24. mar. 2018 kl. 13:32

Partiafhopper om DF-ballade: Ullemose er svag

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Byrådsmedlem Jesper Larsen står nu frem og fortæller til Fyens Stiftstidende, hvad der fik ham til at melde sig ud af Dansk Folkeparti. Han kalder gruppeformand svag.

Det nyvalgte byrådsmedlem fra Svendborg Jesper Larsen meldte sig i tirsdags ud af Dansk Folkeparti.

Nu åbner han op og fortæller til Fyens Stiftstidende, at balladen startede for noget tid siden. Han fortæller, om en svag leder, og at han i januar kun var et minut fra at blive ekskluderet.

Det nu forhenværende byrådsmedlem for Dansk Folkeparti fortalte til TV 2/ Fyn i tirsdags, at han meldte sig ud af partiet, fordi der havde været alt for meget ballade i partiet de seneste måneder. Det var først og fremmest et anstrengt forhold til bestyrelsesformanden, Jakob Broegaard, der fik ham til tage den store beslutning om at blive løsgænger.

Læs også: Byrådsmedlem forlader DF
Gå tilbage Del
20. mar. 2018 kl. 13:25

Byrådsmedlem forlader DF

Svendborg Kommune

Jesper Larsen, byrådsmedlem i Svendborg, har meldt sig ud af Dansk Folkeparti tirsdag formiddag.

Uroen i Dansk Folkeparti i Svendborg har i dag nået nye højder.

Byrådsmedlemmet Jesper Larsen har meldt sig ud af partiet og vil fortsætte som løsgænger. Det oplyser han til TV 2/ Fyn.

- Det skyldes al den ballade, der har været i partiet i de seneste måneder, siger Jesper Larsen.

Jesper Larsen beretter om et meget anstrengt arbejdsmiljø i den lokale afdeling af Dansk Folkeparti med blandt andre bestyrelsesformand, Jakob Broegaard i centrum.

- Der har så længe jeg har været medlem i DF været massive samarbejdsproblemer mellem Formand Jacob Broegaard, bestyrelsen samt flere kandidater. Jeg har oplevet et sprogbrug og en opførsel, som jeg ikke troede fandtes. Der har været et utal af møder hvor der er forsøgt at starte på en frisk, dog uden held.

- De har dækket over dem urimeligt meget

Det nu forhenværende byrådsmedlem for Dansk Folkeparti mener, at partiledelsen på Christiansborg har givet Jacob Broegaard og mangeårigt medlem af partiet, Jens Munk, og alt for lang snor.

- De har dækket over dem urimeligt meget, skriver Jesper Larsen blandt andet i en netop udsendt pressemeddelelse.

Men det er ikke kun bestyrelsesformand, Jakob Broegaard, den nye løsgænger langer ud efter.

Partiledelsen indblanding overfor særligt gruppeformand og folketingskandidat, Dorthe Ullemose, forhindrer ifølge Jesper Larsen også, at man kan komme samarbejdsproblemerne til livs.

- Jeg har samarbejdet med Dorthe Ullemose så længe det overhovedet har været muligt. Vi har generelt haft et godt samarbejde, men jeg føler, at Dorthe er bundet af de ordrer, som kommer fra partiets øverste ledelse. Det giver splid i byrådsgruppen og et nærmest umuligt samarbejde, siger Jesper Larsen.

Jesper Larsen fortsætter i byrådet uden for parti.

- Der har så længe jeg har været medlem i DF været massive samarbejdsproblemer mellem Formand Jacob Broegaard, bestyrelsen samt flere kandidater. Jeg har oplevet et sprogbrug og en opførsel, som jeg ikke troede fandtes. Der har været et utal af møder, hvor der er forsøgt at starte på en frisk, dog uden held, sagde han i tirsdags til TV 2/ Fyn.

Men nu fortæller han om flere episoder, der har fået ham til at tage den store beslutning.

Intet lederskab

Jesper Larsen fortæller blandt andet, at al den ballade, der har været i Dansk Folkeparti i Svendborg, måske kunne være undgået, hvis gruppeformanden Dorthe Ullemose ikke havde været så svag.

- Der mangler lederskab i Dorthe. Hun sætter ting i gang, men i sidste ende bliver hun bange for ledelsen fra Christiansborg og trækker sig, så vi andre sidder tilbage med problemerne, som de uartige børn i klassen, siger Jesper Larsen til avisen.

Læs også: DF-top overrasket over udmeldelse
Gå tilbage Del
20. mar. 2018 kl. 15:05

DF-top overrasket over udmeldelse

Der er overraskelse hos DFs partisekretær Poul Lindholm Nielsen over, at byrådsmedlem i Svendborg, Jesper Larsen, har meldt sig ud af partiet.

Partisekretær i Dansk Folkeparti, Poul Lindholm Nielsen, er overrasket over, at partiets byrådsmedlem i Svendborg, Jesper Larsen, har meldt sig ud.

- Det er overraskende og meget beklageligt, men vi kan selvfølgelig ikke fastholde folk. Jesper har ikke været med i så lang tid, men mit indtryk var, at der var ro i gruppen i Svendborg, siger Poul Lindholm Nielsen.

Jesper Larsen begrunder sin udmeldelse af Dansk Folkeparti med, at der ikke er ro i partiet.

- Det skyldes al den ballade, der har været i partiet i de seneste måneder, siger Jesper Larsen.

Udmeldelsen betyder, at Jesper Larsen nu bliver løsgænger i Svendborg Byråd. Dermed er DF-gruppen i Svendborg Byråd reduceret til tre personer.

“Vi troede, at der var slået en streg over de problemer der var omkring konstitueringen tilbage i december”

— Poul Lindholm, partisekretær, DF

Det kommer bag på partisekretær Poul Lindholm Nielsen, at der er uro i partiet i Svendborg, og derfor vil han nu tage en snak med byrådsgruppens formand, Dorthe Ullemose, for at få hendes forklaring på uroen.

- Nu må vi prøve at tale med Dorthe Ullemose om, om der er en rest af uro i gruppen, og hvordan samarbejdet er i byrådsgruppen. Vi troede, at der var slået en streg over de problemer der var omkring konstitueringen tilbage i december.

Ullemose: Umådelig trist

Dorthe Ullemose er ked af, at hendes byrådskollega Jesper Larsen har meldt sig ud.

- Det er umådelig trist, at Jesper har meldt sig ud. Men der er jo et par stykker i byrådsgruppen, som gerne havde set nogle andre bliver valgt til generalforsamlingen, og det er jo ikke noget, jeg som gruppeformand kan gøre noget ved. Man skal jo respektere, hvem det er, som medlemmerne vælger, siger Dorthe Ullemose.

Jesper Larsen vælger at beholde sit mandat i Svendborg Byråd, men bliver løsgænger, og det ærgrer Dorthe Ullemose.

-  Det er ikke fair overfor partiet og vælgerne, at man går ud og bliver løsgænger. Man skal blive og kæmpe i stedet for. Man svigter partiet og vælgerne ved bare at melde sig ud, fastslår Dorthe Ullemose.

Det er et helt særligt møde, som partiafhopperen snakker om. Det var et medlemsmøde i partiforeningen den 6. juni 2017. Før mødet gik i gang havde Dorthe Ullemose lagt planer for, hvordan hun skulle få Jakob Broegaard til at trække sig som formand. Hun bad nogle partimedlemmer om, at stå frem med en kritik af ham, men da det kom til stykket bakkede hun dem ikke op. Hun forblev tavs til mødet.

Men på grund af kritikken trak Broegaard sig alligevel. Det skabte ballade, og landsledelsen beordrede timeout til mødet, som endte med, at Jakob Broegaard blev siddende som formand.

Jesper Larsen synes bestemt ikke, at det var en god opførsel fra Dorthe Ullemoses side.

Få minutter fra sparket

Et halv år senere var Jesper Larsen få minutter fra at blive ekskluderet fra partiet, fortæller han til avisen. Han var blevet lovet to udvalgsposter af Dorthe Ullemose, som ifølge Jesper Larsen ville "straffe" Jens Munk for at have været illoyal i valgkampen.

Læs også: Strid om udvalgspost: Uro i Dansk Folkeparti i Svendborg
Gå tilbage Del
7. dec. 2017 kl. 17:54

Strid om udvalgspost: Uro i Dansk Folkeparti i Svendborg

Dansk Folkeparti i Svendborg er i dyb splittelse. På trods af en klar aftale er det mangeårige byrådsmedlem Jens Munk blevet snydt for en udvalgspost.

Der er uro på bagsmækken hos DF i Svendborg. En strid om udvalgsposter har bragt sindene i kog.

Forud for det konstituerende byrådsmøde i det nye byråd havde den fire mand store byrådsgruppe i Dansk Folkeparti fordelt posterne mellem sig. Aftalen var blandt andet, at Jens Munk skulle have to udvalgsposter i henholdsvis Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget i Svendborg Kommune.

“Dorthe er den type, der kører hurtigt op, men også falder hurtigt ned, og jeg tror, at får den post, som jeg har krav på.”

— Jens Munk, byrådsmedlem, Svendborg, Dansk Folkeparti

Men da politikerne dagen efter mødte op til det konstituerende byrådsmøde på Svendborg Rådhus, var der ændret på den aftalte fordeling.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Dorthe Ullemose, havde nemlig taget en af de to udvalgsposter fra Jens Munk, så han kun fik en udvalgspost i Teknik- og Erhvervsudvalget. Udvalgsposten i i Miljø- og Naturudvalget gik i stedet til partifællen Morten S. Petersen, og den behandling er Jens Munk utilfreds med.

- Jeg forventer, at Dorthe giver sig, og at jeg får posten tilbage. Hvis jeg ikke gør det så går jeg i tænkeboks. Det er klart, at jeg ikke bare vil spises af med, at jeg ikke får det, jeg som minimum har krav på, og at jeg ikke vil sidde i en gruppe, hvor man decideret modarbejder en. Det er ikke så spændende, forklarer Jens Munk.

Partisekretær er overrasket

Med til mødet, hvor posterne blev fordelt, var også Dansk Folkepartis partisekretær, Poul Lindholm Nielsen. Ifølge Jens Munk var han med, fordi der allerede før mødet var uenighed om fordelingen af posterne.

Partisekretær Poul Lindholm Nielsen bekræfter, at han var med til mødet, og husker mødet som et godt og effektivt møde, hvor der var enighed om, hvordan posterne skulle fordeles. Derfor undrer den nye udvikling i sagen ham også.

- Det er da lidt underligt, men jeg har ikke talt med Dorthe (Ullemose, red.), så jeg har ikke lige fået hendes version. Men mon ikke at de finder en løsning, når de sætter sig sammen og holder et møde og får talt om tingene.

Poul Lindholm Nielsen har endnu ikke fået Dorthe Ullemoses forklaring på, at der blev ændret på fordelingen af udvalgsposter. Men ifølge partisekretæren skal sagen løses ved, at Jens Munk får posten tilbage, som Dorthe Ullemose har taget fra ham.

- Jeg vil tro, at de i løbet af et par dage får holdt et møde, og løsningen er den, at Jens (Munk, red.) skal have sine poster tilbage.

Kritik af dobbeltmandat

Jens Munk tror, at grunden til at han er blevet frataget posten skyldes, at han har kritiseret Dorthe Ullemoses strategi i forbindelse med valgkampen og opfordret hende til at bruge sine kræfter i Folketinget i stedet for at være frontfigur hele vejen rundt.

Han forventer at få sine poster tilbage, når hun har tænkt over situationen.

- Dorthe er den type, der kører hurtigt op, men også falder hurtigt ned, og jeg tror, at får den post, som jeg har krav på.

Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar til situationen fra Dorthe Ullemose.

Men det endte med at landsledelsen flere gange måtte tilkaldes som mægler i sagen. På et møde i januar fik Jesper Larsen så at vide af to fra partihovedkontoret, at han skulle afgive et af de to udvalg, ellers ville han blive ekskluderet.

Jesper Larsen nægter at afgive et udvalg, og balladen ender med, at partifællen Morten S. Petersen kommer ham til undsætning i sidste øjeblik. Han giver sit ene udvalg til Jens Munk, og Jesper Larsen forbliver medlem af partiet.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi, men det har endnu ikke været muligt. TV 2 Fyn arbejder dog fortsat på en uddybende kommentar.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Fyn
Svante Lyngsie

Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her