Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den røde løber var rullet ud og Dannebrog hejst, da Langeskov Centret mandag kunne åbne igen.
Anders Holst Jensen hejser Dannebrogsflaget foran Langeskov Centret. Han arbejder i Brugsen i centret, og så er han flagmand for Langeskov Handelsstandsforening.
Storcentre åbner igen:
- Butikkerne skriger efter omsætning
Mandag åbner de fynske storcentre igen. Det er gode nyheder for butikkerne, som ifølge centerchefen i Tarup Center er desperate for at få gang i salget.
Fra mandag formiddag kan de fynske storcentre igen byde kunderne indenfor. Det sker som led i anden fase af genåbningen af Danmark.
Det er en dag, som centerchef i Tarup Center, Kim Lynbech, har set frem til længe.
- Det er fantastisk dejligt. Vi har været lukket i to måneder nu, og butikkerne skriger efter at få noget omsætning, så vi glæder os allesammen rigtig meget til at tage imod vores gæster, siger han.
Også i Rosengårdcenteret i Odense har dagen været længe ventet.
- Vi lever jo af kunder, så vi har glædet os ekstremt meget. Det betyder, at vi stille og roligt kan få hjulene i gang - både for samfundets skyld, men også for vores lejeres skyld, for de har virkelig brug for noget omsærning, det er der ingen tvivl om, siger centerchef Casper Bach Andersen.
Nye tiltag skal forhindre smitte
Siden statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meddelte, at storcentre kunne holde åbent fra den 11. maj, er der blevet arbejdet intenst i de fynske centre for at blive klar til åbning i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.
Det betyder blandt andet, at der er opsat skiltning, der opfordrer kunderne til at holde til højre, og indført ekstra rengøring.
- Rengøring er rigtig vigtigt. Vi gør hyppigt rent på kontaktpunkter og fællesarealer, og kunderne har også selv mulighed for at spritte ekstra af på toiletterne, siger Casper Bach Andersen.
Derudover har centercheferne også mulighed for hele tiden at overvåge, hvor mange kunder der er i centeret på samme tid.
- Vi har kundetællere ved alle vores indgange. Så jeg kan faktisk sidde nede på mit kontor, og så kan jeg følge med i, hvor mange mennesker der er inde i centret på samme tid. Men der får vi ikke nogen problemer, forsikrer Kim Lynbech.
Træt af nethandel
Allerede fra morgenstunden var kunderne klar til at indtage centrene. Flere har savnet at handle i en fysisk butik under coronanedlukningen, lyder det.
“Jeg er mere betrygget, nu når jeg er herude”
- I stedet for at købe på nettet og skulle vente på levering, kan jeg komme herud og få det med det samme, siger Zen Al Hassane, der er ude for at kigge på tøj i Rosengårdcenteret.
Heller ikke Janni Eriksen-Jensen mener, at nethandel er optimal i længden. Hun var kommet tidligt, fordi hun frygtede, at der ville opstå black friday-lignende tilstande i centeret.
- Men de fleste er gode til at gå den rigtige vej rundt, og vi ved godt, at vi skal holde afstand. Jeg er mere betrygget, nu når jeg er herude. Folk tager det meget stille og roligt, siger Janni Eriksen-Jensen.
En fuldstændig vanvittig situation
Henrik Petersen, der er indehaver af Skoringen i Tarup Center, håber at flere vil vende tilbage til de fysiske butikker, og han glæder sig til at åbne igen.
De seneste måneder uden omsætning har været frygtelige, fortæller butiksejeren.
- Det er svært at beskrive. Det er jo en fuldstændig vanvittig situation, som vi aldrig har prøvet før og forhåbentlig aldrig kommer til at prøve igen. Men nu glæder vi os bare til at komme i gang, siger han.
- Det er jo det, vi skal leve af, så vi har noget, vi skal have indhentet. Helt klart.
Kunderne har bakket op
Mens Henrik Petersen har måttet holde sin skobutik lukket de seneste to måneder, har der stadig været åbent i dagligvarebutikken Løvbjerg i Tarup Center.
Ifølge Ulrik Rasmussen, der er købmand i Løvbjerg, har centret været præget af en spøgelsesagtig stemning, men kunderne har været gode til at bakke op.
- Kundernes opbakning har været supergod. De har virkelig handlet lokalt for at sige det på godt dansk, så det har været rigtig godt. Omsætningsmæssigt har vi ligget ret pænt over sidste år, forklarer købmanden.
Men nu glæder UIrik Rasmussen sig bare til, at centret åbner op, så der kan komme gang i centret igen.
- Det bliver så skønt, for vi får alle kollegaerne tilbage igen, og vi får liv i centret igen. Back to new normal. Det bliver rigtig godt.
Der er i alt 44 butikker i Tarup Center fordelt på cirka 22.000 kvadratmeter.
- Centret genåbner, så vi er blevet enige om, at det skal da fejres, forklarer Anders Holst Jensen.
I næsten to måneder har centret været lukket, men fra i dag må butikkerne igen byde kunder indenfor.
Den røde løber rullet ud
Foran tøjbutikken Herrehuset har ejer Peter Møller rullet den røde løber ud og sat flagstænger med Dannebrog frem.
- Det er dejligt. Det har vi set frem til længe. Så er det lige, om vi kan huske, hvordan gadevarerne skal stå. Det er ved at være noget tid siden, siger han.
Peter Møllers butik har været helt lukket i seks uger, mens han de seneste 14 dage har kunnet holde åbent, da han havde en bagindgang, som kunderne kunne benytte.
- Men det er jo ikke det samme som at åbne rigtigt op som nu, siger han.
Tomme storcentre: Lukning får konsekvenser for forretningerne
Alle fynske storcentre lukkede ned onsdag formiddag. Det har konsekvenser for de forretninger, der bliver nødt til at lukke. De to største storcentre på Fyn fortolker dog kravet fra regeringen forskelligt.
Thomas Nguyen, der er ejer af Happy Nails i Rosengårdcenteret, er igang med at pakke sammen for nu.
- For en time siden ringede jeg til alle vores kunder for at aflyse alle aftaler indtil første april. Så må vi tage den derfra, fortæller han.
Tirsdag aften skærpede statsminister Mette Frederiksen kravene til landets butikker og restauranter med ordene: "Alle storcentre, overdækkede arkader og andre større shoppingsteder skal lukke."
For Thomas Nguyen betyder det, at der nu kun er tilbage at køre gitteret ned foran butikkens facade ud til blå gade i Rosengårdcenteret.
- Jeg når ikke at tænke på noget andet. Jeg kunne ikke sove hele natten. Jeg venter på, hvad der kommer i næste uge eller de næste fjorten dage. Jeg kan ikke gøre andet end det, fortæller han.
Men først skal han tale med sin revisor om butikkens fire ansatte.
- Selvfølgelig skal de have deres løn. De har familie. Dem og deres børn skal kunne leve af det. Uanset hvad, får de deres løn, fortæller han og tilføjer, at de ikke skal frygte fyringer.
Forskellige opfattelser af forbudet
Regeringens krav var, at storcentre skulle lukke alle forretninger udover dagligvareforretninger og apoteker. Det krav opfatter Tarupcenteret og Rosengårdcetneret forskelligt.
I Rosengårdcenteret bliver alle forretninger lukket udover Føtex og apoteket. Det vil sige, at både bager- og slagterforretninger altså ikke må holde åbent i den kommende tid.
I Tarupcenteret har de imidlertid opfattet kravet anderledes. Her holder både fiskehandler, slagter og bager fortsat åbent for sultne fynboer.
Bagermester fra Bager From, Michael Harpsøe, bager til både forretningen i Tarupcenteret, Rosengårdcenteret og Banegårdscenteret i Odense, og derfor mærker de forskellene mellem centrene.
- Det er en beslutning, folkene bag Rosengårdcenteret har taget, i hvert fald som jeg har forstået det. Det var først sent i går aftes, at vi fik at vide, at vi ikke kunne åbne i Rosengårdcenteret i dag, fortæller bagermester Michael Harpsøe.
Bagerforretningerne holder fortsat åbent i både Banegårdcenteret og Tarupcenteret, og bagermesteren håber ikke, at de andre lukkede forretninger kommer til at påvirke salget for meget.
- Vi er så heldige, at vi har Løvbjerg liggende i Tarupcenteret, som trækker kunder, så det gør, at vi forhåbentlig kan holde gang i butikken.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ledelsen af Tarupcenteret, og centerchefen fra Rosengårdcenteren ønsker ikke at stille op til interview.
Det får formentlig store økonomiske konsekvenser, at butikken har været lukket ned så længe. For der har stadig været udgifter til husleje, lønninger og varer.
Derfor vurderer Peter Møller ikke, at den tabte omsætning kan indhentes i år.
- Det handler ikke om at tjene penge – nu handler det bare om at overleve og se fremad.
Kunne ikke finde nøglen til butikken
I Bog & Idé er ejer Tonny Christensen glad for at kunne åbne butikken igen, men det var faktisk tæt på, at butikken ikke kunne åbne. Nøglen til butikken var nemlig blevet væk siden sidste åbningsdag i marts.
- Det var lidt en overraskelse, da jeg ikke kunne finde dem. Jeg havde en nødnøgle, så jeg kunne da komme ind, men jeg måtte lige låne en nøgle hos min svigermor. Min kone er ude og lede efter dem nu, så det bliver sjovt, siger Tonny Christensen.
Storcentre genåbner: Her er kravene til dem
Mandag får landets storcentre lov til igen at åbne. Genåbningen byder imidlertid på en række retningslinjer. Læs retningslinjerne her.
Når de fynske storcentre mandag igen må åbne for kunder, bliver det under andre forhold end normalt.
I de nye retningslinjer er der blandt andet fokus på at undgå kødannelse og så skal de enkelte butikker også sørge for at holde en god håndhygiejne.
Alle retningslinjerne er indgået for fortsat at undgå smittespredning af coronavirus.
- Det er rigtigt godt, at endnu flere virksomheder nu kan få lov til at slå dørene op for kunder og gæster igen. Derfor er jeg glad for, at myndighederne er klar med retningslinjer for, hvordan det kan ske på en forsvarlig og tryg måde, siger erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse.
Fem siders retningslinjer
I retningslinjerne anbefales både stormagasiner og butikker "at undgå kø- og slagtilbud, aktiviteter og lignende, som kan skabe kødannelser og tæthed omkring enkelte områder i butikker".
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, samt Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet, der har udarbejdet de omfattende retningslinjer, der fylder i alt fem sider.
- En væsentlig forudsætning for åbninger er, at den nødvendige kontakt til kunderne kan ske på en måde, som minimerer smitterisikoen, står der blandt andet.
Læs et udpluk af retningslinjerne herunder:
Retningslinjer for genåbningen af storcentre
- Centre og magasiner skal sørge for, at der er mindst fire kvadratmeter pr. person og to meters afstand mellem kunder.
- Indretningen skal være sådan, at man undgår flaskehalse og sammenstimlen. Kø- og slagtilbud skal undgås.
- Er der mulighed for at lave selvbetjeningsløsniger, anbefales dette.
- Der skal sikres grundig rengøring og desinfiktion af eksemplevis kasseapparater eller andre kontaktflader.
- Fællesarealer som legesteder og loungeområder skal holdes lukket for ophold.
- I det omfang, det er muligt, kan det overvejes at lave skilte med maksimalt antal kunder. Man kan også opsætte fysiske barrierer mellem kunder og personale.
- Alle medarbejdere skal overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer om god hygiejne.
- Det anbefales at instruere leverandører af varer i forebyggelse af smitte.
- Der skal indsættes informationsmaterieale om coronavirus.
Tonny Christensens boghandel har ikke haft nogen omsætning de seneste to måneder på grund af coronakrisen. Personalet har fået lønkompensation, men han har ikke selv tjent noget. Derfor er det vigtigt for ham at kunne åbne igen.
- Vores egen løn går vi og venter på, så det er meget vigtigt, vi får gang i noget omsætning med det samme. Hvis ikke vi får hjulene i gang, kan vi godt se, hvor det går henad. Så skal jeg have en rigtig god bank også, siger han.
Men Tonny Christensen er fortrøstningsfuld, og mandag er det mest glæden, der får lov at fylde.
- Det er en stor dag. Det er lidt som at åbne en ny butik. Sådan føles det. Jeg er spændt på, om kunderne kommer tilbage. Det håber jeg, de gør, og det satser jeg også på.
Butikker i Langeskov Centret holder vejret: Håber det bliver en genåbning, der batter
Flere butikker i både Langeskov Centret og Tarup Center håber, at den anden fase af genåbningen af Danmark betyder, at de igen kan invitere kunder indenfor.
Både caféer og butikker i Langeskov Centret håber, at regeringens plan for anden fase af genåbningen betyder, at kunder igen kan komme og nyde mad og shopping.
For Michael Nielsen, der er ejer af caféen Hos Michael, har nedlukningen betydet, at han kun lige har kunne holde sin forretning oven vande.
- Det har været rigtig hårdt og svært at holde penge i kassen, og vi har kun lige kunne betale vores regninger, siger Michael Nielsen til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Jeg håber, det bliver til en genåbning, der batter. Vi trænger til, at folk kommer ud og bruger nogle penge, for ellers kommer butikkerne ikke til at ligge her om et år og slet ikke i en by som Langeskov.
Hver dag føles som en trist søndag
I Langeskov Centret har kun tre butikker formået at kunne holde åbent, mens de resterende 24 butikker fortsat er lukkede.
“Vi har gennem mange uger nu tænkt, at vi er klar til at åbne med de restriktioner, der følger med”
Det har forvandlet centeret til et mennesketomt sted.
- Jeg beskriver lidt situationen som en vinterdepression i foråret. Man har gået her hver dag med tre butikker, der har åbent, og 24 der har lukket. Hver dag har føltes som en trist søndag, siger Michael Nielsen.
Én de butikker, der bogstaveligt talt har fundet en bagvej til at kunne åbne butikken er Alex Sko, der er ejet af Uwe Laigaard.
- I starten måtte vi ikke have kunder i butikken, men efter cirka 14 dage blev reglerne lavet om, så man kunne åbne, hvis man havde en direkte bagindgang til butikken, fortæller Uwe Laigaard.
Håber på at kunne åbne fordøren
Men selvom Alex Sko har haft åbnet via butikkens bagindgang, så håber Uwe Laigaard stadig, at han kan få lov til at åbne fordøren snart.
- Jeg håber, vi får lov at åbne ordenligt igen, selvom det så bliver med restriktioner. Jeg tror, at mange mennesker har holdt sig hjemme og ventet på at kunne handle igen, så jeg tror på, at det nok skal lykkes i sidste ende, siger Uwe Laigaard.
Med eller uden restriktioner, så er Michael Nielsen også klar til igen at servere mad og kølige drikkevarer for kunder.
- Vi har gennem mange uger nu tænkt, at vi er klar til at åbne med de restriktioner, der følger med. Nu venter vi bare på, at regeringen siger go, siger Michael Nielsen.
Også hos genbrugsbutikken Danmission i Langeskov håber de snart at kunne åbne igen. De er dog ikke helt lige så klar som Uwe Laigaard og Michael Nielsen endnu.
- Hvis regeringen siger, at centeret kan åbne igen, så skal vi lige have styr på sikkerheden. Vi mangler stadig forskellige værnemidler, plexiglas og klistermærker til gulvet, siger Kirsten Hansen, der er frivillg i Danmission.
Klar til kunder
I Tarup Center i Odense ser Malene Kristensen også frem til en mulig genåbning.
Hun er butikschef i Hobbii. Inden nedlukningen var de i gang med forberedelserne til at kunne åbne butikken for første gang den 26. marts.
Men corona kom i vejen.
- Det var rigtig øv. Vi var klar til at holde en kæmpe fest og have godt med kunder i butikken, fortæller hun og fortsætter:
- Så holder vi en fest på et andet tidspunkt.
Nu er hobby-butikken i stedet i gang med de sidste små forberedelser, hvis der bliver givet grønt lys til åbning mandag.
- Vi er 100 procent klar og glæder os til at tage imod nogle kunder, siger Malene Kristensen.
Butikschefen oplyser, at der er bestilt sprit og afskærmningssbånd. Desuden er butikken målt op, så de ved, hvor mange der kan være i butikken.
Optimisme
Centerchef i Tarup Center Kim Lynbech melder om optimisme blandt butikkerne i centeret.
- Det summer af liv herude. Butikkerne er så småt gået i gang med at gøre klar til åbning - forhåbentlig mandag, siger han til TV 2/Fyn.
Han oplyser desuden, at selv om få butikker har haft åbent, så har besøgstallet i centeret været fornuftigt.
- Vi har en superstærk Løvbjerg, hvor folk gerne vil handle deres varer, siger Kim Lynbech, der også kan fortælle, at resten af Tarup Center er klar til åbning, hvis regeringen tillader det.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her