Bilister sparer tusindvis af timer på fynsk motorvej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der har været flere fordele end forventet efter udvidelsen af Fynske Motorvej, viser beregninger fra Vejdirektoratet.
Fynske Motorvej har i mange år været belastet af tæt trafik, men siden det tredje spor mellem Middelfart og Nr. Aaby blev taget i brug i 2014, har det mindsket trængslen markant.
Det viser nye beregninger fra Vejdirektoratet.
Ifølge direktoratet er fynske bilister blevet sparet for 152.000 rejsetimer om året, efter det tredje spor på den 12 kilometer lange strækning stod færdig.
Motorvejsudvidelse: Nu lugter fynske politikere penge
1,4 milliarder kroner på vej tilbage i statskassen, fordi Silkeborgmotorvejen blev billigere end ventet. Nu går fynske politikere i krig for Fyn.
"Der er ingen penge i kassen."
Sådan har det lydt gang på gang fra først tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) og senere fra nuværende transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Og det argument har hele tiden været den helt store barriere for at udvide den fynske motorvej med et tredje spor.
Men i går kom det frem, at Vejdirektoratet nu sender en kæmpe pose penge retur til statskassen, fordi Silkeborgmotorvejen blev markant billigere at bygge end ventet.
Helt præcist 1,4 milliarder kroner løber der nu tilbage i statskassen. Og det får nu fynske borgmestre og folketingspolitikere til at vejre morgenluft.
- Hvis jeg kunne beslutte fuldstændig frit, så skulle de penge selvfølgelig bruges til at udvide den fynske motorvej. Det er jo ikke helt penge nok til en permanent udvidelse af motorvejen, men det er nok til den model, hvor man inddrager nødsporet til et tredje spor, siger Jane Heitmann (V), medlem af Folketingets transportudvalg.
Nogenlunde enslydende lød meldingen først på formiddagen fra hendes partifælde Erling Bonnesen:
- Ja, nu starter det store hundeslagsmål. Og vi skal da helt klart ind og gøre vores ønsker gældende. Jeg vil straks tage det her op med vores trafikordfører Kristian Pihl Lorenzen. Jeg skal til møde med ham om en halv time.
Så rigeligt råd til nødsporsmodel
Fra Assens var der også håb at spore hos borgmester Søren Steen Andersen (V):
- Det er jo de her tilbageløbsmidler, der kommer, fordi man altid overbudgetterstore infrastrukturprojekter. Og dem kan vi da godt bruge. 1,4 milliarder er faktisk det halve af, hvad det vil koste at udvide motorvejen med et permanent tredje spor fra Nørre Aaby til Odense Syd, siger Søren Steen Andersen.
Han bemærker ligesom Jane Heitmann, at der med et overskud på lige knap halvanden milliard fra anlæggelsen af Silkeborgmotorvejen så rigeligt kan blive råd til den såkaldte - og meget omdiskuterede nødsporsmodel. Den koster lige i underkanten af 300 millioner kroner.
Jysk DFér peger også på Fyn
Nyheden om det store overskud fra Silkeborgmotorvejen breakede i går hos TV 2/Østjylland. Her pegede Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen først og fremmest på, at pengene skulle gå til mere jysk motorvej.
Men han pegede også på, at Fyn godt kunne bruge nogle af pengene.
"Kim Christiansen understreger, at alle de overskydende penge fra Silkeborgmotorvejen ikke skal bruges i Østjylland. En del af beløbet skal gå til motorvej på Sjælland og Fyn," skrev TV 2/Østjylland. Læs hele den artikel her.
TV 2/Fyn forsøger at få en kommentar fra Transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Det glæder transportminister Benny Engelbrecht (S).
- Det er rigtig meget, men jeg hæfter mig også ved, at det er endnu bedre end de forventninger, vi havde stillet i udsigt. Det vidner om, at det godt kan svare sig at investere på Fyn, når det handler om motorvejsudvidelser, siger han til TV 2/Fyn.
Skal huske konsekvenserne
Ministeren peger ligeledes på, at besparelserne i rejsetiden er så meget desto mere markante, hvis man også tager med, at mængden af trafik på Fynske Motorvej er steget med 25 procent på under ti år.
Men selvom Benny Engelbrecht kalder det en fornøjelse, at bilisterne sidder mindre i kø på Fyn, er der også nogle konsekvenser af en større motorvej.
Borgmester om motorvejsstøj: Minister må begrænse hastigheden
Støjen stiger og stiger i Nyborg. Nu er 1.300 boligejere ramt af motorvejstrafikken. Benny Engelbrecht skal komme til Nyborg, siger borgmester Kenneth Muhs (V).
Vedvarende støj er ikke alene irriterende. Det går også ud over helbredet.
I Nyborg er det et særtligt problem.
1300 beboere med hus op til motorvejen - dobbelt så mange som for fem år siden - er i dag udsat for kraftig motorvejsstøj.
Brev til minister
Derfor bør landets nye transportminister, Benny Engelbrecht (S), nu gribe ind, mener Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).
Sammen med Per Jespersen (S), formand for Nyborgs teknik- og miljøudvalg, har han nu skrevet til ministeren og bedt ham om at komme til Nyborg.
Brevet er sendt afsted med udsigten til endnu mere støj i Nyborg.
Den tidligere regering har besluttet, at der fremover skal kunne køres 130 kilometer i timen fra Storebæltsbroen frem til afkørsel 44 i Nyborgs vestlige del.
- Vi ser en midlertidig hastighedsnedsættelse for personvogne som samfundsmæssigt acceptabelt, indtil der er er lavet en permanent løsning for de mange støjplagede boliger. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af støjplagede boliger formentlig vil stige i takt med, at trafikmængden over Storebæltsbroen fortsat vil stige, hedder det i brevet til ministeren.
Kig til Tyskland
Nyborgs politikere vil gerne have farten sat ned som det ofte ses syd for grænsen, når man nærmer sig bymæssig bebyggelse.
Vejdirektoratet har for godt et par år siden lagt støjdæmpende asfalt, men ifølge Nyborg Kommune lagde man umiddelbart efter almindelig asfalt ovenpå for at nedsætte slitagen af den støjdæmpende asfalt.
- Det betød en væsentlig forøgelse af støjniveauet, fortæller Peter Boesen, der bor i Strandparken.
Han har målt støj op til 90 decibel på sin terrasse.
Sundhedsorganisationen WHO har sat grænseværdien for trafikstøjen til 53 decibel.
Mindre del af brooverskud
Allerhelst ser Nyborg Kommune, at der opsættes nye og bedre støjskærme på strækningen, og at regningen sendes til A/S Storebælt, der genererer den stigende grafik til motorvejen.
Kommunen har regnet ud, at det vil koste to procent af Storebæltsforbindelsens overskud i 2017 at opsætte nye og tidssvarende støjskærme.
- De gamle støjskærme er lavet som et V, der bøjer ind mod bebyggelsen, hvor de i stedet burde kaste støjen tilbage på motorvejen, siger Peder Halse, der bor på Majsvej.
Og de skal med i beregningerne, inden der kommer flere udvidelser på Fyn, lyder det.
- Vi skal også huske, at der kan være nogle konsekvenser af det - for eksempel sådan noget som støj. Det er der udfordringer med på dele af Fyn, og derfor bliver vi også nødt til i en kommende investeringsplan at kigge på, hvordan vi sikrer os, at der bliver sat tilstrækkeligt med midler af til, at vi også kan lave støjbekæmpelse, siger han.
Udvidelse syd om Odense
Netop nu er arbejdet med et tredje spor i gang på den 24 kilometer lange strækning fra Nr. Aaby til Odense V. Det forventes at være færdigt i 2020 og ifølge Vejdirektoratets beregninger spare bilisterne for yderligere 359.000 rejsetimer om året. Og dermed vil den samlede besparelse på strækningerne løbe op i over en halv million timer.
Inden folketingsvalget var strækningen mellem Odense V og Odense SØ ligeledes på tegnebrættet, og i sommer præsenterede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti en finansieret plan for udvidelsen syd om Odense.
Enigt erhvervsliv: Motorvejsudvidelse syd om Odense er påtrængende
Et tredje spor på motorvejen syd om Odense er ifølge ny undersøgelse det største ønske fra det fynske erhvervsliv til det nye folketing.
Interesseorganisationen Fynsk Erhverv har spurgt over 600 fynske virksomheder, hvilke politiske emner der er vigtigst for dem, og især én ting er erhvervslivet enige om: En motorvejsudvidelse syd om Odense.
- Det er over 92 procent af virksomhederne, der peger på det projekt som det vigtigste, siger Jytte Reinholt, der er direktør i Fynsk Erhverv.
Fynsk Erhverv foretager jævnligt undersøgelser, hvor de adspørger et panel på over 600 fynske virksomheder, hvilke politiske emner de finder vigtigst, og motorvejsudvidelse har flere gange været på listen.
Påtrængende for erhvervslivet
Jytte Reinholt mener, at det er påtrængende for erhvervslivet, at motorvejen udvides til tre spor mellem Odense V og motorvejskrydset ved Odense SØ, når arbejdet med at udvide E20 mellem Odense V og Nørre Aaby er ovre.
- Det er klart, det rammer virksomhederne hårdt. Det er både medarbejdere, vareleverandører og kunder, der bliver berørt af, at vi dagligt hænger i kø og bliver forsinkede, siger hun.
1. oktober åbner folketinget, og Fynsk Erhvervs undersøgelse viser en række punkter, fynske virksomheder vil have det nye ting til at arbejde med.
- IT-infrastruktur er et rammevilkår
En anden ting, der er stor enighed om blandt de adspurgte virksomheder, er, at IT-infratstrukturen på Fyn skal forbedres. 98 procent svarer således, at det er et vigtigt emne.
- IT-infrastruktur: At kunne gå på internettet, at udvikle produkter med ny teknologi, at kunne tale mobil over hele Fyn er et rammevilkår anno 2019. Og det må vi konstatere, det kan vi ikke i dag, siger Jytte Reinholt.
Udvidelsen af motorvejen mellem Odense V og Nørre Aaby forventes at være færdig inden udgangen af 2022.
Men efter valget har der været usikkerhed om, hvornår den bliver en realitet. De nye beregninger har dog kun overbevist transportministeren om, at der er flere samfundsmæssige fordele.
- Jeg synes, det er helt relevant at kigge på motorvejsprojektet, men jeg har ikke sat en endelig tidsplan for en infrastrukturaftale. Det bliver et arbejde, vi sætter i gang til næste år, siger han.
Ministeren understreger, at det er vigtigt inden da at få regnet på, hvordan bekæmpelsen af de tilhørende støjgener skal finansieres.