Endnu et vildsvin skyllet op på Ærø og flyttet væk i ligpose
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To døde vildsvin er fundet på Ærø ved Eriks Hale og Risemark Strand. Ekspert ved Fødevarestyrelsen beskriver hændelsen som ekstrem, men ikke alarmerende.
SENESTE NYT - flere døde vildsvin er dukket op. Læs mere - klik på linket herunder:
Bølge af døde dyr: Syv vildsvin fundet på fire dage
Siden søndag er syv vildsvin fundet langs Ærøs kyster. De er alle afhentet af Beredskabsstyrelsen, der står for at bringe dyrene til afbrænding.
Vildsvinene skyller ind over Ærø, hvor det syvende vildsvin nu er fundet siden søndag. Situationen er helt usædvanlig, da det normalt kun sker én eller to gange om året, at et dødt vildsvin optræder i dansk natur.
Men på blot fire dage er dyrene, der ikke lever frit i Danmark, opdaget i vandkanten på Ærø. En af vildsvine-finderne er en dansk-svensk gårdhund ved navn Vilje, som ejeren Jes Peter Mikkelsens lufter langs stranden ved Vesteraas og Voderup klint. Det var også her, at hunden fik færten af noget usædvanligt under en gåtur tirsdag eftermiddag.
- Hunden reagerede lidt anderledes. Hun snuser meget og bliver lidt ekstra varsom, fortæller Jes Peter Mikkelsen.
Bliver spist af fugle og dyr
Ved fundet af det døde vildsvin skyndte Jes Peter Mikkelsen at ringe til øens dyrlæge, som alarmerede Fødevarestyrelsen.
- Det er lidt spøjst, for det er ikke noget, vi ser dagligt. Det er lidt spændende at tænke i, hvor de kommer fra, og om der også er nogle andre steder, siger han.
Jes Peter Mikkelsen var klar over, at der på det tidspunkt allerede var fundet to vildsvin, og vidste derfor, at de kunne falde over et på deres gåtur. Men han og hunden var ikke ude at lede efter det.
- Det var ren og skær tilfældighed, fortæller han.
Ifølge Jes Peter Mikkelsen var vildsvinet, de fandt, ikke så stort og sandsynligvis ikke helt udvokset. De fik rig lejlighed til at kigge på det, for det lå der også onsdag, da Vilje skulle luftes.
- Jeg kan se, at der bliver spist af det hver dag, siger han.
Men Beredskabsstyrelsen har igen været på Ærø onsdag eftermiddag, hvor de har hentet alle de vildsvin, der er blevet indberettet. De skal bringes til destruktion på Daka, som også håndterer døde dyr fra landbruget, som anvendes i biodiesel- og kødbenmelsproduktion.
-----------------------------------------------------
Beredskabsstyrelsen måtte mandag tage færgen til Ærø for at fjerne et vildsvin, der i weekenden var fundet død på stranden ved Eriks Hale. Men da Beredskabsstyrelsens udsendte havde taget dyret med og stod ved færgelejet på vej hjem, fik de at vide, at der var fundet endnu et opskyllet vildsvin på øen.
- Så måtte de tilbage og hente det andet også, fortæller chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor, Stig Mellergaard.
Dødt vildsvin på Ærø kommer sandsynligvis fra Polen eller Tyskland
Det vildsvin, der søndag blev fundet på stranden ved Eriks Hale på Ærø, stammer formentlig fra Tyskland eller Polen.
Vildsvinet, der søndag blev fundet død ved Eriks Hale på Ærø, kommer formentlig fra Tyskland eller Polen. Det siger chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor, Stig Mellergaard.
- Det stammer med al sandsynlighed fra en af de store floder, der løber ud i Østersøen. Det kan være enten fra Polen eller Tyskland, forklarer han.
Det døde vildsvin blev fundet på stenene ved stranden, hvor det siden er blevet flyttet fra. Den opgave står Fødevarestyrelsen for.
- Når sådan noget sker, sørger vi for, at det bliver afhentet hurtigst muligt, siger Stig Mellergaard.
Undersøges ikke for sygdomme
Når et dødt vildsvin bliver fundet i den danske natur, bliver det fjernet af Fødevarestyrelsen og hurtigst muligt destrueret. Men selvom det kan være smittet med afrikansk svinepest eller andre sygdomme, bliver det ikke undersøgt.
- Vi undersøger den ikke for afrikansk svinepest, for hvis den har det, betyder det, at vi har et udbrud. Og vi kan ikke forklare udlandet, at det ikke er dansk, siger Stig Mellergaard.
Han forklarer, at et enkelt dødt vildsvin på en strand ikke udgør nogen reel smittefare, og derfor vil man ikke skabe unødig panik. Dog understreger han, at det er vigtigt ikke at røre ved et vildsvin, hvis man finder det.
Det sker med jævne mellemrum, at nogen finder et vildsvin som det på Ærø.
- Det sker et par gange om året, at folk finder vildsvin i den danske natur. Sidste gang var det ved Greve på Sjælland, fortæller Stig Mellergaard.
Fødevarestyrelsen har lavet appen Vildsvinetip, som man kan bruge til at give myndighederne besked, hvis man finder et vildsvin.
Forinden havde en kvinde ringet og fortalt om fundet af det nye vildsvin til dyrlæge Stephanie Østblom Elmsgård. Dyrlægen ringede derefter til Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at håndtere sådanne sager.
- Jeg har ikke været ude at se det, jeg ringede direkte til Fødevarestyrelsen, siger Stephanie Østblom Elmsgård.
Ærødyrlægerne havde dagen før foretaget et lignende opkald, da det første vildsvin blev fundet.
Vildsvin i ligposer
Bereskabsstyrelsen, som hjælper Fødevarestyrelsen med afhentning af døde dyr, har nu fjernet begge de to vildsvin, som bliver transporteret i ligposer.
- De bliver flyttet i noget, der nærmest er en body bag, man kan sige, det er en form for svine body bag, siger Stig Mellergaard.
Han fortæller, at det er helt usædvanligt, at man finder to dyr inden for så kort tid.
- Normalt plejer vi at se et eller to tilfælde om året. To på samme tid er lidt ekstremt, siger han.
Vildsvinene skal på grund af eventuel smittefare brændes på Daka, som også håndterer døde dyr fra landbruget, som anvendes i biodiesel- og kødbenmelsproduktion.
Måske tale om mor og barn
Det vides ikke, præcis hvorfra de to vildsvin kommer. Men chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor, Stig Mellergaard, tror, de kan have noget med hinanden at gøre.
- Muligheden er, at det er to dyr, der har været i samme hændelse, hvor de måske har prøvet at krydse en flod og så er skyllet væk, siger han.
Men én ting gør, at det måske endda er mere end det.
- Det ene er noget mindre end det andet, så det kan være, at det er mor og barn.
Men det kommer man aldrig til hverken at be- eller afkræfte, for vildsvinene skal ikke undersøges nærmere, forklarer han:
- For vores vedkommende skal de bare væk, så de ikke smitter, hvis de ellers er syge.
Fynsk hjælp på vej til Det Indiske Ocean: Sårbare kæmpeskildpadder skal bevares
Der er fynsk hjælp på vej til de sårbare Aldabra-kæmpeskildpadder i Det Indiske Ocean. Odense Zoo støtter med 45.000 kroner, der blandt andet skal gå til at udstyre skildpadderne med mikrochips.
Den 60-årige Aldabra-skildpadde George ligger og boltrer sig i skildpaddeanlæggets lille vandhul i Odense Zoo.
Han er langt væk fra sin oprindelige hjemstavn, der findes på den isolerede og øde Aldabra-atol i Det Indiske Ocean. Men nu vil Odense Zoo koble George og de 16 andre Aldabra-skildpadder i Odense Zoo tættere sammen med de godt 100.000 Aldabra-skildpadder, der lever i Det Indiske Ocean.
Odense Zoo er nemlig gået sammen med organisationen Seychelles Island Foundation i Seychellerne, der kæmper for at bevare de mange dyrearter, der findes på øerne omkring Seychellerne.
- Aldabra-skildpadderne betyder meget for os, fordi vi har lagt mange ressourcer i vores Aldabra-anlæg. Vi vil rigtig gerne bevare dem og have dem til at yngle. Derfor synes vi, at det er enormt vigtigt, at vi får en direkte kobling her fra vores hus og direkte ned til Aldabra, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo.
Odense Zoo støtter Seychelles Island Foundation med 45.000 kroner, der blandt andet skal gå til at udstyre de vilde Aldabra-skildpadder med mikrochips. De skal hjælpe med at følge den sårbare arts færd gennem hele deres lange liv.
Bjarne Klausen påpeger, at det ikke er en engangsdonation, men at de har tænkt sig at bidrage yderligere til projektet fremover.
- Vi bidrager til værdifuld forskning og bevarelse, og organisationen vender tilbage med fortællinger fra Aldabra, som vi kan fortælle videre til vores gæster, siger Bjarne Klausen.
De godt 100.000 Aldabra-skildpadder lever stort set alle på Aldabra-atollen, der er en gruppe koraløer i republikken Seychellerne i Det Indiske Ocean. Da de alle lever samme sted, er de særligt sårbare, understreger Bjarne Klausen:
- Når man mærker skildpadderne med mikrochips, kan man meget bedre følge deres populationsdynamikker, hvor de bevæger sig hen og hvor gamle de bliver.
Odense Zoo vil løbende formidle viden videre om projektet i deres eget Aldabra-anlæg, så gæsterne kan følge med i de store skildpadders liv udenfor Zoo.