Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det socialdemokratiske byrådsmedlem Ashil Farokh fik sent fredag aften nyheden om, at hans søster, svoger og deres børn er sluppet ud af Kabul.
Frygt og afmagt fylder meget i de her dage hos byrådsmedlem i Assens Kommune Ashil Farokh, men nu også lettelse.
Med sine afghanske rødder har han meget familie og mange venner, som er blevet fanget i hovedstaden Kabul, siden Taliban overtog magten.
Ashils lillesøster er fanget i Afghanistan:
- Jeg ryster indeni - det kan du bare ikke se
Midt i Kabul bor Ashil Farokhs søster. I 1992 flygtede han selv fra Taliban, og nu kan han kun se til, at tragedien gentager sig.
I Tommerup Stationsby fortsætter livet for den socialdemokratiske byrådspolitiker Ashil Farokh, mens hans lillesøsters liv i hjemlandet Afghanistan rives fra hinanden af Taliban.
Hun bor i Kabul med sin mand og deres tre børn.
- De er rigtig bange, fortæller Ashil Farokh til TV 2 Fyn.
Det samme er storebroren selv.
- Jeg ryster indeni. Det kan du bare ikke se.
Foruden sin søster har politikeren også flere mostre, fætre og kusiner i Afghanistan.
Siden weekenden, hvor den islamistiske bevægelse Taliban erobrede hovedstaden, har han dagligt været i telefonisk kontakt med sin familie, men samtalerne bliver sværere og sværere.
- Jeg kunne mærke i går, at det ikke er alt, man vil tale om i frygt for, at telefonen bliver aflyttet. Det er vanskeligt at tale direkte. Vi er gået i selvcensur ud fra de erfaringer, vi har med Taliban i 90'erne, fortæller Ashil Farokh.
Hvad skal jeg gøre?
I 1992 flygtede han selv fra netop det talibanske styre. I 2001 kom han til Danmark, hvor han i dag bor med sin kone og børn. Foruden sit byrådsarbejde i Assens Kommune er han ansat i Odense Kommune som konsulent.
Ifølge Ashil Farokh bør flere af hans familiemedlemmer frygte for deres liv på grund af deres tidligere arbejde for afghanske allierede.
- Vi er magtesløse, vi kan ikke gøre noget som helst. Nogle gange tænker jeg, om jeg skal tage et fly til Afghanistan - hvis der overholdet flyver fly til Afghanistan. Hvad skal jeg gøre? Handlemulighederne er nul lige nu. Det er en vanskelig situation, for vi kan ikke gøre noget som helst, fortæller han.
I 20 år har vestlige styrker - herunder Danmark - med USA i spidsen holdt Taliban nede i Afghanistan. Sidste år underskrev USA en fredsaftale med Taliban, og i sommer blev de sidste danske soldater fløjet hjem.
Siden da er det gået stærkt med Talibans fremmarch.
- Vi har jo oplevet en krig mellem mange religiøse fraktioner og senere overtagelse af Taliban og undertrykkelse af samfundet og borgere. Det frygter jeg selvfølgelig kommer til at ske igen, siger Ashil Farokh.
Fynsk forening i Afghanistan
I 2012 var han med til at stifte den fynske forening From Street to School, der skulle sikre, at afghanske børn kom i skole ved at betale familierne, hvad børnene ellers kunne tjene på gaden. Nu er det usikkert, om foreningens arbejde kan fortsætte.
- Lige nu står vi i den situation, at vi ikke ved, om vi kan fortsætte vores aktivitet i Afghanistan. Derudover er det usikkert, hvordan man kan sende penge til landet, der er styret af Taliban, fortæller Ashil Farokh.
Inden Taliban overtog styringen af landet, sikrede den fynske forening, at omkring 150 afghanske drenge og piger kunne gå i skole.
Deriblandt var hans lillesøster, hendes mand og deres tre børn, men fredag aften fik han og resten af familien altså det opkald, de havde håbet på. Søsteren og hendes familie var nået ud af Kabul.
Ashil Farokhs anden søster, som bor i København, havde tidligere haft kontakt til lillesøsteren.
De to søstre havde talt i telefon, da familien var på vej til at tage et fly i Kabul, men forbindelsen blev afbrudt, inden familien i Danmark fik at vide, hvortil og hvornår flyet eventuelt skulle flyve.
Men fredag ringede Ashil Farokhs svoger så fra København og fortalte, at lillesøsterens familie fra Kabul inklusiv hendes aldrende svigermor nu er i sikkerhed i Manchester i England.
- Det var en kæmpe lettelse og glæde, og det er jo lidt et mirakel, at de med tre børn og en ældre dame klarede den ud, siger byrådspolitikeren.
Ashil Farokh ser nu frem til at skulle se sin lillesøster igen. Sidste gang, det skete, var ved et besøg i Afghanistan i 2015.
Stadig mange fanget
Han fortæller, at selvom han føler en stor lettelse over, at den nærmeste familie er i sikkerhed, så er der stadig stor bekymring.
- Mine tanker går jo stadig til fætre og kusiner, venner og klassekammerater, som er fanget i Kabul.
- Det er jo ikke kun dem, der har arbejdet med udenlandske folk, der er i fare. Mine bekendte oplever, hvordan Taliban går fra dør til dør, og det er også folk, der har arbejdet for staten og politikere, der er i fare.
Faktisk er der flere, der er begyndt at skrive til Ashil Farokh for at høre, om der er noget, han kan gøre for at hjælpe dem.
- Jeg kan jo ikke sige andet, end at de må søge hjælp på ambassader. Jeg føler en afmagt lige nu, fordi jeg ikke kan gøre mere.
Krig i Afghanistan:
- Vi har en forpligtelse til at hjælpe
Mens mere end 300 afghanske flygtninge bliver hjulpet ud af landet til Danmark, så vil de fynske kommuner kunne gøre klar til at tage imod sin del, fortæller borgmestrene i en rundspørge.
Mens urolighederne fortsætter i Afghanistan, fortsætter arbejdet med at evakuere de personer, der har hjulpet eller har tilknytning til Danmark.
Det betyder, at de fynske kommuner potentielt kan komme til at tage imod flygtninge i fremtiden. Og fra kommunerne er meldingen klar: De er klar til at tage imod dem, hvis det skulle blive nødvendigt.
I en rundspørge TV2 Fyn har lavet i de fynske kommuner, fortæller alle ti borgmestre, at hvis regeringen beslutter, at de skal tage imod flygtninge, så føler de sig forberedt på at løse opgaven, blandt andet på baggrund af de erfaringer man gjorde sig under flygtningekrisen i 2015.
Sagen er dog endnu ikke blevet drøftet i kommunerne.
De der er ankommet
Fredag morgen landede det fjerde fly med evakuerede fra Afghanistan. På Twitter oplyser Udenrigsminister Jeppe Kofoed (S), at der var 153 om bord på flyet. Det skriver Ritzau.
- Det er blandt andet lokalansatte, tolke og deres familier, personer fra danskerlisten, ngo’er samt Nato, skriver den danske udenrigsminister.
Røde Kors oplyser til Ritzau, at mellem 300 og 350 afghanere er blevet indkvarteret hos det nordsjællandske asylcenter Center Sandholm.
En politisk aftale sikrer, at de evakuerede afghanere har lovligt ophold i Danmark i to år.
Vi skal hjælpe dem
På Ærø har borgmester Ole Wej Petersen (S) holdningen, at Ærø skal tage imod både de evakuerede og andre flygtninge.
- Det der er vigtigt er, at vores regering har besluttet det, og så vil jeg personligt mene, at vi skal tage vores del af det. Uanset hvor de kommer fra, og hvilken baggrund de har. Uanset om det er de akutte, der kommer lige nu, eller andre i fremtiden.
- Det vil jeg være positiv over for, siger Ole Wej Petersen.
En særlig forpligtigelse
Også i Kerteminde, Svendborg, Nyborg og på Langeland er man åbne over for idéen om at modtage de evakuerede afghanere.
Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), siger, at kommunen er klar til at løse opgaven på lige fod med andre kommuner.
Han mener kommunen har en forpligtigelse over for de afghanere, der har hjulpet Danmark. Spørgsmålet om, kommunen skal tage imod andre potentielle flygtninge fra landet, er dog sværere at besvare.
- Jeg synes, at vi har en forpligtelse til at hjælpe de afghanere, som har ydet Danmark hjælp i Afghanistan de seneste tyve år.
- Om vi også har en særlig forpligtigelse til at hjælpe andre afghanere, der flygter fra Afghanistan, det er jeg ikke helt sikker på, siger Kasper Ejsing Olesen.
Ligesom andre flygtninge
Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S) anser ikke situationen som væsentlige anderledes, end når kommunen tidligere har modtaget flygtninge.
- Vi modtager alle de flygtninge vi får tildelt, og det går udmærket. Vi bestræber os på at få dem til at falde til og bliver en del af fællesskabet.
- Det gælder alle flygtninge – også dem vi eventuelt får fra Afghanistan, siger Hans Stavnsager.
Nationalpolitik, ikke kommunal politik
Borgmestrene i Middelfart, Assens, Odense og Nordfyn meddeler ikke deres holdning til at modtage de afghanske flygtninge, der er eller potentielt kunne komme til Danmark, da de betragter det som et nationalt anliggende.
- Hvis vi får en opgave om at tage imod evakuerede afghanere, så gør vi det. Vi har gjort det før, og kan gøre det igen, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen (V).
- Jeg synes, det er et landspolitisk anliggende, og jeg er lokalpolitiker. Men der er vel en ret bred enighed om, at vi skal tage mere ansvar i denne sag, siger han.
I forhold til fordelingen af flygtninge, laver staten en såkaldt fordelingsnøgle mellem regionerne, og Region Syddanmark laver kvoter mellem kommunerne i regionen ud fra blandt andet antal indbyggere, antal flygtninge de tidligere har taget imod og andre kriterier.
Har taget imod mange før
I Odense pointerer borgmester Peter Rahbæk Juel (S) også, at ansvaret ligger hos Folketinget, men gør opmærksom på, at kommunen allerede har taget i mod mange flygtninge tidligere.
- Hvis et politiske flertal på Christiansborg beslutter at tage imod flygtninge fra Afghanistan eller andre lande, vil der naturligvis blive taget stilling til, om og hvad Odense Kommune kan bidrage med i den forbindelse. Her må vi være solidariske som nation og finde en fornuftig løsning på en kritisk situation.
- Men jeg må også gøre opmærksom på, at Odense historisk set er en af de kommuner, der har taget imod flest flygtninge fra verdens brændpunkter. Dette faktum bør også indgå i eventuelle overvejelser om en fordeling af afghanske flygtninge mellem kommunerne.
Ingen af de fynske borgmestre har på nuværende tidspunkt et overblik over, hvor mange flygtninge de har plads til i deres kommune.
Hans søster, der nu er i sikkerhed, er den femte ud af ni søskende.
Ashil Farokh har familie i Danmark, Libyen, England og Tyrkiet, hvor hans mor også bor, og hun er også meget lettet over, at hendes datter fra Kabul nu er i sikkerhed.
Byrådsmedlemmet flygtede selv fra det talibanske styre i 1992 og kom til Danmark i 2001.
Han sidder i byrådet for Socialdemokratiet.