180 millioner til blødende medier:
- Forhåbentlig kan vi undgå flere medielukninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen har onsdag aften vedtaget en kompensationsordning på op mod 180 millioner kroner til at dække tab af annonceindtægter.
Svigtende annoceindtægter presser de lokale danske medier. Indtægter udebliver på grund af corona-krisen, og det kan mærkes hos blandt andet Jysk Fynske Medier, der står bag flere udgivelser på Fyn, herunder Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
Men nu er der godt nyt til aviserne. Regeringen har med opbakning fra et stort set enigt Folketing, vedtaget en hjælpepakke til de trængte mediehuse.
Der er tale om en kompensationsordning, der kan dække op til 80 procent af tabte annonceindtægter.
Den nye aftale vækker glæde hos Dansk Folkepartis stedfortrædende medieordfører, fynskvalgte Pernille Bendixen.
- Jeg er meget glad for aftalen, der også tilgodeser magasiner og kulturblade. Der udbetales kompensation efter hvor stor et tab, man har, ikke efter om man er et stort eller lille medie. De 180 millioner kroner er et fleksibelt beløb. Det kan blive både mindre og større – alt efter behov, fortæller hun til TV2/Fyn.
Aviser har brug for hjælpepakke nu - frygter lukninger
Direktør i Jysk Fynske Medier frygter, at aviserne er nødt til at sende medarbejdere hjem, selv om der er hårdt brug for deres arbejdskraft til at producere nyheder under coronakrisen.
De danske medier er pressede, og det gælder også Jysk Fynske Medier, der kan mærke, at coronakrisen går hårdt ud over de fynske avisers annonceindtægter.
Hjælpepakkerne fra regeringen hjælper i praksis ikke de danske mediehuse, for aviserne og digitale medier oplever stigende interesse fra danskerne i forbindelse med spredningen af coronavirus, så de har brug for alle medarbejdere til at producere nyheder under krisen.
- Med den første hjælpepakke, der kom, var der en mulighed for at sende medarbejdere hjem. Det ser vi ikke som en reel mulighed, for det er lige nu, vi har brug for alle vores medarbejdere, siger Jesper Rosener, der er direktør i Jysk Fynske Medier, som blandt andet udgiver Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
Derfor er alle redaktionelle medarbejdere på arbejde og skal arbejde mest muligt.
Forslag fra danske aviser: Hjælp os nu
Jesper Rosener håber, at regeringen også er klar til at hjælpe de hårdt pressede danske medier.
- Fra Danske Medier (brancheorganisation, red.) har vi stillet forslag om, at der laves en særlig pakke, som kigger på medierne lige nu med en anerkendelse af, at vi skal dække en del af underskuddet selv, ligesom alle andre, siger Jesper Rosener.
- Pakken skal vurdere på annonceomsætningen og vores totale forretning, forklarer han.
Hvis der ikke kommer en hjælpende hånd fra staten, kan det betyde lukninger af nogle af mediehusenes produkter.
- Hvis der ikke sker noget meget snart, så vil man opleve, at en i forvejen ret trængt mediebranche bliver endnu mere trængt med det, der sker lige nu. Min største frygt er, at nogle af mediehusene tvinges til at sende medarbejdere hjem, og jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der lige nu vurderer, om de skal lukke produkter, siger Jesper Rosener.
Dækker tabte annonceindtægter
I forslaget fra Danske Medier lyder det, at hvis virksomhederne taber mere end 20 procent af deres annonceomsætning, vil de kunne få dækket 80 procent af det, de har tabt.
Sker det, vurderer Jysk Fynske Medier-direktøren, at mediehuset kan holde aviserne i live under coronakrisen.
Hos Fyns Amts Avis, der er en del af Jysk Fynske Medier, mærker man presset.
Medarbejderne er gået ti procent ned i løn over de næste tre måneder for at hjælpe avisen igennem kriseperioden bedst muligt.
Fyns Amts Avis: Der er brug for os
Hans-Henrik Dyssel, der er nyhedsredaktør på Fyns Amts Avis, melder om en kraftigt stigende interesse fra de sydfynske læsere, især i forbindelse med spredningen af coronavirus, men det er ikke noget, avisen tjener penge på. Tværtimod.
- Vi taber penge på det, og det er en konsekvens af, at samfundet mere eller mindre er lukket ned, siger Hans-Henrik Dyssel.
- Hvordan vi klarer det, er jeg glad for, at der er klogere mennesker, der sidder og kigger på, fortæller han.
Jysk Fynske Medier er presset på økonomien og har været det i lang tid. Er der behov for en avis på Sydfyn?
- Det synes jeg, læsertallene og interessen for vores historier viser, at der er. Måske hvis vi ikke blev læst, men det gør vi i den grad. Der er behov for et medie på Sydfyn, fastslår Hans-Henrik Dyssel.
DF: Pressen er folkestyrets livsnerve
Tirsdag kom Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, med et forslag om en hjælpepakke til danske aviser.
- Det er en livsnerve i et demokrati som vores, at vi har en presse, der kan være kritisk, og som kan give os information om, hvad der rører sig, siger Kristian Thulesen Dahl.
Partiet vil derfor nu drøfte sagen med finansminister Nicolai Wammen (S).
TV 2/Fyn er i besiddelse af Kristian Thulesen Dahls brev til ministeren:
Brev til ministeren
Forslag om en hjælpepakke til kriseramte medier
Kære finansminister Nicolai Wammen
En lang række danske medier er på linje med en række andre virksomheder hårdt ramt af coronakrisen. Annoncemarkedet er i frit fald, hvilket naturligvis har en voldsom negativ indvirkning på mediernes økonomi. Især mange lokale og regionale medier er hårdt ramt. Jeg frygter, at eksempelvis mange aviser må lukke, hvis de ikke hurtigt får en økonomisk håndsrækning. Det vil være rigtig skidt.
En levende og mangfoldig presse er nemlig en afgørende forudsætning for et velfungerende demokrati. Ikke mindst i en krisetid som denne, hvor regering og folketing gennemfører vidtrækkende tiltag, der for få uger siden havde været helt utænkelige, er der brug for en årvågen og kritisk presse. Men også den lokale dækning af begivenheder i lokalområdet eller lokalpolitikernes handlinger er af afgørende betydning i vort land.
I sidste uge blev alle partierne enige om en række gode initiativer, der skal holde hånden under de danske virksomheder m.v. Vi blev også enige om, at der givet ville blive behov for yderligere tiltag. Et sådant overfor kriseramte mediehuse vil kunne forebygge, at medier vil være nødsaget til at dreje nøglen om, inden de kan få gavn af de allerede vedtagne hjælpepakker.
Derfor vil jeg gerne opfordre dig til hurtigst muligt at indkalde partierne til forhandlinger om en målrettet hjælpepakke i forhold til medierne.
Et konkret forslag kan være, at hjælpen træder i kraft, når et medie har et givent indtægtstab på annoncesiden set i forhold til sidste år på eks. 20 procent.
Et fælles initiativ vil også kunne indeholde en opfordring til regioner og kommuner om i videst muligt omfang at indrykke annoncer i danske medier.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl, fmd, Dansk Folkeparti
Foruden regeringen står Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og de fire løsgængere bag aftalen.
Kommer medierne til gode
Ifølge Danske Medier er kompensationsordningen essentiel og holder hånden under de trængte medier.
- Kompensationsordningen betyder, at vi forhåbentlig vil kunne undgå flere medielukninger, reduktion i antallet af udgivelser, afskedigelser og dermed tab af arbejdspladser, skriver formand for Danske Medier og administrerende direktør i Jysk Fynske Medier Jesper Rosener i en pressemeddelelse.
Desuden skriver Jesper Rosener i pressemeddelelsen, at Danske Medier nu kan fortsætte med at oplyse borgerne om Corona-smittens spredning, epidemiens konsekvenser samt udviklingen herhjemme og i udlandet.
- Med hjælpepakken investeres der i, at vi også på lang sigt har en mediemangfoldighed i Danmark, der kan varetage sin mission om at oplyse borgerne, skriver Jesper Rosener i pressemeddelelsen.
Op mod 180 millioner kroner
Kompensationsordningen vil gælde for trykte og digitale dagblade, fritstående digitale nyhedsmedier, ugeaviser, kommercielle radioer, magasiner og fagblade.
Jysk Fynske Medier:
- Vi kan ikke bruge nuværende hjælpepakker
Hjælpepakkerne til erhvervslivet redder hverken teatre eller medier. Omkostningsstrukturen i et mediehus passer ikke til hjælpepakkerne, siger direktøren for Jysk Fynske Medier.
Danske medier og teatre kan ikke bruge de hjælpepakker til dansk erhvervsliv, som Folketinget har vedtaget hidtil. Det forklarer de to branchers organisationer.
De håber at overbevise kulturministeren om, at der er behov for en særlig hjælp.
Ifølge kulturminister Joy Mogensen (S) er dansk kulturliv bedst tjent med så vidt muligt at blive inkluderet i de hjælpepakker, der gælder for hele det danske erhvervsliv.
Jesper Rosener, der er formand for Danske Medier, og Lars Sennels, der er formand for Dansk Teater, forklarer dog, at hjælpepakkerne er skruet sammen på en måde, så medier og teatre af forskellige årsager ikke kan søge hjælp.
- Problemet er, at de fleste danske teatre ikke er omfattet af de hjælpepakker, der er lavet indtil videre, fordi de modtager mere end 50 procent af deres omsætning i tilskud. Så er man ikke en del af ordningen, siger Lars Sennels.
- Men coronakrisen har jo stadig den konsekvens, at vi mangler de andre 50 procent.
Også blandt de danske medier føler man, at ministeren har overset den del af sit ressortområde.
- Hvis man taler om, at der ikke er behov for fokus, så er det, fordi man ikke forstår vores situation. Det må gælde både kultur og medier under et, siger Jesper Rosener, der til daglig er direktør for Jysk Fynske Medier.
- Hvis man siger, at vi kan gøre brug af de nuværende hjælpepakker, så forstår man ikke, hvorfor vi er til, og hvad det betyder, hvis vi skal bruge hjælpepakkerne.
Jesper Rosener peger på, at hjælpepakkerne er designet til at hjælpe virksomheder, der har mindre aktivitet som følge af coronakrisen.
Det er ikke tilfældet hos medierne, hvor annoncekronerne godt nok mangler, men forretningerne stadig kører.
- Vi har en omkostningsstruktur, der slet ikke passer til hjælpepakkerne, siger han.
- Mange medier - herunder de papirbårne magasiner og dagblade - sparer jo ikke i vareforbruget, når vi mister omsætninger. Vi mister nogle annoncer, men vi udgiver jo stadig aviser. Så vores vareforbrug fortsætter uændret.
- Det næste, der er lavet hjælpepakke til, er løn. Men vi sender naturligvis ikke vores redaktionelle medarbejdere hjem lige nu. Vi skal dække alt det, der sker omkring os. Den pakke kan ikke give os værdi.
- Den sidste pakke kan dække nogle faste omkostninger. Alle steder er den andel af vores omkostninger lille bitte.
Han håber, at der laves en pakke, hvor medierne kan få en håndsrækning til at erstatte de tabte annoncekroner.
Ordningen vil gælde dække tab af annonceindtægter i perioden 9. marts til og med 8. juni 2020.
Den vil være i to trin. Hvis nedgangen i annonceindtægter har været på 30-50 procent, vil kompesationen være 60 procent af det tabte. Ligger tabet af annoceindtægter på 50-100 procent, kompenseres 80 pct. af den samlede nedgang.
Ifølge kulturministeriet sker beregningen af tabet i annonceindtægter på baggrund af en sammenligning med den enkelte udgivelses/titels/radiostations gennemsnitlige annonceindtægter i hele 2019.
Det forventes, at de statslige udgifter til ordningen vil beløbe sig til samlet set cirka 180 millioner kroner i 2020.
Hjælpepakken
Få overblik over, hvordan og hvilke medier der får hjælp:
* Pengene skal gå til medier, der har tabt annoncekroner på grund af coronavirusset.
* Det drejer sig om trykte og digitale dagblade, fritstående digitale nyhedsmedier, ugeaviser, kommercielle radioer, magasiner samt fagblade.
* Hvis annonceindtægterne er faldet 30-50 procent, sikrer ordningen kompensation på 60 procent af nedgangen.
* Hvis annonceindtægterne er faldet 50-100 procent, sikrer ordningen kompensation på 80 procent af nedgangen.
* Der bliver kompenseret for tabte annonceindtægter fra 9. marts til og med 8. juni 2020.
* Der ydes alene støtte for tab, der direkte skyldes coronaudbruddet.
* Man kan ikke få andel i hjælpepuljen, hvis man også får hjælp fra andre hjælpepuljer.
* Medier, der ønsker at anvende ordningen, skal på ansøgningstidspunktet være tilmeldt Pressenævnet.
* Det er estimeret, at kompensationen vil løbe op i 180 millioner kroner i 2020.
Kilde: Kulturministeriet
Populære produkter er "ulovlige og farlige" - og de kommer fra kendte webshops
kopieret!
Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret 100 produkter fra ti onlinemarkedspladser og vurderer, at 90 procent af dem ikke lever op til danske standarder.
De dumpede produkter kategoriseres som ulovlige eller decideret farlige.
Vurderingen beror på, at produkterne ikke lever op til EU's regler for produktsikkerhed.
Produkterne er udvalgt ud fra, hvad forbrugerne i højere grad køber online; legetøj, elektroniske produkter, små maskiner og personlige værnemidler.
De ti onlinemarkedspladser er Temu, Amazon, Banggood, CDON, eBay, Fruugo, Wish, Alibaba, Etsy og Shein.
Nogle af produkterne kan ifølge undersøgelserne være livsfarlige.
Vil gå helt til kanten
19 af de testede produkter blev vurderet som farlige.
Ifølge vicedirektør ved Sikkerhedsstyrelsen Kirsten Wilbour Dam Christiansen kan de elektriske produkter være farlige, fordi de kan give brugeren stød.
Derudover fandt undersøgelserne frem til, at noget af det udvalgte børnelegetøj udgjorde en kvælningsrisiko.
- Vi vil gå helt til kanten i forhold til at pålægge de her online markedspladser mere ansvar i forhold til de produkter, de sælger, siger Christiansen.
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det planen, at styrelsen fortsætter undersøgelserne i 2025.
Her vil man både følge op på, om de produkter, der dumpede testene i år, kan købes igen. Derudover skal nye produkter kontrolleres.
Nu melder Lars Chr. Lilleholt selv ud: - Jeg vil være borgmester
kopieret!
Folketingsmedlem og forhenværende minister Lars Chr. Lilleholt melder nu for første gang selv ud, at han tager kampen op om borgmesterposten i Odense ved kommunalvalget næste år.
Det sker i et interview med TV 2 Fyn.
- Jeg stiller mig i spidsen for Venstre med det klare formål, at jeg går efter borgmesterposten. Jeg går efter at give Peter Rahbæk Juel så meget modstand som overhovedet muligt til det kommende byrådsvalg.
Lars Chr. Lilleholt sad i Odense Byråd i 21 år indtil 2015, hvor han blev udpeget som landets energi-, forsynings- og klimaminister.
I sidste uge, bare seks timer efter nyheden om at sønnen Christoffer Lilleholt forlader politik blev kendt i offentligheden, kunne TV 2 Fyn som det første medie fortælle, at far Lars Chr. Lilleholt var i spil som arvtager for sin søn.
I interviewet med TV 2 Fyn løfter han blandt andet sløret for, hvornår han besluttede sig for at stille sig til rådighed som Venstres spidskandidat.
Det var ikke planlagt
Lilleholt-familien har siddet solidt på Venstre i Odense gennem mange år. Men at sønnike Christoffer Lilleholt havde i sinde at forlade det politiske liv, og dermed gøre plads til at farmand kunne overtage førersædet, var ikke planlagt.
- Det kom som en bombe for mig, og jeg havde sådan set forberedt mig på, at jeg skulle ud og hænge valgplakater op for Christoffer (Lilleholt, red.) til foråret.
Chok: Christoffer Lilleholt stopper i politik
Mangeårigt medlem af Odense Byråd, spidskandidat for Venstre og nuværende rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), stopper i politik.
Det meddeler politikeren selv til TV 2 Fyn mandag.
- Det er en kæmpe beslutning, og det har ikke været nemt for mig. Jeg stopper, fordi jeg gerne vil prioritere min familie noget mere. Jeg har to små drenge, som jeg glæder mig til at bruge mere tid med. Som i mange andre jobs skal der lægges nogle timer i politik, men det har også udviklet sig til, at det er hele tiden. Og det er fair nok, at det kræver meget, men jeg må bare konstatere, at når det kommer til mit familieliv, så prioriterer jeg anderledes, siger Christoffer Lilleholt.
TV 2 Fyn følger dagens store politiske nyhed i livebloggen. Tryk på "Læs mere".
Christoffer Lilleholt stopper
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Missede sønnikes etårs
Christoffer Lilleholt var af mange set som ham, der skulle vippe nuværende borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), af pinden. Derfor må det anses for at være lidt af en overraskelse, at rådmanden, der fik 8.119 personlige stemmer ved seneste kommunalvalg, nu forlader politik.
Han afviser, at hans exit har med noget som helst andet at gøre, end at han vil bruge mere tid med sin familie.
- Jeg var ikke med til min søns etårs fødselsdag, og det er da bare hammertræls. Det var ikke et vigtigt møde, siger Christoffer Lilleholt og påpeger, at han har gået med overvejelserne om sit exit, siden hans anden søn kom til verden for fem måneder siden.
- Alle, der har børn, kan nok sætte sig ind i, at det kan være hårdt. Der er mange aftener, hvor jeg har været væk fra mine børn, og når jeg får muligheden for at forbedre mine livsvilkår, så tager jeg imod den, hvis det føles rigtigt, siger rådmanden videre.
Han påpeger, at det ikke er hans opfattelse, at “hans person har stået i vejen for partiet”.
Fået nyt job
Onsdag går Christoffer Lilleholt officielt på barsel, og her bliver en suppleant indkaldt, oplyser rådmanden. Hvis alt går som forventet, udtræder rådmanden permanent af Odense Byråd 31. januar 2025.
Efter mere end et årti i kommunalpolitik venter der nu Christoffer Lilleholt et nyt job, afslører han.
- Når man har været et sted i 11 år, er det også på tide at sige, at nu skal jeg prøve noget andet. Jeg har ikke været aktivt jobsøgende, men nu jeg skal over i en anden virksomhed og bidrage med de kompetencer, jeg har, siger Christoffer Lilleholt, der dog ikke vil afsløre, hvilket job der er tale om.
Ifølge Christoffer Lilleholt har han “haft en dialog med virksomheden og har valgt at takke ja”.
Lynanalyse
Det er en af årets største politiske bomber i odenseansk politik, som Christoffer Lilleholt har detoneret i dag.
Christoffer Lilleholt har både på landsplan og i Odense været anset som et stort politisk talent og er blevet nævnt som en af fremtidens stemmer i Venstre. Nogle har sågar udpeget ham som en af de Venstre-kandidater, der kunne have haft en reel chance for at nappe borgmesterposten i en af de store byer.
Christoffer Lilleholt udmelding om at have bedre tid til familien er uden tvivl korrekt, men måske der skal lægges mere til.
I det politiske landskab i Odense står Venstre noget isoleret, efter at vennerne i Konservative valgte at indgå budgetforlig med Socialdemokraterne og dermed bane vej for blandt andet letbanens etape to. Den konservative rådmand, Tommy Hummelmose, har da også tidligere været ude med riven og kaldt Venstre og Lilleholt for et ”drivanker”, der vælger at sige nej til ting fremfor at arbejde med. Måske det element også har skubbet på lysten til at stoppe i politik.
Af Jakob Risbro, TV 2 Fyns samfundsredaktør
Afviser ikke comeback
Selvom det er et farvel for nu, afviser Christoffer Lilleholt ikke, at han en dag vender tilbage til politik:
- Det er ikke et farvel, men en pause. Jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage, men det er da en mulighed. Jeg lukker ingen døre, siger Christoffer Lilleholt.
Kommer du til at stille op i landspolitik på et tidspunkt?
- Jeg har ingen ambitioner om at stille op i landspolitik, men at afvise ting vil også være underligt, lyder det videre.
Ifølge Christoffer Lilleholt vælger Venstres byrådsgruppe ny rådmand “inden for et par dage”, og han fastslår, at han ikke blander sig i, hvem arvtageren bliver.
- Jeg er en del af gruppen til på onsdag, men bruger ikke min stemme, siger han.
Hans afløser som beskæftigelses- og socialrådmand udpeges internt i Venstres byrådsgruppe på et møde mandag eftermiddag.
Ifølge Lars Chr. Lilleholt er det på ingen måde noget de har vendt på hjemmefronten, og han blev selv meget overrasket over, at Christoffer Lilleholt trak sig - men det satte også gang i nogle tanker hos ham.
- Den aften Christoffer fortalte, at han ville trække sig, sagde jeg også til ham, at jeg ville gå hjem og tænke mig godt og grundigt om og overveje at at stille mig til rådighed som spidskandidat for Venstre og dermed borgmesterkandidat, siger Lars Chr. Lilleholt.
Blå Bog: Lars Chr. Lilleholt
Født den 2. marts 1965 i Odense.
Bor i Odense, gift med Jane Lilleholt, sammen har de tre børn Christoffer Lilleholt (1995), Mathilde Lilleholt (1998) og Caroline Lilleholt (2001).
Student fra Tornbjerg Gymnasium i 1984.
Tidligere journalist på Vejle Amts Volkeblad og Fyns Amts Avis.
Medlem af byrådet i Odense for Venstre 1994-2015.
Valgt til Folketinget for Venstre i Fyns Amtskreds 2001.
Energi-, forsynings- og klimaminister fra 28. juni 2015 – 27. juni 2019.
Formand for Venstres folketingsgruppe fra 2022.
Velkendte græsgange
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til rådhuset på Flakhaven, bliver det nok ikke svært at vænne sig til den nye arbejdsplads. For mere end 20 år af hans politiske karriere er nemlig tilbragt her.
Men siden blev Flakhaven skiftet ud med Slotsholmen.
Du har haft nogle af landets højeste poster, og nu vil du melde dig ind i odenseansk byrådspolitik. Er det her en indflyvning til Lars Chr. Lilleholts pension?
- Det her er ikke et retrætejob for mig. Det her er en opgave, jeg går fuldt ind i, og det er også baggrunden for, at jeg i aftes meddelte min kredsbestyrelse i Middelfart, at jeg ikke stiller op til det kommende folketingsvalg.
Energien er der
De seneste år har budt på sundhedsmæssige udfordringer for eks-ministeren, heriblandt en diabetesrelateret indlæggelse, som resulterede i en amputeret tå. Men det er et overstået kapitel.
- Jeg har haft fysiske udfordringer, og dem er jeg kommet henover.
- Jeg har masser af energi i forhold til at løse den her opgave. Man skal passe på med at diskriminere folk, fordi de er oppe i alderen. Jeg tror på, at jeg kan være med til at bidrage og gøre en forskel.
Kom med helt tæt på: Her afslører rådmand sit exit til kollegaer
Mandag morgen kom det som en overraskelse for mange, da Odenses rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), meddelte sin afgang fra politik - blot måneder efter at være valgt som Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg.
Inden nyheden blev offentliggjort, blev politikerens nærmeste kollegaer informeret, og et tv-hold var til stede.
Optagelserne er blevet lavet i forbindelse med produktionen til en dokumentar om næste års kommunalvalg.
Her havde Christoffer Lilleholt indvilliget i, at TV 2 Fyn fik lov til at komme helt tæt på, hvordan det er at drive valgkamp som byrådspolitiker til et kommunalvalg. Både i offentligheden og i privaten.
Optagelser, der nu står i et andet lys.
Vil prioritere familieliv
Christoffer Lilleholt, der nu stopper i politik, blev ellers valgt som Venstres spidskandidat i Odense til næste års kommunalvalg, der afholdes 18. november. I TV 2 Fyns dokumentar “Lilleholt siger farvel”, fortæller han, at han begyndte at overveje sin fremtid i politik efter fødslen af sit andet barn i sommer.
- Enhver, der får et barn eller to børn - jeg kan næsten ikke forestille mig, at man ikke ændrer sit perspektiv på verden og på, hvad der er vigtigt. Indtil jeg fik mit første barn, var karrieren vigtigst frem for alt.
I forbindelse med sit politiske arbejde og beskæftigelse som rådmand i Odense Kommune konstaterer venstrepolitikeren, at der foregår mange møder om aftenen. For nuværende ønsker han i stedet at prioritere sin tid i sit familieliv med kone og børn.
- Det er ikke, fordi jeg synes, at det er synd for nogen, der bliver rådmand. Men det skal passe ind i ens eget liv, hvis man skal deltage i det. Jeg synes, jeg er nået til et punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet.
Dermed skriver Christoffer Lilleholt sig ind i en tendens. Tidligere på året udførte TV 2 Fyn en rundspørge hos fynskvalgte politikere. Her svarede 51 procent af de adspurgte, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Afviser ikke politisk comeback
I slutningen af oktober blev Christoffer Lilleholt valgt som spidskandidat for Venstre. Dermed har han haft overvejelserne om et eventuelt exit, før han blev valgt til posten, der skulle vippe Peter Rahbæk Juel af borgmesterposten i Odense.
Du siger, at du har haft overvejelserne i et stykke tid. Havde det ikke været bedre for Venstre, hvis du havde tonet rent flag?
- Jo, når man kigger tilbage, så kunne man have gjort en masse ting anderledes.
Christoffer Lilleholt afviser ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage i politik, men har som udgangspunkt ingen planer om at vende tilbage til Odense Byråd.
- Hvis jeg skal lave politik, så vil det nok være et andet sted, men der er ingen som helst konkrete planer om det.
Tidligere på ugen erfarede TV 2 Fyn, at Christoffer Lilleholts far, Lars Christian Lilleholt, er i spil til at blive Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg. Christoffer Lilleholt afviser at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt hans far vender tilbage til Odense Byråd.
- Jeg blander mig overhovedet ikke i, hvordan det udspiller sig i Odense. Jeg tror ikke, det er særlig sundt, at en, der har været og har haft et job, begynder at blande sig i sin efterfølger.
Vil samle de blå partier
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til odenseanske politikerliv, er det med et klart formål; blå blok skal samles, og rød blok skal udfordres.
- Jeg går efter at samle de blå partier i Odense, således at vi står så stærkt som overhovedet muligt i forhold til at udfordre Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Odense Byråd.
Ved valget i 2021 blev Venstre overhalet af Konservative som det største borgerlige parti i byrådet i Odense. Siden mistede Venstre Araz Khan, som skiftede til Liberal Alliance. Venstre har lige nu fem pladser i byrådet, Konservative har seks.
Nu løfter Novo Nordisk sløret - skyder 8,5 milliarder i gigant-fabrik
kopieret!
Vi har længe kendt til Novo Nordisk-indtoget i Odense, men det præcise omfang har været uvist indtil i dag, hvor Novo Nordisk endelig afslører planerne med den nye produktions-facilitet.
Det sker i forbindelse med at Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard gæster byggepladsen.
1.000 mennesker skal bygge fabrikken, og mange arbejder allerede på stedet, som ifølge Novo Nordisk kommer til at give fast arbejde til 400 mennesker samt en god portion eksterne arbejdere.
Hele projektet kommer til at beløbe sig til 8,5 milliarder kroner, oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.
Investeringen markerer første gang i dette århundrede, at Novo Nordisk bryder jorden i Danmark ved etablering af et helt nyt produktionssted.
Enormt mange kvadratmeter
Novo Nordisk vil bygge en topmoderne produktionsfacilitet i Odense, som skal klargøre medicin til sjældne sygdomme - blandt andet den sjældne blodsygdom hæmofili. Samtidig skal der opføres et lager på over 40.000 kvadratmeter.
- Produktionsanlægget er baseret på avanceret teknologi og innovativt udstyr for at sikre den højeste kvalitet til patienter over hele verden. Samtidig vil denne investering hjælpe med at imødekomme den voksende globale efterspørgsel efter vores medicin, siger Henrik Wulff, koncerndirektør med ansvar for produktion, kvalitet og IT i Novo Nordisk.
Allerede 1. september 2023 kunne TV 2 Fyn som det første medie afsløre Novo Nordisks planer for Odense.
Novo Nordisk planlægger gigantisk byggeri i Odense
Novo Nordisk, der er landets største virksomhed, har fremskredne planer om at etablere produktion i Tietgenbyen i Odense. Det bekræfter Novo Nordisk over for TV 2 Fyn.
Den globale medicinalkoncern med hovedsæde i Bagsværd og produktion i Kalundborg er på vej til Odense.
- Aftalen er ikke endelig, og vi afventer resultatet af forskellige undersøgelser. Dét sagt, så er vi meget tilfredse med denne mulighed for at udvide vores produktion i Odense, da der i dag er flere og flere mennesker, der har brug for vores medicin, end vi kan hjælpe, siger Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk.
Ifølge TV 2 Fyn oplysninger er der tale om et byggeri i milliardklassen og et markant antal nye arbejdspladser.
To politiske udvalg i Odense Kommune har i denne uge godkendt, at kommuneplanen kan ændres, og at der kan indledes en VVM-undersøgelse for en farmaceutisk virksomhed.
Navnet på selskabet bliver ikke nævnt i dagsordenerne.
Novo Nordisk, som har en markedsværdi på svimlende 2.500 milliarder kroner, har afgørende betydning for dansk økonomi. Både bruttonationalproduktet og overskuddet på betalingsbalancen ville være betydeligt mindre uden Novo Nordisk.
Medicinalvirksomhedens vækst skyldes i høj grad international succes med slankemidlet Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic.
Glad for muligheden i Odense
Virksomheden, der er mere værdifuld end Samsung, Coca Cola og McDonald's, kan få kæmpe betydning for Odense.
I denne uge har By- og Kulturudvalget indledt en proces, der skal tilpasse kommuneplanen og senere en lokalplan, så en stor virksomhed kan etablere sig på 84 hektar - svarende til hele 118 fodboldbaner - i den nordlige del af Tietgenbyen.
Novo Nordisks ønsker til byggeriet både i forhold til omfang og højde kan ikke lade sig gøre med den nuværende kommuneplan.
Udvalget godkendte onsdag, at der indledes en proces henimod nye planer, så virksomheden kan opføre det, den ønsker på arealet.
Planarbejde i gang
Samtidig har Klima- og Miljøudvalget igangsat forarbejdet til en VVM-redegørelse, som skal klarlægge konsekvenserne for naturen og lokalmiljøet af virksomhedens planer.
De 84 hektar, der er placeret mellem Østre Ringvej, Niels Bohrs Allé og erhvervsområdet Tietgenbyen mod syd, ejes af Odense Kommune og udgør næsten en tredjedel af hele Tietgenbyens areal på 270 hektar.
I dag er der landbrugsproduktion på arealet, men der er også både fredskov og to mindre søer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 i området.
Ifølge et debatoplæg til en miljøkonsekvensrapport for Tietgenbyen Nord, som Klima- og Miljøudvalget behandlede tirsdag, hedder det, at ”der vil være tale om hjælpeprocesser til virksomhedens egentlige farmaceutiske produktion, der foregår på andre lokaliteter”.
Og videre står der: ”Det ligger på nuværende tidspunkt ikke fast, hvilke processer der vil blive placeret på området, men mulige aktiviteter indebærer samling af produkter, pakkeri af produkter, plastproduktion til produkter og lignende.”
Ifølge oplægget bliver der altså ikke tale om egentlig produktion af farmaceutiske produkter, men produktionsbygningerne forventes at være i drift døgnet rundt hele året.
Klima- og Miljøudvalget godkendte igangsætning af en VVM-redegørelse om konsekvenserne for naturen og miljøet i området.
Det er virksomheden selv, der har anmodet kommunen om at få gennemført en frivillig VVM-undersøgelse.
Af dagsordenen fremgår det også, at et afslag på igangsætning af en VVM-redegørelse kunne få den konsekvens, at virksomheden skrinlagde sine planer.
Stor arbejdsplads
- Helt generelt møder vi desværre en række udfordringer, når vi ser på muligheder for at udvide i Danmark. Det gælder f.eks. udfordringer med at sikre nok kvalificeret arbejdskraft og den nødvendige infrastruktur, siger Kristina Lee.
Allerede i sidste måned søgte Novo Nordisk efter en projektleder, der har erfaringer med planlægning og udførelse af infrastruktur og byggeprojekter.
Ifølge opslaget får projektlederen sin primære arbejdsplads i Odense.
Det fremgår dog ikke af jobopslaget, om det har forbindelse med Novo Nordisk planer i Tietgenbyen.
- Det er udfordringer, som vi ser muligheder for at løse i Odense, ligesom nærheden til vores nuværende danske produktionslokationer på Sjælland, som der i givet fald vil være et tæt samarbejde med, tæller på plussiden. Det er samtidig vigtigt for os, at vi får skabt en bæredygtig løsning, der forbedrer naturkvaliteten og biodiversiteten i området, hvilket er i tråd med vores miljøstrategi, siger Kristina Lee.
Ifølge virksomhedens planer vil produktionen i Tietgenbyen kunne begynde om fem år i den nordlige del af projektområdet. Men først om 15 år vil området være helt færdigbygget.
Samme dag kunne virksomheden fortælle, at der både ville blive brug for faglærte og ufaglærte arbejdere.
Dengang var det dog også planen, at der ville blive brug for “nogle tusinde medarbejdere”, lød det. Et tal der med dagens meddelelse er blevet reduceret til 400 stillinger.
Novo bekræfter: Tusinder af arbejdspladser kan være på vej
- Det er nogle tusinde arbejdspladser, der er tale om, afslørede Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk, da hun torsdag eftermiddag talte med TV 2 Fyn om de fremskredne planer for at åbne en produktion i Odense.
Adspurgt, om jobopslag fra Novo Nordisk, som er dukket op for nyligt, har med Odense at gøre, svarer hun:
- Det kunne sagtens være, det vil jeg slet ikke afvise. Vi ved, at rekruttering tager tid.
Hun kan endnu ikke oplyse hvilken form for produktion der skal ligge på Fyn.
Hun kan dog afsløre, at der vil blive arbejde for underleverandører at lave i Odense. Blandt andet rengøring og kantine forestår firmaet ikke selv.
Klar i 2027
Byggeriet er allerede i gang, og virksomheden forventer, at man kan tage fabrikken i brug i 2027.
- Vi er stolte af at bygge videre på vores arv i Danmark og ser frem til at begynde denne rejse i Odense, en attraktiv by med et dynamisk lokalsamfund og en talentfuld arbejdsstyrke, siger koncerndirektør Henrik Wulff.
Fabrikken i Odense skal bygges med respekt for den omkringliggende natur, hedder det i pressemeddelelsen. Derfor plantes over 4.000 nye træer, og landskabet omkring fabrikken kommer til at byde på søer, skove og offentlige pladser.
Bygningerne udstyres også med solceller, som skal være med til at producere den strøm fabrikken skal bruge.
Gigantisk virksomhed
Novo Nordisk er de seneste år stormet frem med medicinen Wegovy mod overvægt og Ozempic mod diabetes. I 2023 eksporterede virksomheden for 118 milliarder kroner, hvilket udgjorde 12,4 procent af den samlede danske vareeksport.
Virksomheden beskæftiger på verdensplan 72.000 mennesker, heraf 29.000 i Danmark. De er også til stede i 80 lande og markedsfører produkter i 170 lande i hele verden.
I 2023 betalte Novo Nordisk 14,7 milliarder kroner i virksomhedsskat, mens medarbejderne bidrog med 7,7 milliarder i skat til statskassen.
Blå blok byder Lilleholt velkommen - men borgmesterposten bliver der kamp om
kopieret!
Lars Chr. Lilleholt er velkommen i den fynske hovedstads blå blok, mener konservativt byrådsmedlem Søren Windell.
- Det er dejligt, at han byder sig til og vil bruge sin store erfaring her.
Nu melder Lars Chr. Lilleholt selv ud: - Jeg vil være borgmester
Folketingsmedlem og forhenværende minister Lars Chr. Lilleholt melder nu for første gang selv ud, at han tager kampen op om borgmesterposten i Odense ved kommunalvalget næste år.
Det sker i et interview med TV 2 Fyn.
- Jeg stiller mig i spidsen for Venstre med det klare formål, at jeg går efter borgmesterposten. Jeg går efter at give Peter Rahbæk Juel så meget modstand som overhovedet muligt til det kommende byrådsvalg.
Lars Chr. Lilleholt sad i Odense Byråd i 21 år indtil 2015, hvor han blev udpeget som landets energi-, forsynings- og klimaminister.
I sidste uge, bare seks timer efter nyheden om at sønnen Christoffer Lilleholt forlader politik blev kendt i offentligheden, kunne TV 2 Fyn som det første medie fortælle, at far Lars Chr. Lilleholt var i spil som arvtager for sin søn.
I interviewet med TV 2 Fyn løfter han blandt andet sløret for, hvornår han besluttede sig for at stille sig til rådighed som Venstres spidskandidat.
Det var ikke planlagt
Lilleholt-familien har siddet solidt på Venstre i Odense gennem mange år. Men at sønnike Christoffer Lilleholt havde i sinde at forlade det politiske liv, og dermed gøre plads til at farmand kunne overtage førersædet, var ikke planlagt.
- Det kom som en bombe for mig, og jeg havde sådan set forberedt mig på, at jeg skulle ud og hænge valgplakater op for Christoffer (Lilleholt, red.) til foråret.
Ifølge Lars Chr. Lilleholt er det på ingen måde noget de har vendt på hjemmefronten, og han blev selv meget overrasket over, at Christoffer Lilleholt trak sig - men det satte også gang i nogle tanker hos ham.
- Den aften Christoffer fortalte, at han ville trække sig, sagde jeg også til ham, at jeg ville gå hjem og tænke mig godt og grundigt om og overveje at at stille mig til rådighed som spidskandidat for Venstre og dermed borgmesterkandidat, siger Lars Chr. Lilleholt.
Blå Bog: Lars Chr. Lilleholt
Født den 2. marts 1965 i Odense.
Bor i Odense, gift med Jane Lilleholt, sammen har de tre børn Christoffer Lilleholt (1995), Mathilde Lilleholt (1998) og Caroline Lilleholt (2001).
Student fra Tornbjerg Gymnasium i 1984.
Tidligere journalist på Vejle Amts Volkeblad og Fyns Amts Avis.
Medlem af byrådet i Odense for Venstre 1994-2015.
Valgt til Folketinget for Venstre i Fyns Amtskreds 2001.
Energi-, forsynings- og klimaminister fra 28. juni 2015 – 27. juni 2019.
Formand for Venstres folketingsgruppe fra 2022.
Velkendte græsgange
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til rådhuset på Flakhaven, bliver det nok ikke svært at vænne sig til den nye arbejdsplads. For mere end 20 år af hans politiske karriere er nemlig tilbragt her.
Men siden blev Flakhaven skiftet ud med Slotsholmen.
Du har haft nogle af landets højeste poster, og nu vil du melde dig ind i odenseansk byrådspolitik. Er det her en indflyvning til Lars Chr. Lilleholts pension?
- Det her er ikke et retrætejob for mig. Det her er en opgave, jeg går fuldt ind i, og det er også baggrunden for, at jeg i aftes meddelte min kredsbestyrelse i Middelfart, at jeg ikke stiller op til det kommende folketingsvalg.
Energien er der
De seneste år har budt på sundhedsmæssige udfordringer for eks-ministeren, heriblandt en diabetesrelateret indlæggelse, som resulterede i en amputeret tå. Men det er et overstået kapitel.
- Jeg har haft fysiske udfordringer, og dem er jeg kommet henover.
- Jeg har masser af energi i forhold til at løse den her opgave. Man skal passe på med at diskriminere folk, fordi de er oppe i alderen. Jeg tror på, at jeg kan være med til at bidrage og gøre en forskel.
Vil samle de blå partier
Hvis Lars Chr. Lilleholt vender tilbage til odenseanske politikerliv, er det med et klart formål; blå blok skal samles, og rød blok skal udfordres.
- Jeg går efter at samle de blå partier i Odense, således at vi står så stærkt som overhovedet muligt i forhold til at udfordre Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i Odense Byråd.
Ved valget i 2021 blev Venstre overhalet af Konservative som det største borgerlige parti i byrådet i Odense. Siden mistede Venstre Araz Khan, som skiftede til Liberal Alliance. Venstre har lige nu fem pladser i byrådet, Konservative har seks.
Men Venstre-mandens hjemkomst er ikke nok til, at Konservative vil slække på egne ambitioner.
- Vi går til valg for en konservativ borgmester, fastslår Windell, som selv er partiets kandidat.
Er det her en styrkelse af den samlede blå blok frem mod valget?
- Jeg ser det ikke som en svækkelse, og jeg er glad for, at han vil kaste sig ind i kampen for at tippe den politiske balance i Odense.
Konservative er det største borgerlige parti i Odense Byråd med seks medlemmer, hvorimod Venstre sidder med fem.
Venstre peger på partiveteran: - Han kan slå borgmesteren
kopieret!
Allerede 9. december erfarede TV 2 Fyn, at Venstres bagland i Odense gerne så Lars Christian Lilleholt overtage sønnikes borgmesterkandidatur.
Mandag aften har Venstres byrådsgruppe i Odense officielt besluttet at anbefale partiveteranen som spidskandidat ved næste års kommunalvalg.
- Lars Christian Lilleholt er det bedste bud på en ny borgmester i Odense. Med mere end 30 års erfaring fra politik er han manden, der dels kan slå Peter Rahbæk Juel og dels samle hele det borgerlige Odense. Det sidste er en forudsætning for det første, siger Nicolai Busch Bæhrenz, gruppeformand for Venstre i Odense Byråd.
Skulle Lars Christian Lilleholt blive valgt som spidskandidat ved partiets opstillingsmøde i februar, tager han over for sin søn Christoffer Lilleholt, som for nylig har meldt sit politiske exit.
Erfaring både lokalt og nationalt
Lars Christian Lilleholt er i dag gruppeformand for Venstre på Christiansborg, efter han blev valgt til folketinget for første gang tilbage i 2001.
Tiden i hovedstaden har blandt andet budt på rollen som energi-, forsynings- og klimaminister og flere ordførerskaber.
Men den politiske karriere har også dybe rødder i det fynske, hvor Lilleholt sad i Odense byråd fra 1994-2015.
Ifølge Nicolai Busch Bæhrenz er der “massiv intern opbakning” til Lars Christian Lilleholt.
Officiel "groundbreaking" - her indvies Novo Nordisk bænk
kopieret!
Mandag formiddag var der officiel indvielse hos Novo Nordisk i Tietgenbyen i Odense.
Novo Nordisk direktør, Lars Fruergaard, Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og finansminister Nicolai Wammen var alle på talerstolen ved indvielsen af byggepladsen.
Det tjener man i Novo Nordisk: Fede lønninger er på vej til Fyn
400 jobs er på vej til Fyn, når Novo Nordisk åbner en fabrik i Tietgenbyen i 2027.
Mandag markerede virksomheden starten på byggeriet af fabrikken, men i praksis har det været i gang i flere måneder.
Og når byggeriet er færdigt, vil der være jobs i hundredevis på vej til byen, hvor Novo Nordisk vil forberede medicin til sjældne sygdomme og have et stort lager. Ifølge virksomheden er det stillinger til alle uddannelsesniveauer.
Novo Nordisk har ry for at give gode lønninger til selv ufaglærte. Er du selv begyndt af dagdrømme om et job ved virksomheden, kan du i denne artikel læse om, hvor store tal der egentlig står på lønsedlen hos de ansatte.
Svimlende summer
43 milliarder kroner brugte Novo Nordisk på lønninger i 2023. Heraf gik omtrent 68 millioner til direktøren. Virksomheden havde i 2023 64.319 ansatte.
Den enkelte medarbejder ved Novo Nordisks løn er ikke offentlig tilgængelig, men alligevel er det muligt at udlede nogle pejlemærker gennem fagforeningers lønstatistikker.
Pharma Danmarks medlemmer får i gennemsnit 72.700 kroner om måneden. Pharma Danmarks medlemmer er uddannet med enten en bachelor eller en kandidat, og betegnes dermed som specialister.
Men også ufaglærte kan hente pæne lønninger.
Ifølge Nordjyske ansatte Novo Nordisk 40 ufaglærte i Hjørring i foråret 2022. Her kunne de ansatte se frem til omtrent 44.500 kroner om måneden inklusiv tillæg, hvis de arbejdede i treholdsskift på tværs af hverdage og weekender.
I Novo Nordisk får man desuden samme løn for samme arbejde - uanset hvor i landet, man befinder sig, skriver Nordjyske.
Første job allerede besat
Har du fået blod på tanden, efter at have læst om lønningerne i virksomheden, skal du nok holde godt øje med diverse jobdatabaser.
Novo Nordisk har nemlig allerede ansat en projektleder. Hvordan denne stilling aflønnes oplyses ikke.
På programmet var også indvielsen af en bænk, hvor de tre fik graveret deres navn på en messingplade.
Kostskolelærer dømt for upassende forhold med elev
kopieret!
En 49-årig tidligere underviser på Ringe Kostskole er idømt 9 måneders fængsel for adskillige gange at have haft samleje med en elev, der på gerningstidspunktet var under 18 år.
Det skriver Anklagemyndigheden i Fyns Politi på det sociale medie X.
Den 49-årige er også blevet frakendt retten til at arbejde med børn og unge i en periode på tre år.
Ringe Kost- og Realskole er beregnet for børn og unge, der er i mistrivsel for eksempel i skolen, familien eller på anden måde har problemer.
Ældre kan i sidste ende dø af ensomhed - nu får fynsk kommune hjælp
kopieret!
Længere tids ensomhed hos ældre skaber risiko for både hjertekarsygdomme, depression, demens, alvorlig sygdom og tidlig død, viser nyere forskning ifølge Ældreministeriet.
Derfor har ti kommuner fået tildelt en ekstra pose penge, der skal hjælpe omsorgspersonalet til at at arbejde med ensomhed og skabe fællesskaber for ældre.
En af dem er Nyborg kommune, som modtager 1,26 millioner.
Pengene skal bruges til at uddanne personale i forebygge, opspore, vurdere og afhjælpe ensomhed og mistrivsel, oplyser Kaj Refslund (V), som er formand for kommunens ældreudvalg.
Nyborg kommune er den eneste kommune på Fyn, der har fået gavn af Ældreministeriets pulje.
Kommentator: - Det lugter af flere store investeringer i Odense
kopieret!
Jens Nymark, som er erhvervskommentator ved TV 2 Business, siger at man ikke skal hænge sig for meget i, at Novo Nordisk i dag kun lover 400 arbejdspladser i Odense, selvom der sidste år blev snakket om flere tusinde.
- Nu er Odense i hvert fald garanteret 400 arbejdspladser med den første investering. Og jeg tror ordet “første” er ret vigtigt. Når Novo Nordisk går ind, så går de stort ind. Det kan man se i Hillerød og Kalundborg.
- Hver eneste gang de har annonceret en investering, så er der ikke gået lang tid før de har annonceret yderligere og endnu større investeringer. Og det lugter simpelthen også af, at det er det, som kommer til at ske i Tietgenbyen, siger han.
Store dele af historisk grisetransport-sag droppes
kopieret!
11 vognmænd var i en historisk stor sag om påståede brud på reglerne ved transport af grise blevet tiltalt for samlet over 1000 påståede lovbrud - i alt 262 sider.
Men store dele af tiltalen er nu blevet droppet, oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi mandag.
Det skyldes, at der er sket frifindelse ved en lignende sag i Vestre Landsret.
- Ligesom der i dag gælder en anden anmeldelses- og sanktioneringspraksis, end ved anmeldelserne i sagen til Fyns Politi i 2018 og 2019, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.
Der er dog stadig 31 forhold, der skal træffes afgørelse om.
Sagen har handlet om grænserne for transporttid af levende dyr og reglerne om logbøger og GPS-udskrifter.
Stor politiaktion midt i Odense er afsluttet - en person tilbageholdt
kopieret!
Fyns Politi har netop afsluttet aktionen ved Hotel Odeon i det centrale Odense. Her har politi og beredskab været til stede hele morgenen i en aktion, som det ikke har været muligt at få yderligere viden om fra politiet.
Ifølge vagtchefen er der tale om en “ulykkelig persons situation” og aktionen er nu afsluttet.
Både brandbiler, politi og ambulance har været til stede i flere timer, mens der har været arbejdet inde på hotellet.
På et tidspunkt blev betjente med skjold set gå ind på hotellet ligesom ambulancefolk også gik ind. En person er tilbageholdt.
Letbanen har været ude af drift mellem Kongensgade og Østerbæksvej, men forventes genoptaget snarest, lyder det på X fra Fyns Politi.
Fynske øer får nu bedre internet
kopieret!
Der er hurtigere og stabilt internet på vej til fynske øer.
I alt får 93 projekter tilskud til at etablere hurtigt bredbånd gennem bredbåndspuljen. Blandt projekterne er Avernakø, Drejø og Langeland.
457 adresser i Region Syddanmark får del af tilskuddet. Blandt disse 457 adresser er 126 beliggende i Langelands Kommune, hvilket gør Langeland til den kommune med flest adresser, der får tilsagn om tilskud.
- Jeg er derfor glad for, at endnu flere danskere på for eksempel Avernakø, Drejø og Langeland nu kan se frem til at kunne navigere hurtigere og mere effektivt online, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Der er højt humør og champagne i glassene hos Novo Nordisk byggeplads i Tietgen Nord ved Odense i dag.
Novo Nordisk direktør, Lars Fruergaard, Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og finansminister Nicolai Wammen var alle på talerstolen ved indvielsen af byggepladsen.
Og ifølge direktør Lars Fruergaard er det her bare starten, siger han til TV 2 Fyn, da han bliver spurgt til antallet af arbejdspladser, som er på 400 permanente stillinger.
- Der kommer en masse aktiviteter rundt om fabrikken, og jeg vil også håbe, at det går så godt, at vi kan udvide på Fyn.
Han peger på, at Novo Nordisk etablerer sig på Fyn med et langsitet potentiale.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her