Khader kritiserer Fyns Politi:
- fynsk venstremand går til modangreb
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet sidder bare og drikker kaffe og fanger ikke kriminelle i Vollsmose, lyder kritikken fra Naser Khader. Mark Grossmann går til modangreb.
Et tyveri for et år siden i Søndersø på Nordfyn har i løbet af de seneste dage fået landsdækkende opmærksomhed.
Tyveriet er endnu ikke opklaret af Fyns Politi, selv om der ifølge butiksejeren er gode overvågningsbilleder, der tydeligt viser gerningsmændene.
Pensioneret landbetjent:
- Vi har haft svært ved at få politiet til at komme
Nørre Aaby føler sig ladt i stikken af politiet. To folketingskandidater har besøgt den vestfynske by, som efterlyser et politi med lokalkendskab og kræfter til at rykke ud - også udenfor Odense.
Det er efterhånden 12 år siden, at de daværende regeringspartier - Venstre og Konservative - sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, De Radikale og SF vedtog den hidtil største og mest gennemgribende reform af dansk politi i nyere tid.
54 politikredse blev med politireformen reduceret til 12, som samtidig fik til opgave, at opprioritere det lokale og det forebyggende politiarbejde.
Men hvad er så gået galt - og hvad kan der gøres for at genskabe det tilliden til det nære politi?
Folketingskandidaterne Mark Grossmann (V) og Eva Jørgensen (DF) besøger nu Nørre Aaby, hvor blandt andet biblioteket har været ramt af hærværk.
- Revurdér fordelingen af politistationer
Netop de lukkede lokalstationer er en af årsagerne til, at man i Nørre Aaby har en oplevelse af, at politireformen har slået fejl.
"Velkommen til virkeligheden"
- To kandidater til folketingsvalget inviteres med ud i den virkelighed, de gerne vil vælges til at have politisk indflydelse på
- Politikerne ved ikke på forhånd, hvor de skal hen, og hvem de skal møde
- Målet er mødet med en eller flere borgere med noget på hjerte - en oplevelse, et konkret problem eller et spørgsmål
- Fredag klokken 19.30 kan du se med, når lokaludvalgsformand John Jørgensen og pensioneret landbetjent i Nørre Aaby, Tue Christensen, giver folketingskandidaterne Eva Jørgensen (DF) og Mark Grossmann (V) et indblik i, hvordan man mærker, at politiet mangler i Nørre Aaby
- Jeg synes, at man skal prøve at revurdere, hvordan man har fordelt politistationer. Vi har jo mistet Middelfart politistation som det første, men det næste er så også, at vi har mistet vores landbetjent, siger John Jørgensen, der er formand for byens lokaludvalg, i en videohilsen til politikerne forud for deres besøg.
Der har ifølge John Jørgensen flere gange har været ballade i Nørre Aaby, hvor man forgæves har forsøgt at tilkalde politiet.
- Vi har meget svært ved, når vi har brug for det akut, at få fat i politiet. Det har vi mærket nogen gange i Tusindårslegeparken, hvor der har været for mange unge mennesker, som ikke har villet rette sig efter vores anvisninger. Vi har oplevet, at vi har ringet efter politiet, hvor de desværre ikke har kunnet komme, fordi der var mord i Svendborg og problemer i Vollsmose, siger John Jørgensen.
Reform skulle styrke lokalpolitiet
Tankerne bag politireformen var blandt andet, at man ville styrke og udvikle politiets evne til at løse opgaver i overensstemmelse med fremtidens krav - og i køreplanen for reformen hed det blandt andet:
"Et helt centralt led i politireformen er, at politiets kontakt og samarbejde med lokalsamfundet videreføres og styrkes. Dette skal bl.a. ske gennem et stærkt lokalpoliti, som varetager en stor del af de politiopgaver, der indebærer umiddelbar kontakt mellem borgerne og politiet"
Omstruktureringerne medførte dog lukning af lokale politistationer i bl.a. Assens, Nyborg og Middelfart, så der i dag kun er politistationer i Odense, Vollsmose og Svendborg.
Tidligere landbetjent: - Det var aldrig kommet så vidt
En beslutning som den dag i dag stadig undrer den nu pensionerede landbetjent i Nørre Aaby, Thue Christensen.
- Det, der skete i 2015/16, var jo, at det gik virkelig hårdt ud over de lokale stationer, der blev lukket. Men hvis vi kaster blikket over på den anden side af bæltet - over til Sydøstjyllands Politi - de har været igennem samme ændring, men den er udmøntet helt anderledes, siger han.
- Den der omorganisering (af dansk politi, red.) er udmøntet meget forskelligt og det synes jeg er rigtig ærgerligt og det opfordrer jeg da jer til som politikere at få sat det på dagsordenen, lyder det fra tidligere landbetjent, Thue Christensen.
Han er overbevist om, at den ballade, der på det seneste har været i Nørre Aaby, aldrig var eskaleret på samme måde, hvis det lokale politi stadig havde eksisteret.
- Jeg gik på pension her for fire år siden. Vi havde et tæt samarbejde med skolen og politiet, og i det regi kunne man jo foretage nogen informationer på tværs, og det vil sige, at sådan en situation som den her - det kan jeg godt med sikkerhed sige - at den var aldrig kommet så vidt, for så kunne man have grebet ind til de pågældende og taget en kammeratlig snak med dem, der var de værste og forklare dem, at nu hører det her op, lyder det fra Thue Christensen.
DF: - Man kunne godt lave nogle flere lokalpolitistationer
I Nørre Aaby står ønsket om mere politi med lokalkendskab og kræfter til at rykke ud derfor virkelig højt på dagsordenen. Men Mark Grossmann (V), der selv til daglig arbejder som politiassistent i Vollsmose, er ikke overbevist om, at det er den rigtige vej at gå.
- Det er ikke bare et spørgsmål om at placere en nærstation eller få flere betjente. Det er et spørgsmål om hvordan du får arbejdet til at fungere, om du er synlig nok og om du gør tingene rigtigt, siger han.
Men de synes jo ikke politiet er synligt nok i Nørre Aaby ...
- Jeg forstår dem jo godt. De har arbejdet i det miljø i rigtig mange år - det har jeg sådan set også - men rent politisk skal det jo give mening og der skal være nogen politiske retninger, hvor økonomien også følger med, lyder det fra Mark Grossmann (V).
Dansk Folkepartis nye folketingskandidat i Svendborgkredsen, Eva Jørgensen, er mere åben for at se på muligheden for mere lokalpoliti.
- Systemet er til for borgerne og ikke omvendt. Når der er en stor politistation inde midt i Odense, hvor der sidder rigtig meget politi, så tænker jeg, at man godt kunne lave nogle flere lokalpolitistationer, siger Eva Jørgensen (DF)
Vi hører, at det også er et spørgsmål om økonomi. Er I villige til at betale?
- Dansk Folkeparti arbejder jo netop for, at vi skal have styrket det lokale politi, så det er jeg sikker på, at der må findes nogle penge til, siger Eva Jørgensen (DF).
I Nørre Aaby har de et helt konkret problem: De synes ikke, at de kan komme i kontakt med politiet ...
- Og det er jo dét, vi skal tage med tilbage, lyder det fra Mark Grossmann.
- Det er et spørgsmål om at omprioritere og lave nogle omprioteringer i politiet. Det kan jo ikke være rigtigt, at når man så griber til, at nu må vi ringe til politiet, så får man at vide, at de ikke kan kommeslutter Eva Jørgensen.
I et facebookopslag kritiserer den konservative folketingskandidat Naser Khader politiet for ikke at have fået draget tyvene til ansvar.
- Man har tid og råd til “brobygning” og dialogkaffe med 10-15 nærpolitibetjente, men når kriminelle fra Vollsmose begår tyveri, så har man ikke ressourcer til at fange dem og drage dem til ansvar, lyder det fra Naser Khader.
Venstremand: Det er helt uhørt
Det undrer folketingskandidat og politibetjent Mark Grossmann (V), der gør opmærksom på, at det er Naser Khaders partifælle Søren Pape, der har siddet som justitsminister.
- Både du og din partiformand er helt opdaterede på de ressourcer, Fyns Politi i årevis har leveret til de øvrige politikredse, heraf bevogtning ved grænserne, jeres bevogtningsopgaver, jeres fodboldkampe, jeres evindelige bandekonflikter, jeres demonstrationer og ikke mindst Paludan, lyder det fra Mark Grossmann i et facebookopslag.
Fyns Politi erkender fejl: - Det burde ikke være nødvendigt
Det var en fejl at lukke efterforskningen af seks droner, hvor ejeren havde gode overvågningsbilleder, erkender Fyns Politi. Nu tror indehaver, at der sker noget i sagen - et år efter tyveriet.
De seneste dage har Kim Nannestad været i medierne, fordi hans butik, RC Kongen i Søndersø på Nordfyn, var udsat for tyveri af seks droner i maj 2018. Tyveriet er endnu ikke blevet opklaret af politiet - til trods for at butikken har gode overvågningsbilleder af gerningsmændene.
Tyveriet af droner til i alt 31.570 kroner foregik i RC Kongens åbningstid. En gruppe kunder opholdt ekspedienten med spørgsmål, mens en anden gruppe gik ned bag butikken og stoppede de dyre droner ind under jakkerne og forlod RC Kongen.
- Det hele skete på halvandet minut. Så var det væk igen, siger Kim Nannestad til TV 2/Fyn.
Offentliggjorde billeder af gerningsmænd
TV 2 har fået udleveret overvågningsbilleder af Kim Nannestad, men har valgt at sløre gerningsmændene, fordi det kan være ulovligt at offentliggøre billeder, hvor personer kan genkendes.
Kim Nannestad har også haft offentliggjort billederne uden sløring på sin facebookside. Han vidste godt, at det ikke var lovligt.
Hvorfor gjorde du det så alligevel?
- Gal, skuffet. Det var grænseoverskridende det, der er foregået hernede. Det var også en årsag til, at jeg håbede på, vi kunne få en hurtig afklaring. Det kunne vi ikke.
Butiksindehaveren fandt hurtig ud af, hvem der kunne stå bag tyveriet.
- Der gik en halv time til en time, så fik vi nogle anonyme henvendelser med konkrete navne, som det kunne være. Det blev givet videre til politiet det hele, siger Kim Nannested.
Sagen blev lukket
Da TV 2 tirsdag viste de utilslørede billeder frem for beboere i Vollsmose, blev tyvene i løbet af en time genkendt af 15 personer, der ikke ønskede at stå frem.
Sagen er dog endnu ikke opklaret, og i november lukkede politiet sagen.
- De lukkede sagen på grund af manglende beviser i november, og så klagede jeg til statsadvokaten. Sagen blev genoptaget 22. november, forklarer Kim Nannestad.
Kunne dine overvågningsbilleder ikke bruges som bevis?
- Jeg tror ikke, de har brugt fem minutter på sagen. Jeg tror ikke engang, de har kigget på det.
Fyns Politi erkender fejl og beklager
På grund af folketingsvalgkampen udtaler Fyns Politi sig ikke, men erkender i et skriftligt svar, at der er sket en fejl.
- Fyns Politi kan bekræfte, at efterforskningen i den pågældende sag om tyveri af seks droner fra et lager blev standset ved en fejl. 19. november 2018 klagede forurettede over beslutningen. 22. november 2018 fik forurettede medhold i sin klage, hvorefter sagen er blevet genoptaget. Fyns Politi beklager det skete, lyder det i et skriftligt svar fra Fyns Politi.
Om et par dage er det et år siden, at tyveriet i Søndersø fandt sted, og det er endnu ikke opklaret.
Tror du, sagen bliver opklaret?
- Hvis de bruger overvågningen, ja. Det kræver, at de lige sætter sig ned og bruger fem minutter. Det tror jeg faktisk, de gør efter alt det her, der er kommet frem, men det burde ikke være nødvendigt, siger Kim Nannestad.
Kim Nannestad kan ikke få dækket sit tab på 31.570 kroner af forsikringen, fordi personalet ikke opdagede det, da det skete, og derfor ikke har kunnet anråbe gerningsmændene for at forsøge at forhindre tyveriet.
19 ud af 20 indbrud på Fyn opklares aldrig
Butiksejeren er ikke den eneste, der tvivler på politiets evner til at opklare tyverier.
En megafonmåling, som Politiken og TV 2 har offentliggjort, viser, at 80 procent af befolkningen ikke tror, at politiet er i stand til at opklare indbrud.
Kun fem procent af alle indbrud på Fyn er blevet opklaret mellem 2011 og 2018.
RC Kongen har siden tyveriet af dronerne fået indsat ekstra overvågningskameraer og røgkanoner, der udløses automatisk, hvis der er indbrud, eller manuelt, hvis der igen er tyveri i åbningstiden.
- Derfor er det ikke betryggende, at Det Konservative Folkeparti - med Naser Khader som ny ordfører på dansk politi - helt uhørt inddrager Vollsmose Nærpolitis 15 ansatte i din opdatering. Det viser i særlig grad, hvor lidt føling du har med, hvad det betyder for visiteringer, når Fyns Politis afdelinger afgiver mandskab, men stadigvæk kun har egne personlige mandetimer til at behandle sagsbunkerne efter at have gjort nytte i andre politikredse.
Mark Grossmann, der også sidder i byrådet i Odense, har arbejdet 20 års hos politiet, heraf 10 år i Vollsmose.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her