Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På ti år skal de fynske kommuner ansætte 3600 nye sosu-ansatte, hvis de vil fastholde det nuværende plejeniveau. Det viser en ny opgørelse fra FOA.
Fremover skal kommunerne håndtere flere ældre borgere, der har brug for pleje. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år og kan snart trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det udgør et problem for landets kommuner. På Fyn alene kommer man til at mangle 3.600 nye sosu-ansatte de næste ti år, hvis det nuværende plejeniveau skal opretholdes.
- Der er ingen tvivl om, at vi har nogle store udfordringer, når vi ser fremad. Det er vi meget bevidste om, så vi har fokus på at fortsætte med noget af alt det gode, vi gør, siger Charlotte Kjær (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune.
Pers 81-årige mor i pendulfart mellem sygehus og plejehjem
Forsøg med at behandle ældre hjemme på plejehjemmet vil spare ældre, pårørende og samfund for meget besvær.
81-årige Christine Thaysen lider af svær Parkinsons sygdom og bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro. Hun har flere gange været indlagt på både Aabenraa, Sønderborg og Tønder sygehuse, og det er hverken godt for Christine eller andre plejehjemsbeboere i samme situation. Samtidig påvirker det også de pårørende, at deres mor eller far, bedstemor eller bedstefar er forvirrede og angste, når de hives ud af deres trygge hverdag på plejehjemmet.
“Det er svært at kigge på, for man er magtesløs, man kan ingenting gøre”
Christine Thaysens søn, Per, beskriver det således:
- Vi smider alt, hvad vi har i hænderne og kører ned til hende. Vi kan se, at mor er dybt ulykkelig, og det er vi andre jo også. For nu skal hun jo afsted igen. Hun er jo ikke glad for at være på sygehuset, siger han.
Hans mor har været inde og ude af sygehusene i tre omgange nu, og det er tydeligt for ham, at hun er træt, udmattet og konfus ved situationen.
- Hun ved ikke, hvor hun er henne, når hun er på sygehuset. Hun kender ingen og vil bare gerne hjem, fortæller han.
Som pårørende er det frustrerende at være vidne til, at den ældre ikke er i sine vante omgivelser.
- Jeg bliver ked at det, siger Per Thaysen og begynder at græde.
- Det er svært at kigge på, for man er magtesløs, tilføjer han.
Christine er blevet mere tilfreds efter nyt forsøg
Christine Thaysen er lige nu med i et forsøg, hvor hun i samarbejde med overlæge Christian Backer Mogensen behandles på plejecenteret i stedet for at blive indlagt, når hun bliver syg.
- Hun er mere glad og tilfreds. Hun kan være sammen med familie og venner, der besøger hende her, siger sønnen, der har svært ved at forstå, at samarbejdet mellem plejehjemmene, de praktiserende læger og sygehusene ikke er bedre.
- Jeg tror, det er kassetænkning igen. Det burde ikke være så svært, mener han.
De ældre sparker og bider
Ofte sker det, at plejehjemsbeboere har brug for antibiotika eller dehydrerer og har brug for væske i form af drop. De situationer er man ofte ikke i stand til at håndtere på plejehjemmene. Heller ikke på Hjørnegården i Bredebro. Centerleder Marianne Giebner fortæller, at hun hver måned er nødsaget til at indlægge et par af beboerne på sygehuset.
- De ældre bliver simpelthen så forvirrede og bange over at blive taget ud af deres vante omgivelser. Det er traumatisk for et ældre menneske, fortæller hun.
I 81-årige Christine Thaysens tilfælde blev der etableret et samarbejde mellem plejehjem, sygehus og ikke mindst det lokale lægehus, så behandlingen nu foregår på plejehjemmet. På den måde undgår de ældre den frustrerende oplevelse at skulle indlægges og alle de komplikationer, der følger i kølvandet.
- Nogle bliver aggressive, de slår, sparker og bider, og selv når de så er kommet hjem igen fra sygehuset, tager det lang tid at få dem dæmpet igen, fortæller Marianne Gieber.
Tryghed betyder meget
Når beboerne har det godt, har plejehjemspersonalet og pårørende det også. Per Thaysen er lykkelig for, at hans mor nu bliver behandlet på plejehjemmet og slipper for ambulancer og sygehuse.
- Jeg håber, andre kan få glæde af det. For det er en stor fordel for de ældre. De har bedre af at blive hjemme og blive behandlet, hvis det kan lade sig gøre. Trygheden i, at mor kan sove i sin egen seng og sidde i sin stol og se sine vante programmer i fjernsynet, betyder meget for mig, mener han.
Sådan stemmer du på projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Forløbs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 1" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Ifølge opgørelsen, som er lavet af fagforbundet FOA, er netop Assens den kommune på Fyn, der ud fra fire faktorer har de bedste odds for at tiltrække nye medarbejdere inden for området. Ifølge Charlotte Kjær skyldes det, at kommunen er lykkedes med at sørge for attraktive arbejdspladser og uddannelsessteder.
- Det handler om nærhed i uddannelsesmiljøet. At der er fokus på det faglige, og at der er fokus på tid til at udfordre vores medarbejdere og elever, siger hun.
Middelfart i bund
Mens Assens på landsplan har indtaget tredjepladsen over de kommuner, der har færrest udfordringer med at rekruttere nye sosu-ansatte, ser det helt anderledes ud for Middelfart. Kommunen er nummer 35 på listen over dem, der har sværest ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
- Det kan have mange årsager, at Middelfart er særligt udsat, men vi har en meget lav arbejdsløshed, siger Kaj Johansen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune.
Forsker vil skåne de ældre på plejehjem for sygehuset
Projekt skal reducere indlæggelse på sygehus for plejehjemsbeboere ved akut sygdom med op til 70 procent.
Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, spurgte statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale nytårstale for 20 år siden, da han blandt andet efterlyste bedre forhold for børnefamilier og vores ældre medborgere.
Nu gentager overlæge Christian Backer Mogensen opfordringen i sit forskningsprojekt. Han har sat sig for at finde ud af, hvordan ældre mennesker på plejehjem i højere grad kan blive behandlet hjemme i deres egen bolig frem for at skulle indlægges på sygehuset, når der opstår akut sygdom. Det rejser en række spørgsmål, som han via sin forskning vil forsøge at finde svar på.
- Hvis vi kunne reducere alle de belastninger, der følger med en sygehusindlæggelse, og give den samme behandling på en mere elegant måde ude hos borgerne på plejehjemmet, tror jeg, vi kunne opnå meget godt for borgerne, mener Christian Backer Mogensen, der arbejder på den fælles akut modtagelse hos Sygehus Sønderjylland.
Problemet er, at som plejehjemsbeboer ofte er et svækket, ældre og ofte dement menneske. Før eller siden kommer der akut sygdom til - det hører ligesom med til livets sidste fase.
- Hvis man er svækket på sine sanser i forvejen, bliver man let mere forvirret og bange, bruger mange kræfter på sådan en indlæggelse. Og de sygdomme, man iøvrigt har med sig, kan finde på at blusse op, fortæller han.
Optimisme fra udlandet
Der foreligger ikke pålidelige tal for, hvor mange patienter fra plejehjem, der indlægges. Derfor findes der heller ingen nøjagtige tal for, hvor stort problemet er. Men Christian Backer Mogensen oplever dagligt problematikken med de ældre borgere.
- Vi får rigtig mange indlæggelser af ældre borgere fra plejehjem. En, to, tre hver eneste dag. Og vi tænker ved os selv: kunne vi ikke have gjort det smartere, så de ikke behøvede den indlæggelse?, spørger han.
Undersøgelser i eksempelvis USA og Sverige viser, at helt op til 75 procent af indlæggelser af kognitivt svækkede plejehjemsbeboere kan undgås, og det vækker optimisme hos Christian Backer Mogensen. Han er især inspireret af et svensk studie, der påviser, at tre ud af fire patienter fra plejehjem kunne have undgået hospitalsindlæggelse.
- Vi tror, baseret på tal fra udlandet, at vi måske kan reducere antallet af borgere, som det er nødvendigt at indlægge, med 50-70 procent, siger han.
Projektet omfatter de ca. 1.600 plejehjemsbeboere, der bor på plejecentrene i Sønderjylland. Det skal afdække, hvad der skal til for at afhjælpe problemet med indlæggelser.
Christian Backer Mogensen har mange bud på, hvad det kræver.
- Måske er det os fra sygehusene, der skal komme derud fysisk eller via en skærm. Måske er det et tættere samarbejde med de kommunale sygeplejersker eller de praktiserende læger. Måske er det noget medicin eller undersøgelser, der skal ud til plejehjemmene. Alt det vil vi gerne afklare for at finde den bedste løsning, siger han.
Unødvendig indlæggelse eller ej?
Forskningsprojektet vil i første omgang koncentrere sig om at svare på spørgsmålet om, hvorfor patienten blev indlagt.
For at komme så vidt skal det ifølge Christian Backer Mogensen undersøges, hvorfor de kommer ind på sygehuset.
Var det fordi:
der ikke var tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på plejehjemmet
vagtlægen ikke kendte patienten
der ikke var et samarbejde med den praktiserende læge
der ikke var truffet ordentlige aftaler med borgeren om, hvad der skulle ske, hvis man blev akut syg
de pårørende pressede på
det er en bestemt type borger eller plejehjem
- Når vi synes, det har været en unødvendig indlæggelse, er der jo andre, der har synes noget andet. Så er vi jo nødt til at finde ud af, om det var eller ej, siger Christian Backer Mogensen, som har stor respekt for, at plejehjemspersonalet vurderer, at en indlæggelse er nødvendig.
- Når man står i en situation en sen aften, hvor man måske er to plejehjemsassistenter, som skal passe 25-30 borgere på et plejehjem, så er der ikke megen tid til at holde øje med den enkelte borger eller tænke over, hvad det her kunne være for noget. Vagtlægesystemet er presset, så jeg forstår egentlig godt, mine kolleger uden for sygehuset, erkender han med en tilføjelse:
- Men det ændrer ikke på, at kunne vi have løst problemet ude på plejehjemmet, havde vi sparet både borgeren og samfundet for en masse besvær. Og det er den vej, vi skal prøve at gå, siger han.
Ældre får livet tilbage
Den 81-årige Christine Thaysen bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro og lider af Parkinsons sygdom. Hun er en af de ældre, som Christian Backer Mogensen allerede er begyndt at behandle på plejehjemmet. De erfaringer tager han med sig ind i forskningsprojektet.
- Jeg har i nogle enkelte tilfælde prøvet at behandle på nogle plejehjem, hvor jeg går ind og hjælper via telefon og samtaler med patienter og plejere. Jeg må sige, at det lykkes med forbavsende lille indsats at få folk, der ellers ville komme ind og ud af sygehuset, til at blive hjemme. Hvis bare vi lige kan hjælpe hinanden med at snakke igennem, hvad der lige skal gøres nu og hvordan håndterer vi den situation, borgeren er kommet i, fortæller han.
Han har oplevet, at ældre mennesker pludselig blusser op, kommer op af sengen eller kørestolen igen og atter har lyst til at være sammen med de andre på plejehjemmet. Kort sagt få et liv igen.
- Det giver da lyst til at sige: der ligger nok en på nabostuen på plejehjemmet, som også kunne have behov for den hjælp. Det kommer jeres bedstefar og -mor, jeres forældre og måske også jer selv til gavn, hvis vi kan gøre det bedre for de mennesker, som har tjent dette samfund. Tjent os som forældre og har brug for og krav på at få en værdig afslutning fyldt med liv og indhold, mener han.
Sådan stemmer du på projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Forløbs-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 1" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Han peger blandt andet på, at interessen for at arbejde inden for området ikke er stor. Og kommunen kan allerede nu mærke, at det kan være svært at finde vikarer.
- Når der er mange, der gerne vil have fat i de unge mennesker, er det sådan, at man søger hen til de steder, hvor der er gode lønninger og høj status. Derfor er der en helt generel udfordring i, at det her er et lavtlønsområde, siger Kaj Johansen.
Uddannelse i federe rammer
Gunna Funder Hansen, der er direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn, er opmærksom på udfordringen med at skaffe nok professionelle til fremtidens velfærdsopgaver. Derfor udvikler man lige nu blandt andet samarbejdet med både kommuner og regioner, samtidig med at kvaliteten i uddannelsen forbedres.
- Jeg er klar over, at hvis vi skal tiltrække flere til de uddannelser, vi tilbyder, skal vi være en super fed skole. Så det arbejder vi målrettet på at være, siger hun.
Blandt andet skal de tre uddannelsesafdelinger i Odense snart samles i en ny bygning.
- Vi samler uddannelserne i nogle federe og mere tidssvarende rammer, hvor vi gør os umage med at indrette dem sådan, at vi får de bedste muligheder for rigtig spændende, engagerende og praksisrettet undervisning, hvor vores elever kan føle sig godt tilpas, siger Gunna Funder Hansen.
De fire indikatorer
Kommunernes rangering er beregnet ud fra fire indukatorer på, hvor svært det er at tiltrække arbejdskraft.
- Samlet behov for social- og sundhedspersonale 2028
- Ledighed
- Andel ikke-uddannede
- Stillingsopslag
- Forgæves rekrutteringer
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskampstur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her