Der er allerede gjort meget for, at inklusionen i folkeskolen kan lykkes. Det mener den fynske folketingskandidat- og medlem Jane Heitmann (V). Derfor synes hun ikke, der skal afsættes flere midler til at løfte inklusionsopgaven i skolerne.
- Man må gå ind at se på i Odense; har man rent faktisk prioriteret Odenses skoler tilstrækkeligt?, siger hun
TV 2/Fyn har i de seneste dage kunne fortælle om en inklusion, der halter i Odense Kommune. En undersøgelse foretaget af Odenses Lærerforening viser, at 82 procent af lærerne ikke føler, de får den særlige støtte de har brug for.
Rådmand efterlyser ressourcer
Tre lærere har fortalt om, hvilke udfordringer de møder, når de arbejder med inklusion. Mandag efterlyste Børn- og Ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley (R), flere ressourcer til skolerne, da hun mener, det er nødvendigt for at løse inklusionsopgaven.
- Jeg kommer til at bede dem, som har sat inklusionsdagsorden om at være med til at løfte den her opgave. Politikerne på Christiansborg skal bevise, at de ønsker den her dagsorden og vil prioritere den økonomisk, sagde hun mandag til TV 2/Fyn.
Jane Heitmann mener dog allerede, at inklusionen er blevet prioriteret af regeringen.
- Vi har lagt en halv milliard ud til en skolepulje, som skal styrke de svageste elever. Der er tre skoler i Odense, der har fået glæde af skolepuljen. Og så har vi løftet den kommunale serviceramme med 2,5 mia. kroner, og det betyder jo, at man har bedre muligheder for at prioritere for eksempel daginstitutioner, en værdig ældrepleje, men så sandelig også skolerne.
Enormt ansvar på skolerne
Et bredt flertal i Folketinget indførte i 2012 inklusionen i folkeskolen med målet om, at 96 procent af alle børn skulle være inkluderet i undervisningen. Siden regeringsskiftet i 2015, har VLAK-regeringen holdt fast i inklusionen, men i sommeren 2016 afskaffede man målet om, at 96 procent af alle børn skulle inkluderes i undervisningen.
Man må gå ind at se på i Odense; har man rent faktisk prioriteret Odenses skoler tilstrækkeligt?
Hun mener, at en stor del af opgaven med at få inklusion til at lykkes, ligger hos kommuner og skoler.
- Man har et enormt stort ansvar ude på de enkeltes skoler, de enkelte ledelser. Men også i kommunalbestyrelserne for at sikre, at man har gode skoler, som kan rumme alle børn, og de som ikke kan rummes i folkeskolen, skal naturligvis have et tilbud, som svarer til de behov, som børnene har, siger Jane Heitmann.
- Det går ikke så godt, som vi ville
Julie Skovsby fra Socialdemokratiet stiller ligeledes op på Fyn og er folketingsmedlem. Hun mener ikke, inklusionen er kommet så langt, som man ønskede, dengang det blev indført.
- Jeg synes ikke, det går så godt, som vi gerne ville på inklusionsområdet, siger hun.
Hun deler lærernes og Susanne Crawleys holdning om, at kommunerne mangler ressourcer for at kunne løfte inklusionsopgaven.
- Vi går til valg på, at vi skal have en velfærdslov. Og det er altså en lovgivning, som sørger for, at der er penge nok til velfærden, og det gælder selvfølgelig også folkeskolen.
Socialdemokratiets forslag om en velfærdslov indebærer, at man vil tage 69 milliarder kroner fra det økonomiske råderum, som man vil bruge på velfærd. Ifølge Julie Skovsby skal en del af de penge altså også gå til inklusionen.