Nytårsaftensdag er sidste chance for at købe plastiksugerør til dine mojitos. Fødevarekæden Føtex stopper nemlig med at sælge engangsservice af plastik. Alene i Rosengårdcentret blev der i 2017 solgt 259.000 stykker plastik.

Det er godt nyt for miljøet. Fra 2. januar siger samtlige Føtex butikker over hele landet farvel til plastikserivce, og det betyder, at Salling Group som Føtex er en del af, kommer til at spare miljøet for cirka 90 tons plastik, fremgår det af en pressemeddelelse fra Føtex.

Men det betyder ikke, at du kommer til at skulle vaske mere op. Salling Group har lagt en strategi, og fra 2. januar kan du finde bæredygtige løsninger på plastikservicens hylder.

Det er sugerør som dem på billedet, der kommer til at erstatte de klassiske plastiksugerør. Bæredygtige materialer som bambus, bestik i træ og tallerkener lavet af fibre fra rørsukker, bliver de nye alternativer.

- Miljø og dyreliv lider under det store forbrug af plastik, og vi gør alt for at udfase plastik, hvor det ikke er nødvendigt. Det er vores stop for salg af engangsservice af plastik i dag et godt eksempel på. Samtidig er det en stor glæde at konstatere, at vi har fundet ligeså gode varer ved at bruge hvedestrå, bambus, sukkerrør, træ og papir, siger Thor Skov Jørgensen, administrerende direktør i Føtex.

Plastikservice er særligt dårligt for miljøet, fordi det kun bliver brugt i meget kort tid og tager flere hundrede år for naturen at nedbryde. Især sugerøret har længe været stemplet som storsynderen. Det nye sugerør af bambus kan endda genbruges flere gange.

- Kampen mod plastik er heldigvis kommet højt op på den fælles dagsorden, og det virker. Her i 2019 introducerer vi endnu et stort plastikbesparende initiativ med en bomuldspose til frugt og grønt, som kan bruges igen og igen og erstatte de mange tynde plastikposer, siger Thor Skov Jørgensen.

Flere alternativer på vej

Initiativet er en del af en større plastikstrategi i Salling Group, der ud over Føtex driver dagligvarekæderne Bilka og Netto, om at udfase plastik, hvor det er muligt, og sikre, at mest mulig plastik genanvendes. Det betyder, at når Bilka og Netto følger efter, så forsvinder over 300 ton engangsplastik fra hylderne hvert år.

Salling Group annoncerede tilbage i maj, at plastikken ville blive udfaset i det nye år, ligegyldigt om man havde fundet alternativer eller ej.

Det er dog ikke alt engangsplastik, som Føtex har fundet en bæredygtig erstatning til. Vin-, champagne- og snapseglas kommer til at mangle på hylderne, indtil et alternativ er fundet. Så her må fynboerne selv igang med at vaske op indtil da.

På genbrugsstationen på Snapindvej i Odense har vi testet fynboerne i at sortere affald efter disse seks affaldstyper: metal, pap og papir, glas, plastik, madaffald og restaffald. Det er de affaldstyper, som de fleste fynboer sortere efter eller skal til at sortere efter.

En af deltagerne i vores affaldssorteringstest er Flemming Nielsen fra Tommerup.

- Gavepapir … Der er nogle steder, hvor man skal lægge det et andet sted end papir og pap, men jeg vælger at lægge det i papir og pap, siger Flemming Nielsen og kigger hen på vores affaldsdommer Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejder ved Odense Renovation.

Gavepapiret skal ikke i papir og pap.

- Det skal i restaffald. Oftest er gavepapiret belagt med film, som gør det uegnet til genbrug, fortæller Morten Glasius.

Han fortæller, at der mange muligheder for at begå fejl, når man skal sortere sit affald.

- Der er nogle affaldstyper, som er svære at sortere - for eksempel pizzabakken, mælkekartoner og juicekartoner består af pap med plastikfolie indeni, fortæller Morten Glasius.

I nogle fynske kommuner er borgerne godt i gang med at sortere, mens borgere i Odense og Kerteminde først skal til at sortere deres affald senere i år. Kommunerne skal inden 2022 genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet, som er målsætningen fra EU.

Affald som ressource

Udover gavepapiret er der også andet affald, som forvirrer Flemming Nielsen. Men det har store konsekvenser, hvis affaldet bliver sorteret forkert, eller hvis der er madrester på.

- I værste tilfælde vil affaldet ikke kunne bruges. Bliver der smidt et stykke pap med madrester på i papskraldespanden, kan det ødelægge hele læsset, så intet af pappet kan genanvendes, forklarer Morten Glasius.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) understreger vigtigheden af, at affaldet bliver sorteret korrekt.

- De virksomheder, som gerne vil aftage dele af vores affald, kan ikke gøre det, fordi produktet er for uensartet. Det betyder, at vi går glip af en vigtig ressource, som vi i stedet for brænder af. Det kan vi ikke være bekendt, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Fra dit affald bliver smidt i skraldespandene derhjemme bliver det enten genanvendt og brugt til nye produkter eller brændt og omdannet til varme og elektricitet.

Klimaet bliver sparet for en masse CO2, når vi sender affaldet til genanvendelse i stedet for til forbrændingen.

For eksempel kan et ton aviser blive til 32.000 æggebakker. På den måde bliver klimaet sparet for 1,7 ton CO2, når vi genanvender et ton papir i stedet for at brænde det.

Affaldssortering er derfor en god måde at bidrage til at beskytte vores klode.

- Det er en god tankegang, at vi begynder at genanvende meget mere og gå mod cirkulær økonomi frem for bare "køb og smid væk". På den måde kan vi forsøge at mindske udledningen af CO2 og drivhusgasser til atmosfæren, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør ved Nansen Centeret i Bergen i Norge.

Plads til forbedring

På genbrugspladsen i Odense smider Flemming Nielsen det meste af affaldet i de rigtige skraldespande.

- Tebrevet vil jeg lægge her ved madaffald, siger Flemming Nielsen og lægger tebrevet ned til bananen i skraldespanden.

Det godkender vores affaldsdommer. Ud fra dagens test af forskellige fynboer kan det konkluderes, at der er plads til forbedring. Det er der også hos Flemming Nielsen, der gør status på sin indsats.

- Jeg synes, det gik fint. Men der er nogle områder, som man kan være lidt i tvivl om, siger han.