Branchedirektør: Natteliv med to meters afstand giver ikke mening
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere odenseanske barer ønsker ikke at lukke op, så længe de nuværende sundhedsmæssige restriktioner fastholdes. Den holdning bakkes op af Horesta.
Et natteliv, hvor alle skal holde to meters afstand, giver ikke mening.
Det er holdningen blandt flere odenseanske barejere, og de bliver bakket op af Horesta, der er hotel-, restaurations- og turisterhvervenes brancheforening.
- Vi er helt enige i, at det på ingen måde giver mening at lukke et natteliv op, hvor hele konceptet er, at man skal stå tæt, hvor man skal mødes, hvor man skal danse, hvis det ikke er tilladt at komme nærmere hinanden end to meter. Så har man jo fjernet forretningsgrundlaget for nattelivet, siger Kirsten Munch Andersen, der er politisk direktør i Horesta.
Tvangslukning ja tak:
- Jeg bliver ruineret, hvis jeg åbner før tid
Fynske barer frygter, at regeringen vil have dem til at åbne, mens der er restriktioner. Det kan tage livet af værtshusene, lyder meldingen.
Det er snart længe siden, at et par danseglade fødder sidst har betrådt både danse- og bargulvene i det fynske natteliv.
Barerne og diskotekerne holder lukket på syvende uge, og hvis det står til flere af de odenseanske barer, fortsætter de med at være lukkede, så længe der er restriktioner.
- Hvis man vælger at åbne vores branche op og fjerne dele af vores kompensation, så er der en risiko for, at udgifterne og underskuddet vil blive så stort, at man i længden ikke kan overleve det, siger Bjørn Hentze, der er direktør for Bargroup.
Han er dog ikke den eneste, der er nervøs for en for tidlig eller delvis genåbning, hvis kompensationen bliver fjernet.
- Så vil jeg slet ikke åbne. Det giver ikke mening. Jeg bliver ruineret hvis jeg åbner, siger ejeren af Den Smagløse Café i Odense, Philip Dudzinski.
Delvis åbning kan tage livet af barer
Bargroup i Odense driver blandt andet barene Den Brølende And, Viggos og Blomsten og Bien i Odense. En af de største bekymringer, direktøren har, er, at man vælger at lade barerne genåbne delvist og dropper kompensation.
- Bekymringen er, at vi må åbne op med halv belægning og at vi ikke må benytte dansegulvet eksempelvis. Hvordan kan du køre et diskotek uden dansegulv, hvor folk kommer for at danse?, spørger direktøren for Bargroup i Odense.
Både direktøren for Bargroup og ejeren af Den Smagløse Café forklarer, at folk tager i byen for at få nærvær. Afstanden mellem gæsterne, bekymrer ejeren af Den Smagløse Café.
- Hvis vi skal holde afstand, kan der kun sidde en per bord, og der må ikke være nogen, der står op. Så kommer jeg måske ned på en syvendedel af min forretning, siger han.
Alkoholen, der bliver serveret, kommer heller ikke til at gøre det lettere, at holde folk adskilt.
- Her er der alkohol involveret og så glemmer man at holde afstand, siger han.
Restauranter og barer
Direktøren for Bargroup og ejeren af den Smagløse, frygter, at barerne vil blive overset som en del af restaurationsbranchen.
- Det værste der kunne ske, det er at man sammenligner Jensens Bøfhus med Den Brølende And, og så sige, at det jo er i samme branche. Det er vidt forskellige typer forretninger, og det er vidt forskellige ting, vi kan håndhæve, forklarer Bjørn Hentze fra Bargroup.
- Vi er nogen af de sidste, der skal åbne i min verden, tilføjer ejeren af Den Smagløse Café, Philip Dudzinski.
Også selvom det ikke er ret gunstigt for barerne at holde lukket med kompensation.
- Vi vil rigtigt gerne have åbent. Der er ikke nogen tvivl om, at selv med alle de her hjælpepakker, både lønkompensation og dækning af faste udgifter, så taber vi stadig rigtig mange penge, siger direktøren for Bargroup, Bjørn Hentze.
Kompensationen er vigtig for både direktøren for Bargroup og ejeren af Den Smagløse Café, så længe de ikke må køre på fuldt blus. For uden den, er de ikke sikre på, at de kan klare krisen.
- Der er jo de her kompensationspakker, som gør, at det lige kan løbe rundt, afslutter ejeren af Den Smagløse Café.
Udmeldingen kommer oven på, at ejerne bag henholdsvis Den Smagløse Café og Bargroup, som ejer flere barer i Odense, onsdag fortalte TV 2/Fyn, at man frygter en delvis åbning, hvis den medfører, at man skal leve op til retningslinjer, der ikke er forenlige med at drive forretning i nattelivet.
For eksempel at alle gæster skal holde to meters afstand til hinanden.
Nej tak til delvis åbning
Barejerne er bekymrede for at miste den kompensation, de får under coronakrisen, hvis de skal åbne med restriktioner. Hos Horesta mener man, at virksomhederne i nattelivet skiller sig ud fra andre restaurationer og derfor håber man, at politikerne vil tage hensyn til det, når planerne om genåbning skal fastlægges.
- Vi anbefaler klart, at man har en mere sektoropdelt tilgang til at åbne virksomhederne, og at man undlader at åbne nattelivet indtil restriktionerne er væk, siger Kirsten Munch Andersen.
Skuffede restauratører:
- Vi savner en køreplan for genåbning
Mens det danske erhversliv så småt kan se en ende på nedlukningen, så føler restauratørerne sig overset. De skal nemlig fortsat holde lukket, og det skuffer den pressede branche.
På mandag må blandt andet tandlæger, tatovører og frisører igen åbne deres forretninger. De danske restauratører må dog fortsat vente, inden de kan begynde at åbne for kunder og gæster igen. Det skuffer de fynske restauratører, som havde håbet at kunne åbne for udeservering. Det ville have hjulpet restaurationsbranchen med at mindske tabet fra de mange ugers nedlukning.
- Det ville betyde alt. Vi har brugt hele foråret på at gøre klar til vores højsæson, som starter i uge 13. Vi har gjort køkken og menu klar. Vi venter egentlig bare, fortæller direktør ved Bryggeriet Flakhaven René Bo Dyrvig og tilføjer:
- Det er nu, vi begynder at drive de penge ind, som vi har mistet henover januar og februar, som de fleste restaurationer.
Taber en million om måneden
Ved Hotel Svendborg er man også hårdt ramt af nedlukningen, som gælder både hotellet og hotellets restaurant. Ifølge hotellets direktør Tom Pelle Jensen har det sat dybe spor i hotellets økonomi:
- Vi har et tab på over 500.000 om måneden. Derudover skulle vi have tjent mange penge i marts, april og maj. De penge kan lægges oveni, og dem har vi ikke, når det bliver dårlige tider igen. Så det er over en million om måneden, som vi mangler.
Den tabte indkomst gør ondt i restaurationsbranchen og etablerede restaurationer på Fyn har allerede måtte tage tage konsekvensen og erklære sig konkurs. Derfor venter hoteller og restaurationer spændt på, at regeringen giver grønt lys for at restaurationsbranchen kan genåbne.
- Vi savner, at regeringen sammen med de andre partier laver en strategi for, hvordan vi skal åbne og i hvilken takt, lyder det fra Steen Slot, som er formand for brancheforeningen Horesta i Syddanmark.
- Vi kan bruge det til at vide, hvornår der kan ansættes personale igen, og om kunderne kan reservere i for eksempel september. Det er vigtigt for vores branche.
- Vi sidder i en båd fuld af huller
I går forlængede regeringen flere hjælpepakker til erhvervslivet og forbedrede også nogle af dem. Noget som skulle mane til ro ved restauratører så ventetiden bliver mere overkommelig. Det er dog ikke realiteten ved de fynske restauratører, som i stedet savner en køreplan for genåbning.
- Vi har brug for nogle guidelines. Må vi afholde en barnedåb i maj måned elller en fest i juni? Og hvor mange må deltage? spørger Tom Pelle Jensen.
Tilbage ved Bryggeriet Flakhaven i Odense giver forlængelsen af hjælpepakkerne heller ikke René Bo Dyrvig ro i maven:
- Vi kan langt fra slappe af. Vi sidder i en båd fuld af huller, og vi øser og øser ud for, at vi ikke skal synke. Medmindre hjælpepakkerne dækker 100 procent, så bliver vi trætte i armene, og så synker vi.
Se indslaget fra gårsdagens udsendelse her:
- Vi synes, at de, der kan åbne under de nuværende restriktioner, skal have lov til det. Det er forlystelsesparker, zoologiske anlæg, safariparker og casinoer, siger hun.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde onsdag ved en forespørgselsdebat i Folketinget, at man i forbindelse med næste fase af genåbningen 10. maj vil fremlægge en langsigtet plan for den videre rækkefølge af genåbningen.
Ifølge statsministeren vil planen blandt andet omhandle tidsperspektivet for genåbningen af restauranter.
Venstre: Brug for fleksibilitet
Fynske Lars Christian Lilleholt (V), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg, mener ligeledes, at det er vigtigt, at nattelivet ikke risikere at komme i klemme ved en for tidlig genåbning.
- Der skal være fleksibilitet. Jeg oplever jo, at der er restaurationer, barer og caféer, som er parat til at åbne med udendørsservering, og så er der andre, hvor det overhovedet ikke kan lade sig gøre at tage de sundhedsmæssige foranstaltninger, som er vigtige og afgørende, siger han til TV 2/Fyn.
Derfor mener han, at man skal kunne holde hånden under de virksomheder, der ikke vil kunne åbne.
- Jeg synes, det vil være helt oplagt, at der er en eller anden form for fleksibilitet, så nogen får mulighed for at åbne, hvis de sundhedsmæssige forhold er til det, og andre, hvor forholdene ikke er til det, får mulighed for at fortsætte på nogle af de ordninger, der er for øjeblikket, siger Lars Chr. Lilleholt.