1.608 bilister taget i fartkontrol på Fyn: - De kender ikke konsekvenserne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet satte i uge 19 massivt ind over for fartsyndere på de fynske veje. 1.608 bilister blev taget for at køre for stærkt. Det er alt for mange, mener politiet.
- Det er bare stadig alt for mange, vi tager for at køre for stærkt på Fyn.
Sådan lyder det fra Christian Berthelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
I uge 19 gennemførte politikredse over hele landet og dermed også på Fyn en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.
Det resulterede i, at over 15.000 danskere blev taget i at køre for stærkt. 1.608 af dem blev taget på Fyn.
- Jeg håber jo, hver gang vi gennemfører en målrettet indsats mod fartsyndere, at det ser bedre ud, fortæller politiassistenten til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Jeg håber altid, at vores indsatser giver pote, og færre bilister kører for stærkt, men det er som om, at vi lidt sidder fast lige nu.
Tallene for de fynske fartsyndere er, hverken steget betydningsfuldt eller faldet siden den seneste fartkontrol på øen.
- Faktisk så ligger det stort set på samme niveau på Fyn. Og det er det samme, vi ser i resten af landet, fortæller Christian Berthelsen.
Politiet leder - igen - efter dem der kører for stærkt
Når politiet i uge 19 tager hul på en ny runde fartkontrol på de danske veje, sættes der fokus på udvalgte landevejsstrækninger.
Som bekendt dræber farten. Det siger alle statistikker. Således kan man læse, at alene i 2015 var fart en faktor i næsten halvdelen af alle dødsulykker i det år.
Tallene er ikke blevet kønnere med årene, så endnu en gang sætter politikredsene landet over gang i en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.
Indsatsen foregår i hele uge 19 - altså fra i morgen mandag og ugen ud - og vil denne gang fokusere primært på strækninger, som er belastet af uheld og hastighedsovertrædelser.
Særlige fartkontroller virker
Men hvis man tror man kan snige sig uden om kontrollerne, så skal man også forvente, at møde politiet på andre vejstrækninger, lyder det i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet.
- Høj hastighed kan både være, når man kører hurtigere, end fartgrænsen tillader, eller fordi man kører for hurtigt i forhold til forholdene omkring vejen, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Han fortæller, at hastighedskontrollerne virker.
- Det er lykkedes at nedbringe hastigheden på udvalgte landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller, og vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet.
- Derfor fortsætter vi det gode arbejde med blandt andet denne kontrol, siger Christian Berthelsen.
For hurtigt, for tæt og uopmærksomt
Således var fart en af årsagerne til, at otte biler - her i blandt en lastbil - lørdag formiddag kørte sammen på Fynske Motorvej mellem Aarup og Ejby.
Mirakuløst kom ingen kom til skade ved uheldet, men vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede, konstaterede tørt:
- Det er overskrifterne: For tæt, for hurtigt og uopmærksomt.
Bil droppet fra 12. sal
Kontrollen er koordineret med Sikker Trafiks kampagne "Sænk farten - før det er forsent". På kampagnens webside kan man blandt andet se, hvad der sker med en bil der droppes fra 12. sals højde ...!
Hvorfor indsats mod hastighed?
- For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
- I næsten halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2015 kørte føreren over hastighedsgrænsen.
- I byerne kan selv små hastighedsoverskridelser medføre meget alvorlige personskader hos fodgængere og cyklister, hvis de påkøres.
- For høj hastighed er en faktor i 52 procent af alle dødsulykker i trafikken.
Nogle indsatser virker
Selvom der stadig er mange, der bliver taget for at køre for stærkt på de fynske veje, kører fynboerne på enkelte strækninger langsommere, end de før har gjort.
I 2017 kørte politiet nogle indsatser på udvalgte strækninger for at få bilister til at køre langsommere.
- Det lykkedes faktisk. På mange af de fynske strækninger, hvor indsatsen fandt sted, blev der efterfølgende kørt et par kilometer i timen langsommere, fortæller politiassistenten.
- Selvom det ikke lyder af meget, så har det en stor betydning.
Men det rykker desværre ikke ved tallene for, hvor mange der rent faktisk kører for stærkt.
Køkaos koster vognmand over en million kroner om året
Vestfynsk køkaos koster vognmand kassen. Informationsmøde onsdag aften om det tredje spor er første håndgribelige bevis på, at regeringen agter at holde, hvad den lovede sidste år.
I september 2017 kom en nyhed, som fik de fleste fynboer til at klappe i hænderne.
Regeringen valgte at sætte udvidelsen af Fynske Motorvej på Finansloven. Med et budget på 2,4 milliarder kroner var det tredje spor hen over vestfyn en realitet.
Siden er løftet dog næsten gået i glemmebogen. Men kun i offentligheden. I kulissen har der været travlt.
- Vi har brugt tiden på besigtigelser, ekspropriationer, myndighedsbehandling, trafiktællinger og genbesøg, fortæller Robin Højen Madsen, den ene af motorvejsbyggeriets to projektledere.
Og onsdag aften afholder de to projektledere så det første håndgribelige bevis på, at et det tredje motorvejsspor ikke bare er tal i en finanslov, men et løfte om bedre fremkommelighed på tværs af Fyn.
Det gør de ved et informationsmøde om det store anlægsprojekt. Mødet bliver afholdt i Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter og alle er velkomne.
Sætter over en million til om året
En af dem, der i særdeleshed sætter ser frem til det ekstra motorvejsspor, er Birger Nielsen. Han ejer en 130 mand stor vognmandsforretning i Ejby.
- Der går ikke en eneste dag, hvor vi kan sige, at vi ikke har en forsinkelse på grund af motorvejssituationen, siger Birger Nielsen.
Tid og sted
Onsdag 16. maj klokken 19.00 til 21.00.
Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter,
Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg
Og det koster faktisk vognmanden en formue. Han har regnet ud, at kø og forsinkelser på Vestfyn hver dag koster virksomheden 4.000 kroner i tabte lønkroner.
- Det er lønkroner, der bare bliver brændt af på at holde stille på motorvejen.
Med 45 lastbiler på vejene hver dag, giver det virksomheden en årlig ekstraudgift på 1,4 millioner kroner.
- Og så kommer alle følgevirkningerne oveni. Mine folk, der ikke kan nå hjem og hente deres børn i børnehave, og kunder, der ikke får deres varer til tiden. Det har store omkostninger, siger Birger Nielsen.
Første stræk færdigt i 2020
Den fulde motorvejsudvidelse fra Nørre Aaby til Odense V skal stå færdig i efteråret 2022.
Men Birger Nielsen på Vestfyn kan forhåbentlig allerede i efteråret 2020 se ende på en del af sine kvaler. For udvidelsen sker nemlig i to etaper.
Den første etape er strækningen mellem Odense V og Aarup. Den skal stå færdig i 2020. I begyndelsen af 2021 begynder anlægsarbejdet på strækningen Aarup-Nørre Aaby, og den skal altså efter planen stå klar i 2022.
- Der bliver to store udfordringer undervejs. Den ene er, at vi skal bygge en ny bro ved Spedsbjergvej (Ved Blommenslyst, red). Og så bliver trafikafviklingen, mens vi bygger, en kæmpe udfordring. Der kører mellem 60.000 og 70.000 biler på strækningen i døgnet. Det betyder, at vi skal forsøge at fylde mindst muligt, og det kan godt være en udfordring, fortæller Robin Højen Madsen.
Ikke klar over konsekvenserne
Ifølge Christian Berthelsen tænker bilisterne ikke over, hvad det kan have af konsekvenser for dem selv og andre i trafikken, hvis de kører for stærkt.
- Man er som bilist ikke helt klar over, hvilken fare man udsætter andre og sig selv for. Det føles ikke farligt at køre for stærkt. Du sidder inde i bilen og har en fornemmelse af, at du ikke er udsat. Men det er du, siger politiassistenten.
Tallene fra fartkontrollen i uge 19 viser, at selvom der er mange, der bliver taget for at køre for stærkt, så er der faktisk ikke mange af dem, der kører meget for stærkt og dermed får klip i kørekortet eller betinget frakendelse af kortet.
- Men bare en lille hastighedsoverskridelse er stadig en for stor én. Din reaktionstid bliver længere, og bilen flytter sig længere, inden den egentlig stopper, siger Christian Berthelsen.
Fynbo anholdt for spirituskørsel: Få timer og fem overtrædelser efter sad han i en celle
En 32-årig mand fra Svendborg nåede igennem seks overtrædelser af loven, fra han blev anholdt til han nåede frem til politistationen. Han spyttede en betjent i hovedet og tissede på muren til politistationen.
Tirsdag eftermiddag klokken 17.35 stoppede en patrulje en bil, der kørte rundt på Centrumpladsen ved Rådhuset i Svendborg. Føreren af bilen var tydeligvis beruset - men det er ikke det eneste.
- Den her gut ender med at opføre sig særdeles tosset, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi Ehm Christensen.
Manden, der viser sig at være 32 år og fra Svendborg, bliver efter, at han er blevet stoppet af politiet, kropsvisiteret, og hans bil bliver også undersøgt. Her finder patruljen en strømpistol, som han ikke må være i besiddelse af.
Derefter går turen til det nærmeste sygehus, hvor han skal have taget en blodprøve, så politiet kan konstatere og dokumentere, hvor påvirket han egentlig er.
- På vej til sygehuset råber han adskillige ukvemsord mod kollegaerne og spytter, fortæller vagtchefen.
Da de kommer frem til sygehuset viser det sig, at han ikke blot er påvirket af alkohol, men også har taget nogle euforiserende stoffer, som han ikke har recept på.
Spyt og tis inden han når cellen
Nu går turen til politistationen, hvor der skal tages stilling til, hvad der skal ske med den 32-årige mand.
Men manden og betjentene når kun lige ud af bilen ved stationen inden loven igen bliver overtrådt af den påvirkede mand. Han stiller sig nemlig op og urinerer på muren til lovens hus, hvorefter han vender sig om og spytter en betjent lige i hovedet gennem det åbne vindue i bilen.
- Han var meget oprevet. Og han har da virkelig også været meget af registeret igennem for overtrædelser, konstaterer Ehm Christensen.
Den 32-årige mand fra Svendborg bliver sat ind i en visitationscelle på stationen, hvor der skal flere betjente til, hver gang der skal kigges efter ham, fortæller vagtchefen.
Sigtelser i stride strømme
Midt på natten bliver manden løsladt igen, men han kommer ikke udenom en lang række sigtelser.
Han bliver blandt andet sigtet for at køre i påvirket tilstand, vold mod polititjenestemand, flere omgange af fornærmelig tale mod tjenestemand, overtrædelse af våbenloven og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
- Han får nok en bøde for alt det her, siger Ehm Christensen.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
kopieret!
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
Kommune | Vækst |
---|---|
Assens | -0,8 pct. |
Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
Kerteminde | -0,8 pct. |
Langeland | -0,8 pct. |
Middelfart | -1,1 pct. |
Nordfyns | -1,6 pct. |
Nyborg | -0,4 pct. |
Odense | 1,1 pct. |
Assens | -1,5 pct. |
Ærø | -1,6 pct. |
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen: