25. mar. 2020 kl. 11:32
Fyn
Paolo Nicolello, Unsplash

Den ultimative guide til at overleve hjemme: Læn dig tilbage, og tænd for Netflix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Vi skal blive hjemme indtil den 13. april. Derfor har Bemærk fået brugerne på Instagram til at komme med tips til den ultimative overlevelsesguide. Læn dig tilbage, og bliv inspireret.

Statsministerens nylige forlængelse af hjemmekarantænen gør det endnu mere nødvendigt at få mest muligt ud af de næste tre uger i dit eget selskab.

Læs også: Savner bedstemor: Spiller kryds og bolle gennem havedøren
Gå tilbage Del
25. mar. 2020 kl. 7:46
Fyn

Savner bedstemor: Spiller kryds og bolle gennem havedøren

Mette Runøe

Måske kan du lade dine børn være sammen med deres bedsteforældre. Læs her og vurder, hvad det er sikkert for dig.

Mette Runøe har travlt. Hun hjemmeskoler lige nu tre børn i sit hjem i Søndersø. En af de tre skal efter planen til 9. klasses afgangsprøve til sommer.

Ti minutter væk bor børnenes 77-årige mormor, Inge Runøe, og hende savner børnene at være sammen med. Da Mette forleden fik en besked fra sin mor om, at hun også savnede sine børnebørn, blev Mette først trist, men så fik hun en idé.

“Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på”

— Laura Runøe

Mette havde nemlig set nogen på Facebook spille kryds og bolle gennem en glasdør, og hun tænkte, at det var en perfekt idé til sin egen datter, Laura, og mormor Inge. Et spil kryds og bolle gennem mormors terassedør. Brikkerne lavede de hjemmefra og lagde i afsprittet tilstand på Inges dørtrin i en kuvert med teksten "Åbn og gå om til havedør".

- Det blev en meget rørt mormor, der kom om til havedøren og så Laura gennem ruden, fortæller Mette Runøe.

Laura blev belønnet med en afsprittet is efter det første vellykkede spil. Succesen blev selvfølgelig gentaget dagen efter. Og idéen er hermed givet videre.

- Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på, siger Laura.

- Hun synes, det er lidt trist at være så meget alene lige nu.

Afsondrede bedsteforældre

Da Inge Runøe er 77 år, er det helt korrekt, at hun ikke er sammen med sine børnebørn, vurderer professor Hans Jørn Kolmos. Han bruger lige nu en stor del af sin tid på at besvare spørgsmål fra fynboer, som er stillet til TV 2/Fyn.

Men faktisk behøver det ikke være så sort-hvidt, om børn og bedsteforældre skal holdes fra hinanden. Hvis bedsteforældrene er under 70 år, ikke lider af kroniske sygdomme som KOL, diabetes eller har forhøjet blodtryk, og hvis både børn og bedsteforældre er symptomfri, kan følgende to scenarier være okay, siger Hans Jørn Kolmos:

1: En familie med ét til to børn og ét hold bedsteforældre, hvor ingen af parterne er sammen med andre.

2: En familie med unge bedsteforældre, for eksempel i 50'erne eller starten af 60'erne.

- Det handler meget om sund fornuft, undertreger Hans Jørn Kolmos.

Træf fornuftige valg

- Vi er midt i en gigantisk uddannelsesproces, hvor vi lærer folk at træffe fornuftige beslutninger. Det er sådan, vi kommer igennem det her, mener professoren.

Børn og  bedsteforældre

"Hvis bedsteforældre er kronisk syge – så ingen besøg. Jo ældre bedsteforældrene er, jo større risiko har bedsteforældrene for alvorlig sygdom. Selvom ældre føler, at de har et godt helbred, er immunforsvaret svagere, end da de var unge."

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Derfor bliver det en skønssag for hver enkelt forælder, om børn og bedsteforældre skal holdes adskilt.

- Vi har jo relativt godt styr på vores børn, lige nu, siger Kolmos.

- Hvis de leger med andre børn i små grupper, og de samme børn hver gang, hvor forældrene har styr på det, så er der ingen grund til at bygge voldsomme barrierer op. Men man skal blive tænksom, hvis der kommer symptomer. Især i forhold til bedsteforældre. Og man skal under alle omstændigheder være omhyggelig med at vaske hænder og aftørre overflader, som hænderne rører ved.

Grænsen for at være "ældre" er af myndighederne sat til 70 år.

Har du kreative idéer til, hvordan børn og bedsteforældre kan bevare kontakten? Del dem med os og resten af Fyn i kommentarfeltet nedenfor.

Derfor har Bemærk spurgt brugerne på Instagram, hvad de gerne vil anbefale andre, som mangler inspiration til nye serier, podcast eller et take-awaysteder. Vi har plukket nogle af anbefalingerne ud - resten kan du lade dig inspirere af i Bemærks highlights på Instagram.

Serier, der får dig til at glemme tiden

Film og serier var uden sammenligning den kategori, hvor flest brugere bød ind med gode tips til hinanden på Bemærks Instagram. Vil du for alvor slå tiden ihjel de næste uger? Så snup en serie ala Game of Thrones, som ruller på ottende sæson eller gense Friends, som rummer hele 236 afsnit.

5 serier, du skal se ifølge Bemærks Instagram-brugere:

Grafik: Camilla Kehlet Jensen

Peaky Blinders. Den britisk krimiserie, der er baseret på historien om den kriminelle bande Peaky Blinders fra Birmingham i England, ruller nu på femte sæson. Serien foregår i tiden efter første verdenskrig, og der er masser af spænding, familieintrigere og flotte billeder.

Grafik: Camilla Kehlet Jensen

Sex education. Den britiske ungdomskomedieserie fik hurtigt succes på Netflix, da første sæson kom i januar 2019. Nu er anden sæson landet, og man følger stadig hovedpersonen Otis Mulburn, som har et lidt ambivalent og akavet forhold til sex, fordi hans mor er sexterapeut.

Grafik: Camilla Kehlet Jensen

McMillions. Et anonymt tip til FBI løfter sløret for en stor bedrageriskandale med McDonalds-konkurrencer i 1990’erne. I minidokumentarserien følger man historien om fupmagere, som udnytter et McDonald's Monopoly-spil og ribber McDonalds for millioner.

Grafik: Camilla Kehlet Jensen

The Haunting of Hill House. I Gyserdramaet følger man en familien Crain, som kommer ud for en traumatisk oplevelse, der påvirker resten af deres liv. Det er første sæson, men den har fået stor ros af anmelderne for at være flot fortalt, spændende og sindssygt uhyggelig.

Grafik: Camilla Kehlet Jensen

SKAM. Har du ikke fået set den endnu, så kan du godt komme i gang. Den norske ungdomsserie handler om en gruppe gymnasieelever og deres problemer med kærlighed, venskaber, mobning, studieliv, religion og seksualitet.

SU-venlige Film og serier

Mange streamingtjenester har studiefordele og mulighed for at splejse med en ven. Men er du helt broke, er der stadig håb. 

  • Filmstriben kan du med dit lånernummer logge ind og se masser af udenlandske og danske film. 
  • Mediestream er der adgang til TV-serier helt tilbage fra 2006. Næsten alle videregående uddannelser har login-adgang. 
  • Bemærks YouTube ligger timevis af underholdning. Velbekomme. 

Kilde: Studieguiden.dk 

Læs også: Mød hinanden online: På gaden for at forhindre forsamlinger af børn og unge
Gå tilbage Del
18. mar. 2020 kl. 21:14

Mød hinanden online: På gaden for at forhindre forsamlinger af børn og unge

Skole, socialforvaltning og politi (SSP) i Odense vil være mere synlige og forhindre forsamlinger af børn og unge for at mindske smittespredning af coronavirus.

Størstedelen af Odenses børn og unge skal ikke i skole de næste 14 dage.

Ungdomscentre, andre fritidstilbud og foreninger er lukkede, og skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet) i byen oplever, at flere børn og unge mødes i byen på trods af Sundhedsstyrelsens og statsministerens opfordringer.

SSP Odense vil være mere til stede i disse dage, hvis det skulle vise sig, at grupperinger af børn og unge bliver ved med at opstå.

 - Vi har desværre oplevet flere børn og unge, der har forsamlet sig. Og vi har også oplevet, at der er en del af dem, som ikke rigtig virker til at have forstået situationens alvor, fortæller leder af SSP Odense Tommy Holst.

Forældre skal på banen

SSP-medarbejderne vil snakke med børnene og de unge om meningen bag Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

- Det, vi hører, er, at de unge ikke betragter sig selv som værende i risiko og siger, at de passer på og holder afstand. Så bruger vi noget tid på at forklare dem, at det vigtigste er, at vi skal passe på de udsatte i samfundet. Det kan eksempelvis handle om deres egen familie, der kan være bedsteforældre, der er særligt udsatte, siger Tommy Holst.

SSP-lederen vil dog også komme med en opsang til børnenes og de unges forældre.

- Det er fuldstændig klassisk, at børn og unge i høj grad spejler sig i den adfærd, de ser hos voksne. Så hvis børn og unge ser de voksne grundlæggende fortsætter deres liv og kører i byggemarked eller tager ud og lever deres liv, som de plejer, så er det svært at forstå, hvorfor de ikke skal gøre det samme, forklarer Tommy Holst og fortsætter:

- Det her er en helt særlig situation, og den skal ikke gradbøjes. Vi bliver nødt til at tage det alvorligt.

Benyt virtuelle muligheder

Børn og unge er meget sociale, og det kan være et problem i en krisesituation, som vi står i nu.

Selvom de holder sig under ti personer, når de samles, ligger problemet i, at de mødes på kryds og tværs.

- De kan i virkeligheden være en del af en smittekæde, fordi de mødes med tre ét sted og to andre et andet. Så hvis børn og unge fortsætter deres sociale liv, så risikerer de at opretholde en del af den her smittekæde. Derfor er det også vigtigt for forældrene at forstå, at børn og unge skal have hjælp til at regulere den adfærd, siger Tommy Holst.

Børn og unge mennesker skal begrænse kontakt ligesom voksne og andre befolkningsgrupper. Hvis de skal ud, gælder forholdsreglerne fra Sundhedsstyrelsen.

Derfor skal de sørge for at holde afstand og begrænse unødig kontakt. I stedet opfordrer Tommy Holst til, at børnene og de unge finder alternative muligheder for at være sociale.

- Vær sammen på sociale medier, på spilplatforme, eller hvor I nu plejer. Find aktiviteter med vennerne i den virtuelle verden, siger SSP-lederen.

Børn og unge har brug for at tale

Ifølge SSP Odense har børnene og de unge ikke nogen referencer eller oplevelser at trække på. Derfor kan det være svært for dem at sætte situationen i perspektiv og forstå alvoren.

Her spiller forældrene også en vigtig rolle.

- Forældrene skal først og fremmest snakke med deres børn, så de forstår, at de er potentielle smittebærere og en del af smittekæden, siger Tommy Holst.

SSP-lederen forklarer desuden, at børn og unge har brug for at tale og stille spørgsmål for at skabe forståelse, når der sker noget nyt, stort og anderledes. Det er ikke anderledes med coronavirus.

Det kan dog være en svær dialog, men SSP Odense tilbyder hjælp. De står til rådighed for råd og sparring alle hverdage fra klokken 8 til 16 på telefon 65 51 50 99.

Derudover er der mulighed for at chatte med en SSP-medarbejder hver onsdag og torsdag klokken 19 til 21.30, hvis man har spørgsmål eller er frustreret.

5 podcasts, du skal lytte til ifølge Bemærks Instagram-brugere:

Det som ingen ser. Podcasten dykker ned i alle de problemer, som unge går med, men som man ikke ser eller taler højt om. Værten Johanne Liebmann tager for hvert afsnit en ny gæst med i studiet, som selv går og tumler med noget.

Bemærk X Plattenslageriet 

Vidste du, at Bemærk laver podcast? I samarbejde med værterne fra Plattenslageriet tager vi en gang om måneden fat på et aktuelt emne og inviterer en spændende gæst i studiet. 

 

Lyt for eksempel til seneste podcast med Rasmus Rudbæk bedre kendt som Futte Fynbo, hvor vi taler om Gaffapriser, dansk hiphop og fynsk musik her

Filterløs. Værterne Sofie Brockstedt & Simone Kyed Jeppesen er pinlige, ærlige og filterløse. I hvert afsnit tager de et nyt emne op og taler om alt fra datingkultur til mode og moderne kønsidealer.

Hva så?! I hvert afsnit tager værten Christian Fuglendorf en ny gæst med, som han selv beundrer, ud på en gåtur for at lære dem at kende.

Anden til venstre. Stephanie Fisker er gift med fodboldspilleren Kasper Fisker. I hvert afsnit inviterer hun en gæst i studiet, som på samme måde har en kæreste eller ægtefælle, hvis job foregår i rampelyset.

Kvinden med den tunge kuffert. Serien, som undersøger et ægte mysterie, er en af ThirdEars mest kendte podcasts. Den handler om en kvinde, der ikke er den, hun giver sig ud for at være, og værten Krister Moltzen undersøger hendes spor gennem religiøse menigheder og mørke kirker.

5 random ting, du kan få tiden til at gå med:

Kamilla Gamborg Isaksen
Bud på, hvordan man kan få tiden til at gå derhjemme ifølge en af Bemærks brugere på Instagram. 

Hjemmeprojekter. Det er nu du skal gøre de ting, du aldrig har tid til. Få gjort hovedrent (også under sengen), ryd op i dine noter fra gymnasiet, eller hjælp til et par timer i haven - så har du også scoret nogle nemme point hos de gamle.

Træne dit fynske. Ligesom med alt andet, er det vigtigt, at du holder dit fynske vedlige, nu hvor du går derhjemme i dit eget selskab. Gør det til en vane at bruge et nyt fynsk udtryk hver dag. Du kan eventuelt lade dig inspirere af Futte Fynbo her. 

Bemærks Instagram-brugere er kommet med alt fra træningstips til take-away-steder, som du bør prøve.  

Vær kreativ. At være kreativ, kræver ofte tid, og det har du nu. Så find din indre Picasso frem, eller gå i gang med at strikke eller lære at spille guitar. Det er bevist, at det øger livsglæden og giver mindre stress, når man koncentrerer sig om noget kreativt, og du kan finde masser af inspiration til at komme i gang på YouTube eller Pinterest.

Dyrke yoga og mindfullness. Kunne det ikke være fremragende, hvis du havde et væld af overskud, når denne her karantæne var overstået? Der findes massere af gratis Yoga-lektioner på YouTube og apps, hvor du kan øve dig derhjemme og få ro i kroppen.

Spil et spil. Hvornår har du sit udfordret din lillebror i Matador? Find dine støvede brætspil frem fra gemmeren, eller download et nyt spil på telefonen. Hvis du sidder helt muttersalene kan du også prøve den nyeste trend, som er Ludo og Partners over Face-time.

Du kan se mange flere tips til hjemmetræning, bøger, madlavning og lign på Bemærks Instagram. Har du et tip, som du gerne vil dele? Skriv til os til os her. 

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Tophistorie
Fyn
Svante Lyngsie

Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

26. dec. 2024 kl. 7:00

Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.

Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.

I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.

I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.

Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.

Beskatning kan regulere tjenester

I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.

- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.

Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.

- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.

Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.

Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri

Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.

- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.

Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.

Dan Jørgensen er ny EU-kommissær for energi og boliger
26. dec. 2024 kl. 6:00

Vejrtendens fortsætter 2. juledag

LYT
Del
Link
kopieret!

Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.

Den tendens fortsætter anden juledag.

I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.

- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her