Psykisk syge risikerer at miste deres bosted
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere besparelser i Assens Kommune kan betyde, at et bosted for psykisk syge må lukke. En lukning kan få store konsekvenser for de syge beboere.
På botilbuddet Bryggervangen i Glamsbjerg bor Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen. Hun er 19 år og lider af paranoid skitzofreni. Han er 52 og lider af svær angst og depression.
Højere sygehuspriser: Babyer og ældre koster fynske kommuner millioner
Fynske kommuner frygter stigningen af kommunernes betaling til sygehus- og lægebehandlinger af de ældste og yngste borgere. Det kan føre til flere besparelser på andre områder.
"Yderst uheldigt", "går ud over borgerne" og "udfordrende".
Sådan lyder det fra formænd i social- og sundhedsudvalgene i to fynske kommuner til jv.dk om de ændringer på sundhedsområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2018.
Fra i år er betalingen for en sygehusindlæggelse eller et lægebesøg, som kommunerne skal betale, afhængig af patientens alder. Prisen er nemlig faldet for børn og voksne, mens den er steget for de helt små børn og ældre i kommunerne.
“Vi er i gang med en kæmpe sparerunde lige nu, så det vil virkelig være en stor udfordring at skulle spare så mange millioner yderligere”
Hele ideen bag ændringerne er, at der skal være færre af de borgere, som typisk har mange indlæggelser på sygehuset.
Men i stedet forudser flere kommuner, at det vil tvinge dem til at spare andre steder i budgettet og skabe ulighed.
Bekymringer i det fynske
I Svendborg Kommune troede man først, at ændringerne ville komme til at koste et par millioner kroner. Men efter nogle måneder med de nye regler ser det i stedet ud til at blive omkring 17 millioner kroner.
- Vi er i gang med en kæmpe sparerunde lige nu, så det vil virkelig være en stor udfordring at skulle spare så mange millioner yderligere, siger formanden for social- og sundhedsudvalget i kommunen, Hanne Klit (S), til jv.dk.
Men Svendborg er ikke den eneste kommune på Fyn, som bekymrer sig over ændringerne i priserne.
Charlotte Kjær (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Assens Kommune, mener, at de nye regler kommer til at gå ud over borgerne i kommunen.
I Assens kan man risikere en merudgift på alt fra to millioner kroner til ti millioner kroner. Og når beløbet er så usikkert, som det er, så kan det være meget svært at budgettere med noget, skriver jv.dk.
- Vi har de penge, vi har. Det er svært at indrette os efter det, når vi ikke kender beløbet, og det er mange penge. Der er kun én måde at finde dem på i et i forvejen presset budget - at lave det samme for færre penge eller skære ned, siger Charlotte Kjær.
De har begge boet på Bryggevangen i to år, hvor der i alt bor seks personer med psykiske lidelser, men nu risikerer stedet at blive lukke, fordi Assens Kommune skal spare 30 millioner kroner.
- Jeg frygter en voldsom tilbagegang i forhold til medicinnedsættelse og psykotiske symptomer på min skizofreni. Men jeg tænker også på nytilkomne psykisk syge. Det ville være katastrofalt, hvis det lukkede, og der ikke var hjælp at hente her i fremtiden, siger Camilla Lagoni Kulavig.
Bostedet har hjulpet
Både Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen fortæller, at det har gavnet dem at bo på institutionen.
- Jeg har boet her to et halvt år nu, og jeg har stadig voldsomme angstperioder og depressive perioder, men jeg synes, det langsomt bliver bedre, siger Erik Hogrebe Hansen, der, før han flyttede ind, var indlagt to år i streg på en psykiatrisk afdeling for alvorlig angst, depression og selvmordstanker.
“Jeg får det rigtig skidt af det, og vi har andre beboere her, der har reageret voldsomt på nyheden om, at man muligvis vil lukke”
Det er de trygge rammer, støtten fra det velkendte personale og de faste rutiner, der gør det bedre for Erik Hogrebe Hansen. Det samme gælder Camilla Lagoni Kulavig.
- Det har givet mig rigtig meget selvstændighed. Jeg har lært mig selv at kende og fundet ud af, at jeg kan mange ting. Og så har jeg fået meget mere styrke og selvtillid, end før jeg flyttede ind, fortæller hun.
Kommunen ramt af besparelser
Assens Kommune lægger op til at lukke bostedet i deres forslag for budgettet 2019-2022. Kommunen er tvunget til at finde besparelser for 30 millioner kroner, og det kommer endda efter, at kommunen for et par måneder siden måtte finde yderligere 32 millioner i budgettet til besparelser.
Årsagen er, at det bliver dyrere for kommunen end forventet, når kommunen som en del af den nye udligningsmodel skal overtage en række betalinger for ydelser i sundhedsvæsenet, som regionen tidligere stod for.
Skadestuepatienter og psykisk syge skal dele venteværelse
Psykisk syge og skadestuepatienter kan komme til at skulle dele venteværelse. Det kan give utryghed, mener patientforening.
På tre danske sygehuse vil man nemlig samle modtagelserne for skadestuepatienter og psykisk syge, hvilket ifølge flere parter kan blive et problem for begge patientgrupper.
Det skriver Jyllands-Posten mandag.
Det drejer sig om det nye Universitetshospital i Odense, Aarhus Universitetshospital i Skejby og det nye supersygehus i Gødstrup nordvest for Herning.
- Det kan skabe ubehagelige situationer
Patientforeningen Danske Patienter mener ifølge avisen, at det er uhensigtsmæssigt at blande de to patientgrupper.
“Mange af dem, der kommer i modtagelsen, kan jo være farlige, de kan være mistolkende og høre stemmer, og det kan skabe nogle sikkerhedsmæssige udfordringer for både personale og andre patienter”
For de skadestuepatienter, der ikke er psykisk syge, kan det opleves utrygt, forklarer vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel, til Jyllands-Posten.
- Når psykiatriske patienter henvender sig på skadestuen, er de jo ofte mentalt ude af balance og kan for eksempel være meget kede af det, vrede eller hallucinerende. Det kan skabe nogle situationer, der er både ubehagelige og uhyggelige - også for de andre patienter, siger hun.
Udfordrer sikkerheden i modtagelsen
Værst bliver det ifølge både Danske Patienter, Psykiatrifonden og Dansk Psykiatrisk Selskab dog for de psykiatriske patienter.
Peter Møller Andersen, der er tillidsrepræsentant og funktionsledende overlæge på psykiatrisk hospital i Risskov, mener netop, at der kan komme problemer i psykiatrien. Han var indtil for få år siden medlem af det politiske parti Psykiatrilisten.
- Man tager slet ikke hensyn til de behov, psykiatrien har. Mange af dem, der kommer i modtagelsen, kan jo være farlige, de kan være mistolkende og høre stemmer, og det kan skabe nogle sikkerhedsmæssige udfordringer for både personale og andre patienter, siger han til Jyllands-Posten.
Det er gjort før
Ifølge Region Midtjyllands plan for det nye Psykiatrisk Center Skejby vil man med den fælles modtagelse sikre et tættere samarbejde mellem psykiatrien og somatikken - altså behandlingen af de legemlige sygdomme.
Formanden for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland, Jacob Isøe Klærke (SF), forklarer til avisen, at en del af formålet med den fælles modtagelse er at reducere overdødeligheden blandt psykisk syge.
På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og på Randers Sygehus har man allerede etableret en fælles skadestue.
Randers Sygehus har ifølge hospitalsledelsen trods startvanskeligheder haft gode erfaringer med ordningen, skriver Jyllands-Posten.
Formand i Dansk Psykiatrisk Selskab og speciallæge i psykiatri Gitte Ahle siger til Ritzau, at hun ønsker et tættere samspil mellem psykiatrien og somatikken.
Men der er nogle grundlæggende ting, der skal være på plads først.
- Man er nødt til at vide noget særligt om psykiatriske patienter i en modtagelse - det gælder både de læger, der arbejder der, og det personale, der arbejder der, siger hun.
- Så er vi også nødt til at have nogle særlige foranstaltninger i den psykiatriske modtagelse, fordi vi nogle gange oplever, at patienter bliver bragt ind i håndjern af politiet imod deres vilje. De skal ikke ind til skue for alle mulige patienter, der sidder i en somatisk modtagelse og venter.
Udover bostedet Bryggervangen, er der også lagt op til at lukke det lignende bosted Møller Eriksens Vej, hvor der bor 11 beboere. Hvis de lukker, skal beboerne til andre bosteder eller i egne lejligheder.
Konsekvenser ved lukning
Både Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen frygter, hvad der skal ske, hvis deres bosted lukker.
- At man i kommunen gerne vil have os ud og bo i vores egne lejligheder er vældig fint, og det ville vi jo også rigtig gerne, hvis vi kunne, men når vi ikke kan, så er det noget rigtig skidt at begynde og snakke om det. Jeg får det rigtig skidt af det, og vi har andre beboere her, der har reageret voldsomt på nyheden om, at man muligvis vil lukke, fortæller Erik Hogrebe Hansen.
“Det bliver dyrere i længden i indlæggelser og på mange områder”
- Jeg kan ikke flytte i egen lejlighed nu, fordi det føles som et pres, og jeg er ikke stabil nok. Men jeg tænker godt, at jeg ville kunne på sigt. Bare ikke nu, siger Camilla Lagoni Kulavig.
Formand for Bedre Psykiatri i Assens og Faaborgmidtfyns Kommune, Jette Lisbjerg, mener, at en lukning kan få alvorlige konsekvenser for beboerne.
- Det kan være katastrofalt at få de sociale relationer til personalet brudt. Bliver de flyttet, bliver de ikke bare sat to-tre år tilbage i tiden, de kommer 50 procent yderligere tilbage, fordi de igen mister tiltroen til andre mennesker, og det tager ekstra lang tid at bygge tilliden op for hver gang, de bliver skuffede, siger hun.
Bosted for sindslidende og hjerneskadede kræves lukket
Socialtilsyn Midt har valgt at fratage botilbuddet Solskrænten dets godkendelse som socialt tilbud. Det undrer Faaborg-Midtfyn Kommune, der vil klage over afgørelsen.
Botilbuddet Solskrænten risikerer at lukke, og 41 sindslidende og hjerneskadede personer kan ende med at skulle flytte fra det socialpsykiatriske botilbud i Korinth.
Det uafhængige tilsyn Socialtilsyn Midt vil inddrage botilbuddets godkendelse som socialt tilbud og kræver stedet lukket.
Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.
Ifølge fyens.dk konkluderer tilsynet i sin afgørelse, at beboerne på Solskrænten "ikke i tilstrækkeligt omfang bliver hørt, respekteret og anerkendt". Samtidig er der "manglende nødvendig opmærksomhed på overgreb og krænkelse borger og borger imellem".
Det forstår Faaborg-Midtfyn Kommunes koncerndirektør, Siggi W. Kristoffersen, ikke. Han er ikke enig i tilsynets afgørelse og meget overrasket.
- Jeg er meget overrasket over, at det er det skridt, som man vælger at tage. Vi har haft meget vanskeligt ved den rapport, som ligger til grund for afgørelsen, siger han til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Men vi tager altid de anbefalinger alvorligt.
Han mener ikke, at der er tale om noget direkte kritisabelt.
- Der er ikke tale om noget kritisabelt. Det er jo en type tilbud og en målgruppe, hvor der altid er noget at arbejde med. Og så kommer tilsynet hvert år med nogle nye ting, som er gode at arbejde med, og det har vi arbejdet med sammen med dem. Og de har sagt, at nu er de tilfredse med det, siger koncerndirektøren.
- Men nu får vi lige ro på, og får beroliget beboerne i, at det ikke kommer til at ske i morgen, og hvis du spørger mig, så kommer det slet ikke til at ske.
Kan ende i Ankestyrelsen
I april i år fik Solskrænten tre påbud og kom under skærpet tilsyn. Socialtilsyn Midt fulgte botilbuddet tæt, og i juli ophævede man både påbuddene og det skærpede tilsyn.
En uge efter fik Faaborg-Midtfyn Kommune besked om, at tilsynet overvejer at ophæve Solskræntens godkendelse.
- Det er meget forvirrende, når vi først får at vide, at vi har løst problemerne, og så kort tid efter bliver mødt med krav om lukning, siger Siggi W. Kristoffersen.
Faaborg-Midtfyn Kommune vil i første omgang klage over Socialtilsyn Midts afgørelse. Fastholder tilsynet sin beslutning, vil Faaborg-Midtfyn Kommune anke sagen til Ankestyrelsen. Her er sagsbehandlingen op til et år, og Solskræntens beboere vil blive på botilbuddet, inden Ankestyrelsen træffer sin afgørelse.
Stadfæster Ankestyrelsen tilsynets afgørelse, vil Solskrænten lukke med tre måneders varsel.
Hun mener, at store bosteder vil få dem til at isolere sig på værelserne, og hvis de kommer i egne lejligheder, vil de ikke komme udenfor og møde andre mennesker, og de pårørende vil ende med at passe dem.
Men virker det ikke som det oplagte sted at spare, når det 'kun' rammer seks mennesker?
- Jo, det ville være det oplagte sted at spare for andre, som ikke ved, hvad det går ud på. Men det bliver dyrere i længden at spare et sted som det her væk. For sender man seks personer ud i egen lejlighed, så skal de godt nok ikke døgnopmandes, men de skal have massiv støtte i eget hjem. Det bliver dyrere i længden i indlæggelser og på mange områder, siger hun.
Vi har tænkt det igennem
Rie Nielsen (V), sidder i byrådets Social og Sundhedsudvalg, og hun mener, at kommunen er nødt til at spare på området.
- Vi står ved den opgave, vi har fået løst. Jeg vil sige, at da vi gik hjem torsdag aften og havde taget de her beslutninger, så havde man det rigtig dårligt. Så det er ikke noget, vi ikke har tænkt igennem. Vi har besøgt botilbuddene og talt med borgerne for nylig, siger hun.
“De kommer måske ikke sammen med de samme seks personer, men de får nok ikke et ringere tilbud på sigt”
Hun fortæller, at alle beboerne får en individuel vejledning, hvis bostedet skal lukkes ned.
Er den her besparelse ikke lidt ligesom at tisse i bukserne?
- Jo, det er det. Du kan sige, at små ændringer for de personer her, kan have store udsving, men jeg tror alligevel på, at vi ikke giver dem et helt andet tilbud. De kommer måske ikke sammen med de samme seks personer, men de får nok ikke et ringere tilbud på sigt, siger Rie Nielsen.
