9. klasser er tilbage:
- Jeg har savnet det mere end forventet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Til stor glæde fik de ældste elever lov til at vende tilbage på skolebænken mandag efter to måneders hjemmeundervisning.
Mandag morgen var der ingen sure miner over at stå tidligt op og tage i skole hos 9. klasserne på Vissenbjerg Skole.
De mere end to måneder, som eleverne har været sendt hjem på grund af coronavirussen, har nemlig fået mange af dem til at se på skolen med helt nye øjne, fortæller Lucas Hare Nørregaard, der er elev i 9.a.
Skoler genåbner med forskudte mødetider og varierende timetal
To måneders fjernundervisning har kostet på trivsel og faglighed, lyder det fra Danske Skoleelevers formand.
Når skolerne mandag genåbner for de ældste elever, bliver det en noget anden hverdag, end før coronaen ramte.
Skolerne genåbner med forskudte mødetider og varierende timetal på skoleskemaet.
Men det vigtigste er, at eleverne kan mærke lidt af den gamle hverdag igen, siger Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever.
- Eleverne glæder sig enormt meget til at vende tilbage. Mange har oplevet fjernundervisningen som et wakeup-call og har indset, hvor rart og afgørende det er for trivsel og faglighed, at man lærer sammen i en klasse, siger hun.
Elever mistrives med fjernundervisning
Mens eleverne i 0. til 5. klasse vendte tilbage til skolerne efter påske, har eleverne i 6. til 10. klasse måtte tage en måned mere med fjernundervisning.
Det har ifølge skoleelevernes formand kostet både på fagligheden og trivslen hos de fleste.
- Kvaliteten har været meget svingende. Vi har set nogle elever trives med det, fordi de har fået en varieret og motiverende undervisning.
- Men mange har haft virkelig svært ved det og følt sig isoleret, siger Thea Enevoldsen.
Store forskelle i antal undervisningstimer
Den største bekymring hos skoleelevernes formand er, at der bliver for store forskelle på, hvor mange timer eleverne får sammen på de genåbnede skoler.
Københavns Kommune har tidligere meldt ud, at man kan garantere de ældste elever mindst fem timer om ugen på skolerne.
Andre steder i landet kan eleverne se frem til 20-25 lektioner om ugen.
- Vi håber at se et nogenlunde stabilt antal timer på tværs af landet, så der ikke bliver for stor spredning i, hvad eleverne kan forvente, siger Thea Enevoldsen.
Fortrøstningsfulde skoleledere
Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, har kritiseret myndighederne for at overlade for meget ansvar for genåbningen til skolelederne.
Men skolelederne har taget ansvaret på sig, lyder det fra Hjortdal.
- Jeg snakkede fredag med nogle skoleledere, og de er fortrøstningsfulde. Så min vurdering er, at de fleste vil komme i gang på en fornuftig måde. Stille og roligt, siger han.
Hverken skolelederne eller Kommunernes Landsforening havde søndag aften et overblik over, hvor mange skoler der mandag er klar til at åbne dørene til klasseværelserne.
- Det er rigtig godt at være tilbage og kunne snakke med folk og se dem. Jeg har savnet det mere, end jeg lige havde forventet - både lærerne, skolen, indholdet i skolen og strukturen, siger han.
- Det er i hvert fald anderledes
Ligesom det også var tilfældet for de små klasser, der vendte tilbage i skole som en del af genåbningens fase 1, er det også en ny hverdag, Lucas Hare Nørregaard og hans klassekammerater er mødt ind til.
Hver elev kan brede sig på et tomandsbord, og der er god plads på alle sider. Han er dog bare glad for at være tilbage blandt de andre - selvom det nu er med afstand.
Nye tider: 290 elever undervises i idrætshal
Mandag måtte folkeskolernes ældste klassetrin igen komme tilbage i skole. På Danehofskolen i Nyborg har 290 elever byttet klasselokalerne ud med det lokale idrætscenter.
Klokken er næsten kvart i ni mandag morgen. Danehofskolens ældste elever, 8. og 9. klasserne gør klar til at møde ind som andet hold, efter 6. og 7. klasserne gjorde det for et kvarter siden.
Intet er dog, som det plejer.
På grund af smittefare og afstandskrav er pladsen på skolen nemlig blevet for trang, og derfor måtte skolens fire ældste årgange rykke til Nyborg Idrætscenters store haller.
- Jeg er glad for skole, men jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fortæller Mikkel Løhde Hinsch, der er elev i skolens 9. klasse.
- Forberedelserne har været mange. Det har været alt fra at få indrettet klasselokaler til at finde ud af, om IT'en fungerer her. Og så helt lavpraktisk at få skaffet sæbe og rengøringspersonale, siger skolens konstituerede viceleder, Nikolai Skibdal.
Også lærerne har skullet indstille sig på en anderledes hverdag. Skolen kommer nemlig til at køre med et system med få lærere, så eleverne har samme lærer gennem hele skoledagen.
Blandede følelser
En af de elever, der skal til at møde nu, er Mikkel Løhde Hinsch fra 9.x.
- Jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fordi jeg godt kan lide den normale skoledag, siger Mikkel Løhde Hinsch og fortsætter:
- Jeg kan godt lide vores gamle klasselokale, sammenholdet, der var derinde, og nu sidder vi i en kæmpe stor hal, tre klasser, med små presenninger imellem os.
Men det har været nødvendigt, forklarer viceskolelederen.
- I starten her vil der være rigtigt meget fokus på at gøre tingene sundhedsforsvarligt rigtigt, siger Nikolai Skibdal til TV 2/Fyn.
Derfor er eleverne også blevet instrueret i de retningslinjer, der skal sørge for at minimere smitterisikoen.
Dem er der mange af.
- Det bliver svært at skulle huske det hele, men jeg tænker, at det nok skal gå, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen, der også går i 9.x.
Undervisningen skal udenfor
Det er dog ikke sikkert, hvor meget eleverne skal regne med at være inde i de store haller. Planen er nemlig, at det skal undgås, hvis det er muligt.
- Vi har skov og strand liggende ved siden af, og vi har store græsarealer, så jeg tror, vi kommer til at bruge udearealerne rigtig meget i løbet af den undervisning, vi har, forklarer viceskolelederen.
Den anderledes hverdag skræmmer ikke skolens ældste elever, selvom det er noget helt andet, end hvad de er vant til.
- Jeg tror, det bliver sjovt at prøve noget nyt, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen.
- Det bliver anderledes og specielt, det tror jeg helt klart. Men jeg tror også bare, at det bliver rart at komme i gang. Så må man tage det, som det nu kommer, siger Oliver Christensen.
- Det er en sjov tanke, og det er i hvert fald anderledes, men jeg tror, vi klarer os. Det virker som om, at lærerne og elevene har styr på, hvad der foregår, og at der bliver overholdt de regler, der er blevet lagt, siger Lucas Hare Nørregaard.
Og han er heller ikke nervøs for, om coronakrisen han sat ham bagud fagligt.
- Lærerne har sørget for at gøre et godt stykke arbejde, så vi stadig får nogenlunde det samme indhold, siger Lucas Hare Nørregaard.
Har tænkt i nye baner
Eleverne skal dog heller ikke være nervøse for kvaliteten af undervisningen, selvom den nu foregår på en lidt anden måde, forsikrer skoleleder Gitte Ebbesen.
- De er godt med fagligt, og både lærerne og pædagogerne har været gode og kreative i det her og fået udviklet, hvordan vi kan nå eleverne på en ny måde, siger hun.
Fitnesscentre og svømmehaller kan måske åbne tidligere:
- Vi er klar
Mette Frederiksen (S) er klar til at udvide genåbningens fase to. Det skal undersøges, om blandt andet kulturinstitutioner, svømmehaller og fitnesscentre kan åbne tidligere end planlagt. Og de er klar til at åbne.
Måske kan du snart gense søkoen i Odense Zoo, hoppe på spinningcyklen i fitnesscentret eller svømme en bane crawl i svømmehallen.
Statsministeren har nemlig bedt Statens Serum Institut (SSI) om at lave beregninger på flere nedlukkede områder, så man muligvis kan åbne dem tidligere end planlagt.
Det gælder blandt andet fitnesscentre og dermed også træningscentret OBBC i Odense. Og selvom de først står til at åbne til august i forbindelse med fase fire af genåbningen, så er centret allerede klar nu.
- Vi har bestilt klæbere til gulvet med afstandsremindere, plexiglas til receptionen, og vi kan sørge for kun at have hver anden eller tredje træningsmaskine i brug, hvis det er det, der skal til. Så vi er klar, siger Peter Mølhøj, der er centerchef i OBBC.
Listen over nedlukkede områder, der skal regnes på til hurtigere genåbning:
- Kultur og aktiviteter - herunder museer, kunsthaller, biografer, zoo, botaniske anlæg, sommeraktiviteter for børn og udendørs forlystelsesparker.
- Offentlig sektor, der er særligt udsat for "sagspukler".
- Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse.
- Voksenuddannelse målrettet ledige (for eksempel AMU) og sprogcentre.
- Indendørs idræts- og foreningsliv (for eksempel aftenskoler).
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser.
- Fuld åbning af DR og TV2.
- Alle øvrige uddannelser.
- Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter (for eksempel fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller
Afhængige af medlemmer
OBBC har valgt ikke at få del i en økonomisk støtteordning, og de er derfor helt afhængige af indtægterne fra deres medlemskaber.
- En hurtigere genåbning vil mindske antallet af medlemmer, der enten sætter medlemskabet på pause eller melder sig helt ud. Desto flere, der gør det, desto sværere bliver det at komme ud på den anden side og komme tilbage igen tids nok til at være med på et marked, som er benhårdt, siger centerchefen.
OBBC er delvist drevet af frivillige, som under nedlukningen har brugt tid på at rense udstyr, male maskiner og skifte bremser på spinningcyklerne. Og de har brug for pengene for at kunne investere i nyt træningsudstyr.
Flere livreddere, færre gæster
Svømmehaller er også på statsministerens liste, og i Svendborg Svømmeland, som er en del af Svendborg Idrætscenter, er man også klar til en hurtigere åbning.
- Vi tænker at have flere livreddere til at vejlede og føre tilsyn med, hvor mange gæster der er, for der kan nok ikke komme så mange ind, som der plejer. Desuden skal vi gøre ekstra rent og spritte af på berøringsfladerne, siger Peter Larsen, centerleder Svendborg Idrætspark.
I skrivende stund mister svømmehallen omkring 450.000 kroner om måneden i manglende billetindtægter. Alligevel har svømmehallen ikke planlagt noget endnu, da de man afventer klare retningslinjer for, hvordan man kan åbne igen.
Onsdag ventes Mette Frederiksen og de andre partiledere at forhandle om en hurtigere genåbning. Forud for forhandlingerne skal den nye SSI-rapport ligge klar.
Skolelederen har tværtimod oplevet, at de nye rammer har gavnet flere elever.
- Vi har set det i den foreløbige genåbningen, at det har haft en positiv betydning, og der er mange børn, der er blomstret op. Tingene er meget firkantede og tydelige, og der er færre elever per voksen, siger hun.
Disse kan blandt andet åbne fra 18. maj:
- Restauranter, caféer og lignende kan åbne dørene fra 18. maj. Statsminister Mette Frederiksen fortæller på pressemødet torsdag, at det også inkluderer værtshuse. Der er dog en række retningslinjer, der skal overholdes
- Eleverne fra 6.–10. klasse. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. Det gælder også klubtilbud.
- Efterskoler
- Folkekirken og trossamfund
- Ind- og udlån på biblioteker
- Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde. Desuden åbner særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), erhvervsuddannelser (EUD) og Forberende Grunduddannelse (FGU)
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her