27. feb. 2019 kl. 16:15
Ole Holbech

Elfærge igen forsinket: Hensyn til sikkerheden udsætter sejlads med Ellen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Endnu en forsinkelse rammer nu elfærgen, der skal sejle mellem Søby og Fynshav.

Ellen skulle efter de oprindelige planer have været sat i drift allerede i april 2017. Men projektet har været ramt af adskillige tekniske udfordringer, og nu er det hensynet til sikkerheden, der igen udskylder jomfrusejladsen.

- Sikkerhedshensyn kræver, at der ikke sammenkøres systemer, før de enkelte systemer er testet og synet hver for sig, hvilket har forlænget denne sidste fase inden idriftsættelse betydeligt, skriver elfærgeprojektet i en pressemeddelelse.

I den sidste tidsplan skulle Ellen være overdraget til Ærø-færgerne midt i marts, men denne tidsfrist bliver nu skudt til 3. maj.

Læs også: 40 ton ekstra: Elfærgen Ellen har taget på i vægt
Gå tilbage Del
18. jan. 2019 kl. 17:25

40 ton ekstra: Elfærgen Ellen har taget på i vægt

Ole Holbech

Elfærgen Ellen har taget voldsomt på i vægt. Det fremgår at et notat, som Ærø Kommune har offentliggjort.

Ærøs nye elfærge Ellen vejer 746.78 ton, og men den var oprindelig projekteret til at veje 706.5 ton.

I notatet, som Ærø Kommune fredag har offentliggjort, konkluderes der sådan om Ellens nye vægt:

"Altså desværre en mervægt på 40.28 tons."

Notat, der udarbejdet af konsulentfirmaet Rådgivende Skibsingeniører Jens Kristensen ApS fra Marstal, forklarer, at mervægten skyldes, "at der undervejs er kommet tiltag, som ikke var kendt ved den oprindelige vægtberegning."

Notatet nævner følgende årsager til de 40 ton vægtforøgelse:

  • Større stålvægt

  • Tungere batterier (krav i forbindelse med typegodkendelse)

  • Skumslukningssystem til batterier (krav i forbindelse med typegodkendelse)

  • Sprinklersystem i batterirum (krav i forbindelse med typegodkendelse)

  • Kølevandssystem til batterier (krav i forbindelse med typegodkendelse)

  • Omfang af el-komponenter, tavle og kabler langt mere end oprindeligt udgangspunkt

  • Valg af stål vs. aluminium til flydende dørk  

Større kapacitet

Trine Heinemann, der er projektkoordinator på elfærgeprojektet, fortæller, at de ekstra 40 ton ikke vil få nogen større praktisk indflydelse på Ellen.

- Den vil fortsat have en større kapacitet end end de eksisterende Ærø-færger, så på den måde vil det ikke få nogen praktisk betydning, siger Trine Heinemann.

Tung i næsen

Den ekstra vægt fra blandt andet batterierne, får Ellen til at ligge dybere i vandet i forenden. Det er både en fordel og en ulempe, fortæller Trine Heinemann.

- Når Ellen ligger dybere i forenden vil det reducere energiforbruget. Så det er positivt. Til gengæld kan der være situationer, hvor skruerne agter kommer til at ligge så højt i vandet, så de ikke får godt nok fat i vandet. Det kan påvirke manøvreevnen, siger Trine Heinemann.

Elfærgen Ellen bliver efter planen overdraget fra værftet til rederiet i marts. Herefter vil der gå omkring seks uger med prøvesejladser.

Så et forsigtigt bud er, at første rigtige sejlads bliver omkring 1. maj, fortæller Trine Heinemann

- Dette betyder, at ordinær drift sandsynligvis først kan startes med elfærgen i anden halvdel af juni måned 2019, hedder det i pressemeddelelsen.

I følge pressemeddelelsen handler de nuværende problemer om, at der opstået problemer med test af færgens forskellige systemer.

- Udfordringerne er ikke af teknisk karakter; men det har vist sig at være en mere kompleks og tidskrævende proces end forventet, skriver el-færgeprojektet.

Læs også: El-færge bliver yderligere forsinket
Gå tilbage Del
20. dec. 2017 kl. 15:23

El-færge bliver yderligere forsinket

Indsættelsen af el-færgen Ellen, der var planlagt at finde sted i april næste år, er udsat til august.

Indsættelsen af el-færgen Ellen, der skal sejle mellem Søby, Fynshav og Faaborg, bliver yderligere forsinket, fortæller folkene bag i en pressemeddelelse.

- Eksisterende problemer under design- og konstruktionsfasen har medført yderligere forsinkelse, således at den seks måneders lange apterings- og installationsfase først blev påbegyndt i oktober 2017, skriver de.

Konsortiet bag el-færgen er blevet enige om at forlænge den tid, der oprindeligt var afsat til såkaldt ’commissioning’, det vil sige til testning og idriftsættelse af en del af de komplekse systemer og komponenter, der skal installeres ombord på el-færgen.

Denne proces forlænges med otte uger.

- Dette for at sikre, at alle systemer og komponenter fungerer som de skal, både hver for sig og når de forbindes, inden el-færgen overhændes til Ærøfærgerne og Ærø Kommune, skriver Konsortiet.

EU har bevilget 113 millioner kroner til projektet, mens Ærø Kommune betaler 78 millioner kroner.

Ærøfærgerne og Ærø Kommune forventer derfor nu, at el-færgen overdrages den 7. juni 2018, hvorefter Ærøfærgerne skal bruge seks uger til prøvesejlads, inden el-færgen kan indsættes sejle i normal rutefart.

Oprindeligt var test og sammenkørslen af systemer sat til ti uger, men denne process tager væsentligt længere tid end beregnet.

Når Ærø-færgerne får overdraget Ellen, skal der bruges seks uger på træningssejlads.

Den nye forsinkelse betyder, at Ærø-færgerne har lukket for alle bookninger af elfærgen indtil den nye forventede dato.

I perioden op til anden halvdel af juni vil Skjoldnæs besejle ruterne Søby-Faaborg og Søby-Fynshav som hidtil og efter eksisterende sejlplan. Der kan rettes henvendelse direkte til Ærø-færgerne ved spørgsmål om booking.

Læs også: Verdens kraftigste el-færge: Kom med på rundtur på "Ellen"
Gå tilbage Del
7. dec. 2017 kl. 16:07

Verdens kraftigste el-færge: Kom med på rundtur på "Ellen"

Om få måneder bliver elfærgen "Ellen" sat i drift mellem Ærø og Fynshav på Als. Netop nu knokler medarbejderne på Søby Værft for at få den avancerede teknologi til at spille sammen.

- Vi går jo i vores forfædres fodspor med denne færge. De gamle skibe sejlede jo kun med vind. Nu går vi sådan set tilbage til det. Bortset fra at vi samler vinden op med møller til batterier. Men vi bruger de samme ressourcer som vores forfædre, siger Benny Weber, der bliver den første kaptajn på "Ellen".

Han har sejlet siden han var 15 år som både dæksdreng, letmatros og styrmand. Siden 2008 har han arbejdet hos Ærø-færgerne, og nu ser han frem til at "Ellen" skal søsættes til april næste år.

- Det bliver en fantastisk dag, og det bliver med stolthed vi sætter færgen i søen, siger Benny Weber.

Skroget til Ellen kom fra Polen i oktober, og nu er medarbejderne på Søby Værft ved at bygge op og installere blandt andet motor, styrtøj og batterier.

- Det specielle ved denne færge er, at den skal drives på grøn el, og at kapaciteten bliver meget større end nogen andre elfærger. Denne færge kan sejle syv gange så langt som andre el-færger i verden, siger Trine Heinemann, der er projektkoordinator på elfærgeprojektet.

I fire år har det såkaldte E-ferry projekt været i gang. Målet er - med støtte fra EU - at bygge og afprøve en 100 procent eldreven og CO2-neutral færge for passagerer, biler og lastbiler.

Læs mere om E-ferry-projektet her

- Færgen er 20 meter længere end Ærø-færgen Skjoldnæs, så selvom der kun er bildæk i den ene side af færgen, kan der være 31 personbiler og fem lastvognstog, hvilket er nogenlunde det samme som på Skjoldnæs, forklarer Benny Weber.

Lige nu minder færgen mest af alt om en kaotisk byggeplads. Men skipperen frem til, at Ellen er i fast rutefart.

- Det bliver da en fornøjelse at sejle med en ny og færdigmalet færge. Men hurtigt bliver det jo som det altid har været. Man kører på arbejde, sejler hele dagen, og kører hjem igen, siger den kommende skipper på verdens kraftigste elfærge.

EU har bevilget 113 millioner kroner, mens Ærø Kommune betaler 78 millioner kroner.

Se hele indslaget herunder.

1. jan. 2025 kl. 14:46
Tophistorie
Local Eyes

Chokerede vidner: Politiet ransager adresser efter dødsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense.

Nytårsdag har Fyns Politi brugt på at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt - blandt andet ved at sikre ting ved gerningsstedet.

- Vi har selvfølgelig kigget på gerningsstedet for at se, hvad der kan være årsag til ulykken. Vi har talt med vidner i løbet af dagen. På den baggrund skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået. Nogle af vidnerne er naturligvis meget chokerede, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Var fyrværkeriet lovligt?

Fyns Politi har i forbindelse med efterforskningen ransaget nogle adresser på nogle de vidner, der var til stede ved ulykken.

Læs også: 24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 8:23
Tophistorie

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

Local Eyes

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

- Der er nogle af de mennesker, der har været der, som har haft fyrværkeri. Der har vi været på nogle adresser og kigge på, hvad det er for noget fyrværkeri, der har været årsag til ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri. Der kan gå uger, inden efterforskningen kan konkludere årsagen bag ulykken.

- Det kan være lovligt. Det kan være ulovligt. Det kan være hjemmelavet. Det prøver vi at belyse så godt som muligt, siger Kenneth Taanquist.

Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri.

Yderligere en tilskadekommen ung mand

Ud over den dræbte 24-årige mand fra Odense kom en anden ung mand også til skade i ulykken.

- En anden ung mand har nogle lettere skader efter ulykken, siger Kenneth Taanquist.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej klokken 00.06.

1. jan. 2025 kl. 12:56
Tophistorie
Thomas Bo Spenner

Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst

LYT
Del
Link
kopieret!

På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.

Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.

Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.

Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 15:09
Local Eyes

Stort hegn og masser af træer væltet på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Et hegn til en byggeplads i Odense-bydelen Tarup er væltet i stormvejret nytårsdag.

Det viser billeder fra Local Eyes.

I samme bydel blev der i formiddags fundet en vildfaren trampolin midt på vejen i et villakvarter.

Fyns Politi melder om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Læs også: Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
Gå tilbage Del
1. jan. 2025 kl. 12:56

Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst

Thomas Bo Spenner

På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.

Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.

Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.

Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

Grafik TV 2 Vejret

Ifølge TV 2 Vejret er der officielt storm over Danmark. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.

1. jan. 2025 kl. 14:12

Væltet træ generer togtrafikken på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere tog mellem Fyn og Jylland er blevet aflyst eller forsinkede. Det sker, fordi et træ hænger i en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB.

Det betyder, at DSB kun har et spor til rådighed mellem Middelfart og Kolding samt Fredericia.

Banedanmark er på vej for at fjerne træet og udbedre skaderne, oplyser DSB, der håber på at kunne køre normalt igen omkring klokken 18.

DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Ejby og Middelfart. Busserne kører mellem togstationerne.

Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Oure og Ringe.

Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.

1. jan. 2025 kl. 12:40

Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe

LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.

- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.

Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.

Før diagnosernes tid

- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.

Trine Møller Svensson da hun er fem år gammel.

Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.

- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.

Se den fulde video om Trine lige her:

Et rigtigt arbejde

Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.

- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.

- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.

Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.

- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.

1. jan. 2025 kl. 11:52

Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.

Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.

Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.

Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.

Grafik TV 2 Vejret
1. jan. 2025 kl. 11:43
Flemming Ellegaard

Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.

Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.

Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.

Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.

TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.

1. jan. 2025 kl. 11:27
Fyn

Sådan gik nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.

Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.

- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.

Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.

Reddet af vejret

Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.

Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.

- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.

1. jan. 2025 kl. 9:44

Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.

Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.

Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.

GRAFIK / TV 2 Vejret

Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.

Der er også meget mere regn på vej.

TV 2 / Vejret
1. jan. 2025 kl. 8:41

Mange børn og unge behandlet for øjenskader på OUH

LYT
Del
Link
kopieret!

Der har på landsplan været 22 øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Af dem er syv sket blandt børn under 18 år. Det skriver Ritzau.

Nytårsnat har derfor også været en travl en af slagsen på Odense Universitetshospital.

Sygeplejerske Michelle Sellerup har set mange fyrværkeriskader, hvilket har betydet, at personalet har behandlet en del øjen- og håndskader.

- Skaderne er primært sket blandt unge, som tæller teenagere og folk op til midt-30'erne, siger Michelle Sellerup til TV 2.

To unge mænd har fået så alvorlige håndskader, at de vil være mærket for livet.

- De vil miste én eller flere fingre, siger overlæge Morten Schultz Larsen til TV 2.

1. jan. 2025 kl. 8:23
Local Eyes

24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.

Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.

Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.

En anden person kom også til skade

Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.

Politiet fortæller om dødslykken kort efter midnat i Odense.

De pårørende er underrettet.

De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.

- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.

Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.

Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.

- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.

Se interviewet med overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital
1. jan. 2025 kl. 8:11
Local Eyes

Politi efterforsker brand på McDonald's som påsat

LYT
Del
Link
kopieret!

Politiet undersøger en muligt påsat brand på en erhvervsejendom på Risingsvej i Odense.

Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Vi mistænker, at den er påsat. Der er nogle fund inde på stedet, som gør, at vi er sikre på, at det er en påsat brand, siger han.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvilke "fund" der har ført til politiets mistanke.

Ingen kom til skade under branden, understreger han.

- Og ingen var på noget tidspunkt i fare for at komme til skade, lyder meldingen.

Politiet modtog anmeldelsen 00.20. Branden er slukket, og der er ikke sket voldsomme skader på bygningen.

Resten af natten vil stedet være afspærret og bevogtet.

- Og så undersøger vi stedet i morgen, siger han.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her