I køkkenet i Søllinge står Elin Søndergaard og pakker sin nye håndmixer ud af emballagen.
Der er en risiko for, at man siger: "I dag gider jeg simpelthen ikke", og så åbner man skraldespanden, og så ryger det hele deri. Velvidende at det ikke er der, det burde være
- Den her emballage er faktisk rigtig træls, for den skal jeg skille fuldstændig ad, siger Elin Søndergaard, der er sygeplejerske.
Håndmixeren er pakket ind i både pap og plastik. Og sådan er det med mange andre produkter. De består af emballage, som er lavet af flere slags materialer, som skal skilles ad, før de kan genanvendes.
Inden år 2022 skal alle fynboer sortere deres affald, så 50 procent af affaldet kan genanvendes. Men producenterne gør det ikke nemt for forbrugeren at leve op til målsætningen.
For det er ikke alle, der ligesom Elin Søndergaard har tid til at sortere dem og komme dem i separate skraldespande. Derfor ender meget affald med at blive brændt i stedet for at blive genanvendt.
- Der er en risiko for, at man siger: "I dag gider jeg simpelthen ikke", og så åbner man skraldespanden, og så ryger det hele deri. Velvidende at det ikke er der, det burde være. Det skulle jo gerne i genbrugsbeholderen i stedet for, siger Elin Søndergaard.
Det er ikke godt nok
Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk kan godt forstå, at Elin Søndergaard er frustreret. Der er nemlig rigtig mange af varerne på hylderne i supermarkedet, som gør det svært for forbrugeren at sortere sit affald. Dem fandt han en del eksempler på, da vi hev ham med i et supermarked.
- Den her granola indpakning er et eksempel på en emballage, der kan være svær at genanvende for forbrugeren, fordi den består af flere forskellige materialer. Den har pap uden på og så et lille plastik vindue. Og det gør at den ikke kan ryge til genanvendelse, men skal i restaffald. Og det kan altså gøres nemmere, siger Claus Jørgensen, der er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk.
Han pointerer, at det er de færreste forbrugere, som står og klipper materialerne fra hinanden, og derfor stikker blandingsmaterialerne en kæp i hjulet på de fynske kommuners plan om at genanvende mere.
Hvis forbrugerne ikke skiller materialerne ad og får sorteret dem, går det ud over klimaet, fortæller Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejder ved Odense Renovation. Han fortsætter:
- I værste tilfælde vil affaldet ikke kunne bruges til genanvendelse og dermed blive til ressource på ny, siger Morten Glasius.
En god cirkel
Men der er alligevel håb. Den fynske virksomhed Plus Pack udvikler, producerer og sælger emballage til fødevarer i hele verden. Bæredygtighed har været en del af virksomhedens DNA, siden den blev grundlagt i 1914.
- Det handler om at bruge så lidt råmateriale som overhovedet muligt, når man producerer, men nok til at beskytte maden. Det handler om at optimere emballagen til det forbrug, der er hjemme ved dig, så du hverken får mere eller mindre emballage, end det, du har lyst til, siger Camilla Haustrup Hermansen, medejer og direktør for forretningsudvikling, Plus Pack. Hun fortsætter:
- Og så handler det om, at alt det, vi sender ud i verden, ikke bliver til affald, men bliver til nye ressourcer, siger hun.
Og emballager, der er nemme at genanvende, fandt Claus Jørgensen også eksempler på i supermarkedet. I køleskabene finder han mælk i en emballage, som der er pant på.
- Den her mælkeemballage vil jeg fremhæve som noget godt, for der er faktisk kommet et pantmærke på. Og pantmærket kender vi fra sodavand og øl, og det skal retur og blive genanvendt. Og det bliver faktisk ni ud af ti i dag. Så det er et rigtig godt skridt på vejen, siger Claus Jørgensen.
Hos Elin Søndergaard i Søllinge er indkøbsstrategien simpel. Hun går uden om de emballager, som kan volde både hende og miljøet problemer.
- I de emballager, hvor jeg kan undgå det, fravælger jeg det ekstra arbejde, når jeg handler, siger Elin Søndergaard.
