På Flakhaven i Odense er der fredag mødt et par hundrede mennesker op. De er gamle, unge, tykke, tynde, bærer bannere og råber i kor for klimaet.

På bannerne står der slogans som "There's no planet B", (der er ingen planet b, red.) og "Hvorfor gå i skole, hvis vi ingen fremtid har?"

Blandt dem er Alice Kaspersen, der til daglig er elev på Katedralskolen i Odense.

- Jeg er her, fordi vi kæmper for en grøn fremtid. Og for klimaet. Derfor har jeg ofret mit danskmodul for at strejke for det, fortæller hun og tilføjer:

- Med min dansklærers accept, faktisk.

Anledningen er, at fredag er dagen for den internationale klimastrejke. Ifølge hjemmesiden klimastrejke.org, er der arrangeret 1.769 strejker i 112 lande over hele kloden.

Vil råbe politikerne op

I Danmark finder strejkerne sted i 27 byer. Fyn lægger ø til tre af dem i henholdsvis Odense, Kerteminde og Svendborg.

Strejkerne foregår i skole- og arbejdstiden, og deltagere som Alice Kaspersen håber, at det fanger politikernes opmærksomhed.

- Jeg håber, de lytter til os i dag og til alle de, der strejker verden over og i Danmark. Jeg synes, det er så vigtigt, at folk dukker op uanset, hvad de ellers skulle have lavet.

På Flakhaven i Odense sidder hun bøjet over et pap-skilt, som hun er ved at dekorere.

- Der skal stå "Vi vil ikke have en sort fremtid", fortæller hun.

- Vi vil have en grøn, miljørigtig og bæredygtig fremtid. En fremtid fyldt med håb og liv.

Den internationale klimastrejke 15. marts er startet af svenske Greta Thunberg, der vakte opsigt, da hun på egen hånd strejkede for klimaet. Historien om hende skabte international opmærksom, og dannede udgangspunktet for strejker over hele verden.

Det er efterhånden svært ikke at have hørt om klimaforandringer, og om at vi skal passe på miljøet. At vi skal spise mindre kød, og at vores biler sviner.

Men faktisk er der en kæmpe miljøsynder gemt i vores klædeskab. Tøjproduktionen står nemlig for 10 procent af verdens CO2-udledning, skriver Politiken.

Selvom tøjproduktionen er skidt for vores miljø, behøver det ikke betyde, at du ikke længere kan være med på moden og købe tøj med god samvittighed. For man kan faktisk gøre noget og stadig være street.

Svaret er genbrug. Derfor har vi spurgt to fynske genbrugshajer om gode råd til at finde guld i de fynske genbrugsbutikker.

Sine Kromann Larsen har gået i genbrug siden, hun gik på efterskole i 2010. Hun har mere end otte års erfaring med at finde guld i genbrugen.

Hendes første råd er, at give sig god tid.

- Det er regel nummer et. Man kan ikke bare forvente, at tøjet bare kommer dumpende. Man skal virkelig kigge alt ting igennem.

Normalt bruger Sine Kromann Larsen op til halvanden time i hver genbrugsbutik for at gennemgå alt tøjet. For ifølge hende er det den måde, man bedst finder guldet.

- Jeg vil helt klart anbefale at finde en vinterjakke. Jeg synes, man kan finde rigtig mange gode af dem i genneren (genbrug, red.), og så kan man finde virkelig mange fine striktrøjer. Og hvis du er heldig, så kan man også finde nogle ret gode i herreafdelingen, siger Sine Kromann Larsen.

Mads Aagaard Larsen har gået i genbrug i et par år. Derudover har han siden december 2017 arbejdet frivilligt for Røde Kors som Fashion Scout. Arbejdet består i at finde fedt genbrugstøj og igennem de sociale medier at inspirere andre til at købe brugt tøj.

Gode råd - også til mænd

Det er dog lidt sværere for mændene at finde godt tøj i herreafdelingen, men derfor skal man ifølge Mads Aagaard Larsen ikke give op på forhånd.

- Der er 75 procent dameafdeling og resten af tøjet er til mænd og børn. Men man kan altid finde et eller andet. Hvis det så ikke er et helt outfit, så kan man finde en del af et outit, som så kan kombineres med tøj fra et andet sted, siger Mads Aagaard Larsen.

Men selvom det kan være sværere at finde noget til mænd, mener Sine Kromann Larsen, at et godt råd er ikke altid at gå på kompromis med det, man køber.

- Man ikke skal gå på kompromis med, om tøjet ser slidt ud. Hvis det ser meget slidt ud, så er det ikke sikkert, du får det brugt, og så er der sikkert en, der gerne vil købe det til at gå i haven med, eller som en ulden trøje på skiferie, siger hun.

Et andet godt råd fra Mads Aagaard Larsen er, at gå efter skjorter og bukser.

- De fleste skjorter er nogen, som man vil se på ens halvtredsårige onkel, men du kan altid finde et eller andet for eksempel en helt hvid skjorte, siger han.

Og så kan man gøre meget med tøjet, hvis man tænker kreativt.

- Jeg synes, det er meget sjovt at gå efter den lidt mere ældre stil og oversized tøj. Man kan gøre så meget med det. Du kan klippe det til, du kan proppe det ned i bukserne, du kan også tegne på det og custumize det (tilpasse det til din stil, red.) Det gør jeg selv nogle gange, siger Mads Aagaard Larsen.

- Bukserne må gerne være for lange, ellers kan man altid klippe dem.

Et andet råd til at komme godt i gang er kigge efter guld i genbrugsbutikkerne, som ligger lidt uden for de store byer.

- Gå ind og slå genbrugsbutikker op på Fyn, skriv adresserne ned og så bare tag rundt. Lav en pubcrawl i genbrugsbutikker, siger Mads Aagaard Larsen.

Sidste råd er godt for økonomien.

- Husk altid at spørge om studierabat, for nogle giver studierabat, siger Sine Kromann Larsen.

Fyn er god til genbrug

De to unge fynboer er langt fra de eneste fynboer, der køber deres tøj i genbrug. De fynske Røde Kors-genbrugsbutikker har haft en stigning på over syv procent, mens det tal er 4,5 procent på landsplan. Det oplyser Røde Kors.

Og fynboerne er også bedst til genbrug på landsplan. Det viser en analyse fra DBA's såkaldte genbrugsindeks. Her på Fyn har vi i gennemsnit købt 14 brugte ting hver inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning har københavnerne købt ni brugte ting i samme periode.

Genbrug gavner miljøet

På landsplan bliver danskerne også bedre og bedre til genbrug, og det gavner klimaet. Produktionen af ét kilo tøj koster ét kilo C02.

Derfor er der brug for, at vi genbruger mere af vores tøj. Danmark er et af verdens mest tøjforbrugende lande, og vi udleder samlet set to millioner ton CO2 om året på tøj.

Faktisk er 80 procent af det tøj, vi smider ud i dag, ikke en gang brugt halvt op. Det tøj vi smider ud har 70 procent af sin levetid tilbage, når det ryger ud. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Concito.

Men genbrugstendensen begynder tilsyneladende så småt at påvirke udviklingen. I hvert fald hvad angår købet af nyt tøj.

Det har genbrugsforsker Frederik Larsen tidligere fortalt til TV 2/FYN.

- Der er et fald i købet af nyt tøj, og over den samme periode kan vi også se, at der er en stigning i salg af brugt tøj. Så på den måde er der måske nogle sammenhænge, siger Frederik Larsen.

Når Frederik Larsen siger "måske", skyldes det, at årsag og sammenhæng endnu ikke er undersøgt videnskabeligt. Men udviklingen - at vi køber mere brugt og mindre nyt tøj - er der dog ifølge forskeren ingen tvivl om.

På gaderne i Middelfart gemmer hun sig normalt bag parykkens lange lyse lokker. Hun skjuler, hvordan hun i virkeligheden ser ud.

For unden paryk, er det mængden af hårløse plamacher på hovedbunden, der plejer at optage blikke.

Da Bemærk møder Ditte Sørensen, går turen gennem gågaden i Middelfart. Parykken blev hjemme.

- Folk kigger, men det er okay. Jeg er vant til det, og jeg er blevet bedre til at acceptere at gå uden paryk. Jeg har jo folk omkring mig, der accepterer og forstår det, så må folk glo, som de vil, fortæller hun.

I ti år har Ditte levet med alopecia areata, som er pletformet skaldethed, hvor man helt eller næsten helt taber håret i nogle områder.

I kampen om at acceptere sin sygdom, har tilråb og andre ubehanglige kommentarer påvirket Dittes dagligdag.

- De siger, man ikke kan tænde på en pige, der er skaldet og spørger om det smitter, eller om jeg har kræft. Det har været nogle af de værste kommentarer. Det har været svært, men med tiden har jeg lært, at det er dem, den er gal med og ikke mig, siger Ditte Sørensen.

Ditte kan i dag færdes offentligt uden paryk, men hun fortrækker dog stadig at gå med paryk i de fleste tilfælde.

Hårdt uden hår

80 til 90 procent med sygdommen bliver spontan helbredt.

Da Bemærk møder Ditte, er det tre uger siden, hendes læge fortalt, at hun ikke skulle regne med at få håret tilbage.

- Mit hår har altid betydet alt. Nu har jeg har fået at vide, at jeg nok aldrig får det tilbage igen. Det er hårdt, fortæller Ditte Sørensen.

Inspirationen til at fortælle sin historie udspringer fra TV 2 Østjylland, hvor en anden ung tog sig modet til at fortælle om sygdommen.

Pletskaldethed starter ofte med en eller nogle få møntstore områder med hårtab, som gradvist bliver større i løbet af nogle uger.

For Ditte Sørensen har kampen om at acceptere et udseende, der ikke passer ind i idealet været en udfordring.

Pletskaldethed kan være en alvorlig belastning for selvværdet og livskvaliteten, omend sygdommen er helt ufarlig ifølge hudafdelingen på OUH. Og det er noget, Ditte mærker til.

-  Jeg følte mig som en dreng, da pletterne havde taget overhånd. Det mest feminine er håret, og når jeg ikke har hår, er det svært at føle sig feminin, fortæller Ditte Sørensen.

Fordi Ditte Sørensen ofte går med paryk, oplever hun begrænsninger. Begrænsninger, som giver udfordringer, der  gør det svært at deltage i sociale sammehæng.

- Jeg tager ikke i forlystelsesparker, fordi jeg er bange for, at mit hår flyver af. Jeg har også meget svært ved at sove med folk, fordi jeg skal tage mit hår af, siger hun.

I løbet af livet udvikler cirka 1,7 procent af befolkningen alopecia areata. Sygdommen er autoimmun, som betyder, at immunsystemmet angriber kroppen - og i dette tilfælde hårsækkene.

Trimmes af far

Ditte bliver trimmet én gang om ugen, for at hendes paryk kan sidde fast på hovedet uden at genere.

Hun har valgt en alternativ og, ifølge hende selv, mere komfortabel måde at gå til frisøren på.

-  Det er rart at have en person, der er tæt på én til at gøre det. Men det er nogle gange hårdt at spørge min far, om han lige vil klippe mig, siger Ditte Sørensen, imens de blanke øjne kommer snigende.

Hverken farvning, permanent eller hårvask er skyld i sygdommen, som er genetisk betinget. Man kan heller ikke kaste skylden på miljøet, kosten, stress eller andre følelsesmæssige omstændigheder.

- Vi hygger os også nogle gange med at klippe hinanden, siger Ditte og griner.

Selvom personer, der lider af pletskaldethed ofte bliver helbredt, og Ditte ikke er blandt dem, vælger hun at se lyst på situationen.

- Jeg har lært at leve med sygdommen efter min ti-årige kamp, hvor et utal af behandliger ikke har rykket noget. Jeg glæder mig bare over, at jeg ikke skal bruge så meget shampoo og kan tage mit hår af, når jeg sveder om sommeren, afslutter hun med et smil.

En gruppe forældre fra Svendborg-området er gået sammen om at skrive en mail til medlemmerne af Svendborg Byråd.

I mailen skriver de, at børn helt ned til 12-13 år køber hash, og at det bliver solgt helt åbenlyst i Svendborg Storcenters parkeringskælder og ved Den Blå Lagune på Østre Havnevej, og at det ryges åbenlyst på torvet i Svendborg. Det skriver Fyns Amts Avis.

Bemærk har talt med en 21-årig mand fra Ollerup nær Svendborg. Hans navn er Rasmus Bech Petersen og ifølge ham bør politikerne vælge en alternativ tilgang til udfordringerne med stoffer i området.

- Jeg mener, det bør lovliggøres, så det kun bliver folk over 18 år, som kan købe det. Det vil begrænse antallet af mindeårige, der får fat på stofferne. Og ved at legalisere det får vi også tal og statistikker, så vi kan regne på hvor mange, der bruger det, mener Rasmus Bech Petersen.

Tror du ikke, det vil få endnu flere til at bruge hash, hvis det bliver legaliseret?

- I Californien i USA har man legaliseret hash, og der har det haft den modsatte effekt, svarer Rasmus Bech Petersen og tilføjer:

- Herhjemme tror jeg, det vil fjerne noget af spændingen, hvis man legaliserer det. Så kan alle jo gå ned og gøre det, når de fylder 18, og hvis man smider fødevarekontrol på, kan man sikre, at det ikke er noget snavs, man køber, siger han til Bemærk.

Ikke nok politi, mener mor til to

Reaktionen fra forældrene kommer tre måneder efter, at Bemærk kunne fortælle om, at hash er blevet mere synligt i gadebilledet i Svendborg.

- Man begynder at ryge hash offentligt, fordi det er nemt. Og det føles ikke som om, der er en risiko for at blive taget for noget ulovligt, fortalte en 18-årig anonym kilde til Bemærk tilbage i december.

Skal man tro forældrenes mail til byrådet, er de tilstande ikke ændret siden.

En af de lokale forældre, der bakker op om budskabet i mailen til Svendborg byråd, er 30-årige Ditte, der er mor til to.

- Der har altid været sindssygt mange stoffer i Svendborg, og der er ikke nok politi til at tage sig af det. Vi har to betjente, der render rundt, og det er ikke nok, siger hun til Bemærk.

- Ofte har de unge ikke en skid at lave, og så længe man får lov til at gå på gaden, uden nogen har en føling med, hvad der foregår, så er det klart, det sker. Vores SSP-medarbejdere bør have en relation til de unge, så de kan finde ud af, hvor det kommer fra og måske påvirke dem til at lade være, tilføjer hun.