Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet har sager om mørkekørsel, der klares med solbriller, og elever, der tager teoriprøven i andres sted.
Gider du og kørelæreren ikke rigtig have en køretime sent om aftenen?
Så tag et par solbriller på næsen under en køretime om dagen, og vupti, så er den obligatoriske mørkekørsel klaret.
Køreskole dømt for mangelfuld undervisning
Flere end 1.800 elever på Fyn og i Jylland fik teoriundervisning, der ikke levede op til regler. Direktør idømmes betinget fængsel.
Gennem et år fik elever på en stor køreskole i Kolding-området med afdelinger på Fyn teoriundervisning, som fungerede som selvstudium - uden der var dialog mellem lærer og elever på holdet.
Den undervisning var mangelfuld, og køreskolens direktør er torsdag blevet idømt tre måneders betinget fængsel samt en bøde på 150.000 kroner. Køreskolen idømmes en bøde på 300.000 kroner.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge JydskeVestkysten er den dømte direktør for køreskolen Lisbeths Køreskole. Direktøren blev ikke frakendt retten til at arbejde som kørelærer.
Avisen skriver, at 1.834 elever blev undervist forkert, og skolens ulovlige it-undervisning blev brugt i 11 afdelinger i forskellige byer i Jylland og på Fyn.
Den mangelfulde undervisning fandt ifølge politiet sted fra februar 2013 til februar 2014.
Torsdagens dom var en del af en større sag, hvor i alt 35 kørelærere er dømt for at have anvendt it-baserede programmer i forbindelse med teoriundervisningen - uden at overholde kørekortbekendtgørelsens regler.
Retten lagde i dommen vægt på, at forbrydelsen var sket systematisk, over en længere periode og havde ramt mange elever.
Omvendt var det formildende, at der er gået lang tid, siden reglerne blev overtrådt. Desuden ændrede køreskolen sit koncept, da politiet begyndte at efterforske sagen.
Anklager Lone Petri Kristensen oplyser, at skolen ikke overholdt reglerne om it-baseret undervisning.
- Direktøren blev dømt for selv at have overtrådt reglerne om it-baseret undervisning og for, at der ikke var brugt den tid, der efter reglerne skulle bruges på teoriundervisningen.
- Direktøren blev også dømt for at have medvirket til kørelærernes overtrædelser af reglerne ved at være den, der har stået for konceptet og dets gennemførelse i køreskolen, siger anklageren i en pressemeddelelse.
Det er uvist, om dommen ankes.
Eller hvad med teoriprøven. Er den for svær for dig? Så sender vi bare en anden ind, der kan tage prøven i dit sted.
Dette er blot nogle af de eksempler på svindel, som politiet støder på, når køreskoler i især de større byer skal gøre deres unge elever klar til at færdes frit bag rattet.
123 sager mod køreskoler
Alene sidste år blev der rejst 123 sager mod køreskoler i hele landet, viser en ny opgørelse fra Rigspolitiet.
I Københavns Politi er omfanget af svindlen så stort, at man ifølge fællestillidsmand for færdselsafdelingen Finn Agerholm har afsat tre mand til at behandle sager om snyd.
Fyns Politi om kørelærer-svindel:
- En klar overtrædelse af kørekortbekendtgørelsen
Det skal tages meget alvorligt, hvis en kørelærer ikke underviser sine elever ordentligt, lyder det fra Fyns Politi, efter ny Bemærk-dokumentar igen sætter fokus på snyd i branchen.
Elever, der gang på gang beskriver, at de mangler undervisning i lovpligtige manøvre, som for eksempel motorvejs- eller mørkekørsel.
Bemærk har den seneste tid sat fokus på, at nogle kørelærere på Fyn sjusker og fusker med at give deres elever den undervisning, de har behov for, så de kan komme sikkert ud på vejene med et velfortjent kørekort i hånden.
Jeg fik ingen undervisning i at køre i mørke, og endte med at gå op til teoriprøven tre gange og køreprøven to gange, før jeg bestod
Jakob Winther Granberg, tidligere elev hos Viggo Vanggaard
Senest kunne Bemærk-dokumentaren ‘De svindlende kørelærere del II: Konfrontationen’ fortælle om kørelæreren Viggo Vanggaard fra Otterup, der ifølge ti af sine tidligere elever, snød med underskrifter og undlod at give dem nødvendig teoriundervisning samt undervisning i praktiske manøvre.
Jeg lærte aldrig at køre motorvej, hvilket har gjort, at det tog mig et helt år at turde køre ned på en motorvej, selvom jeg havde fået kortet
Maria-Louise Pedersen, tidligere elev hos Viggo Vanggaard
Et alvorligt problem, mener Fyns Politi, efter at have set dokumentaren.
- En praksis, som den I beskriver, er en klar overtrædelse af kørekortbekendtgørelsen. Hvis en kørelærer ikke har undervist i at køre på motorvej eller i mørke, som er meget vigtige punkter at lære, kan personen få frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, fortæller Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi.
§ 66 a
Hvis en kørelærer findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer, dømmes personen efter § 66 a i færdselsloven.
Det betyder, at personen kan få frakendt sin ret til at udøve virksomhed som kørelærer for et nærmere fastsat tidsrum af mindst et år. Derudover kan man også få frakendt sit sit eget kørekort.
Vi har brug for anmeldelser
Men det kan være svært for Politiet at bevise sager med snyd, selv hvis der er meget, der tyder på, at der er et problem. De er nemlig stærkt afhængige af, at eleverne vælger at anmelde det til dem.
- Vi er super afhængige af vidneforklaringer fra tidligere elever, og det er der mange, der ikke er interesseret i at give. En anmeldelse kan danne baggrund for en større undersøgelse, men specielt hvis der er flere tilfælde, som fortæller det samme, har vi en god chance for at kunne påbegynde en sag.
Kan man brokke sig, hvis man består?
Når man vælger en køreskole, kan det være relevant at kigge på en køreskoles dumpeprocent. Flere kommentarer i Bemærk og TV 2/Fyns Facebook-feed stiller sig derfor skeptiske over for, at Viggo Vanggaards tidligere elever kritiserer undervisningen, når de er bestået alligevel.
Undervisningen foregik meget som udenadslære. Der var en ret stor chance for at bestå, men jeg forstod ikke helt, hvorfor det ene svar var mere korrekt end det andet
Maria-Louise Pedersen, tidligere elev hos Viggo Vanggaard
Den holdning kan Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi, godt sætte sig ind, men det er desværre ikke så simpelt, mener han.
- Prøverne er meget vigtige, men de kan samtidig kun teste et udpluk af de ting, du har lært.
At tage kørekort er en stor opgave, og skal tages seriøst. Der er et omfattende pensum og en undervisningsplan, man skal igennem, for at man er parat og sikker til at køre i trafikken.
Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi
Af den grund står der også i kørekortbekendtgørelsen, at køreundervisningen skal være uddannelsesorienteret og ikke prøveorienteret. Der er også førhen blevet slået hårdt ned på, at kørelærere bevidst har ført en prøveorienteret undervisning.
- For eksempel kan du jo godt være udmærket til at køre om dagen, men det betyder ikke, at du kan blive sendt direkte til en prøve uden at have prøvet at køre på motorvej eller i mørke.
Det er nogle helt andre udfordringer, du skal igennem, når det er mørkt, og det regner, og det er derfor, man skal omkring det hele, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi.
Man kan ikke teste for alt i løbet af en 25 minutters køreprøve, og derfor ligger der et stort ansvar hos kørelæreren
Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi
Se Bemærk-dokumentaren ‘De svindlende kørelærere' eller 'De svindlende kørelærere del II: Konfrontationen' på Bemærks youtube.
- Der er helt klart sket en stigning i antallet af sager. Vi har eksempelvis haft nogle elever, som har fortalt, at deres natkørsel er foregået ved, at man er blevet udstyret med solbriller, eller ved at man har kørt om dagen i en p-kælder, siger han.
Ifølge Finn Agerholm har politiet også set en elev til en teoriprøve, der var udstyret med en mikrofon og en skjult øresnegl, så kørelæreren kunne lytte med og give de rigtige svar.
Fynske køreelever får ikke nok undervisning
På Fyn oplever politiassistent og bestyrelsesmedlem i Køreprøvesagkyndiges Landsforening Steen Caspersen også, at der er urent trav blandt visse køreskoler.
Ikke så grelt som i København, men alligevel i et uacceptabelt omfang.
- Vi oplever, at der bliver snydt på vægten. En del elever får ikke den undervisning, de har krav på, og som de skal have efter lovgivningen, siger han.
Fyns Politi efter kørekort-dokumentar:
- Vi har fået flere anmeldelser
Fyns Politi har med Bemærks dækning af snyd i kørekort-branchen modtaget flere anmeldelser om snyd. Det har sat en ny undersøgelse i gang.
Dokumentar-serien 'De svindlende kørelærere' har den seneste tid kunne afsløre, at flere køreskoler på Fyn ikke overholder reglerne på kørekortområdet.
Nu kan Fyns Politi fortælle, at dækningen har ført til flere anmeldelser om snyd i branchen.
- Jeg kan ikke uddybe de konkrete sager, men jeg kan fortælle, at vi har fået nogle nye oplysninger, som vi arbejder seriøst videre med, lyder det fra Sten Sørensen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
Alvorlige sager til juridisk vurdering
I første del af 'De svindlende kørelærere' kom det frem, at Fyns Politi har arbejdet med fem store sager, som for nylig er blevet sendt til juridisk vurdering.
Nu har Fyns Politi iværksat en helt ny undersøgelse som resultat af de friske oplysninger, Fyns Politi har modtaget.
Sten Sørensen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi, opfordrer andre til også at anmelde det, hvis de har oplevet snyd i forbindelse med at tage kørekort.
- Vi er super afhængige af vidneforklaringer fra tidligere elever.
En enkelt anmeldelse kan sagtens danne baggrund for en større undersøgelse, men specielt hvis der er flere tilfælde, som fortæller det samme, har vi en god chance for at kunne påbegynde en sag, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør, Fyns Politi.
Se Bemærk-dokumentaren ‘De svindlende kørelærere' eller 'De svindlende kørelærere del II: Konfrontationen' på Bemærks youtube.
Ved at give eleverne færre timer end påkrævet kan køreskolerne ifølge Steen Caspersen tilbyde de unge at tage et kørekort billigere end de mere seriøse steder.
- Og det, vi ser, er nok kun toppen af kransekagen, siger han.
Svært at ændre på
I kørelærernes største brancheorganisation, Dansk Kørelærer Union, kender formand Bent Grue godt til historierne om branchens brodne kar.
- Der er rigtig mange, der springer over, hvor gærdet er lavest. Det er bare sjældent køreskoler, der er organiseret, og så er det svært for os at gøre noget, siger han.
Kørekortregler: Sådan ved du, at du ikke bliver snydt
I denne uge kan Bemærk fortælle, at der foregår snyd på fynske køreskoler. Det gælder både teoritimer og køretimer. Men reglerne er faktisk ret simple - tjek her, om du bliver snydt.
For rigtig mange er det at få et kørekort forbundet med en frihed og en følelse af at være voksen. Derfor er det også med stor spænding og høje forventninger, man sætter sig i teorilokalet på dag et.
Og et sted derimellem kan det være svært at huske, hvor mange køretimer og teoritimer man egentligt lovmæssigt skal have for at få et godkendt kørekort.
I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche.
René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Bemærk har i en undersøgelse spurgt over 600 unge mennesker på Fyn, hvordan deres køre- og teoriundervisning er foregået. Blandt andet har omkring otte procent ikke fået motorvejskørsel, og 9 procent har ikke har modtaget undervisning i mørkekørsel.
Men lige præcis kørsel på motorvej og i mørke er undervisning, du som elev skal modtage.
Er reglerne gode nok, som de er nu?
- Nej, det er de jo netop ikke. I enhver branche er der en form for snyd, så selvfølgelig er der også snyd i vores branche. Det undrer mig ikke, siger René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.
Mørkekørsel, motorvej og massiv kø
Når du bliver sluppet løs i trafikken efter dine fire lektioner på manøvrebane, skal du igennem en række forskellige udfordringer på vej.
Du skal lære at sætte i gang og standse ved en vejkant, du skal kunne placere dig rigtigt på veje, når du kører ligeud. Du skal også lære at holde hastigheden på en lige strækning. Vognbaneskift og sammenfletning er også en læring, du skal have dig. Du skal kunne vende og bakke en bil og være sikker i kørsel forbi gående og køretøjer, der holder stille.
Syv trin: Sådan er reglerne for et godkendt kørekort
- Teoriundervisning: Du skal have minimum 29 lektioner a 45 minutter.
- Manøvrebane: Du skal have fire lektioner på manøvrebane, som er en lukket øvelsesplads, før du lovmæssigt må komme ud og køre i trafikken.
- Køreletioner: Du skal have minimum 16 lektioner a 45 minutter i manøvrer på vej.
- Førstehjælp: Du skal have et kursus i at yde førstehjælp, hvis der sker en trafikulykke. Det varer 8 timer: 4 timers undervisning om basal genoplivning og 4 timer om færdselsrelateret førstehjælp.
- Køreteknisk anlæg: Du skal have fire lektioner på køreteknisk anlæg. Du kan tidligst komme på køreteknisk anlæg, når du har gennemført alle 29 teorilektioner og haft de obligatoriske 16 lektioner på vej. Det er dog en mulighed at gemme de to sidste obligatoriske kørelektioner, fx til en evaluerende køreprøve eller til repetition efter behov.
- Teoriprøve: Det allersidste inden en køreprøve er en test på din viden om en bil, trafik og færdsel på veje. Du skal svare på spørgsmål til 25 billeder uden hjælpemidler. Teoriprøven foregår hos politiet.
- Køreprøve: Hvis du skal have et kørekort, skal du bestå en køreprøve. Til den skal du vise, at du har lært at køre bil på en sikker måde, og at du kender reglerne i trafikken. Ud over selve kørselstiden bliver du testet i din viden om bilens udstyr. Køreprøven slutter med en evaluering.
Kilde: www.sikkertrafik.dk
Du skal også være tryg i mødet med andre bilister og cyklister, du skal kunne overhale sikkert og lovligt. Du skal kunne køre i rigtig fart i fartdæmpede og for eksemple lege- og opholdsområder. Når du skal køre frem mod et kryds, er der også ting, du skal have styr på - det samme gælder, når du skal lige over, til højre og venstre i et kryds. Rundkørsler skal du også have styr på.
Selvom nogen mener, der mangler et tredje spor på Fyn, er der rigtig mange kilometers motorvej i Danmark, og dem skal du også lære at færdes på. Det samme gælder tæt trafik i byer som for eksempel Odense, hvor der om morgenen især er tæt trafik og køer. Mørkekørsel er også nødvendigt, og endeligt skal du kunne køre i og gennem en tunnel samt slutteligt kunne standse og parkere din bil.
Kontrol og stikprøver
Både Dansk Kørelærer-Union og Foreningen for Frie Kørelærere mener, at de gør, hvad de kan for at oplyse om reglerne på området.
“Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden.”
- Selvfølgelig har erhvervet et overordnet ansvar for, at tingene bliver gennemført. Men vi har soom brancheorganisation ikke andre muligheder end at italesætte og markedsføre regelefterlevelse, siger René Arnt.
Men branchen kan ikke gå direkte ud og kontrollere, at tingene er, som de står skrevet i loven. Det er politiets opgave.
- Vi laver stikvis prøver og kontrol til teoriprøver og køreprøver for at se, om alle papirer er i orden og for at se, om de (eleverne, red.) har nået det, de skal, siger Sten Sørensen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi.
Dansk Kørelærer-Union har omkring 800 medlemmer, men ifølge Bent Grue er der op imod 1800 køreskoler i Danmark.
Derfor er det mest effektive middel mod svindlen ifølge unionsformanden, når politiet kører ud og laver kontroller.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her