Banananaz-ejer dømt uegnet til at drive virksomhed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I december kunne TV 2/FYN fortælle om en fynsk netbutik, som folk over hele landet følte sig snydt af. Ejeren er nu idømt konkurskarantæne ved retten i Aarhus.
En Facebookside med 1000 medlemmer deler deres dårlige oplevelser med netbutikken Banananaz, som ligger på Fyn. I december fortalte TV 2/FYN historien om den fynske nethandel, som har skabt et hav af utilfredse kunder, fordi de enten ikke har modtaget deres varer inden for de 30 dages levering eller ikke har modtaget deres penge, når de har sendt varerne retur.
Tirsdag blev ejeren af nethandlen idømt konkurskarantæne, som betyder, at han ikke kan drive selskaber i tre år.
Laila købte datterens julegaver på nettet: De kom bare ikke
Knap ti procent af den danske befolkning har haft problemer med at få de varer, de har bestilt på nettet. Laila Nielsen er en af dem.
- Dem der har jeg bestilt til min datter. Laila Nielsen peger på skærmen og viser de bukser, som datteren skulle have i julegave. Problemet er bare, at bukserne ikke dukkede op, selvom Laila Nielsen havde bestilt dem allerede 2. november.
Laila Nielsen føler sig snydt. Og det er hun ikke alene om. Alene i år har 400.000 danskere, ifølge en Epinion-undersøgelse lavet for Deloitte, ikke fået de varer, de bestilte på nettet.
- Man får følelsen af snyd. At der sidder nogen og bare griner af en og tænker, 'ved du hvad, jeg er sådan set ligeglad med, du ikke får dine varer', siger Laila Nielsen.
Uopfyldte juleønsker
Datteren havde selv været med til at finde tøjet på Banananaz hjemmeside, så Laila Nielsen vidste, det var noget, datteren drømte om.
- Jeg ville jo gerne give hende det, hun virkelig brænder for, men desværre tror jeg ikke på, at de gaver kommer, så skal der ske et mirakel.
Her får du hyppigst ikke varerne
1. Helse- og plejeprodukter
2. Brugte ting
3. Elektronik
4. Tøj
5. Smykker og accessories
6. Abonnementer på internettjenester
7. Sko
8. Koncertbilletter
9. Rejser
10. Boligudstyr
11. Sportsudstyr
12. Bøger og musik
Kilde: Epinion for Deloitte
Kunne ikke få fat i banananaz
Da varerne ikke dukkede op inden for den lovede leveringstid, begyndte Laila Nielsen at rykke, men det var sværere end forventet at komme i kontakt med firmaet.
- Du kan ikke komme i fysisk kontakt med dem. Det er en telefonsvarer og en e-mail, som bare kommer med en standardmail retur. Så der er ikke så meget at gøre, forklarer hun.
Utilfredse kunder på Facebook
Dernæst begyndte hun at undersøge firmaet bag og fandt ud af, at hun langt fra var den eneste, som ikke havde fået sine varer fra banananaz.dk.
En gruppe på Facebook med over 900 medlemmer omhandler Banananaz samt en anden e-butik ved navn Forældrefælden. Forældrefælden fungerede ved betaling ved bankoverførsel, hvilket ikke giver de samme muligheder for at få pengene retur som kortbetaling.
Før Banananaz og Forældrefælden har Janus Rosenkrands Christoffersen haft tilknytning til en række selskaber, der er gået konkurs. Forældrefælden er et af dem og er også konkurs nu.
Lige nu kører der også en sag om konkurskarantæne mod Janus Rosenkrands Christoffersen, hvor han er udeblevet fra retten to gange.
Vil tjekke e-butikkerne bedre fremover
Tilliden har lidt et knæk hos Laila Nielsen efter hendes dårlige erfaringer med Banananaz. Fremover vil hun være mere forsigtig, før hun sender penge ud i cyberspace.
- Jeg vil forhøre mig, om andre kender den hjemmeside, og så vil jeg tjekke på Trustpilot, om jeg kan finde hjemmesiden. Ellers holder jeg mig væk. Jeg skal ikke prøve det her engang til, slutter hun.
Efter at TV 2/FYN i sidste uge gik ind i sagen, er de manglende varer pludselig blevet leveret til flere af kunderne i Facebookgruppen. Laila Nielsen havde bestilt to varer. Den ene er ifølge Janus Rosenkrands Christoffersen forsøgt leveret allerede den 1. december, hvilket Laila Nielsen dog ikke kender til, mens den anden er leveret i dag, fem dage efter TV 2/FYN talte med Janus Christoffersen.
Vil ikke stille op foran et kamera
TV 2/FYN har flere gange været i kontakt med Banananaz' ejer, Janus Rosenkrands Christoffersen. Han ønskede ikke at kommentere sagen foran et kamera.
Torsdag fortalte han, at han godt kender til Facebook-gruppen om hans webbutik, men mente, at langt de fleste af de 926 medlemmer slet ikke havde handlet hos ham.
Angående Laila Nielsens varer anfører han, at der i handelsbetingelserne er taget forbehold for op til 30 dages levering, selvom der i ordrebekræftelserne tales om syv til 21 dages levering. Han anfører også, at den ene af hendes to ordrer er forsøgt leveret den 1. december og dermed inden for de 30 dage, mens den anden er i restordre, hvilket hun blev informeret mandag den 12. december - samtidig med at TV 2/FYN var begyndt at stille spørgsmål til ordren.
Derudover har han sendt TV 2/FYN en længere udtalelse, hvor han skriver, at han mener, at der kører en hetz mod firmaet.
- Vi kører en stævning mod de personer, som står bag hetzen og er kede af, at TV 2/FYN har valgt at være en del af en hetz bestående af injurier samt usande påstande mod et reelt firma i vækst, skriver han blandt andet.
Han skriver videre, at han mener, at TV 2/FYNs historie drejer sig om tre personer, hvor de ifølge ham har sendt varer med trackingnumre til alle tre.
- Ingen af de tre kunder har ønsket at annullere deres ordrer. De to af ordrene har været i restordre, hvilket kunderne løbende er blevet informeret om, lyder det fra Janus Rosenkrands Christoffersen.
En af de utilfredse kunder er Maria Greve Engelund fra Odense. Hun har aldrig set pengene for den vare, som hun sendte retur til firmaet.
- Det synes jeg er fantastisk. Den slags mennesker skal bare stoppes. Hvis man har den moral, så skal det stoppes. Og hvis det er rettens ord, der skal gøre det, er det fint med mig, siger hun.
“Den slags mennesker skal bare stoppes. Hvis man har den moral, så skal det stoppes. ”
Da TV 2/FYN undersøgte manden bag firmet, Janus Rosenkrands Christoffersen, tilbage i december, viste det sig, at han havde været involveret i ni andre virksomheder, hvor syv af dem enten var gået konkurs eller blevet tvangsopløst, og det er altså en af de andre virksomheden, som har ledt til konkurskarantænen.
Den virksomhed, der ledte til karantænen, hedder Our Green Climate ApS, som efter sigende skulle arbejde med belysning.
Af kendelsen fremgår det, at Janus Rosenkrands Christoffersen blandt andet er pålagt karantænen, fordi han ikke på tilfredsstillende måde har kunnet redegøre for forretningsførelsen, at han har været direktør i andre konkursramte selskaber, og at en aftalt løn på 50.000 kroner om måneden ikke passer til jobindholdet.
Flere føler sig snydt af Banananaz
Efter TV 2/FYN tirsdag bragte historien om Laila Nielsen, der ikke har fået de varer, hun bestilte på Banananaz.dk, har flere fortalt om lignende historier.
Allerede den 2. november købte Laila Nielsen den første julegave til sin datter. På hjemmesiden Banananaz.dk bestilte hun et par bukser, datteren længe havde ønsket sig.
Bukserne kom først halvanden måned senere.
Alene i år er 400.000 danskere blevet snydt nettet, viser en Epinion-undersøgelse lavet for Deloitte og noget tyder på, at Laila Nielsen ikke er den eneste, der føler sig snydt af den fynske webvirksomhed Banananaz.dk.
På Facebook findes en gruppe med 900 medlemmer, der også føler sig snydt af Banananaz.dk, og efter vi i TV 2/FYNs nyhedsudsendelse fortalte om Laila Nielsens historie, har to andre købere, der føler også sig snydt, skrevet om deres lignende oplevelser med Banananaz.dk.
- Jeg købte også noget ved ham. Jeg blev ved med at skrive til ham og lagde et billede op på Facebook og skrev til hans datter. Til sidst kom han hjem til mig med de 1.000 kroner, jeg købte for, skriver Pia Olsen.
Louise Jacobsen fik en mistanke om, at virksomheden var fusk, da hendes varer ikke kom efter en måned. Da hun så indslaget på TV 2/FYN, var hun derfor ved at falde ned af sofaen, skriver hun.
- Så er jeg ikke den eneste. Fik stor mistanke til dem i weekenden, for jeg modtog heller aldrig min vare. Da jeg blev tosset i går, sendte jeg dem en mail og gjorde dem opmærksom på, at jeg havde stor mistanke til dem. Jeg skrev, at hvis jeg ikke havde mine penge inden onsdag, ville jeg gå videre med det, og indenfor fem minutter havde jeg fået en mail og samme dag fik jeg mine penge.
- Jeg bruger nettet rigtig meget til at handle på, og jeg synes, at der er ufattelig mange gode netbutikker. Jeg har faktisk kun gode oplevelser foruden den ene dårlige her, så jeg vil gerne have, at det fortsat er et trygt sted at handle, siger Maria Greve Engelund.
Flere og flere bliver idømt konkurskarantæne
Både på Fyn og på landsplan bliver flere og flere personer idømt konkurskarantæne. Reglerne om konkurskarantæne blev vedtaget i Folketinget i april 2013, hvor formålet var at forhindre konkursmisbrug og konkursrytteri.
Stigningen skyldes først og fremmest, at de nye regler, som trådte i kraft i 2014, har skullet bundfælde sig. Men advokat Morten Elbrønd fra Focus Advokater peger også på en anden grund.
- Helt ned til en krone kan man starte et iværksætterselskab for, og der tror jeg personligt, at man ser en række virksomheder, hvor deres forretningsplan ikke er fuldt gennemarbejdet, som man kunne have håbet på, og deres finansiering er nok også noget spinkel, siger han.
En karantæne gælder tre år. I karantæneperioden må man gerne drive personlig virksomhed, hvor man selv hæfter for tabene, men selskaber må man ikke være en del af. Hvis man alligevel deltager i ledelsen i en virksomhed med begrænset ansvar (IVS, A/S, ApS), så hæfter man personligt for de tab, som eventuelle kreditorer måtte lide.
Der kan være flere årsager til, at man bliver idømt en konkurskarantæne. Det kan blandt andet handle om, at bogføringen er mangelfuld, at man har taget uacceptable risici, at der er stor gæld til det offentlige, sort arbejde, momsunddragelse eller svindel med forskellige afgifter.
Forbrugerne kan ikke beskytte sig mod de karantæneramte
Selvom reglerne er til for at beskytte forbrugerne, mener flere advokater, at reglerne ikke er tilstrækkelige.
Blandt andet bliver navnene på de personer, som får konkurskarantæne ikke offentliggjort, mens dårlige læger, journalister, advokater og restauranter må finde sig i at få deres navn eksponeret på nettet.
Konkursryttere beskyttes af lovgivningen
Fynske konkursadvokater undrer sig over karantænelovgivning. Man kan se, hvem der står i RKI-registret, men ikke folk, der ikke må drive virksomhed.
Dårlige læger, journalister, advokater og dårlige restauranter må finde sig i, at få deres navn eksponeret på nettet.
Desuden kan man få oplysninger fra dårlige betalere i RKI.
Men det samme gælder ikke, personer, der har fået rettens ord for, at de ikke længere må drive virksomhed i selskabsform, fordi de har optrådt groft uforsvarligt. Der må ikke føres offentlige registre over personer, der idømmes konkurskarantæne – en mulighed, der har eksisteret siden 2014.
Det undrer flere fremtrædende insolvens- og konkursadvokater.
For dermed kan man i teorien og i praksis komme til at gøre forretninger med personer, som man formentlig ville holde sig langt væk fra, hvis man kendte deres fortid.
De har desuden mulighed for at optræde som stråmænd.
- Det virker lidt grotesk, at de eneste, der i bund og grund ved, hvem, der har konkurskarantæne, er dommeren, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der må ikke føres registre, som offentligheden har adgang til, siger Flemming Hartvig Petersen, der er partner hos Focus Advokater.
Ifølge insolvensadvokat fra samme firma, Knud K. Damsgaard, der er en af de mest rutinerede konkursadvokater på Fyn, er den voldsomme stigning i antal af konkurskarantæner dog ikke udelukkende udtryk for et skred i samfundsmoralen.
Skat mere effektive
- Vi arbejder bl.a. for Skat, og her går 70 procent af sagerne videre til konkurskarantæne, men det er mere et udtryk for, at Skat er blevet mere effektive, og fordi vi har bedre redskaber i dag. Tidligere kunne domstolene kun idømme rettighedsfrakendelse, når der var grove selskabssager, men det var man forholdsvis tilbageholdende med, siger han.
Konkurskarantæne idømmes personer ved et civilt søgsmål af kurator i konkursboet – kravet er, at den sagsøgte har udvist ”groft uagtsom forretningsførelse”.
Sidste år blev der idømt karantæne i 72 procent af sagerne i Sø- og Handelsretten. I to ud af tre sager, der sidste år blev gennemgået af insolvensadvokat Bo Vadt Christensen i fagbladet Advokaten, var der væsentlige overtrædelser af moms- og skattelovgivningen.
Opgørelsen viste også, at Skat havde krav på 135 millioner i de sager, hvor Skats krav var kendt.
Men i flere sager fremgår det blot, at Skat har betydelige krav eller millionkrav. Dermed er det reelle tal langt højere.
- En ting, der er et særskilt problem, er jo, at de sager (konkurskarantænesager red.), der kommer, ikke er tilgængelige på en sådan måde, at man som almindelige kreditor eller forbruger har mulighed for at orientere sig om, hvorvidt en person der driver virksomhed, tidligere har haft en sag om konkurskarantæne. Hvis man kigger på det præventive, så er det jo selvfølgelig et problem, og det kunne man godt genoverveje for at få en større del af gennemsigtighed, siger Boris Frederiksen, som er advokat hos Kammeradvokaterne, og tilføjer:
“Konkurskarantæne er et værktøj, men det løser ikke alle problemer, fordi der er desværre også mennesker, som finder veje uden om det.”
- På trods af at konkurskarantænen er et rigtig godt instrument, så løser det jo ikke alle de problemer, der er. For det første kan man jo efter en konkurskarantæne arrangere det som stråmandskonstruktioner. Konkurskarantæne er et værktøj, men det løser ikke alle problemer, fordi der er desværre også mennesker, som finder veje uden om det.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.