I et lille rum på anden sal i fogedrettens lokaler sidder Anette Bruun. Kort derfra finder man den afdeling af Retten i Odense, der beskæftiger sig med tvangsauktioner. Etagen lige nedenunder huser skifteretten.

Hver mandag mellem klokken 16 og 18 omdanner Anette Bruun og de andre frivillige gældsrådgivere hos Forbrugerrådet Tænk lokalerne til rådgivningsrum for gældsramte fynboer.

I løbet af 2018 blev det til 148 gældsrådgivninger for Anette Bruun og hendes frivillige kollegaer.

- Det er ærgerligt, at vi har en del unge mennesker, som har så dårlig en økonomi, at de er nødt til låne penge, og at andre folk så skal tjene stort på det, forklarer den frivillige rådgiver, der igennem 44 år har arbejdet med inkasso hos Skat.

I fremtiden kan Anette Brunn og de andre frivillige på anden sal få mindre travlt.

Et nyt lovforslag, der bliver fremsat tirsdag, lægger op til en række ændringer af markedet for forbrugslån. Eksempelvis stiller lovforslaget krav til, at virksomheder skal have en særlig tilladelse, før de kan låne penge ud.

Andet end kun forbedringer

Selv om loven på papiret er i forbrugernes favør, frygter forbrugerombudsmanden, at loven på ét punkt kan føre til en forværring.

- Vi ser en svækkelse af forbrugersikkerheden i, at man undtager forbrugslånsvirksomheder fra en af markedsføringslovens bestemmelser. Det betyder, at vi ikke kan føre tilsyn med, om de overholder markedsføringslovens regler om god skik, forklarer forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden har tidligere ført og vundet sager mod virksomheder, der laver forbrugs- og kviklån.

- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere, om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurdere forbrugerer, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden understreger dog, at kravet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed vil være en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen.

Frygter færre retssager

Hos Anette Bruuns moderorganisation, Forbrugerrådet Tænk, er man overvejende godt tilfreds med forslaget.

- Grundlæggende synes vi, at det er godt, der bliver strammet op med tilsynet omkring kvik- og forbrugslånsvirksomheder, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos organisationen.

Ligesom forbrugerombudsmanden undrer han sig over, at muligheden for at føre tilsyn i henhold til markedsføringsloven som udgangspunkt flyttes til Finanstilsynet.

- Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden, lyder det fra Forbrugerrådets seniorøkonom.

Han tilføjer:

- Vi ser, at der ikke bliver de muligheder for at føre retsager på forbrugernes vegne, som vi ser i dag.

Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er lunkne overfor, at forbrugerombudsmanden mister mulighed for kontrol.

I sit høringssvar skriver organisationen: Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mister kompetence til at gribe ind over for sager, der hidtil har været omfattet af markedsføringsloven.

Fra 2013 til 2016 havde forbrugerombudsmanden 17 sager vedrørende forbrugslånsvirksomheder.

Brancheorganisation glæder sig over lovforslag

Hos Dansk Kredit Råd (DKR), der er en brancheorganisation for danske kredit- og lånevirksomheder, mener man, at det er positivt, at dets medlemmer ifølge lovforslaget udelukkende skal kontrolleres af Finanstilsynet.

Det fortæller Christina Trauboth, der er talsmand for organisationen.

- Der har ikke været noget problem med at høre under forbrugerombudsmanden, men forbrugerombudsmanden regulerer al markedføring. Det kan være fra en pølsevogn til bankreklamer. Med lovforslaget bliver kompetencerne samlet hos Finanstilsynet, understreger hun og henviser til, at medlemmerne af DKR kun skal forholde sig til én tilsynsmyndighed.

Det er langt fra sikkert, at Anette Bruun og hendes frivillige kolleger i Odense kommer til at opleve nogen effekt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget. Størstedelen af deres rådgivninger fokuserer nemlig på gamle lån, fortæller hun.

- Jeg tror, at mange af dem, vi hjælper, er havnet her, fordi de først har taget et lån. Så har de taget et mere for at betale det. Og så endnu et. Og så kører det der ud af, siger Anette Bruun.

Hvis du har gæld, så kan søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.

Tirsdag behandler Folketinget et nyt lovforslag, der skal indføre flere regler for forbrugslån og dermed give bedre forbrugerbeskyttelse.

Nu melder to fynske folketingspolitikere sig også ind i koret af kritikere, selvom de overvejende er positive over for lovforslaget.

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk har tidligere fortalt, at forslaget langt fra er problemfrit.

Forslaget lægger op til, at Forbrugerombudsmanden mister muligheden for at føre tilsyn med lånvirksomheder.

- Det er en svækkelse, men det er et skridt fremad, at vi overhovedet får et tilsyn med de her låneudbydere. Men jeg synes, at ministeren (erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), red.) foreslår små hop på stedet, siger Karsten Hønge (SF).

Også socialdemokraten Erik Christensen ser problemer i forslaget.

- Der er ingen tvivl om, at det giver nogle problemstilling i forhold til forbrugernes sikkerhed, siger han, og tilføjer, at Socialdemokratiet vil arbejde for at sikre forbrugerne.

Begge sidder i Folketingets erhvervsudvalg, der arbejder med netop lovforslaget, som erhvevsministeren Rasmus Jarlov (K) har stillet.

Forslaget mangler renteloft

Ifølge Karsten Hønge er den mest graverende fejl ved regeringens lovforslag, at man ikke indfører et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Altså, hvor dyrt et lån maksimalt kan være i løbet af et år.

- Lovforslaget mangler at gå ind til der, hvor de virkelige problemer er. Der mangler et loft over den rente, som folk ender med at betale, forklarer han, og tilføjer:

- Selvfølgelig er det godt, at der kommer en vis kontrol, men det her er langt fra nok.

I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Diskontoen er en rente, der bliver fastsat af Nationalbanken. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.

Socialdemokratiet stemte ifølge Erik Christensen imod SF's loft, da et loft ikke er nok i sig selv.

- Vi sagde: "Vi løser ikke problemet ved at lave et renteloft. Der skal mere til", forklarer socialdemokraten.

I dag foreslår Socialdemokratiet i en ti-punkts plan blandt andet et loft på morarenter på 30 procent. Altså det ekstrabeløb, forbrugeren betaler ved forsinket betaling.

Erhvervsministeriet oplyser i en mail til TV 2/Fyn:

- Regeringen ønsker at styrke tilsynet med forbrugslånsudbydere. Det er for at sikre, at forbrugere ikke optager lån, de ikke har råd til at betale tilbage. Derfor foreslår regeringen med den nye lov at flytte tilsynet med udbydere af forbrugslån til Finanstilsynet, der samtidig skal foretage en godkendelse af udbyderne.

- Flytningen af tilsynet følger af regeringens forbrugerpolitiske strategi fra maj sidste år, og fremgår også af Socialdemokratiets ti forslag til bedre kontrol med kviklån fra juli. Finanstilsynet får med forslaget også mulighed for at gå på inspektion hos forbrugslånsvirksomhederne. Tilsynet skal gebyrfinansieres af forbrugslånsvirksomhederne efter Finanstilsynets sædvanlige praksis.

- Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne gribe ind over for udbydernes markedsføring og prisoplysning. Forslaget vil derfor samlet set medføre øget forbrugerbeskyttelse, da tilsynet med udbydere af forbrugslån skærpes.

Tirsdag er der første behandling af lovforslaget. Et lovforslag skal igennem tre behandlinger, inden det kan blive vedtaget.

Virksomheder, der sælger forbrugs- og kviklån skal sikre, at kunder kan tilbagebetale lån.

Men det er langt fra alle låneudbydere, der lever op til den regel. Sådan lyder dommen fra Forbrugsombudsmanden, der i løbet af 2018 har haft et stort fokus på ni lånevirksomheder.

Onsdag kan Forbrugsombudsmanden i en pressemeddelsle oplyse, at det har ført til politianmeldelse af seks lånevirksomheder. De er anmeldt for vildledende markedføring.

Det drejer sig om virksomhederne: 4finance, Capitolia, Creamfinance Denmark, GoKredit, Finans 247 og Ferratum Denmark.

I undersøgelsen af de ni selskaber indgik også 3C Retail, der er ejet af den fynske forretningsmand Niels Thorborg. Forbrugerombudsmanden har tidligere givet 3C Retail en indskærpelse, men virksomheden er ikke blevet politianmeldt.

Problemer med kreditvurdering

Ifølge Forbrugerombudsmanden har de politianmeldte virksomheder været for dårlige til at kreditvurdere deres kunder.

I henhold til kreditaftaleloven skal lånevirksomheder foretage en vurdering af kundernes kreditværdighed. Virksomheden skal med andre ord undersøge, om låneren er i stand til at tilbagebetale lånet.

- Vi kan se, at nogle selskaber giver forbrugerne afdragsfrie lån på ubestemt tid uden at have vurderet, om forbrugerne har råd til at afdrage. Det er en klar overtrædelse af kreditaftaleloven. Forbrugere, der ikke har råd til at afdrage, risikerer at skulle betale meget høje renter i det uendelige på et sådan forbrugslån, siger Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen i pressemeddelelsen.

To af de politianmeldte selskaber har ikke vurderet, om kunderne kunne betale lånet tilbage, men kun om de kunne betale de løbende renter.

Der er desuden bevilget flere lån, hvor oplysninger om kundernes privatøkonomi indikerede, at de ikke kunne betale lånet tilbage. For eksempel fordi de havde andre forbrugslån.

Derudover har en del af selskaberne ikke skaffet oplysninger om låneansøgernes økonomi. De har derfor ikke kunnet vurdere, om pengene ville blive betalt tilbage.

Ulovlig markedsføring

Forbrugerombudsmanden mener også, at flere af lånevirksomhederne bryder markedsføringslovens regler om vildledning.

- Det er særdeles problematisk, at de politianmeldte selskaber overtræder flere af de forbrugerbeskyttende regler på én gang. Når deres markedsføring indeholder urigtige oplysninger, og forbrugerne i øvrigt vildledes, så er forbrugeren ikke bare uden den beskyttelse, som kreditvurderingen og kreditoplysningerne skal sikre. Forbrugeren risikerer tilmed at indgå en låneaftale på urigtige forudsætninger, lyder det fra forbrugerombudsmanden.

Ifølge Forbrugerombudsmanden fem ud af de seks politianmeldte lånevirksomheder markedsført lån som kassekreditter, selvom de ifølge Forbrugerombudsmanden ikke er kassekreditter.

Forbrugeromdbudsmanden har bedt de ni selskaber, som man har undersøgt, om at give tilsagn på, at man fremadrettet vil have fokus på kreditvurdering og markedsføring.

Kun Capitolia, Ferratum Denmark og Mozipo har afgivet tilsagn.