Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag blev der delt 360 millioner kroner ud til fattige kommuner. Assens fik ti millioner. Det luner, men det er langt fra nok, lyder det fra borgmesteren.
Sammen med syv andre fynske kommuner havde Assens søgt om penge fra statens særtilskud eller dét, som mange kender som fattighjælpspuljen, der skal sikre lige service i kommunerne.
Assens havde søgt om 50 millioner kroner, men den vestfynske kommune måtte nøjes med ti millioner i denne omgang.
- Vi har brug for hver en krone. Ti millioner er selvfølgelig godt, men det er langt, langt, langt fra noget, der hjælper voldsomt meget på tingene, siger Søren Steen Andersen (V) til TV 2/Fyn.
Det er Social- og Indenrigsministeriet, der har fordeler millionerne i særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.
Assens mangler millioner: Undersøger økonomien på syv områder
Assens Kommune har udvalgt i alt syv områder, som skal analyseres nærmere de kommende uger frem mod budgetforhandlingerne i efteråret.
Assens Kommune mangler penge. I to år i træk har kommunen brugt flere penge, end man havde budgetteret med, hvilket har efterladt et kæmpe hul i økonomien. Alene i år tegner merforbruget til at blive på 114 millioner kroner.
I et forsøg på at finde besparelser, er økonomien i kommunen blevet screenet.
Den screening er nu afsluttet. Og den viser, at Assens Kommune på en række velfærdsområder bruger flere penge end nabokommuner på Fyn, og at forbruget er højere end gennemsnittet i regionen og i hele landet.
- Formålet med screeningen er, at vi får nye øjne til at se på vores økonomitunge og/eller borgertunge områder. Måske er der opgaver, der kan løses på andre måder eller med færre ressourcer, fortæller borgmester Søren Steen Andersen (V) i en pressemeddelelse.
Millionerne skal findes
Ifølge pressemeddelelsen skal analysen vise, om man kan enten omprioritere, effektivisere eller reducere inden for områderne.
- De manglende millioner skal findes, det er uden diskussion, men det er samtidig vigtigt at påpege, at det også handler om, hvordan vi vil prioritere midlerne politisk i Assens Kommune. Vi kan godt vælge at ligge væsentligt højere på nogle serviceydelser sammenlignet med andre kommuner, hvis vi som politikere mener, at det lige præcis er her og her, vi vil prioritere et højere serviceniveau for vores borgere, siger Søren Steen Andersen.
På baggrund af screeningen har kommunen udvalgt syv områder, som de vil analysere nærmere forud for efterårets budgetforhandlinger. De områder, der står overfor en bredere analyse, er folkeskole- og specialområdet, det specialiserede børneområde og ældreområdet.
I alt syv områder analyseres
I samarbejde med Assens Kommune laver BDO i de kommende uger bredere analyser af folkeskole- og specialområdet, det specialiserede børneområde og ældreområdet. Derudover vil man lave punktanalyser på fire specifikke områder.
Kommunaldirektør Finn G. Johansen har med mandat fra Økonomiudvalget udpeget de områder, der nu analyseres nærmere.
De er udvalgt, fordi det enten store økonomiske poster for i kommunen, at området har oplevet stigende udgifter over tid, eller at området har høje udgifter sammenlignet med andre fynske kommuner og/eller lands- og regionsgennemsnittet, hedder det i pressemeddelelsen.
DE UDVALGTE FAGOMRÅDER
Her foretages der brede analyser
- Folkeskole- og specialområdet
- Det specialiserede børneområde
- Ældreområdet – hjemmeplejen, sygeplejen og plejecentre
Her foretages der punktanalyser
- Det specialiserede voksenområde: Kommunens udgiftsniveau til § 85-bostøtte for borgere i egen bolig er højt sammenlignet med andre fynske kommuner såvel som lands- og regionsgennemsnittet.
- Folkeoplysningsområdet: Kommunens udgifter til folkeoplysning og fritidsaktiviteter er blandt de højeste sammenlignet med andre fynske kommuner samt højere end både lands- og regionsgennemsnittet.
- Kulturområdet: Udgifter til kulturinstitutioner, teatre m.v. er blandt de højeste sammenlignet med fynske kommuner. Desuden giver kommunen tilskud til kommunale såvel som selvejende institutioner, hvor der er muligheder for at justere på institutionernes udbud af servicetilbud.
- Kollektiv trafik: Stigende udgifter til for eksempel flextransport i form af taxakørsel med videre skal analyseres nærmere.
Kilde: Assens Kommune
Flere mennesker kræver mere velfærd
Senere på ugen går Assens Kommune i gang med budgetforhandlingerne for det næste år, og selvom de ti millioner kroner kan lune i kommunekassen, er der stadig masser af udfordringer, lyder det fra Assens- borgmesteren.
- Der er simpelthen flere mennesker, der skal have noget mere velfærd. Derfor skal kassen bygges op igen, så den kan modstå nogle af de stød, der vil komme, siger Søren Steen Andersen og fortsætter:
- Vi skal have et budget i balance med alle de ukendte faktorer, der ligger inden for det kommunale område. Der skal vi bare have bygget en økonomi op, som kan modstå det. Og det er opgaven nu.
Massiv mangel på arbejdskraft: Skal skaffe 3.600 sosu-ansatte på ti år
På ti år skal de fynske kommuner ansætte 3600 nye sosu-ansatte, hvis de vil fastholde det nuværende plejeniveau. Det viser en ny opgørelse fra FOA.
Fremover skal kommunerne håndtere flere ældre borgere, der har brug for pleje. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år og kan snart trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det udgør et problem for landets kommuner. På Fyn alene kommer man til at mangle 3.600 nye sosu-ansatte de næste ti år, hvis det nuværende plejeniveau skal opretholdes.
- Der er ingen tvivl om, at vi har nogle store udfordringer, når vi ser fremad. Det er vi meget bevidste om, så vi har fokus på at fortsætte med noget af alt det gode, vi gør, siger Charlotte Kjær (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune.
Ifølge opgørelsen, som er lavet af fagforbundet FOA, er netop Assens den kommune på Fyn, der ud fra fire faktorer har de bedste odds for at tiltrække nye medarbejdere inden for området. Ifølge Charlotte Kjær skyldes det, at kommunen er lykkedes med at sørge for attraktive arbejdspladser og uddannelsessteder.
- Det handler om nærhed i uddannelsesmiljøet. At der er fokus på det faglige, og at der er fokus på tid til at udfordre vores medarbejdere og elever, siger hun.
Middelfart i bund
Mens Assens på landsplan har indtaget tredjepladsen over de kommuner, der har færrest udfordringer med at rekruttere nye sosu-ansatte, ser det helt anderledes ud for Middelfart. Kommunen er nummer 35 på listen over dem, der har sværest ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
- Det kan have mange årsager, at Middelfart er særligt udsat, men vi har en meget lav arbejdsløshed, siger Kaj Johansen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune.
Han peger blandt andet på, at interessen for at arbejde inden for området ikke er stor. Og kommunen kan allerede nu mærke, at det kan være svært at finde vikarer.
- Når der er mange, der gerne vil have fat i de unge mennesker, er det sådan, at man søger hen til de steder, hvor der er gode lønninger og høj status. Derfor er der en helt generel udfordring i, at det her er et lavtlønsområde, siger Kaj Johansen.
Uddannelse i federe rammer
Gunna Funder Hansen, der er direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn, er opmærksom på udfordringen med at skaffe nok professionelle til fremtidens velfærdsopgaver. Derfor udvikler man lige nu blandt andet samarbejdet med både kommuner og regioner, samtidig med at kvaliteten i uddannelsen forbedres.
- Jeg er klar over, at hvis vi skal tiltrække flere til de uddannelser, vi tilbyder, skal vi være en super fed skole. Så det arbejder vi målrettet på at være, siger hun.
Blandt andet skal de tre uddannelsesafdelinger i Odense snart samles i en ny bygning.
- Vi samler uddannelserne i nogle federe og mere tidssvarende rammer, hvor vi gør os umage med at indrette dem sådan, at vi får de bedste muligheder for rigtig spændende, engagerende og praksisrettet undervisning, hvor vores elever kan føle sig godt tilpas, siger Gunna Funder Hansen.
De fire indikatorer
Kommunernes rangering er beregnet ud fra fire indukatorer på, hvor svært det er at tiltrække arbejdskraft.
- Samlet behov for social- og sundhedspersonale 2028
- Ledighed
- Andel ikke-uddannede
- Stillingsopslag
- Forgæves rekrutteringer
Kommunerne kan søge om penge i puljen for vanskeligt stillede kommuner, hvis de blandt andet har udfordringer med en skæv alderssammensætning, lave indkomster og høje udgifter. Og det mente otte ud af ti fynske kommuner altså, at de havde.
Fyn fik i alt tildelt 74 millioner kroner.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
Sådan blev millionerne fordelt på Fyn:
- Langeland Kommune fik 40 millioner kroner
- Assens Kommune fik 10 millioner kroner
- Kerteminde Kommune fik 10 millioner kroner
- Svendborg Kommune fik 10 millioner kroner
- Ærø Kommune fik 4 millioner kroner
Kommunerne Odense, Faaborg-Midtfyn og Nordfyns fik ikke del i puljen.
Sidste år søgte Assens om 19 millioner kroner, men fik kun fem.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her