Vildmandskursus giver plads til mænds følelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vildmandskursus i Faaborg-Midtfyn Kommune skal hjælpe mænd, der har helbredsmæssige problemer og svært ved at tale om deres følelser.
Nå man kigger på flokken af mænd, der sidder rundt om bålet og griller dadler og ost svøbt i bacon over gløderne, kan man umiddelbart ikke få øje på det, der binder dem tæt sammen. De er nemlig en flok mænd, der alle kæmper med hver deres problemer efter lang tids sygdom. Men fælles for dem er, at de har svært ved at tale med nogen om det.
Så nu sidder de der. I en tæt rundkreds med hver deres pind i bålet, mens de griner og snakker henover det. De er alle en del af statistikken om, at kun hver fjerde på Fyn, der viderestilles til psykolog, er mand.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der oprettet et vildmandskursus, der skal få mændene til at tale om de følelser i anderledes omgivelser.
Du er ikke alene
Vildmandskurserne er allerede blevet en stor succes i Svendborg, og nu har det første hold i Faaborg-Midtfyn tage hul på forløbet på ni uger.
“Det er svært for mænd at forholde sig til, hvordan de har det. For mange mænd handler det meget om, hvordan man hurtigt kan komme over det igen. Mænd er mindre tilbøjelige til at deltage i rehabiliteringsforløb, fordi de har en tanke om ”op på hesten igen”. Men der er bare ikke altid godt nok.”
Blandt mændene om bålet sidder 28-årige Paw Ladefoged, som kæmper med angst. Hans mentor spurgte ham, om det var noget at komme ud i naturen og være en del af kurset.
- Og jeg sagde med det samme: Ja, det vil jeg meget gerne, fortæller Paw Ladefoged, der helt sikkert mente, at det kunne hjælpe ham.
Mellem knive, røg fra bål, grønne blade og de andre mænd, gik det op for ham, at han ikke var alene.
- Jeg vidste ikke, at der var så mange mænd, der gik rundt og havde det, som jeg har det. Jeg fandt ud af, at vi var et større fællesskab. Det giver lidt ro at vide, at der er flere af os end bare lige mig, så jeg ikke føler mig alene med mine problemer, siger han.
En af mændene bag kurset er Simon Høegmark, der er naturvejleder og forsker i at bruge naturen som behandling.
- Mænd vil ikke vise svaghed, så hvis de bliver alvorligt syge, isolerer de sig. Og noget af det mest helende er fællesskab, siger han.
Det skal passe til mænd
Der findes rehabiliteringstilbud, men ikke mange er direkte rettet på mænd, som er dem, der har sværest ved at komme afsted.
- Det, som et vildmandskursus kan tilbyde, er dels at det er noget, mænd gør sammen, dels at det bliver tiltrækkende for dem, fordi vi ved, at mænd deltager mindre i rehabilitering. Vi skal finde et tilbud, der passer bedre til mænd, fortæller Svend Åge Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Mænds Sundhed.
“Det vi drømmer om, er at få naturen på recept.”
Han forklarer, at det er meget vigtigt at få efterbearbejdet psykiske problemer, som nogle af mændene på kurset har, så man kan komme videre, men at den kortvarige behandling ofte ikke er nok. Og her kommer vildmandskurset ind i billedet.
- Det er svært for mænd at forholde sig til, hvordan de har det. For mange mænd handler det meget om, hvordan man hurtigt kan komme over det igen. Mænd er mindre tilbøjelige til at deltage i rehabiliteringsforløb, fordi de har en tanke om ”op på hesten igen”. Men der er bare ikke altid godt nok, påpeger Svend Åge Madsen.
Faaborg-Midtfyn: Vildmandskursus skal hjælpe langtidssyge mænd
Længere tids sygdom hos mænd skal nu afhjælpes gennem et vildmandskursus i Faaborg-Midtfyn Kommune. Naturen hjælper mændene tilbage til hverdagen.
Luk øjnene, og tag en dyb indåndning. Forestil dig skovens blade blafre over hovedet på dig, mens du lægger en hånd på hver side af træet. Udånd. Mærk barken mod dine fingre.
I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver det snart muligt at blive helet i naturen som en ægte vildmand. Det fortæller kommunen i en pressemeddelelse udsendt mandag.
- Der er allerede gode erfaringer med at tilbyde lignende kurser andre steder i landet. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu kan tilbyde et helt særligt rehabiliteringsforløb for mænd i Faaborg-Midtfyns kommune, fortæller Formand for Sundhed og Omsorgsudvalget, Herdis Hanghøj (V) fra kommunen.
Formålet med projektet er at hjælpe mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding.
- Der er altid et mentalt aspekt af det at være syg. Det er lettere at tage de svære samtaler i naturen fremfor på et kommunekontor, fortæller leder for Forebyggelse, Træning og Rehabilitering hos Faaborg-Midtfyn Kommune, Ulrik Skyum Christensen.
Det er heller ikke uden grund, at tilbuddet kaldes for vildmandskursus.
- Det med at tale om tanker og følelser er bare svært at rekruttere mænd til, og derfor håber vi, at tilbuddet om at blive vildmand kan løsne op for forholdet mellem mænd og terapi.
Træmænd i ét med naturen
Det er imidlertid afgørende at løsne op for forholdet mellem mænd og terapi uden at gøre det for blødt, fortæller konsulent og underviser Sigurd Hartvig fra ViNatur.
- Mange af de mænd, vi vil ramme, er dem, vi kalder træmænd. Det kan for eksempel være snedkeren og værkføreren, der måske ikke er vant til at mærke sig selv så meget. Hvis vi nu sagde, at vi skulle ud og meditere i en skov, ville vi nok ikke få ret mange mænd med på kurset.
Naturen spiller en central rolle i rehabiliteringsprocessen, og det er der en helt simpel grund til.
- Alle de her ting, som vi ved, at især naturen er med til, fordi vi i naturen bedre kan slappe af, fordi vi nærmere skanner området, istedet for at analysere det hele hele tiden, fortæller Sigurd Hartvig og tilføjer:
- Vi er jo selv natur, og hvis vi er overbelastede, så er naturen en af de bedste behandlingsmuligheder til at finde ro.
Tager naturen med hjem
Noget af det vigtigste, vildmandskurserne skal kunne tilbyde, er nogle redskaber til at forbedre hverdagen for mændene.
- Vi er meget opmærksomme på at give dem nogle redskaber at arbejde videre med. Om det så er hjemme i haven eller ude i naturen, siger Simon Høegmark, der er forsker og naturvejleder ved ViNatur.
Men det er i virkeligheden ikke bare redskaberne, der skal gøre forskellen.
- Det her handler om at lave et fortroligt selskab af mænd, der bygger på lidt blødere værdier, end de måske er vant til, fortæller Sigurd Hartvig. Simon Høegmark tilføjer:
- Der er ikke noget hierarki, om du så er direktør, pædagog eller elektriker. De er alle i samme båd, og så støtter de hinanden.Vi har set tårer glide ned ad deres kinder, fordi de kan mærke, at de er på vej tilbage igen.
Det er dog ikke bare vildmændene, der får gavn af kurserne.
- Den smukkeste respons, vi får, er fra konerne. De kan ringe til os og sige tak, fordi de har fået deres mænd tilbage. Mændene vokser jo, de bliver vildmænd. Selvom det er naturterapi, vi kører, så føler de sig som vildmænd.
Håber på succes i Faaborg-Midtfyn
Faaborg-Midtfyn Kommune bliver den anden af de ni fynske kommuner, der tilbyder vildmandskurser. Svendborg Kommune startede sit første vildmandshold allerede i 2014, hvor sydfynske mænd siden har kunnet lade sig hele i selskab med hinanden og den sydfynske natur.
- Der har været en overvældende tilslutning til projektet i Svendborg, og vi håber selvfølgelig på det samme her i kommunen, fortæller leder af Forebyggelse, Træning og Rehabilitering hos Faaborg-Midtfyn Kommune, Ulrik Skyum Christensen.
- Vi har længe kørt med både stress, angst og depressionskurser i naturen, så det er ikke noget nyt her i kommunen. Forskningen om, hvor stor en fordel det er at bruge naturen fungerer dog som en motor, der gør, at vi vil til at udforske det noget mere i samarbejde med ViNatur, siger Ulrik Skyum Christensen.
Han fortæller yderligere, at de glæder sig til at få gang i tilbuddet, og håber på at få fyldt det første hold ud, der starter den 16. september i år.
Sigurd Hartvig, der er konsulent og underviser fra Vinatur og den anden del bag vildmandskurset, tror også på, at det er vigtigt at lade kurserne henvende sig direkte til de psykisk sårbare mænd.
- Vi pakker i virkeligheden nogle sundhedstilbud ind. Vi siger ikke, vi skal ud og meditere eller lave vejrtrækningsøvelser, siger han.
De fire søjler i vildmandskurset:
Kurset er en del af et ph.d. projekt og bygger på en metode med 4 søjler:
- Natur og naturvejledning: Viden om, hvordan naturen påvirker os kombineret med helt simple naturoplevelser med planter, træer og blomster.
- Opmærksomhedstræning: Fokus på åndedrættet og opmærksomhed omkring det.
- Kropsbevished: Arbejdet med at være bevidst om kroppen
- Fællesskab og bålterapi: Følelsen af at være samlet om noget
Alle søjler er altid repræsenteret på kurset, hvor der blot hele tiden bygges mere og mere på for hver gang i de ni uger.
Alle i samme båd
Tilbage ved bålet sidder også 49-årige Søren Grønkvist, der ligesom Paw Ladefoged lider af angst.
- Jeg er her for at åbne mit sind og både prøve og lære noget nyt, selvom jeg ikke har et normalt åbent sind, siger Søren Grønkvist og forklarer, at han kæmper med angsten.
Det har derfor været udfordrende at komme afsted til første dag på vildmandskurset, hvor han ikke vidste, hvad der ventede.
- Mange nye mennesker på en gang - det har været grænseoverskridende. Men vi er alle i samme båd, så det har været nemt, vil jeg sige. Det har været en rigtig god dag, siger Søren Grønkvist og smiler.
For Sigurd Hartvig er det netop nogen som Søren, der gør kurserne til noget særligt.
- Nogle gange kan man næsten forestille sig, at livsgnisten bliver tændt og de får håbet tilbage. Hele troen på, at det nok skal gå. Flere af dem har været i sygdommen i mange år og har måske ikke fået nogen gnist af håb, men når de kommer herud, kommer håbet lige så stille tilbage, fortæller han.
Natur på recept
Ud over pindene med dadler, ost og bacon, der bliver steget over bålet, er alle mændene også fælles om aldrig at have kunnet tale med nogen om deres problemer.
- Hver især har mange siddet isoleret derhjemme, og det er måske første gang i 2-3 år, at de har fået ro og været sammen med andre. Ikke noget tankemylder, ikke nogen katastrofetanker, bare naturen, siger Simon Høegmark.
Efter blodpropperne: Nu er Niels blevet vildmand
Syge mænd er for dårlige til at bruge sundhedstilbuddene, så Svendborg Kommune har taget konsekvensen. De sender mændene ud i skoven.
Det er næsten vindstille, så bålrøgen siver langsomt gennem skoven.
Én for én dukker mændene op gennem morgendisen på vej til at mødes ved bålet. På lang afstand kan man høre skridtene gennem de fugtige blade på skovstien.
- Jeg glæder mig helt vildt. Det er en rigtig fed oplevelse, siger Niels Jongdahl.
Han har iklædt sig hue, støvler, regnjakke og regnbukser. Som deltager på vildmandsholdet skal man nemlig ikke være sart, når det gælder bark, blade og fugtig jord.
- Vi laver alle mulige mærkelige øvelser. For eksempel lavede vi en øvelse, hvor vi to og to skulle mærke formen af et træ med lukkede øjne. Så blev vi ført væk fra træet, og så skulle vi prøve, om vi kunne finde tilbage til træet blandt alle de træer, der var rundt om, fortæller han.
Når man bliver sendt ud i skoven på Svendborg kommunes vildmandshold, bliver man sat til at bruge sanserne på en helt anden måde, end man plejer.
- Og der var ikke én eneste af os, der ikke fandt vores træ igen, understreger Niels Jongdahl.
Vildmænd med alvorlige sygdomme
Vildmandsprojektet er målrettet mænd, der er kommet ud i en livskrise. De kan have ramt panden mod muren på grund af stress, angst, blodpropper i hjertet, KOL, kræft eller andre alvorlige sygdomme.
- Det er en helt anden måde at tænke rehabilitering på. Vi har rigtig meget træning indendørs, vi har et fint sundhedshus, hvor vi har dygtige terapeuter. Og det har også en plads, men det her med at komme ud i naturen, det er en helt anden tilgang, forklarer Benny Eis Petersen, der er Svendborg Kommunes koordinator af vildmændene.
“Hjerneforskningsmæssigt kan vi se, at hjernen slapper mere af ude i naturen. Jeg vil ikke forklejne medicinindustrien, men naturen er den stærkeste medicin vi har.”
Denne morgen starter han vildmændenes forløb med at bede dem finde en pind hver og få den til at balancere på håndryggen. Samtidig med at man skal mestre balancen, skal man tjatte til de andres pinde, for at få dem til at falde på jorden. En drengeleg for voksne er begyndt, og hvis nogle af mændene var mutte før, er det nu afløst af befriende grin over hele linjen.
Niels Jongdahl er med på holdet, fordi han har været ramt af hele to blodpropper i hjertet. Første gang var i 2006 med en operation til følge. Anden gang var i 2017, hvor han efterfølgende blev opereret to gange i 2017 og 2018.
- Jeg tog skade, så det er grunden til, at jeg har problemer med hjertet i dag. Jeg skal sove til middag og bliver hurtigt træt, fortæller Niels Jongdahl, der er uddannet dekorationsmaler og gennem mange år har undervist på Svendborg Erhvervsskole.
- Jeg har også været med til noget genoptræning på hospitalet, men det var sådan lidt centeragtigt, hvor man er i et træningscenter. Det tiltalte mig ikke så meget. Det er bare ikke mig, siger han uden at forklare det meget nærmere.
Rigtige mænd bliver ikke syge
Netop Niels Jongdahls holdning er typisk for mænd, der alvorligt syge. De kryber gerne udenom det traditionelle sundhedssystem, forklarer Simon Høegmark. Han er naturvejleder og ph.d-studerende. Netop nu forsker han i naturens sundhedsmæssige indflydelse.
- Mændene går ikke til lægen tids nok. De dør før kvinder, for vi mænd er stolte. Det stammer helt tilbage fra dengang, vi levede ude i naturen. Vi skulle være stolte jægere, der passede på familien, så vi skulle ikke vise svaghed. Hvis vi bliver alvorligt syge, så skjuler vi det, siger han.
Simon Høegmark mener, at naturen kan fremme kroppens helbredelse.
- Hjerneforskningsmæssigt kan vi se, at hjernen slapper mere af ude i naturen. Jeg vil ikke forklejne medicinindustrien, men naturen er den stærkeste medicin vi har.
-Men det er jo bare visne blade?
- Ja, det er bare visne blade, men der sker det, at din underbevidsthed slapper af og restituerer. For ude i naturen kan der opstå stemninger og fænomener, hvor kroppen har ro til at restituere. Man siger, at der kommer en speciel atmosfære. I det her med at bruge naturen som behandler, kan vi facilitere de atmosfærer, så vi laver nogle stemninger ude i naturen, hvor vores urinstinkter slapper af, siger Simon Høegmark.
Vildmændene går stille gennem skoven og når hen til en græsplet på en bakke. Græsset er vådt, men alle lægger sig pænt ned på ryggen, da de bliver bedt om det. Som erfaren vildmand ved de, hvad der kommer.
- Og så trækker vi vejret ind, siger koordinator Benny Eis Petersen til de liggende vildmænd, der får styr på åndedrættet gennem en række øvelser.
Vildmandsforløbene starter op flere gange om året og varer ti uger. Hver uge mødes deltagerne i skoven to gange med koordinator og naturvejleder i et forløb på tre timer.
- Jeg har oplevet, at vi bliver genoptrænet fysisk, psykisk og socialt, for vi snakker også meget sammen, siger Niels Jongdahl.
Svendborg Kommune bruger lige nu omkring 200.000 kroner årligt på projektet, og det er ikke kun for at være venlige ved mændene, der ikke bryder sig om at blive genoptrænet i rum med hvide vægge. Det skal på sigt også give mening for kommunekassen i form af raske mænd med sunde vaner.
- Overordnet set vil vi gerne have, at de mænd, der er med, bliver raske og kan komme tilbage til arbejdet, hvis de er i arbejde. Vi har også nogle, der ikke er på arbejdsmarkedet længere, men vi vil gerne have raske mænd. Det er godt for bundlinjen og en omkostning mindre for kommunen, forklarer Benny Eis Petersen.
Naturoplevelserne er et vigtigt element for vildmandsprojektet. Et andet er, at der ikke er kvinder med.
- Vi taler mere frit. Det er jeg ret sikker på, vi gør, når vi kun er mænd, siger Niels Jongdahl.
Forening samler vildmænd op
Efter vejtrækningsøvelserne i græsset er dagens tur i skoven ved at være forbi. Og det er samtidig den sidste gang for Niels' hold. Men det afholder ham ikke fra skovture i fremtiden.
- Nej for fanden da, er du rigtig klog. Jeg melder mig ind i foreningen, siger han.
Han har selv deltaget på kommunens 12. hold, men allerede efter de første forløb, fandt deltagerne ud af, at der manglede noget.
- Da vi blev færdige med hold to i foråret 2015, da stod vi mutters alene og havde ikke noget tilhørshold. Så begyndte vi at lave ture for hinanden og med hinanden. Danmark er jo et foreningsland, siger Knud Fruelund, der i dag er formand for Vildmandsforeningen.
50 tidligere deltagere er nu samlet i foreningen, der netop i denne uge kan fejre opbakningen fra en række fonde, der har gjort det muligt at bygge en stor bålhytte i skoven.
Det skal gøre det endnu mere tilgængeligt at få de helende naturoplevelser.
Niels Jongdahl er nu i fleksjob på Svendborg Erhvervsskole. Han er ikke i tvivl, om at han kommer til at bruge både hytten og naturen.
- Jeg kan mærke, at de her ture er en helse for sjælen og for legemet. Det er det, fastslår han.
Herunder kan du se reportagen fra vildmændenes tur i skoven.
Og det kan Paw Ladefoged genkende.
- Her føler man sig mere afslappet indeni, så man ikke har den tankemylder. Man kommer væk fra hverdagen. Herude er man bare helt fri, fortæller han.
I naturen slapper kroppen naturligt af, så den får mulighed for at restituere helt af sig selv.
- Det, vi drømmer om, er at få naturen på recept, smiler Simon Høegmark.
Har jeg brug for hjælp?
Mænd bliver ikke mere syge end kvinder, men de har sværere ved at gøre noget ved det, erfarer Svend Åge Madsen.
- Mange mænd kan have svært ved at sige, at de har brug for hjælp. Mange gange skal mændene også inviteres ind i et fællesskab, fordi det ikke er så let for dem selv at skabe og opsøge. Når de så er på kurset, bliver det meget forpligtende, og så får de meget ud af det, forklarer han.
“Det giver lidt ro at vide, at der er flere af os end bare lige mig, så jeg ikke føler mig alene med mine problemer”
Mens bålet langsomt bliver slukket, og mændene begynder at vende snuden hjemad, har både deltagere og kursusledere en god fornemmelse i maven.
- Det er altid specielt, når vi møder tyve nye mænd med forskellige årsager til at være her. Og de kommer jo alle sammen og tænker, hvad det er for noget. Men én sagde så fint, da vi sad om bålet til slut: Det gik jo sådan set okay, det der med at møde nye mennesker, siger Sigurd Hartvig.
Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?
Vildmands kurset i Faaborg/Midtfyn henvender sig til mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding som følge af en livskrise, og det kan både være efter diagnoser som stress, angst, depression, kræft, hjerte-kar-sygdom, smerter, overvægt eller diabetes.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her