Finalisterne i kampen om en million kroner er fundet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet lader fynboerne bestemme hvilket af fire forskningsprojekter, der skal vinde en million kroner.
Med en million kroner på spil vil Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU) for anden gang i træk lade fynboerne bestemme, hvad der skal forskes i.
Fire fynske forskningsprojekter har fået muligheden for at vinde millionen, efter at forskningsrådet på OUH onsdag udvalgte, hvilke projekter der går videre i konkurrencen.
I den lokale forsknings tjeneste
SDU og OUH har indgået samarbejdet, Et Sundere Fyn, hvor de vil gøre det muligt for almindelige mennesker at prioritere, hvad der skal forskes i. Det er nemlig fynboerne der bestemmer, hvilket af de fire forskningsprojekter, der skal vinde præmien.
Et Sundere Fyn: Forskere kæmper om fynboernes stemmer
Forskere mødes med borgere på SDU og fortæller om fem sundhedsprojekter, der alle er med i spillet om at vinde op til en million kroner.
Fem fynske forskere har fået muligheden for at vinde en million kroner til hver deres sundhedsprojekter.
SDU og OUH har indgået et samarbejde, hvor de vil gøre det muligt for almindelige mennesker at prioritere, hvad der skal forskes i. Det er nemlig fynboerne der bestemmer, hvilket af de fem sundhedsprojekter, der skal vinde præmien.
Og onsdag den 19. april slår SDU dørerne op, når de sammen med OUH lancerer projektet 'Et Sundere Fyn'. Her er det muligt at møde projekterne samt forskerne bag.
Du kan læse mere om arrangementet her, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig gratis.
Et Sundere Fyn
I de kommende dage og uger vil TV 2/FYN introducere dig for de fem forskellige forskningsprojekter, der alle er med i spillet om at vinde op til en million kroner, og hver aften i uge 17 kan TV2/FYNs seere møde forskningsprojekterne og forskerne bag.
Afstemningen foregår i perioden onsdag d. 19. april til 1. maj. Du kan stemme elektronisk - blandt andet via linket her
OUH giver en million kroner til det forskningsprojekt, som får flest stemmer.
Projektet skydes i gang fra den 15. april 2018, og den 23. april kåres det vindende projekt ved et awardshow i Cortex Park i Odense. I perioden mellem den 15. og 23. april kan fynboerne stemme om, hvilket projekt de synes skal vinde.
Netop det at borgerne inddrages, glæder patient- og pårørenderepræsentant i OUHs forskningsråd, Anna Stavnsager Andersen:
- Vi har forskning, som meget findes i et lukket miljø, men ikke rigtigt når ud til borgerne. Forskning er enormt spændende og interessant, og det ønsker jeg, at andre også skal se, siger hun.
Hun glæder sig også over dette års udvalg af projekter:
- Der er færre ansøgninger end sidste år, men de er blevet bedre. De er skrevet på en anden måde og tænkt på en helt ny måde. Det er fantastisk.
Fire fynske forskningsprojekter udvalgt
De fire projekter er udvalgt blandt syv ansøgninger. Forskningsrådet på OUH udvælger projekterne ud fra en række kriterier.
De udvalgte forskningsprojekter, fynboerne kan stemme om er:
Hormonforstyrrelser hos gravide.
Hormonforstyrrende stoffer hos gravide har skadelige konsekvenser for fostrets hjerne. Det koster både samfundet og individet, og derfor undersøger dette projekt de skadelige effekter. Projektets resultater skal i samarbejde med både nationale og EU-myndigheder lede til regulering af de farlige kemikalier.
Stress på arbejdet
Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem et stresset arbejdsmiljø og en række psykiske lidelser samt demens, hjertekarsygdom og ulykker. De vigtigste stress-faktorer i arbejdsmiljøet er jobsikkerhed, manglende indflydelse på egen arbejdssituation og manglende støtte fra ledelse og kollegaer. Stress koster det danske samfund mere end 112 millioner kroner om dagen og 35.000 personer er sygemeldt hver dag på grund af stress. Faktisk er Region Syddanmark den mest stressede region, og det vil projektet undersøge årsagen til.
Hallo doktor! Er du der?
Dette projekt har til formål at undersøge ældres viden og parathed til at erstatte den traditionelle ansigt-til-ansigt lægesamtale med en såkaldt audio-visuel samtale via en lille bærbar computer (’tablet’ eller ’iPad’), som patienten kan anvende i eget hjem. Projektet vil derfor undersøge om fysisk ambulant fremmøde kan erstattes og suppleres af digitale samtaler. Desuden vil projektet også belyse, hvordan patienter og pårørende oplever de digitale samtaler, og endeligt hvordan sundhedspersonalet oplever de digitale samtaler.
Stofskiftesygdom
Skjoldbruskkirtlen er af livsvigtig betydning for menneskets energiomsætning. Hashimoto’s sygdom er en såkaldt kronisk autoimmun sygdom, hvor skjoldbruskkirtlen bliver ødelagt, og den lavere afgivelse af stofskiftehormon fra kirtlen giver nedsat stofskifte. Lavt stofskifte kan betragtes som en - oftest overset - folkesygdom, idet cirka fem procent af befolkningen, hovedsageligt kvinder, rammes i løbet af livet. Udover at sygdommen kan nedsætte livslængden, har mange patienter også nedsat livskvalitet. En mulig forklaring er den bagvedliggende immunforstyrrelse i kroppen. Der foregår en livlig debat på sociale medier om, hvorvidt Hashimoto’s sygdom behandles korrekt af lægerne. Megen af den informationsudveksling er ikke fakta-baseret, og er desværre mere vildledende end vejledende for patienterne. Derfor vil projektet forske yderligere i årsager og behandlingsformer til patienter med sygdommen.
Fyn har talt: Vinderen af en million kroner er fundet
Hans Mickley har vundet en million kroner til at forske i hjertestartere gennem Et sundere Fyn.
Projektet Et sundere Fyn er afsluttet, og fynboerne har stemt. Præmien på en million kroner til forskning går til projekt om hjertestartere.
Flere end 12.000 fynboer har stemt på de fem forskningsprojekter i Et sundere Fyn, og vinderprojektet er fundet.
Forskningsprofessor Hans Mickley og hans projekt om hjertestartere strøg til tops med 34 procent af stemmerne.
Løbet var tæt, lige indtil afgørelsen faldt mandag aften. Her trak hjertestarterprojektet for alvor fra. Projektet om tilbagefald af brystkræft fik 25 procent af stemmerne og leddegigt 19 procent af stemmerne.
Indslagene om de fem fynske forskningsprojekter er blevet set af mere end 250.000 seere på TV 2/FYN. Det glæder Region Syddanmarks formand, Stefanie Lose (V).
- Langt over 10.000 har stemt og en kvart million har set tv-klippene. Det, synes jeg da, er en succes, siger formanden.
Hun vil ikke love, hvor stort et beløb regionen vil udlove til forskning næste år, men hun håber, at projektet med at lade fynboerne bestemme kan gentages.
- Jeg tror, det er den vej, vi skal fremover. At vi sammen med patienterne belutter, hvad vi skal forske i, fortæller Stefanie Lose.
Det skal pengene bruges til
I Region Syddanmark vil der statistisk set være cirka 850 hjertestop uden for hospitalet per år. Nu vil Hans Mickley sammen med et team undersøge, om flere patienter overlever og får en forbedret prognose med de frivillige akuthjælpere på den sydfynske ø.
- Vi skal være sikre på, at det bliver en kvalificeret hjertemassage. Er den nu så god, som vi håber og tror? Og virker hjertestarterne? Det vil vi gerne forske i, siger Hans Mickley.
Forskningsprojektet bygger på et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og det GPS-styrede tilkaldesystem FirstAED. Dansk Folkehjælp forventer at uddanne 1.600 førstehjælpere, og projektet kommer til at dække Region Syddanmark og Sjælland.
Du kan se liveudsendelserne herunder.
Et Sundere Fyn
Med projektet Et Sundere Fyn vil SDU og OUH ændre og styrke de traditionelle måder, hvorpå forskning i dag prioriteres, udvælges og udføres gennem involvering af borgere.
Projektet løb første gang af stablen i 2017, hvor projektet om frivillige og hjertestartere vandt præmien. Du se en en webdokumentar bag om Et Sundere Fyn her.
Hvad er Citizen Science?
Citizen Science handler om at inddrage befolkningen i konkrete forskningsaktiviteter, og gøre dem til medskabere.
Forskere er jo gode til forskning qua deres empiriske tilgang og lange og uddannelser. Og forskning kræver fagprofessionelle med øje for forskningshøjde og -kvalitet.
Men ved at involvere borgere aktivt i forskningen, kan man styrke og ændre de traditionelle måder, hvorpå forskning i dag prioriteres, udvælges og udføres.
EU-kommissionen skriver i deres hvidbog om Citizen Science, at det bidrager til, at interaktionen mellem forskning, samfund og politisk beslutningstagning forbedres og på sigt vil lede til en mere demokratisk forskning.
Det giver potentielt både bedre og bedre anvendelige resultater.
Kilde: SDU.dk
Kunder kræver millioner fra konkursramt bolighus - men kommer sidst i rækken
kopieret!
Flere hundreder kunder som nåede at købe møbler hos Bolighuset Werenberg, inden det gik konkurs, kommer formentlig aldrig til at få sine penge tilbage.
Ifølge kurator og Focus-advokat Morten Elbrønds første cirkulæreskrivelse fra den 25. oktober 2024 er der krav for godt 20 millioner kroner i boet.
Men samtidig er der nærmest ingen aktiver lige nu i kassen.
3,5 millioner kroner af dem er såkaldt separatistkrav - det vil sige krav fra kunder, der menes at kunne identificere den vare, de har betalt for, for eksempel fordi de kan genkende møblet på et varelager.
- Konkursen har afstedkommet et overordentligt stort antal henvendelser. Vi har bedt alle kunder, der har forudbetalt om at anmelde som separatistkrav, og på den baggrund har nogle af kunderne kunnet afhente deres møbler, fortæller Morten Elbrønd til TV 2 Fyn. Han vil ikke sætte præcist tal på, men det drejer sig om flere hundreder.
Men kunderne er de sidste i rækken, der får sine penge tilbage fra konkursboet - hvis der da stadig er penge tilbage, når resten har fået sine penge.
Blandt andet fortalte TV 2 Fyn om Lene Hyldeberg Sørensen, der i årevis havde sparet sammen til en særlig seng til 62.500 kroner og mistede både penge og seng, fordi Bolighuset Werenberg gik konkurs, inden hun fik sengen leveret.
Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.
Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.
Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.
- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.
- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.
Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs
Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.
- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.
I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.
Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner
Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.
- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.
Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.
Hvorfor skulle du have så dyr en seng?
- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.
Hvad gør du nu så?
- Jeg sparer op igen.
I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.
Hun fik dog senere sengen leveret af sengefirmaet Auping, hvor Werenberg havde bestilt senge3.
Passiver
3,5 millioner kroner - separatistkrav
20.000 kroner - massekrav
666.000 kroner - lønmodtagerkrav
6 millioner kroner - simple krav
Ikke mange aktiver
Først i rækken er Danske Bank, som har en virksomhedspant på ti millioner kroner, som skal dækkes først. Det dækker over en gæld på 25 millioner kroner i form af en kassekredit.
Det hele afhænger selvfølgelig af, hvor mange penge der er at hente i konkursboet. Og lige nu er der ikke mange aktiver.
Der har været adskillige henvendelser på køb af varelageret, som kurator i første omgang værdisatte til 19,5 millioner kroner. Men det er foreløbigt ikke blevet til noget.
Lene mister ny seng og 62.500 kroner ud af det blå - og der er intet, hun kan gøre
I årevis sparede Lene Hyldeberg Sørensen sammen til en særlig seng til 62.500 kroner. Inden hun fik sin seng leveret, gik Bolighuset Werenberg konkurs.
Lene Hyldeberg Sørensen fra Fredericia føler sig snydt for 62.500 kroner, som hun havde brugt på en ny seng.
Sengen købte hun 22. august, men i denne uge er Bolighuset Werenberg i Brenderup gået konkurs, og nu står hun til at tabe alle pengene.
- Jeg er vred, frustreret og ked af det. Jeg stamper ikke lige 62.500 kroner op af jorden igen til en ny seng, siger Lene Hyldeberg Sørensen, der er fleksjobber.
- De penge havde vi sparet sammen til i nogle år efterhånden.
Werenberg: Derfor gik forretningen konkurs
Sengen skulle have været leveret om to uger, men den bliver hos producenten.
- Vi får ikke en krone. Det er de store kreditorer, der har førsteprioriteret, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
Når en virksomhed går konkurs, er man som kunde dårligt stillet, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Det er kun i få tilfælde, at man kan få sine penge tilbage.
I en pressemeddelelse, som Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, oplyser Bolighuset Werenberg, at møbelforretningen er gået konkurs efter store økonomiske vanskeligheder på grund af stigende nethandel og ændret kundeadfærd. Selskabet blev begæret konkurs torsdag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med møbelforretningens ejer, Torben Werenberg. Det har ikke været muligt.
Derfor købte hun en seng til 62.500 kroner
Forretningen har solgt møbler lige op til konkursen, og det irriterer Lene Hyldeberg Sørensen, at butikken ikke har advaret sine kunder om den mulige konkurs, der får store økonomiske konsekvenser for hende og mange andre.
- Jeg tror, de har vidst 22. august, hvilken vej det gik. Jeg føler faktisk, jeg har været med til at donere 62.500 kroner til dem, siger hun.
Hun fortryder i dag, at hun betalte sengen kontant tilbage i august.
Hvorfor skulle du have så dyr en seng?
- Denne gang skulle vi ikke nøjes med det næstbedste. Mere væsentligt så har jeg behov for en elevationsseng af helbredsmæssige årsager, så jeg skal have hævet benene, siger Lene Hyldeberg Sørensen.
- Sengen kunne gøre, at jeg langt om længe kunne få noget nattesøvn. Det er ren røv.
Hvad gør du nu så?
- Jeg sparer op igen.
I foråret offentliggjorde bolighuset et underskud på 18 millioner kroner. Det familieejede bolighus har eksisteret siden 1964.
Varelager en krone værd
I cirkulæreskrivelsen fra 25. oktober har kurator nedskrevet værdien til en krone – til såkaldt erindringsværdi. Et begreb, der anvendes, når kurator er usikker på den reelle værdi.
- Det, der er solgt af varelageret, har først skullet dække de ti millioner kroner hos panthaver, fortæller Morten Elbrønd.
I boet er de såkaldte simple krav – typisk krav fra kunder, leverandører og Skat – opgjort til seks millioner kroner.
Før dem er der krav på 666.000 kroner fra lønmodtagere, der skal indfries først.
Men der er kun aktiver for 139.000 kroner, og det er først og fremmest en vurdering, der skyldes, at boet har overtaget en Seat Ateca fra 2017 vurderet til 121.500 kroner.
Online auktion
I samråd med en kreditor, der har virksomhedspant, gennemførte kurator frem til den 22. oktober en online-auktion med udstillingsvarer fra konkursboets lejemål på Flakhaven for at få penge i den slunkne kasse.
Der er fortsat mulighed for at komme med kreditorkrav til boet, og ifølge Morten Elbrønd kan der være krav, der ikke er anmeldt til boet endnu.
Claus blev syg af bandekrig - følte sig mere tryg blandt kriminelle end hos familien
kopieret!
De to biler med bandemedlemmer drejer ind på rastepladsen nær Odense Vest tæt efter Claus Feys bil.
Konflikten er på sit højeste. Drab, våben, narko og vold mellem banderne. Claus har netop fulgt den ene til Kolding og tilbage igen. Nu følger de ham.
Mens de går mod hans bil, gemmer Claus pistolen under trøjen og sætter fingeren på aftrækkeren. De banker på ruden. Claus ruller den ned. Spiller dum og spiller med. Registrerer ikke, hvordan hans krop reagerer. Gør, hvad han skal. Hvad han er trænet til.
Men da bandemedlemmerne forlader stedet, går alt inde i ham amok. For efter 18 år i tjenesten var Claus Fey kørt i sænk - ligesom utallige andre betjente.
Mange betjente har været i livsfare
Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Og der gik kun få år, fra Claus Fey startede hos Fyns Politi i 2004, til det begyndte at gå galt.
Mennesker døde mellem hænderne på ham i en trafikulykke. Han blev omringet og tævet af maskeklædte hooligans til en fodboldkamp. En PTSD-ramt mand gik til angreb med en køkkenkniv på Claus og en kollega.
Ironisk nok sidder Claus Fey selv i dag med PTSD. For episoden med bandemedlemmerne på rastepladsen blev afslutningen på det job, som var hele hans identitet. Dog ikke fordi han reagerede forkert i situationen. Tværtimod.
Problemet var, at han reagerede på samme måde, når han skulle købe en liter mælk i Netto. Langsomt, men sikkert var alt omkring Claus Fey blevet farligt.
- Jeg følte mig mere tryg blandt kriminelle og bandemedlemmer, end jeg gjorde hjemme i rolige omgivelser og sammen med min familie. Det var en langt større udfordring.
Forskel på blå og grøn
Til sidst sagde chefen stop. Claus Fey blev tvangssygemeldt og måtte forlade politigården med tårer ned ad kinderne. Nu er han afskediget med en PTSD-diagnose, et overaktivt nervesystem og en knust drøm.
PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en lidelse, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger.
Symptomer er flashbacks, angst, søvnløshed og stærke muskelspændinger. Kroppen er i øget vagtsomhed, man har besvær med at koncentrere sig og huske, og man kan ændre personlighed.
Mange vil være så påvirkede, at de har voldsomt indskrænket livskvalitet og måske ikke kan passe et job.
Kilde: Sundhed.dk
Men afskedigelsen var kun starten. For hjælpen til den sygdom, han havde fået i tjenesten, forsvandt sammen med arbejdet. I modsætning til, hvis uniformen havde været grøn.
Forsvarets veteraner kan få psykologhjælp både før, under og efter udsendelse og har ret til livslang hjælp. Ansatte i politiet kan få 3-5 psykologsamtaler, mens de er ansat.
Og selvom politiet har et støtte- og rådgivningstilbud ved “alvorlig fysisk og psykisk tilskadekomst i tjenesten”, som omfatter tidligere ansatte, er PTSD-ramte betjente, ifølge Rigspolitiet, henvist til de regionale tilbud, hvor der “ses betydelig ventetid på udredning samt markante regionale forskelle”.
“Vi skylder dem”
Og det er ikke kun tidligere politifolk, som problematiserer det.
Fordi veteran Mikkel Fredensborg Schmidt blev ramt af PTSD på en udsendelse, er psykologhjælp kun et opkald væk. Hele døgnet rundt, resten af livet. Men ikke for hans kone, som er betjent, eller for hans ven Claus Fey.
- Når vi (forsvaret, red.) løber ud, løber de (politiet, red.) ind. Vi skylder simpelthen at hjælpe, når de bliver ramt.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV 2 se på, om og hvordan der skal mere hjælp til PTSD-ramte betjente i det næste politiforlig.
Men det hjælper ikke Claus Fey nu. For hvordan lærer man at leve med et nervesystem, som ser selv det mest ufarlige som farligt?
For Claus, to andre eksbetjente og veteran Mikkel Fredensborg Schmidt er løsningen klar. De vil overvinde deres PTSD ved at krydse Atlanterhavet i en robåd.
Lokalplan sendes i høring: Lev med larmen, lyder det fra rådmand
kopieret!
Forslaget til en ny lokalplan for Dyrskuepladsen i Odense skal nu sendes i høring i otte uger.
Det blev i dag besluttet på et ekstraordinært møde i By- og Kulturforvaltningen.
I det foreløbige udkast er der lagt op til fire kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen om året. Samtidig vil kommunen hæve grænseværdien for støj fra koncerterne fra 60 til 95 decibel for de nærmeste naboer.
Det har mødt kritik fra foreningen Dyreskuepladsens naboer, men By- og kulturrådmand Søren Windell (K), mener at det hører med til at leve i en stor by, at det larmer.
- Det er noget af det, man også må leve med i en stor by, hvor der er arrangementer af den ene eller anden art, siger han efter mødet.
Grillkonge giver stafetten videre til ny generation
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Grillkonge giver stafetten videre til ny generation
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring. Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
LYD
DEL
LYD
DEL
Kirsten modtager mystiske opkald – temadag forebygger mod digital svindel
kopieret!
Mandag var lokale aktører samlet til temadag mod digital svindel. Et arrangement, som Det Kriminalpræventive Råd inviterede til. Her kunne man blive klogere på forebyggelsen mod den slags kriminalitet.
Flere og flere bliver svindlet via falske telefonopkald, sms’er, mails og i forbindelse med handel mellem private, og det er en stigende tendens. En af dagens deltagere har været udsat for forsøg på den slags svindel.
- Vi bliver ringet op tre til fire gange i ugen lige nu. Jeg bliver et eller andet sted bange. Og også bange for, at andre udsættes for det. Det er ikke rimeligt, at vi skal have ødelagt vores tilværelse, fordi folk vil stjæle vores penge, siger Kirsten Press.
Mai Mercado vil have ministeren på banen i sag om DSB-hovsa
kopieret!
Det duer ikke, at DSB glemmer at standse ved Langeskov, da det kan igangsætte en række uhensigtsmæssige konsekvenser, der i sidste ende kan betyde, at Langeskov Station bliver nedlagt.
Sådan lyder det fra Mai Mercado (K), der derfor vil have ministeren til at give DSB en røffel.
- Hvis først der bliver en udbredt oplevelse af, at toget ikke stopper på Langeskov Station, så vil pendlere jo ikke bruge det til at komme frem og tilbage. Det vil betyde faldende passagertal, og om nogle år vil man måske bruge det som undskyldning for at lade være med at standse ved Langeskov, siger hun til TV 2 Fyn
Mandag kan TV 2 Fyn fortælle, at DSB’s lokomotivførere i 2024 glemte at standse på den østfynske Intercity-togstation 11 gange. Og selvom det er en lille del af de 14.600 standsninger, der er i Langeskov om året, så opleves det som et stort problem, fortæller Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station, siger hun.
Pålidelig drift
Ligesom pendlerrepræsentanten frygter Mai Mercado, at de manglende standsninger vil afholde folk fra at bruge Langeskov Station.
- Jeg vil have pålidelig betjening og kollektiv transport, man kan regne med. Og så vil jeg undgå den følelse, som er ved at sætte sig i maven hos mange på Østfyn, der oplever, de ikke kan regne med toget.
Nu skal ministeren så løfte pegefingeren over for DSB.
- Han er jo øverst ansvarlig for transportområdet i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at han minder DSB om, at der er et stop i Langeskov. Det er en politisk aftale, at der skal være et stop der, og derfor har han også en interesse i, at aftalen bliver overholdt.
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl fra lokomotivførernes side, når et tog glemmer at stoppe.
Den forklaring anerkender Mai Mercado, men for hende handler det også om at sende et signal.
- Ligesom man vil gøre i enhver anden virksomhed. Hvis man siger, at det her er vigtigt, så forplanter det sig ned gennem virksomheden. Hvis man ikke gør noget, risikerer man en sløset tilgang til det.
Til Ritzau understreger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, at det ikke kun er et problem i Langeskov. I Middelfart glemte man således at stoppe fem gange sidste år.
"Det skal sgu være rene varer", siger Steen om nyt produkt i supermarkedet
kopieret!
På Kold College har de testet den nye kødpakke i en klassisk dansk ret - boller i karry.
- Kyllingens proteiner gør, at kødbollerne bliver lidt mere faste, end de ellers ville være. Men smagen er rigtig fin, siger faglærer på Kold College, Matthijs Van Veldhuizen, om dagens variant af boller i karry.
Men hjemme hos Steen Nielsen, som TV 2 Fyns reporter i dag mødte i Bilka, bliver det nye kødprodukt ikke budt velkommen.
- Jeg er for gammel til at sætte mig ind i alle de nye idéer, de kommer med. Jeg foretrækker en god frikadelle og en god bøf, men det skal sku være rene varer.
Mercado vrisser - byggebagmands sygdom er ressourcespild
kopieret!
Den tyske byggebagmand Osman Celiks akutte rygsmerter får nu næstformanden i Folketingets retsudvalg, Mai Mercado, til at kræve handling fra justitsminister Peter Hummelgaard.
Som omtalt i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende var retten i formiddag klar til at tage hul på en sag om moms- og skattesvindel for 3,5 millioner kroner, da den tyske entreprenør hen over weekenden sendte en sygemelding til retten.
Han havde fået ondt i ryggen og var uarbejdsdygtig lød det i en lægeerklæring fra Celiks læge.
- Man skal selvfølgelig have lov til at blive syg, men det er et kæmpe ressourcespild i retterne, når domsmænd, dommere, forsvarere og anklagere sendes hjem igen hjem, fordi den tiltalte sygemelder sig. Desværre ser vi ofte, at kriminelle udnytter sygdom til at forhale sager, siger Mai Mercado.
Hun mener, det er påkrævet, at justitsministeren atter tager stilling til, hvornår en retssag kan gennemføres, når den tiltalte udebliver.
I dag er reglerne sådan, at hvis den tiltalte bliver væk uden lovligt forfald, så kan sagen afgøres uden tiltalte, hvis anklagemyndighedens krav er fængsel under et år.
- Den grænse foreslog jeg allerede for et par år siden blev sat op til to år, siger Mai Mercado.
Hun ønsker at få tilføjet til den politiske aftale, der regulerer området.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at Socialdemokratiet ikke mener det samme som Konservative, siger Mai Mercado.
Ved dagens retsmøde fastslog dommeren dog, at der var tale om lovligt forfald, fordi Osman Celik havde fremsendt en tysk lægerklæring.
Specialanklager Maris Fanø-Fredeløkke overvejer dog at anke den afgørelse til landsretten.
Lægerklæringen lever nemlig ikke op til de formmæssige krav, der stilles til lægeerklæringer i Danmark, når de skal bruges i retten.
- Fordi man er uarbejdsdygtig betyder det ikke nødvendigvis, at man ikke kan møde i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke
Skade hos stort salgsobjekt åbner for skrækscenarie for OB
kopieret!
Tobias Slotsager udgik i træningskampen efter 14 minutter. Formentlig med den gamle skade fra efteråret, der tilsyneladende er brudt op igen, lyder det.
På grund af regler om GDPR, kan sportsdirektør Troels Bech ikke udtale sig om skadens alvorlighed overfor TV 2 Fyn. Men han fortæller, at klubben er ved at afdække, hvor lang en tidshorisont, Tobias Slotsager er ude.
- Desværre nok så længe, at det har indflydelse på hans opstart, siger Troels Bech.
For nyligt kom det frem, at flere udenlandske klubber viser interesse for Slotsager, og om det siger Troels Bech.
- Jeg ved ikke, hvad det betyder for andres interesse. Men det værste scenarie er, hvis han har en lang skadesperiode hos os, og andre venter med at tage ham til sommer, hvor han kan fås gratis. Så mangler vi en spiller ind til da, og samtidig en potentiel transfer, vi ikke får. Men som jeg har sagt, det ændrer ikke overordnet på, at vi gerne vil forlænge med Tobias.
OB spiller igen torsdag, hvor det heller ikke forventes, at Slotsager er kampklar.
GOG profil ramt af blodprop i hjernen
kopieret!
GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.
I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.
- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.
Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".
Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu
kopieret!
Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.
Det er den, der ligger i Kerteminde.
Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.
Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.
- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.
Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen
kopieret!
Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.
I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.
Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.
Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.
Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.
- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.
Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.
Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.
Det skriver fyens.dk.
- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.
Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.
- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm.
Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg.
Lægeerklæring udebliver
Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.
Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.
- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.
Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.
- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.
Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.
- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.
Godtgjort at han er syg
- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.
Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.
- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.
Utilfreds anklager
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.
En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.
-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.
Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.
Konkursrytter og dømt svindler
Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.
Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.
I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.
Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.
Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst
kopieret!
Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.
Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.
Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.
Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.
Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her