Fynboerne vil sydpå: Vaccinen giver folk mod på at rejse igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hos landets rejseselskaber stiger interessen for rejser til Sydeuropa. Det gælder også for Gislev rejser, som oplever stor interesse for krydstogter på de europæiske floder.
Hos Gislev Rejser er der gang i telefonerne.
Udmeldingerne om et europæisk coronapas og det stigende antal af færdigvaccinerede fynboer sætter gang i antallet af købte rejser.
Balladen fortsætter på Valdemars Slot: Kan tvinges ud i salg
Selskabet, der ejer Valdemars Slot på Tåsinge, er sendt til tvangsopløsning,
Meget tyder på, at det ikke lykkes søstrene Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus at nå til enighed om at godkende regnskabet for det selskab, som ejer Valdemars Slot på Tåsinge.
Det skriver Berlingske Tidende.
Regnskabet skulle for længst være afleveret til Erhvervsstyrelsen, men den ene frist efter den anden er blevet overskredet.
Derfor er selskabet bag slottet, Valdemars Slot Gods A/S, nu sendt til tvangsopløsning, fremgår det ifølge Berlingske af oplysninger i cvr-registret.
Ved en tvangsopløsning bliver selskabets direktion og bestyrelse afsat og erstattet med en såkaldt likvidator.
Likvidatoren, som er en advokat, skal forsøge at bringe orden i selskabets forhold, men hvis ikke det lykkedes - og de to søstre godkender regnskabet - truer en konkurs.
- Hvis selskabet går konkurs, kan det blive nødvendigt at sælge slottet, har konkursadvokat Pernille Bigaard tidligere sagt til Berlingske.
Den manglende godkendelse af regnskabet er formentlig et udkomme af stridigheder mellem Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus om driften af Valdemars Slot Gods A/S.
Således skulle Caroline Fleming tidligere på året have udtrykt bekymring for, om søsteren og hendes mand, Nikolaj Albinus, havde brugt slottets midler på rent private formål.
Samtidig mente hun ifølge Berlingskes oplysninger, at et aflagt regnskab for Valdemars Slot Gods A/S var misvisende, hvorfor hun fik gennemtrumfet, at regnskabet blev trukket tilbage hos Erhvervsstyrelsen.
Siden er et nyt regnskab blevet udfærdiget, men Caroline Fleming har ikke ønsket at godkende det.
- Jeg synes, at vi mærker en stigende interesse, siger administrerende direktør hos Gislev Rejser, Poul Andersen og fortsætter:
- Især nu hvor mange er blevet vaccineret og udmeldingerne om europæisk coronapas er kommet. Det giver folk mod på at booke og generelt at komme ud og rejse igen.
Udenlandsrejser hitter
Hos Gislev Rejser er det især vaccinerne, der giver rejserne luft under vingerne.
- Vi kan mærke at interessen stiger i takt med, at flere og flere bliver vaccinerede. Vores kunder er typisk 50 år og opefter, og de fleste af dem er færdigvaccinerede. Det giver bare mere mod på at komme ud og få oplevet ting igen, siger Poul Andersen.
Og når de rejselystne fynboer leder efter sommerens rejser, er det især de varme himmelstrøg sydpå, der trækker.
- Udenlandsrejser til Europa, særligt Spanien og Italien, er meget populære. Og noget af det vi sælger mest af er krydstogter på de europæiske floder, siger han.
Den øgede interesse for at komme udenlands, erstatter dog ikke helt lysten til at holde ferie i Danmark. Poul Andersen fortæller, at også rejser til Bornholm, Ærø og Skagen er i høj kurs.
- Det er destinationer vi faktisk har solgt meget af i hele coronaperioden, også inden landet begyndte at åbne mere. Og her er forsamlingsloftet jo også ændret nu, så de større grupperrejser kan igen lade sig gøre.
Rejs uden karantæne
Danskere kan lige nu rejse til en række lande og regioner i Europa, uden at man ifølge loven skal gå i karantæne, når man kommer hjem.
Ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledninger gælder det blandt andet dele af Spanien, Portugal og Italien. Der kan rejses til hele Polen, Bulgarien og Malta. (se også faktaboks herunder)
Udover Gislev Rejser melder flere andre rejseselskaber, blandt andre Både Bravo Tours og Jysk Rejsebureau, at især rejser til Sydeuropa har interesse lige nu.
Men det er forventningen, at rejser til andre steder vil boome, når Udenrigsministeriet åbner for rejser flere steder hen.
Fredag fik danskerne et nyt digitalt coronapas, der kan tilgås via en app på en smartphone.
Den nye app kan bruges fra 1. juli ved rejser i EU, og vil gælde som officiel dokumentation for, at man enten er testet negativ, vaccineret eller er immun, fordi man har været smittet.
Rekordregnskab: Fynske designmøbler går som varmt brød
For 11. år i træk satte Carl Hansen & Søn i Gelsted omsætningsrekord. 707 millioner kroner solgte den fynske koncern møbler for i 2020.
Corona eller ej - fynske designmøbler sælger i hele verden- og 2020 blev det hidtil bedste af slagsen for Carl Hansen & Søn.
Salget toppede med 707 millioner kroner, og indtjeningen før skat blev på 93 millioner kroner.
På ti år har den fynske virksomhed femdoblet omsætningen.
- Jeg er utrolig stolt over at kunne præsentere det bedste årsregnskab i Carl Hansen & Søns historie, hvor både top- og bundlinje sætter rekord. Det er ingen hemmelighed, at det seneste år har bragt stor usikkerhed med sig. Derfor er jeg også særligt stolt af, at maskinerne kører, ordrebøgerne fortsat er godt fyldt op, og at vi oplever vækst på et konkurrencepræget marked, siger Knud Erik Hansen, administrerende direktør og tredje generation i spidsen for Carl Hansen & Søn.
Han fortæller desuden, at virksomheden i første kvartal af 2021 igen satte omsætningsrekord.
Globalt væksteventyr
I 2020 oplevede Carl Hansen & Søn særlig stor fremgang i Sverige med en vækst på 26 procent, i Norge en vækst på 27 procent, og Tyskland en vækst på 20 procent.
I 2020 åbnede fire nye butikker i henholdsvis Paris, Hamborg, Warszawa og på fabrikken i Gelsted.
I dag har Carl Hansen & Søn 13 flagshipstores, der samlet tegner sig for syv procent af virksomhedens omsætning.
Flagskibe
- Til trods for at vi har måtte holde lukket store dele af året grundet pandemien, har 2020 været endnu et godt år for vores flagshipstores, der har leveret et positivt resultat, og som i dag står for en betydelig del af vores omsætning. Vi oplever en enorm interesse i vores butikker, og kunderne værdsætter at kunne opleve møblerne på egen hånd og komme endnu tættere på historien bag, siger Knud Erik Hansen.
Mens den danske møbelproducent Hans J. Wegners verdenskendte CH24-stol – bedre kendt som Y- stolen – igen var årets storsælger, fik også et andet design af møbelproducenten nyt liv. Carl Hansen & Søn kunne i 2020 præsentere den elegante loungestol Mama Bear, der blev tegnet af Hans J. Wegner i 1954, og som ikke har været i produktion siden.
Går i arv
- Det er en tydelig tendens blandt forbrugere over hele verden, at man ønsker klassiske møbler, der altid er relevante i designet, og som samtidig er produceret i så høj kvalitet, at de kan gå i arv fra generation til generation. Folk ønsker at investere i bæredygtige designs, der holder, og hvor man både kan se og mærke, at der er en stolt håndværkstradition og gode materialer bag, siger Knud Erik Hansen.
FAKTA: Disse områder og lande er åbne for rejser
Udenrigsministeriet lempede senest sine rejsevejledninger 28. maj. Her blev der åbnet for ferierejser til en række lande i Europa, uden at man ifølge loven skal gå i karantæne, når man kommer hjem.
Her er et overblik over, hvilke lande og områder der er åbne for rejser.
- Tyskland (dele af landet):
- Slesvig-Holsten.
- Spanien (dele af landet):
- De Baleariske Øer - herunder Mallorca.
- De Kanariske Øer.
- Valencia.
- Murcia.
- Extremadura.
- Galicien.
- Asturien.
- Ceuta.
- Cantabria.
- Portugal (hele landet).
- Italien (dele af landet):
- Sardinien.
- Friuli-Venezia Giulia
- Molise.
- Umbrien.
- Ligurien.
- Abruzzo.
- Veneto.
- Østrig (dele af landet):
- Burgenland.
- Niederösterreich.
- Salzburg.
- Frankrig (dele af landet):
- Korsika.
- Bulgarien (hele landet).
- Polen (hele landet).
- Malta (hele landet).
** Et af kriterierne for, hvornår de danske myndigheder åbner for karantænefri rejser til et land eller en region, er, at der inden for en uge skal have været færre smittede end 50 per 100.000 indbyggere i landet eller regionen.
Stiger det til 60 smittede per 100.000 eller derover, bliver det igen orange. Tidligere har grænsen været henholdsvis 20 og 30.
For at et land kan blive rødt i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, skal der blandt andet være mere end 300 smittede per 100.000 indbyggere i en uge i en region eller et land. I så fald frarådes også erhvervsrejser.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger er netop vejledende. Det er altså ikke ulovligt at tage til et orange eller rødt land.
Kilde: Udenrigsministeriet/Ritzau
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her