererer ikke mere arbejde eller vækst, siger folketingskandidat Mette Rahbek fra Alternativet.
- Jeg kan simpelthen ingen dage se, hvad det gavner noget som helst samfund, at man fjerner folk fra deres hjem, fortsætter hun.
Regeringsparti: Vi har forsøgt, men det virker ikke
Konservative står bag ghettoplanen og bakker op om planerne om at rive 1.000 boliger ned i Vollsmose.
- Vi har forsøgt at løfte området og gøre det attraktivt - både for dem, som bor der, og for at tiltrække nye. Det har bare ikke virket, siger folketingskandidat Caroline Lauritsen (K), der peger på de seneste årtiers forskellige planer for Vollsmose.
- Det har ikke virket, fordi I på intet niveau går ind og inkluderer beboerne, siger Mette Rahbek.
Enhedslisten: Brug pengene på mennesker
Jesper Kiel fra Enhedslisten undrer sig også over, hvordan det skal gavne samfundet, at regeringen og et flertal af politikerne i Odense vil rive boligblokke i Vollsmose ned.
- Der er ikke nogen, der får arbejde af, at deres bolig bliver revet ned. Hvis man brugte alle de penge, man bruger på at rive huse ned, til at få nogen i arbejde og lave nogle sociale indsatser, som hjælper mennesker. Det her hjælper ikke mennesker. Det flytter bare rundt på mennesker, siger Jesper Kiel.
Dansk Folkeparti er blandt de partier, der står bag ghettoplanen. Forholdene i den odenseanske ghetto er blevet for meget for ham.
- Jeg kan ikke gå ud og hænge min valgplakat op i Vollsmose, før der kommer en med en baseballkølle og beder mig om at pille den ned. Hvordan skal vi ellers løse det problem, spørger folketingskandidat Carsten Kudsk.
Stram Kurs vil ikke rive boliger i Vollsmose ned
I modsætning til Dansk Folkeparti vil højrefløjspartiet Stram Kurs ikke rive boliger i Vollsmose ned.
- Det ændrer ikke ved det grundlæggende problem, som er, at vi har hundredtusindvis af mennesker i det her land, som aldrig skulle have været lukket ind. Når man begynder på den her slags politik, spreder man bare problemerne, siger folketingskandidat Martin L. Christensen.
De første boliger rives ned i Vollsmose i 2020.
Ifølge Ditte Helene Rasmussen er flere penge også en del af løsningen, men der skal også andre bruges andre tiltag, der kan hjælpe med de udfordringer som inklusion betyder.
- Der er brug for et langt større kompetenceløft af de lærere, der skal tage sig af børnene.
Den holdning går igen hos Jan Andersen, der er folkeskolelærer og tillidsmand ved en skole i Odense. Han underviser nogle gange klasser med op til fire elever med særlige behov. Han føler ikke, at han er tilstrækkelig rustet til opgaven.
- Jeg har fået små kurser og så gælder det om, at jeg ændrer mit mindset. Og så skal jeg se lidt mere postivt og have en mere åben tilgang til mine elever, forklarer han om de redskaber, han har fået.
Derudover savner han, at der er bedre mulighed for undervisning med to lærere på samme tid. Det vil Radikale Venstre gerne være med til at indføre.
- En lærer og pædagog i alle timer i indskolingen vil være med til at løfte ret meget, forklarede Søren Hillers, der selv er skoleleder.
De glæder Jan Andersen:
- Når jeg drømmer, så håber jeg, at løftet om to-lærere (i timer, red.) også bliver til noget, når jeg åbner øjnene igen.