Massiv mangel på arbejdskraft: Skal skaffe 3.600 sosu-ansatte på ti år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På ti år skal de fynske kommuner ansætte 3600 nye sosu-ansatte, hvis de vil fastholde det nuværende plejeniveau. Det viser en ny opgørelse fra FOA.
Fremover skal kommunerne håndtere flere ældre borgere, der har brug for pleje. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år og kan snart trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det udgør et problem for landets kommuner. På Fyn alene kommer man til at mangle 3.600 nye sosu-ansatte de næste ti år, hvis det nuværende plejeniveau skal opretholdes.
- Der er ingen tvivl om, at vi har nogle store udfordringer, når vi ser fremad. Det er vi meget bevidste om, så vi har fokus på at fortsætte med noget af alt det gode, vi gør, siger Charlotte Kjær (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune.
Pers 81-årige mor i pendulfart mellem sygehus og plejehjem
Forsøg med at behandle ældre hjemme på plejehjemmet vil spare ældre, pårørende og samfund for meget besvær.
81-årige Christine Thaysen lider af svær Parkinsons sygdom og bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro. Hun har flere gange været indlagt på både Aabenraa, Sønderborg og Tønder sygehuse, og det er hverken godt for Christine eller andre plejehjemsbeboere i samme situation. Samtidig påvirker det også de pårørende, at deres mor eller far, bedstemor eller bedstefar er forvirrede og angste, når de hives ud af deres trygge hverdag på plejehjemmet.
“Det er svært at kigge på, for man er magtesløs, man kan ingenting gøre”
Christine Thaysens søn, Per, beskriver det således:
- Vi smider alt, hvad vi har i hænderne og kører ned til hende. Vi kan se, at mor er dybt ulykkelig, og det er vi andre jo også. For nu skal hun jo afsted igen. Hun er jo ikke glad for at være på sygehuset, siger han.
Hans mor har været inde og ude af sygehusene i tre omgange nu, og det er tydeligt for ham, at hun er træt, udmattet og konfus ved situationen.
- Hun ved ikke, hvor hun er henne, når hun er på sygehuset. Hun kender ingen og vil bare gerne hjem, fortæller han.
Som pårørende er det frustrerende at være vidne til, at den ældre ikke er i sine vante omgivelser.
- Jeg bliver ked at det, siger Per Thaysen og begynder at græde.
- Det er svært at kigge på, for man er magtesløs, tilføjer han.
Christine er blevet mere tilfreds efter nyt forsøg
Christine Thaysen er lige nu med i et forsøg, hvor hun i samarbejde med overlæge Christian Backer Mogensen behandles på plejecenteret i stedet for at blive indlagt, når hun bliver syg.
- Hun er mere glad og tilfreds. Hun kan være sammen med familie og venner, der besøger hende her, siger sønnen, der har svært ved at forstå, at samarbejdet mellem plejehjemmene, de praktiserende læger og sygehusene ikke er bedre.
- Jeg tror, det er kassetænkning igen. Det burde ikke være så svært, mener han.
De ældre sparker og bider
Ofte sker det, at plejehjemsbeboere har brug for antibiotika eller dehydrerer og har brug for væske i form af drop. De situationer er man ofte ikke i stand til at håndtere på plejehjemmene. Heller ikke på Hjørnegården i Bredebro. Centerleder Marianne Giebner fortæller, at hun hver måned er nødsaget til at indlægge et par af beboerne på sygehuset.
- De ældre bliver simpelthen så forvirrede og bange over at blive taget ud af deres vante omgivelser. Det er traumatisk for et ældre menneske, fortæller hun.
I 81-årige Christine Thaysens tilfælde blev der etableret et samarbejde mellem plejehjem, sygehus og ikke mindst det lokale lægehus, så behandlingen nu foregår på plejehjemmet. På den måde undgår de ældre den frustrerende oplevelse at skulle indlægges og alle de komplikationer, der følger i kølvandet.
- Nogle bliver aggressive, de slår, sparker og bider, og selv når de så er kommet hjem igen fra sygehuset, tager det lang tid at få dem dæmpet igen, fortæller Marianne Gieber.
Tryghed betyder meget
Når beboerne har det godt, har plejehjemspersonalet og pårørende det også. Per Thaysen er lykkelig for, at hans mor nu bliver behandlet på plejehjemmet og slipper for ambulancer og sygehuse.
- Jeg håber, andre kan få glæde af det. For det er en stor fordel for de ældre. De har bedre af at blive hjemme og blive behandlet, hvis det kan lade sig gøre. Trygheden i, at mor kan sove i sin egen seng og sidde i sin stol og se sine vante programmer i fjernsynet, betyder meget for mig, mener han.
Sådan stemmer du på projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Forløbs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 1" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Ifølge opgørelsen, som er lavet af fagforbundet FOA, er netop Assens den kommune på Fyn, der ud fra fire faktorer har de bedste odds for at tiltrække nye medarbejdere inden for området. Ifølge Charlotte Kjær skyldes det, at kommunen er lykkedes med at sørge for attraktive arbejdspladser og uddannelsessteder.
- Det handler om nærhed i uddannelsesmiljøet. At der er fokus på det faglige, og at der er fokus på tid til at udfordre vores medarbejdere og elever, siger hun.
Middelfart i bund
Mens Assens på landsplan har indtaget tredjepladsen over de kommuner, der har færrest udfordringer med at rekruttere nye sosu-ansatte, ser det helt anderledes ud for Middelfart. Kommunen er nummer 35 på listen over dem, der har sværest ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
- Det kan have mange årsager, at Middelfart er særligt udsat, men vi har en meget lav arbejdsløshed, siger Kaj Johansen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune.
Forsker vil skåne de ældre på plejehjem for sygehuset
Projekt skal reducere indlæggelse på sygehus for plejehjemsbeboere ved akut sygdom med op til 70 procent.
Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, spurgte statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale nytårstale for 20 år siden, da han blandt andet efterlyste bedre forhold for børnefamilier og vores ældre medborgere.
Nu gentager overlæge Christian Backer Mogensen opfordringen i sit forskningsprojekt. Han har sat sig for at finde ud af, hvordan ældre mennesker på plejehjem i højere grad kan blive behandlet hjemme i deres egen bolig frem for at skulle indlægges på sygehuset, når der opstår akut sygdom. Det rejser en række spørgsmål, som han via sin forskning vil forsøge at finde svar på.
- Hvis vi kunne reducere alle de belastninger, der følger med en sygehusindlæggelse, og give den samme behandling på en mere elegant måde ude hos borgerne på plejehjemmet, tror jeg, vi kunne opnå meget godt for borgerne, mener Christian Backer Mogensen, der arbejder på den fælles akut modtagelse hos Sygehus Sønderjylland.
Problemet er, at som plejehjemsbeboer ofte er et svækket, ældre og ofte dement menneske. Før eller siden kommer der akut sygdom til - det hører ligesom med til livets sidste fase.
- Hvis man er svækket på sine sanser i forvejen, bliver man let mere forvirret og bange, bruger mange kræfter på sådan en indlæggelse. Og de sygdomme, man iøvrigt har med sig, kan finde på at blusse op, fortæller han.
Optimisme fra udlandet
Der foreligger ikke pålidelige tal for, hvor mange patienter fra plejehjem, der indlægges. Derfor findes der heller ingen nøjagtige tal for, hvor stort problemet er. Men Christian Backer Mogensen oplever dagligt problematikken med de ældre borgere.
- Vi får rigtig mange indlæggelser af ældre borgere fra plejehjem. En, to, tre hver eneste dag. Og vi tænker ved os selv: kunne vi ikke have gjort det smartere, så de ikke behøvede den indlæggelse?, spørger han.
Undersøgelser i eksempelvis USA og Sverige viser, at helt op til 75 procent af indlæggelser af kognitivt svækkede plejehjemsbeboere kan undgås, og det vækker optimisme hos Christian Backer Mogensen. Han er især inspireret af et svensk studie, der påviser, at tre ud af fire patienter fra plejehjem kunne have undgået hospitalsindlæggelse.
- Vi tror, baseret på tal fra udlandet, at vi måske kan reducere antallet af borgere, som det er nødvendigt at indlægge, med 50-70 procent, siger han.
Projektet omfatter de ca. 1.600 plejehjemsbeboere, der bor på plejecentrene i Sønderjylland. Det skal afdække, hvad der skal til for at afhjælpe problemet med indlæggelser.
Christian Backer Mogensen har mange bud på, hvad det kræver.
- Måske er det os fra sygehusene, der skal komme derud fysisk eller via en skærm. Måske er det et tættere samarbejde med de kommunale sygeplejersker eller de praktiserende læger. Måske er det noget medicin eller undersøgelser, der skal ud til plejehjemmene. Alt det vil vi gerne afklare for at finde den bedste løsning, siger han.
Unødvendig indlæggelse eller ej?
Forskningsprojektet vil i første omgang koncentrere sig om at svare på spørgsmålet om, hvorfor patienten blev indlagt.
For at komme så vidt skal det ifølge Christian Backer Mogensen undersøges, hvorfor de kommer ind på sygehuset.
Var det fordi:
der ikke var tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på plejehjemmet
vagtlægen ikke kendte patienten
der ikke var et samarbejde med den praktiserende læge
der ikke var truffet ordentlige aftaler med borgeren om, hvad der skulle ske, hvis man blev akut syg
de pårørende pressede på
det er en bestemt type borger eller plejehjem
- Når vi synes, det har været en unødvendig indlæggelse, er der jo andre, der har synes noget andet. Så er vi jo nødt til at finde ud af, om det var eller ej, siger Christian Backer Mogensen, som har stor respekt for, at plejehjemspersonalet vurderer, at en indlæggelse er nødvendig.
- Når man står i en situation en sen aften, hvor man måske er to plejehjemsassistenter, som skal passe 25-30 borgere på et plejehjem, så er der ikke megen tid til at holde øje med den enkelte borger eller tænke over, hvad det her kunne være for noget. Vagtlægesystemet er presset, så jeg forstår egentlig godt, mine kolleger uden for sygehuset, erkender han med en tilføjelse:
- Men det ændrer ikke på, at kunne vi have løst problemet ude på plejehjemmet, havde vi sparet både borgeren og samfundet for en masse besvær. Og det er den vej, vi skal prøve at gå, siger han.
Ældre får livet tilbage
Den 81-årige Christine Thaysen bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro og lider af Parkinsons sygdom. Hun er en af de ældre, som Christian Backer Mogensen allerede er begyndt at behandle på plejehjemmet. De erfaringer tager han med sig ind i forskningsprojektet.
- Jeg har i nogle enkelte tilfælde prøvet at behandle på nogle plejehjem, hvor jeg går ind og hjælper via telefon og samtaler med patienter og plejere. Jeg må sige, at det lykkes med forbavsende lille indsats at få folk, der ellers ville komme ind og ud af sygehuset, til at blive hjemme. Hvis bare vi lige kan hjælpe hinanden med at snakke igennem, hvad der lige skal gøres nu og hvordan håndterer vi den situation, borgeren er kommet i, fortæller han.
Han har oplevet, at ældre mennesker pludselig blusser op, kommer op af sengen eller kørestolen igen og atter har lyst til at være sammen med de andre på plejehjemmet. Kort sagt få et liv igen.
- Det giver da lyst til at sige: der ligger nok en på nabostuen på plejehjemmet, som også kunne have behov for den hjælp. Det kommer jeres bedstefar og -mor, jeres forældre og måske også jer selv til gavn, hvis vi kan gøre det bedre for de mennesker, som har tjent dette samfund. Tjent os som forældre og har brug for og krav på at få en værdig afslutning fyldt med liv og indhold, mener han.
Sådan stemmer du på projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Forløbs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 1" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Han peger blandt andet på, at interessen for at arbejde inden for området ikke er stor. Og kommunen kan allerede nu mærke, at det kan være svært at finde vikarer.
- Når der er mange, der gerne vil have fat i de unge mennesker, er det sådan, at man søger hen til de steder, hvor der er gode lønninger og høj status. Derfor er der en helt generel udfordring i, at det her er et lavtlønsområde, siger Kaj Johansen.
Uddannelse i federe rammer
Gunna Funder Hansen, der er direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn, er opmærksom på udfordringen med at skaffe nok professionelle til fremtidens velfærdsopgaver. Derfor udvikler man lige nu blandt andet samarbejdet med både kommuner og regioner, samtidig med at kvaliteten i uddannelsen forbedres.
- Jeg er klar over, at hvis vi skal tiltrække flere til de uddannelser, vi tilbyder, skal vi være en super fed skole. Så det arbejder vi målrettet på at være, siger hun.
Blandt andet skal de tre uddannelsesafdelinger i Odense snart samles i en ny bygning.
- Vi samler uddannelserne i nogle federe og mere tidssvarende rammer, hvor vi gør os umage med at indrette dem sådan, at vi får de bedste muligheder for rigtig spændende, engagerende og praksisrettet undervisning, hvor vores elever kan føle sig godt tilpas, siger Gunna Funder Hansen.
De fire indikatorer
Kommunernes rangering er beregnet ud fra fire indukatorer på, hvor svært det er at tiltrække arbejdskraft.
- Samlet behov for social- og sundhedspersonale 2028
- Ledighed
- Andel ikke-uddannede
- Stillingsopslag
- Forgæves rekrutteringer
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her