7. feb. 2020 kl. 21:55
Fyn

Forslag om garanti: Alle skal som Simon have en praktikplads

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle skal garanteres en praktikplads, foreslår Socialdemokratiet i Odense, og vil have have hele Fyn med. Fynsk Erhverv vil hellere have en fælles ambition.

19-årige Simon Jeppesen fra Årslev var fremme i skoene, da han skulle finde en læreplads.

Allerede otte måneder inden han skulle i praktik, gik han igang. Og det lykkedes for den unge fynbo, at finde en plads hos tømrer- og snedkervirksomheden Guldfeldt i Odense.

- Jeg kørte rundt til forskellige mestre på Fyn, bankede på og sagde: "Goddag, jeg hedder Simon, jeg mangler en praktikplads - dog først til sommer - er der mulighed for, at I kunne se mig an i noget praktik i en ferie?”, fortæller Simon Jeppesen.

Læs også: Robotkæmper flytter sammen: Fyn får verdens største cobot-hub
Gå tilbage Del
4. feb. 2020 kl. 18:00
Fyn

Robotkæmper flytter sammen: Fyn får verdens største cobot-hub

Danske robotvirksomheder investerer en kvart milliard kroner i vækst i Odense og går sammen i verdens største hub for cobots.

Mobile Industrial Robots og Universal Robots flytter sammen og har sammen købt en 50.000 kvadratmeter byggegrund på Energivej i Odense. Et areal på størrelse med syv en halv fodboldbaner.

Med penge fra den amerikanske ejer, teknologikoncernen Teradyne, investerer de en kvart milliard kroner i byggeriet af en såkaldt "cobot-hub".

Cobots er den slags robotter, der kan arbejde tæt sammen med mennesker og styrke både arbejdsmiljø og produktivitet.

“Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots”

— Thomas Visti, Adm. direktør, MiR

Her har Danmark er forspring på det globale marked, mener Mobile Industrial Robots administrerende direktør.

- Derfor giver det rigtig god mening, at vi investerer ambitiøst i at bygge verdens største hub for cobots netop her i Odense. Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots, siger Thomas Visti.

Også hos medarbejderne på de to virksomheder blev nyheden, der blev afsløret klokken 11 tirsdag formiddag, modtaget med glæde.

- Det kan blive meget stort. For det går kun en vej for MIR og Universal Robots, og det er opad. Det bliver en fortsættelse af Sillicon Valley for robotter, som vi oplever i Odense. Det er fantastisk, at der investeres så meget i nye faciliteter til os. Og det er altid dejligt, når der bygges nyt, der passer til os. Vi har siddet meget klemt på det seneste, siger Rasmus Smet Jensen, Group Marketing Manager hos Mobile Industrial Robots.

Han bakkes op af teamleder Søren Madsen fra Universal Robots. Han håber, at man kan tage det bedste fra MIR's og Universals kultur og ser frem til det nye samarbejde.

- Vi har været på den samme rejse. Vi har vækstet meget, og hos Universal har vi været vant til at tage mod nye medarbejdere. Ellers må vi skubbe lidt til hinanden, blande os og tage det bedste fra begge steder, siger Søren Madsen.

Han forventer, at de to fynske selskaber vil vokse endnu mere de kommende år.

- Vi har set nogle planer for, at selve robotindustrien inden for cobots vil stige 47 procent hvert år de næste fem år. Det bliver rigtig stort, siger Søren Madsen.

Opgørelser fra Robotics Alliance og Odense Robotics viser, at mere end 8.500 mennesker i Danmark nu arbejder for de 300 danske robotvirksomheder, heraf 3.900 alene på Fyn.

Danske robotvirksomheders samlede omsætning steg også i 2018 til 18 mia. kr., og eksporten steg til godt 10 mia. kroner. Tal, som skal ses i forhold til, at Danmark for kun 15 år siden reelt ikke havde nogen robotindustri.

Forventer stor jobvækst

Byggegrunden ligger på Energivej i Odenses industrikvarter tæt på Universal Robots’s nuværende hovedkontor, som også bliver en del af den nye cobot hub.

I forvejen har Teradyne samlet set investeret mere end fire milliarder kroner i de to unge danske robotvirksomheder, der vokser med rekordfart.

Når det nye byggeri er opført, samler Universal Robots og MiR alle deres aktiviteter på i alt 32.000 kvadratmeter cobot-hub på Energivej. Her får de fælles reception, kantine og fitnessrum. De deler også showrooms og udviklingslaboratorier foruden konference- og mødelokaler.

Virksomhederne får samme adresse men fortsætter som separate selskaber. Målet er ikke at sammenlægge afdelinger men at skabe et tiltrækkende miljø, som kan gøre det nemmere at rekruttere og beholde de dygtigste medarbejdere fra hele verden.

Fakta om robotklyngen

  • Danmarks robotklynge har rødder langt tilbage i den danske industrihistorie, men er især vokset indenfor de sidste ti år.
  • Den danske automations- og robotklynge består af godt 300 virksomheder med 8.500 ansatte samt yderligere 10.000 medarbejdere hos underleverandørerne.
  • Følger robotklyngen vækstprognoserne for robotbranchen, vil den nå en beskæftigelse på 25.000 ansatte i 2025 (Kilde: det danske analysebureau Damvad)

 

Vokser ud af rammerne

MiR har ansat 100 nye medarbejdere de forløbne to år, og Universal Robots har ansat 270 i samme periode. I dag har de to virksomheder henholdsvis 155 og 456 ansatte alene i Danmark, og i de kommende år forventer de begge fortsat at vokse.

Teradyne har netop offentliggjort sit 2019-regnskab, hvoraf det fremgår, at væksten i Universal Robots skuffede sidste år med en vækst på blot seks procent bl.a. på grund af Brexit og den kinesisk-amerikanske handelskrig, mens MIR havde en vækst i omsætningen på 43 procent.

Tilsammen bliver de to robotproducenter en af de største industrivirksomheder på Fyn. På verdensplan beskæftiger UR knap 700 medarbejdere og MiRs stab tæller globalt i alt 220.

Ifølge Universal Robots direktør, Jürgen Von Hollen, er fynboerne markedsledende. Ifølge analysehuset ABI Research er der et kæmpe potentiale på markedet, som man venter vil vokse til en samlet værdi på 80 milliarder kroner i 2030.

- Efterspørgslen på danske cobots betyder allerede, at vi er ved at vokse ud af rammerne i vores nuværende domiciler i Odense både hos Universal Robots og MiR. Odense har en stærk talentmasse, og vi er derfor glade for, at vi har mulighed for at investere langsigtet i det unikke robotmiljø, vi har været med til at opbygge gennem de sidste 10 år, siger Jürgen von Hollen, som er direktør i Universal Robots.

Politisk robostrategi på vej

Den nye hub har også politisk bevågenhed, for regeringen er i øjeblikket i fuld gang med at formulere en national strategi for udvikling af robot- og droneteknologi.

“Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans”

— Mark Jagiela, administrerende direktør, Teradyne

Strategien er pt. under udarbejdelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med øvrige ministerier og eksterne interessenter.

Derfor holder erhvervsminister Simon Kollerup tale ved offentliggørelsen af de i alt 32.000 kvadratmeter, der bliver fyldt med udvikling og produktion af innovative cobot-teknologier.

Hos Teradyne er der et klart mål med det nye byggeri. UR og MiR skal kunne beholde deres forspring for konkurrenterne på verdensmarkedet. Koncernen investerer fortsat i udvikling af nye produkter, løsninger og salgskanaler.

- Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans. Robotterne skal fungere i samarbejde med mennesker, og den sans for at få produkterne til at fungere nærmest på en venlig måde har jeg ikke set andre steder, siger Mark Jagiela, som er administrerende direktør i Teradyne.

- Så kunne jeg komme ind og vise mit ansigt, og firmaet fik kendskab til mig inden, så de kunne se, om det var noget, de ville arbejde videre med.

Allerede i tredje forsøg lykkedes det Simon at komme på prøve i en uge hos Guldfeldt på Sivmosevænget i Odense S.

Det faldt godt ud og Simon fik sin læreplads, men der er mange, der ikke lykkes på samme måde som Simon Jeppesen.

Bare på grunduddannelsen for tømrere er der lige nu 134 i Region Syddanmark, som i stedet ender i praktik på skolen.

Og ifølge de seneste tal fra styrelsen for IT og Læring står 1.472 syddanske unge på erhversudannelserne uden en reel praktikplads hos en virksomhed eller håndværksmester.

Det er dog bedre end for to år siden, hvor 2.139 unge stod uden en praktikplads, men problemet er i ifølge Socialdemokraterne i Odense byråd stadig så stort, at der bør gøres noget nu.

Alle skal simpelthen have en praktikplads, mener partiet, som derfor vil lave en lærepladsgaranti. Garantien skal dog ikke kun gælde for Odense, men for hele Fyn.

Læs også: Nordens største ordbog udvider i Odense
Gå tilbage Del
7. feb. 2020 kl. 8:00

Nordens største ordbog udvider i Odense

Ordbogen.com, som har haft stor succes med online opslagsværker og undervisning, udvider sine lokaler. Det vil give mere arbejdsplads, men er også en investering for fremtiden.

I en tilstødende hal til Ordbogen.coms nuværende bygning, er håndværkere i gang med at omdanne det gamle lager til et nyt åbent kontormiljø. Direktør Peter Revsbech fortæller stolt om, hvordan det nye miljø skal tage sig ud.

- Der skal der være en squashbane! Her skal der være en stor åben kantine, og nede bagerst skal vores Tesla'er kunne køre ind og lade.

Armbevægelserne er store på den odenseanske it-virksomhed - og det med god grund. Gazelleprisen, som gives til Danmarks hurtigst voksende virksomheder, har Ordbogen.com vundet ni år i træk. Alle ni prisstatuetter står ved indgangen. Ved siden af verdens største bog på knap 90.000 sider indeholdende 46 ordbøger, som er tilgængelige på ordbogen.com.

Morten Albek
De ni Gazelle-statuetter vises frem ved indgangen til Ordbogen.com, ved siden af verdens største bog.

Ordbogen.com, som nu udvider sine lokaler i Odense, har slået sig fast som en af de mest ekspansive og innovative it-virksomheder på Fyn. Men det får ikke ledelsen til at hvile på laurbærene.

- Vi er nået et punkt i vores rejse nu, hvor vi skal have mere plads. Der er ikke tanker om at udvide med en masse nye medarbejdere lige nu, men vi gør plads til det, fortæller Peter Revsbech.

Mere end bare en ordbog

Ordbogen.com er Danmark og Nordens største online ordbog med over 100 ordbøger og flere end en million daglige brugere.

Udover ordbøger har virksomheden også siderne grammatip.com og educas.com, som begge tilbyder brugere undervisning i sprog ved hjælp af øvelser og opgaver. Derudover findes også hjemmesiden lemma.com, som er den internationale udgave af ordbogen.com.

- Vi tror på, at de produkter, som vi har udviklet de sidste år, vil slå igennem og skabe mere vækst, forklarer Peter Revsbech.

Det er især oversættelser og ikke mindst færdigheder på et fremmedsprog, som ordbogen.com satser på nu. Deres nyeste produkt Write Assistant, vil gøre det nemmere for brugerne at skrive på et andet sprog.

- Globaliseringen fortsætter, og der har aldrig været et større marked for oversættelser, end der er nu, fortæller Peter Revsbech.

Det har i flere år været muligt at oversætte online, men det er ikke bare det som ordbogen.com vil tilbyde:

- Der er knaldhård konkurrence på oversættelse lige nu, men vi vil ikke gøre, som man gør det i dag. Write Assistant er en ny måde at oversætte på, uddyber Peter Revsbech.

Tanken er at man vil kunne skrive på for eksempel engelsk i et almindeligt skriveprogram, og at programmet løbende vil rette og oversætte. Ikke ord for ord, men teksten som helhed, så der kommer et mere komplet og korrekt sprog.

Write Assistant er dog ikke tilgængeligt for alle nu.

- Vi er i gang med at få det testet ude i forskellige målgrupper. Det er virksomheder og studerende, fortæller Peter Revsbech og fortsætter:

- Den feedback, vi får derfra, bearbejder vi, så vi i slutningen af 2020 har et salgbart produkt.

Nye lokaler er en investering

De nye lokaler, som håndværkere nu er i gang med at indrette i den gamle lagerhal, vil være mere åbne end de nuværende lokaler. Det vil give et mere attraktivt arbejdsmiljø, og det er vigtigt i en branche, som Peter Revsbech selv beskriver som elitær.

- Er man dygtig til at kode og til at udvikle teknologi, så kan du få job alle steder, fortæller Peter Revsbech

De nye omgivelser med blandt andet en squashbane, ny kantine og en stor udendørs terrasse vil kunne lokke kvalificerede medarbejdere til.

- Vi skal motivere dem. De bliver ikke kun motiveret af en lønseddel, men også af store, åbne lokaler med højt til loftet, hvor man kan tænke store holistiske tanker, siger Peter Revsbech.

Morten Albek
De nye lokaler vil give medabejderne højere til loftet end de nuværende

Selvom der lige nu ikke er planer om at ansætte flere, vil det kunne blive tilfældet i fremtiden, og her er de nye lokaler og indretningen en nødvendig investering.

- Det med at kombinere kost, motion og kreativit arbejde er kommet for at blive.

Bliver i Odense

Med den store stigning i omsætning, som de ni gazellepriser i indgangen viser, betyder det ikke at ordbogen.com rykker lokaler til andre steder i Danmark. Virksomheden startede i Odense i 2001, direktør Peter Revsbech ser ingen grund til at flytte.

- Odense er jo Danmarks teknologicentrum, så hvor skulle vi ellers være? spørger Peter Revsbech, mens han slår ud med armene og fortsætter:

- SDU ligger ved siden af og de store robotvirksomheder ligger her. Odense er en fed by at lave business i.

- Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og vi har lige nu svært ved at få knækket koden til, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Cæcilie Crawley (S), medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune.

- Målet er, at alle der bliver optaget på en erhvervsskole på Fyn, på forhånd er sikret en læreplads. Det burde være indlysende, at man kan gennemføre den uddannelse, man er optaget på, siger hun.

Cæcilie Crawley har ikke et konkret forslag til, hvordan sådan en garanti kan skrues sammen. Hun foreslår, at forvaltningen undersøger, hvordan man får arbejdsgivere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner med på en plan, så alle sikres en praktikplads.

- Hvis det skal give mening, så skal det gælde hele Fyn, og det er klart, at det er en stor opgave. Men det vil også løfte det fynske område, hvis vi kan få sådan en lærepladsgaranti op at stå på Fyn, siger byrådsmedlemmet.

- Arbejdsgiverne er naturligvis vigtige, hvis vi skal have gennemført en lærepladsgaranti. Men jeg synes også, at vi skal være parate til at reducere optaget på erhvervsskolerne, hvis der ikke er lærepladser til alle, tilføjer hun.

Idéen stammer fra Kerteminde, hvor man bakker op om en fælles fynsk lærepladsgaranti. Her er borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) glad for at, at man i Odense tager positivt imod hans forslag.

- For os vil det give rigtig god mening. Vi vil stadigvæk gerne have et fokus på vores kommune, specielt på at vores folkeskole og 10. klassescenter samarbejder med erhvervslivet, men også til dem, der er kommet ind på ungdomsuddannelserne, siger Kasper Ejsing Olsen og tilføjer:

- Dem har vi ikke nogen af i Kerteminde, udover FGU-uddannelsen, og her vil det give god mening, at det kommer ind. Vi har allerede et godt samarbejde omkring erhvervslivet, der kunne det sagtens være en af de ting, vi kunne bede dem om at arbejde med.

Læs også: Blinkende lygter og mindre støj: 63 nye ambulancer på vej
Gå tilbage Del
7. feb. 2020 kl. 19:52
Fyn

Blinkende lygter og mindre støj: 63 nye ambulancer på vej

Siden januar har 13 nye ambulancer stået klar hos Ambulance Syd. Bilerne er indrettet af redderne selv og skal fremover gøre udrykningen mere sikker.

Snart kan endnu flere fynske patienter se frem til mindre støj og en mere behagelig temperatur, når de bliver hentet af en ambulance.

Det sker, efter at Region Syds ambulancetjeneste Ambulance Syd har modtaget 13 af i alt 63 nyindkøbte ambulancer, som redderne selv har været med til at indrette.

- Det betyder rigtig meget. Vi har ønsket alt lige fra nye horn og blinkende lygter, så vi både bliver set og hørt, fortæller Sebastian Refsing, der til daglig arbejder som ambulancebehandler i Odense.

Mere sikker

De nye biler erstatter de nuværende Mercedes-Benz Sprinter-ambulancer, som Ambulance Syd overtog efter BIOS-konkursen i 2015.

Når man vælger at skifte ambulancerne ud nu, skyldes det, at køretøjerne er mere end fire år gamle og har kørt mange kilometer.

Og det er redderne, der undervejs har været med til at designe køretøjerne. For Sebastian Refsing betød det, at han var med en kollega i Finland for at få detaljerne på plads hos bilproducenten.

Noget, som han ikke har været vant til tidligere.

- I andre udbud har vi jo ikke være indeover overhovedet. Der har vi bare fået leveret en ambulance og fået at vide, at det var det, vi skulle køre i, forklarer han.

Undervejs lagde de især vægt på, at ambulancerne skulle være sikre og komfortable for både reddere og patienter. Derfor er bilerne blandt andet udstyret med andre sæder, en ny gearkasse og en båremadras, som er mere skånsom for patienterne.

Sætter patienten i centrum

Dermed er det første gang, at Ambulance Syd selv har haft mulighed for at vælge sine ambulancer.

- Der er ingen tvivl om, at det giver os muligheden for at få nogle af de ting ind, som vi tænker er vigtige, såsom arbejdsmiljø eller at sætte patienten i centrum, fortæller Jens Roed, der er flådemanager hos Ambulance Syd.

Ambulancerne er også isoleret bedre, så patienter undgår støj og høje temperaturer under udrykning.

- Borgerne får en ambulance, som er up-to-date. Behandlingsmæssigt er det jo det samme høje niveau, som vi altid har haft, men vi har skabt et mere sikkert miljø for redderne, som måske giver en bedre behandling af patienterne, siger Jens Roed.

Ambulancerne er af typen VW Crafter 2.0 og købt i et udbud, som Region Syddanmark har lavet sammen med Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Håber på mere inddragelse

Indtil videre går der omkring fem år, inden Ambulance Syd igen skal se sig om efter nye biler.

Til den tid håber Sebastian Refsing også på at være med inde over processen.

- Nu skal vi lige have gennemtestet den her, og så håber jeg, at vi bliver inddraget igen og kan lægge yderligere på. Men det, vi har testet indtil nu, er rigtig positivt, siger han.

Ud af de 13 ambulancer, som allerede er leveret, mangler seks stadig at blive gjort klar til brug. De resterende 50 ambulancer leveres løbende frem til udgangen af 2021.

Forslaget om den fælles fynske lærepladsgaranti er på et tidligt stadie, men allerede nu er man hos Fynsk Erhverv lunken overfor for tanken, og er ikke meget for skulle udstede garantier.

Direktør Jytte Reinholdt siger til TV 2/Fyn, at det er et positivt signal at sende til de unge, der står foran at skulle træffe en beslutning om uddannelse.

- Men når det er sagt, så er det langt mere komplekst område end blot at udstede en garanti.

- Vi oplever, at vi både på en og samme tid har virksomheder, som har lærepladser, og at der er for mange unge inden for et fag til, at vi har lærepladser nok. Samtidig oplever vi virksomheder, som står og mangler lærlinge og ikke kan rekruttere.

- Det er et paradoks, siger Jytte Reinholdt.

Hun tilføjer, at hun dog er spændt på at se, hvilke tanker der er gjort forud for forslaget, og synes signalet til de unge er fint. Man hun så hellere, at forslaget blev udmøntet i en fælles ambition.

- Og så forpligte os på, at gå i dialog, siger Jytte Reinholdt.

Læs også: Odenses nye vækstpolitik: Giv HCA-indvielse et ordentlig los bagi
Gå tilbage Del
31. jan. 2020 kl. 20:19
Fyn

Odenses nye vækstpolitik: Giv HCA-indvielse et ordentlig los bagi

Odense Kommune

I år skal Odenses politikere lægge sporene for en ny vækstpolitik. Fyn skal prale noget mere, lyder et af rådene.

Odense skal prale meget mere med egne styrker.

For Fyn kan på mange områder det samme eller mere end københavnerne, siger en københavner.

Det er Peter Revsbech, der til daglig bor i København, men som er medstifter og direktør i Odense-virksomheden Ordbogen.com - en af Fyns mest ekspansive og innovative it-virksomheder.

“Turismeindustrien halter gevaldigt”

— Tommy Hummelmose (K), byrådsmedlem, Odense Kommune

- København er da OK, men ikke en større åbenbaring end Odense er. Københavnerne er dygtige til at tale sig selv op og skalaen er måske også større, men der sker mindst lige så meget her. Og flere af vores medarbejdere fra udlandet overvejer at da også at slå sig ned i Odense, selv om de kun er her i forbindelse med udviklings-projekter, siger Ordbogens direktør.

Han var selv med til at definere Odenses vækstpolitik tilbage i 2013.

- Dengang var det meget svært at få fat i teknologimedarbejdere. Derfor satte vi i Odense & Co. tiltag i søen, der kunne tiltrække dygtige ingeniører fra udlandet. Desuden blev de selvlærte, der går rundt ude i it-virksomhederne omskolet og tilført kompetencer, siger Peter Revsbech.

Han anbefaler, at Odenses erhvervspolitik fokuserer på byens styrker og praler med dem.

- Gør Odense til en ”teknologi-hub” - Odense er for eksempel dygtig til velfærds-teknologi. Og så skal vi gøre byen attraktiv for iværksættere. Hvis jeg er iværksætter i Stockholm og søger på nettet, hvor det er bedst at starte virksomhed, så skal der stå Odense overalt, siger han.

Kommunens opgave bør være at lave partnerskaber mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunen, mener Peter Revsbech.

Erhvervs-elite

Og det er en opgave, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er helt med på at løfte.

- Den tidligere erhvervspolitik blev lidt elitært skabt af en business-taskforce, da byen var i kritisk situation. Byen har flyttet sig meget siden. Der er en anden optimisme, byudviklingen blomstrer, vi har vækst i robotklyngen, og der investeres milliarder i cannabis-produktion. Vi er et bedre sted nu, og der er tid til at samtale med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og fagforeningerne, siger Peter Rahbæk Juel.

Han håber også, at Odenses mindre og mellemstore virksomheder tilgodeses og får mulighed for at øve indflydelse på politikken.

Politikerne har allerede inviteret en række personer til et erhvervspanel, der skal rådgive politikerne.

Giv turismen et spark

Ifølge byrådsmedlem Tommy Hummelmose (K) bør Odenses høje ledighed være et vigtigt fokusområde.

- Det har jeg advokeret for det seneste år. Så det er dejligt, at man nu endelig gennemfører en ny vækstpolitik, siger Tommy Hummelmose.

 - Vi har brancher i flot fremgang for eksempel it, robotter og gartnerier, men turismeindustrien halter gevaldigt. Derfor bør vi også udnytte åbningen af det nye H.C. Andersens Hus i 2022 og give den et ordentligt los bagi, så vi får flere turister til byen, siger Tommy Hummelmose.

De konservative har også foreslået, at det nye Vollsmose udnævnes til klima-by, hvor man kan teste nye grønne teknologier, og hvor iværksættere får mulighed for at afprøve nye idéer.

Unge der vælger en erhvervsuddannelse skal have garanti for at komme i praktik, sådan lyder det fra socialdemokraterne i Odense. De vil nu forsøge at samle de fynske kommuner så lærerpladsgarantien gælder for hele Fyn.
22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her