Forslag om garanti: Alle skal som Simon have en praktikplads
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alle skal garanteres en praktikplads, foreslår Socialdemokratiet i Odense, og vil have have hele Fyn med. Fynsk Erhverv vil hellere have en fælles ambition.
19-årige Simon Jeppesen fra Årslev var fremme i skoene, da han skulle finde en læreplads.
Allerede otte måneder inden han skulle i praktik, gik han igang. Og det lykkedes for den unge fynbo, at finde en plads hos tømrer- og snedkervirksomheden Guldfeldt i Odense.
- Jeg kørte rundt til forskellige mestre på Fyn, bankede på og sagde: "Goddag, jeg hedder Simon, jeg mangler en praktikplads - dog først til sommer - er der mulighed for, at I kunne se mig an i noget praktik i en ferie?”, fortæller Simon Jeppesen.
Robotkæmper flytter sammen: Fyn får verdens største cobot-hub
Danske robotvirksomheder investerer en kvart milliard kroner i vækst i Odense og går sammen i verdens største hub for cobots.
Mobile Industrial Robots og Universal Robots flytter sammen og har sammen købt en 50.000 kvadratmeter byggegrund på Energivej i Odense. Et areal på størrelse med syv en halv fodboldbaner.
Med penge fra den amerikanske ejer, teknologikoncernen Teradyne, investerer de en kvart milliard kroner i byggeriet af en såkaldt "cobot-hub".
Cobots er den slags robotter, der kan arbejde tæt sammen med mennesker og styrke både arbejdsmiljø og produktivitet.
“Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots”
Her har Danmark er forspring på det globale marked, mener Mobile Industrial Robots administrerende direktør.
- Derfor giver det rigtig god mening, at vi investerer ambitiøst i at bygge verdens største hub for cobots netop her i Odense. Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots, siger Thomas Visti.
Også hos medarbejderne på de to virksomheder blev nyheden, der blev afsløret klokken 11 tirsdag formiddag, modtaget med glæde.
- Det kan blive meget stort. For det går kun en vej for MIR og Universal Robots, og det er opad. Det bliver en fortsættelse af Sillicon Valley for robotter, som vi oplever i Odense. Det er fantastisk, at der investeres så meget i nye faciliteter til os. Og det er altid dejligt, når der bygges nyt, der passer til os. Vi har siddet meget klemt på det seneste, siger Rasmus Smet Jensen, Group Marketing Manager hos Mobile Industrial Robots.
Han bakkes op af teamleder Søren Madsen fra Universal Robots. Han håber, at man kan tage det bedste fra MIR's og Universals kultur og ser frem til det nye samarbejde.
- Vi har været på den samme rejse. Vi har vækstet meget, og hos Universal har vi været vant til at tage mod nye medarbejdere. Ellers må vi skubbe lidt til hinanden, blande os og tage det bedste fra begge steder, siger Søren Madsen.
Han forventer, at de to fynske selskaber vil vokse endnu mere de kommende år.
- Vi har set nogle planer for, at selve robotindustrien inden for cobots vil stige 47 procent hvert år de næste fem år. Det bliver rigtig stort, siger Søren Madsen.
Opgørelser fra Robotics Alliance og Odense Robotics viser, at mere end 8.500 mennesker i Danmark nu arbejder for de 300 danske robotvirksomheder, heraf 3.900 alene på Fyn.
Danske robotvirksomheders samlede omsætning steg også i 2018 til 18 mia. kr., og eksporten steg til godt 10 mia. kroner. Tal, som skal ses i forhold til, at Danmark for kun 15 år siden reelt ikke havde nogen robotindustri.
Forventer stor jobvækst
Byggegrunden ligger på Energivej i Odenses industrikvarter tæt på Universal Robots’s nuværende hovedkontor, som også bliver en del af den nye cobot hub.
I forvejen har Teradyne samlet set investeret mere end fire milliarder kroner i de to unge danske robotvirksomheder, der vokser med rekordfart.
Når det nye byggeri er opført, samler Universal Robots og MiR alle deres aktiviteter på i alt 32.000 kvadratmeter cobot-hub på Energivej. Her får de fælles reception, kantine og fitnessrum. De deler også showrooms og udviklingslaboratorier foruden konference- og mødelokaler.
Virksomhederne får samme adresse men fortsætter som separate selskaber. Målet er ikke at sammenlægge afdelinger men at skabe et tiltrækkende miljø, som kan gøre det nemmere at rekruttere og beholde de dygtigste medarbejdere fra hele verden.
Fakta om robotklyngen
- Danmarks robotklynge har rødder langt tilbage i den danske industrihistorie, men er især vokset indenfor de sidste ti år.
- Den danske automations- og robotklynge består af godt 300 virksomheder med 8.500 ansatte samt yderligere 10.000 medarbejdere hos underleverandørerne.
- Følger robotklyngen vækstprognoserne for robotbranchen, vil den nå en beskæftigelse på 25.000 ansatte i 2025 (Kilde: det danske analysebureau Damvad)
Vokser ud af rammerne
MiR har ansat 100 nye medarbejdere de forløbne to år, og Universal Robots har ansat 270 i samme periode. I dag har de to virksomheder henholdsvis 155 og 456 ansatte alene i Danmark, og i de kommende år forventer de begge fortsat at vokse.
Teradyne har netop offentliggjort sit 2019-regnskab, hvoraf det fremgår, at væksten i Universal Robots skuffede sidste år med en vækst på blot seks procent bl.a. på grund af Brexit og den kinesisk-amerikanske handelskrig, mens MIR havde en vækst i omsætningen på 43 procent.
Tilsammen bliver de to robotproducenter en af de største industrivirksomheder på Fyn. På verdensplan beskæftiger UR knap 700 medarbejdere og MiRs stab tæller globalt i alt 220.
Ifølge Universal Robots direktør, Jürgen Von Hollen, er fynboerne markedsledende. Ifølge analysehuset ABI Research er der et kæmpe potentiale på markedet, som man venter vil vokse til en samlet værdi på 80 milliarder kroner i 2030.
- Efterspørgslen på danske cobots betyder allerede, at vi er ved at vokse ud af rammerne i vores nuværende domiciler i Odense både hos Universal Robots og MiR. Odense har en stærk talentmasse, og vi er derfor glade for, at vi har mulighed for at investere langsigtet i det unikke robotmiljø, vi har været med til at opbygge gennem de sidste 10 år, siger Jürgen von Hollen, som er direktør i Universal Robots.
Politisk robostrategi på vej
Den nye hub har også politisk bevågenhed, for regeringen er i øjeblikket i fuld gang med at formulere en national strategi for udvikling af robot- og droneteknologi.
“Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans”
Strategien er pt. under udarbejdelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med øvrige ministerier og eksterne interessenter.
Derfor holder erhvervsminister Simon Kollerup tale ved offentliggørelsen af de i alt 32.000 kvadratmeter, der bliver fyldt med udvikling og produktion af innovative cobot-teknologier.
Hos Teradyne er der et klart mål med det nye byggeri. UR og MiR skal kunne beholde deres forspring for konkurrenterne på verdensmarkedet. Koncernen investerer fortsat i udvikling af nye produkter, løsninger og salgskanaler.
- Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans. Robotterne skal fungere i samarbejde med mennesker, og den sans for at få produkterne til at fungere nærmest på en venlig måde har jeg ikke set andre steder, siger Mark Jagiela, som er administrerende direktør i Teradyne.
- Så kunne jeg komme ind og vise mit ansigt, og firmaet fik kendskab til mig inden, så de kunne se, om det var noget, de ville arbejde videre med.
Allerede i tredje forsøg lykkedes det Simon at komme på prøve i en uge hos Guldfeldt på Sivmosevænget i Odense S.
Det faldt godt ud og Simon fik sin læreplads, men der er mange, der ikke lykkes på samme måde som Simon Jeppesen.
Bare på grunduddannelsen for tømrere er der lige nu 134 i Region Syddanmark, som i stedet ender i praktik på skolen.
Og ifølge de seneste tal fra styrelsen for IT og Læring står 1.472 syddanske unge på erhversudannelserne uden en reel praktikplads hos en virksomhed eller håndværksmester.
Det er dog bedre end for to år siden, hvor 2.139 unge stod uden en praktikplads, men problemet er i ifølge Socialdemokraterne i Odense byråd stadig så stort, at der bør gøres noget nu.
Alle skal simpelthen have en praktikplads, mener partiet, som derfor vil lave en lærepladsgaranti. Garantien skal dog ikke kun gælde for Odense, men for hele Fyn.
Nordens største ordbog udvider i Odense
Ordbogen.com, som har haft stor succes med online opslagsværker og undervisning, udvider sine lokaler. Det vil give mere arbejdsplads, men er også en investering for fremtiden.
I en tilstødende hal til Ordbogen.coms nuværende bygning, er håndværkere i gang med at omdanne det gamle lager til et nyt åbent kontormiljø. Direktør Peter Revsbech fortæller stolt om, hvordan det nye miljø skal tage sig ud.
- Der skal der være en squashbane! Her skal der være en stor åben kantine, og nede bagerst skal vores Tesla'er kunne køre ind og lade.
Armbevægelserne er store på den odenseanske it-virksomhed - og det med god grund. Gazelleprisen, som gives til Danmarks hurtigst voksende virksomheder, har Ordbogen.com vundet ni år i træk. Alle ni prisstatuetter står ved indgangen. Ved siden af verdens største bog på knap 90.000 sider indeholdende 46 ordbøger, som er tilgængelige på ordbogen.com.
Ordbogen.com, som nu udvider sine lokaler i Odense, har slået sig fast som en af de mest ekspansive og innovative it-virksomheder på Fyn. Men det får ikke ledelsen til at hvile på laurbærene.
- Vi er nået et punkt i vores rejse nu, hvor vi skal have mere plads. Der er ikke tanker om at udvide med en masse nye medarbejdere lige nu, men vi gør plads til det, fortæller Peter Revsbech.
Mere end bare en ordbog
Ordbogen.com er Danmark og Nordens største online ordbog med over 100 ordbøger og flere end en million daglige brugere.
Udover ordbøger har virksomheden også siderne grammatip.com og educas.com, som begge tilbyder brugere undervisning i sprog ved hjælp af øvelser og opgaver. Derudover findes også hjemmesiden lemma.com, som er den internationale udgave af ordbogen.com.
- Vi tror på, at de produkter, som vi har udviklet de sidste år, vil slå igennem og skabe mere vækst, forklarer Peter Revsbech.
Det er især oversættelser og ikke mindst færdigheder på et fremmedsprog, som ordbogen.com satser på nu. Deres nyeste produkt Write Assistant, vil gøre det nemmere for brugerne at skrive på et andet sprog.
- Globaliseringen fortsætter, og der har aldrig været et større marked for oversættelser, end der er nu, fortæller Peter Revsbech.
Det har i flere år været muligt at oversætte online, men det er ikke bare det som ordbogen.com vil tilbyde:
- Der er knaldhård konkurrence på oversættelse lige nu, men vi vil ikke gøre, som man gør det i dag. Write Assistant er en ny måde at oversætte på, uddyber Peter Revsbech.
Tanken er at man vil kunne skrive på for eksempel engelsk i et almindeligt skriveprogram, og at programmet løbende vil rette og oversætte. Ikke ord for ord, men teksten som helhed, så der kommer et mere komplet og korrekt sprog.
Write Assistant er dog ikke tilgængeligt for alle nu.
- Vi er i gang med at få det testet ude i forskellige målgrupper. Det er virksomheder og studerende, fortæller Peter Revsbech og fortsætter:
- Den feedback, vi får derfra, bearbejder vi, så vi i slutningen af 2020 har et salgbart produkt.
Nye lokaler er en investering
De nye lokaler, som håndværkere nu er i gang med at indrette i den gamle lagerhal, vil være mere åbne end de nuværende lokaler. Det vil give et mere attraktivt arbejdsmiljø, og det er vigtigt i en branche, som Peter Revsbech selv beskriver som elitær.
- Er man dygtig til at kode og til at udvikle teknologi, så kan du få job alle steder, fortæller Peter Revsbech
De nye omgivelser med blandt andet en squashbane, ny kantine og en stor udendørs terrasse vil kunne lokke kvalificerede medarbejdere til.
- Vi skal motivere dem. De bliver ikke kun motiveret af en lønseddel, men også af store, åbne lokaler med højt til loftet, hvor man kan tænke store holistiske tanker, siger Peter Revsbech.
Selvom der lige nu ikke er planer om at ansætte flere, vil det kunne blive tilfældet i fremtiden, og her er de nye lokaler og indretningen en nødvendig investering.
- Det med at kombinere kost, motion og kreativit arbejde er kommet for at blive.
Bliver i Odense
Med den store stigning i omsætning, som de ni gazellepriser i indgangen viser, betyder det ikke at ordbogen.com rykker lokaler til andre steder i Danmark. Virksomheden startede i Odense i 2001, direktør Peter Revsbech ser ingen grund til at flytte.
- Odense er jo Danmarks teknologicentrum, så hvor skulle vi ellers være? spørger Peter Revsbech, mens han slår ud med armene og fortsætter:
- SDU ligger ved siden af og de store robotvirksomheder ligger her. Odense er en fed by at lave business i.
- Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og vi har lige nu svært ved at få knækket koden til, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Cæcilie Crawley (S), medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune.
- Målet er, at alle der bliver optaget på en erhvervsskole på Fyn, på forhånd er sikret en læreplads. Det burde være indlysende, at man kan gennemføre den uddannelse, man er optaget på, siger hun.
Cæcilie Crawley har ikke et konkret forslag til, hvordan sådan en garanti kan skrues sammen. Hun foreslår, at forvaltningen undersøger, hvordan man får arbejdsgivere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner med på en plan, så alle sikres en praktikplads.
- Hvis det skal give mening, så skal det gælde hele Fyn, og det er klart, at det er en stor opgave. Men det vil også løfte det fynske område, hvis vi kan få sådan en lærepladsgaranti op at stå på Fyn, siger byrådsmedlemmet.
- Arbejdsgiverne er naturligvis vigtige, hvis vi skal have gennemført en lærepladsgaranti. Men jeg synes også, at vi skal være parate til at reducere optaget på erhvervsskolerne, hvis der ikke er lærepladser til alle, tilføjer hun.
Idéen stammer fra Kerteminde, hvor man bakker op om en fælles fynsk lærepladsgaranti. Her er borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) glad for at, at man i Odense tager positivt imod hans forslag.
- For os vil det give rigtig god mening. Vi vil stadigvæk gerne have et fokus på vores kommune, specielt på at vores folkeskole og 10. klassescenter samarbejder med erhvervslivet, men også til dem, der er kommet ind på ungdomsuddannelserne, siger Kasper Ejsing Olsen og tilføjer:
- Dem har vi ikke nogen af i Kerteminde, udover FGU-uddannelsen, og her vil det give god mening, at det kommer ind. Vi har allerede et godt samarbejde omkring erhvervslivet, der kunne det sagtens være en af de ting, vi kunne bede dem om at arbejde med.
Blinkende lygter og mindre støj: 63 nye ambulancer på vej
Siden januar har 13 nye ambulancer stået klar hos Ambulance Syd. Bilerne er indrettet af redderne selv og skal fremover gøre udrykningen mere sikker.
Snart kan endnu flere fynske patienter se frem til mindre støj og en mere behagelig temperatur, når de bliver hentet af en ambulance.
Det sker, efter at Region Syds ambulancetjeneste Ambulance Syd har modtaget 13 af i alt 63 nyindkøbte ambulancer, som redderne selv har været med til at indrette.
- Det betyder rigtig meget. Vi har ønsket alt lige fra nye horn og blinkende lygter, så vi både bliver set og hørt, fortæller Sebastian Refsing, der til daglig arbejder som ambulancebehandler i Odense.
Mere sikker
De nye biler erstatter de nuværende Mercedes-Benz Sprinter-ambulancer, som Ambulance Syd overtog efter BIOS-konkursen i 2015.
Når man vælger at skifte ambulancerne ud nu, skyldes det, at køretøjerne er mere end fire år gamle og har kørt mange kilometer.
Og det er redderne, der undervejs har været med til at designe køretøjerne. For Sebastian Refsing betød det, at han var med en kollega i Finland for at få detaljerne på plads hos bilproducenten.
Noget, som han ikke har været vant til tidligere.
- I andre udbud har vi jo ikke være indeover overhovedet. Der har vi bare fået leveret en ambulance og fået at vide, at det var det, vi skulle køre i, forklarer han.
Undervejs lagde de især vægt på, at ambulancerne skulle være sikre og komfortable for både reddere og patienter. Derfor er bilerne blandt andet udstyret med andre sæder, en ny gearkasse og en båremadras, som er mere skånsom for patienterne.
Sætter patienten i centrum
Dermed er det første gang, at Ambulance Syd selv har haft mulighed for at vælge sine ambulancer.
- Der er ingen tvivl om, at det giver os muligheden for at få nogle af de ting ind, som vi tænker er vigtige, såsom arbejdsmiljø eller at sætte patienten i centrum, fortæller Jens Roed, der er flådemanager hos Ambulance Syd.
Ambulancerne er også isoleret bedre, så patienter undgår støj og høje temperaturer under udrykning.
- Borgerne får en ambulance, som er up-to-date. Behandlingsmæssigt er det jo det samme høje niveau, som vi altid har haft, men vi har skabt et mere sikkert miljø for redderne, som måske giver en bedre behandling af patienterne, siger Jens Roed.
Ambulancerne er af typen VW Crafter 2.0 og købt i et udbud, som Region Syddanmark har lavet sammen med Region Midtjylland og Region Hovedstaden.
Håber på mere inddragelse
Indtil videre går der omkring fem år, inden Ambulance Syd igen skal se sig om efter nye biler.
Til den tid håber Sebastian Refsing også på at være med inde over processen.
- Nu skal vi lige have gennemtestet den her, og så håber jeg, at vi bliver inddraget igen og kan lægge yderligere på. Men det, vi har testet indtil nu, er rigtig positivt, siger han.
Ud af de 13 ambulancer, som allerede er leveret, mangler seks stadig at blive gjort klar til brug. De resterende 50 ambulancer leveres løbende frem til udgangen af 2021.
Forslaget om den fælles fynske lærepladsgaranti er på et tidligt stadie, men allerede nu er man hos Fynsk Erhverv lunken overfor for tanken, og er ikke meget for skulle udstede garantier.
Direktør Jytte Reinholdt siger til TV 2/Fyn, at det er et positivt signal at sende til de unge, der står foran at skulle træffe en beslutning om uddannelse.
- Men når det er sagt, så er det langt mere komplekst område end blot at udstede en garanti.
- Vi oplever, at vi både på en og samme tid har virksomheder, som har lærepladser, og at der er for mange unge inden for et fag til, at vi har lærepladser nok. Samtidig oplever vi virksomheder, som står og mangler lærlinge og ikke kan rekruttere.
- Det er et paradoks, siger Jytte Reinholdt.
Hun tilføjer, at hun dog er spændt på at se, hvilke tanker der er gjort forud for forslaget, og synes signalet til de unge er fint. Man hun så hellere, at forslaget blev udmøntet i en fælles ambition.
- Og så forpligte os på, at gå i dialog, siger Jytte Reinholdt.
Odenses nye vækstpolitik: Giv HCA-indvielse et ordentlig los bagi
I år skal Odenses politikere lægge sporene for en ny vækstpolitik. Fyn skal prale noget mere, lyder et af rådene.
Odense skal prale meget mere med egne styrker.
For Fyn kan på mange områder det samme eller mere end københavnerne, siger en københavner.
Det er Peter Revsbech, der til daglig bor i København, men som er medstifter og direktør i Odense-virksomheden Ordbogen.com - en af Fyns mest ekspansive og innovative it-virksomheder.
“Turismeindustrien halter gevaldigt”
- København er da OK, men ikke en større åbenbaring end Odense er. Københavnerne er dygtige til at tale sig selv op og skalaen er måske også større, men der sker mindst lige så meget her. Og flere af vores medarbejdere fra udlandet overvejer at da også at slå sig ned i Odense, selv om de kun er her i forbindelse med udviklings-projekter, siger Ordbogens direktør.
Han var selv med til at definere Odenses vækstpolitik tilbage i 2013.
- Dengang var det meget svært at få fat i teknologimedarbejdere. Derfor satte vi i Odense & Co. tiltag i søen, der kunne tiltrække dygtige ingeniører fra udlandet. Desuden blev de selvlærte, der går rundt ude i it-virksomhederne omskolet og tilført kompetencer, siger Peter Revsbech.
Han anbefaler, at Odenses erhvervspolitik fokuserer på byens styrker og praler med dem.
- Gør Odense til en ”teknologi-hub” - Odense er for eksempel dygtig til velfærds-teknologi. Og så skal vi gøre byen attraktiv for iværksættere. Hvis jeg er iværksætter i Stockholm og søger på nettet, hvor det er bedst at starte virksomhed, så skal der stå Odense overalt, siger han.
Kommunens opgave bør være at lave partnerskaber mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunen, mener Peter Revsbech.
Erhvervs-elite
Og det er en opgave, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er helt med på at løfte.
- Den tidligere erhvervspolitik blev lidt elitært skabt af en business-taskforce, da byen var i kritisk situation. Byen har flyttet sig meget siden. Der er en anden optimisme, byudviklingen blomstrer, vi har vækst i robotklyngen, og der investeres milliarder i cannabis-produktion. Vi er et bedre sted nu, og der er tid til at samtale med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og fagforeningerne, siger Peter Rahbæk Juel.
Han håber også, at Odenses mindre og mellemstore virksomheder tilgodeses og får mulighed for at øve indflydelse på politikken.
Politikerne har allerede inviteret en række personer til et erhvervspanel, der skal rådgive politikerne.
Giv turismen et spark
Ifølge byrådsmedlem Tommy Hummelmose (K) bør Odenses høje ledighed være et vigtigt fokusområde.
- Det har jeg advokeret for det seneste år. Så det er dejligt, at man nu endelig gennemfører en ny vækstpolitik, siger Tommy Hummelmose.
- Vi har brancher i flot fremgang for eksempel it, robotter og gartnerier, men turismeindustrien halter gevaldigt. Derfor bør vi også udnytte åbningen af det nye H.C. Andersens Hus i 2022 og give den et ordentligt los bagi, så vi får flere turister til byen, siger Tommy Hummelmose.
De konservative har også foreslået, at det nye Vollsmose udnævnes til klima-by, hvor man kan teste nye grønne teknologier, og hvor iværksættere får mulighed for at afprøve nye idéer.
Taxachauffør stukket ned på åben gade
kopieret!
Tirsdag formiddag blev en taxachauffør stukket ned på Klosterplads midt i Svendborg.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som lige nu er til stede ved gerningsstedet.
- Jeg kan bekræfte knivoverfaldet, men lige nu ved vi ikke meget mere end det, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Efter knivoverfaldet blev taxachaufføren hastet til OUH, oplyser hun. Hans tilstand er ukendt. De pårørende er underrettet.
Vidner har beskrevet gerningsmanden som en mand med et ikke-etnisk dansk udseende. Han var desuden klædt i mørkt tøj. Efter overfaldet fortsatte han til fods i retning af busholdepladsen.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 09.45.
Fyns Politi efterforsker sag om knivstik i Svendborg #politidk https://t.co/EdErLcx9VX
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 21, 2025
Populært fiskeopdræt overlever
kopieret!
Efter et månedlangt tovtrækkeri står det nu klart, at Fyns Laksefisk overlever.
En forpagtningsaftale mellem Erhvervshus Fyn og FGU FYN er nemlig blevet godkendt, hvilket betyder, at arbejdet med at opdrætte og udsætte ørredyngel i de fynske vandløb fortsætter under Fyns Laksefisk.
- De sidste sten er fjernet, og nu har vi en aftale, som alle parter er glade for, siger formand for Erhvervshus Fyn, Kenneth Muhs (V).
- Jeg glæder mig over, at den store indsats, der er blevet gjort på tværs af lystfiskere, erhvervsliv og de involverede organisationer, har båret frugt, og at Fyns Laksefisk nu kan fortsætte sit gode arbejde i en ny konstruktion under Erhvervshus Fyn, lyder det videre.
Var meldt lukket
Aftalen indebærer, at de fastansatte medarbejdere i Fyns Laksefisk til sommer vil blive virksomhedsoverdraget til Erhvervshus Fyn og kan fortsætte deres arbejde.
Det er Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK), som har godkendt aftalen, der gælder for en fireårig periode.
Den indebærer, at Erhvervshus Fyn lejer sig ind i lokalerne ved Elsesminde og overtager driften af Fyns Laksefisk fra 1. juli 2025.
Det er ellers ikke mere end et halvt år siden, at Fyns Laksefisk meddelte, at de ville lukke grundet økonomiske udfordringer.
De sidste fire år har Fyns Laksefisk haft et samlet underskud på 2,6 millioner kroner, og i august sidste år lød beregningerne, at underskuddet ville ramme knap fire millioner kroner i 2025.
Men udsigten til omdrejede nøgler hos Fyns Laksefisk vakte stor opmærksomhed hos adskillige fynske sportsfiskerforeninger, som gik til såvel nationale som lokale politikere med budskabet om, at fiskeopdrættet skulle reddes.
Dengang var der dog ikke umiddelbart meget hjælp at hente fra politisk hold:
- Vi ved, der har været gjort en ihærdig indsats for at finde en model, hvor Fynsk Laksefisk kan fortsætte, men konklusionen er, at det ikke er muligt, lød svaret fra de fynske borgmestre.
- Stor respekt
Hos FGU Fyn er formand Pia Offer Madsen imponeret over, at den månedlange kamp om at bevare Fyns Laksefisk alligevel har båret frugt.
- På bestyrelsens vegne vil jeg fra FGU FYN’s side udtrykke stor respekt for den taskforce, der har arbejdet for at sikre den fremtidige drift af Fyns Laksefisk, siger hun og fortsætter:
- Jeg er glad for, at vi nu har en aftale med Erhvervshus Fyn, der giver Fyns Laksefisks dedikerede medarbejdere mulighed for at fortsætte den vigtige opgave, de løser for vores samfund.
Ifølge direktøren for Destination Fyn, Tue Kempf, får overlevelsen af Fyns Laksefisk ikke kun betydning for virksomhedens medarbejdere, men for hele Fyn.
- Opdrættet og udsætningen af smolt i de fynske vandløb spiller en vigtig rolle i arbejdet med på sigt at gøre bestanden af havørreder selvreproducerende og sikre den lystfiskerturisme, som er et stærkt supplement til de fynske overnatninger i månederne uden for den almindelige højsæson, siger han.
Røvede Super Brugsen med stor kokkekniv - nu deler Fyns Politi foto
kopieret!
Den butiksrøver, der begik et røveri i Super Brugsen på Karlavej i Næsby, bliver nu efterlyst af Fyns Politi, der beder offentligheden om hjælp til at identificere røveren.
Røveriet fandt sted 16. januar klokken 19.40, hvor manden brugte en 20 centimeter lang kokkekniv til at true en ansat til at få udleveret kontanter, hvorefter han løb fra stedet i nordlig retning.
Manden beskrives som mellem 50 og 60 år, etnisk dansk af udseende og cirka 170 til 180 centimeter høj. Han har almindelig kropsbygning og gråt hår.
Siden har Fyns Politi efterforsket sagen, gennemgået videomateriale fra butikken og sikret DNA-spor uden held.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114 med oplysninger om manden.
Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv
Med en 20 centimeter stor kokkekniv i hånden truede en dansk mand personalet i Superbrugsen i Næsby torsdag aften.
Manden gik ind i butikken på Karlavej klokken 19.40. Han gik direkte til kassen og tvang medarbejderen til at udlevere pengene, hvorefter han løb der fra i ukendt retning.
Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at ingen kom til skade under røveriet, men at personalet naturligvis er chokerede.
Han kan ikke oplyse, om der var kunder til stede i butikken.
- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne om det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Røveren beskrives som en dansk mand i alderen 50-60 år, gråt hår, blå øjne og iført mørkt tøj.
På et splitsekund gik Henriks øje i sort
kopieret!
- Jeg tænker, det er en voldsom styrke, jeg har haft.
Foran Henrik Uhrenholt ligger hans gamle briller på spisebordet. Tykkelsen på glassene er ikke til at tage fejl af. De har minus 10 i styrke.
- Uha, jeg kan ikke se ret meget, siger han, da han igen tager de nostalgiske briller over næsen og bag ørene.
De er et helt tydeligt bevis på dengang, hans syn var i sin værste tilstand.
44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.
- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.
Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.
Hjælp patienter som Henrik Uhrenholt via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et gardin for øjet
En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.
- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.
Derfor ringede han straks til øjenlægen.
- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.
Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.
- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:
- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.
Hvad er nethindeløsning?
Nethinden er en tynd hinde, som ligger på øjets inderside bagtil. Den indeholder øjets lysfølsomme sanseceller.
Nethindeløsning betyder, at nethinden har løsnet sig fra sit underlag.
Tilstanden medfører udfald i synsfeltet. Man kan i yderste konsekvens blive blind af det.
Kilde: Sundhed.dk
I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.
900 skolebørn skal hjælpe
At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.
- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.
Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.
- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.
- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.
Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.
- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Tirsdag kan det være en god idé at finde vanterne frem, hvis du befinder dig i Odense M.
Fjernevarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 7:30 til omkring klokken 14, oplyser selskabet på sin hjemmeside.
Det drejer sig om Bøggildsvej, Chr. Sonnes Vej, Fengersvej, Rosengårdsvej, Westermannsvej og Østerbæksvej.
Varmeafbrydelsen skyldes planlagt vedligeholdelse af fjernvarmerør.
Odense Håndbold har fundet sin nye cheftræner
kopieret!
Jakob Vestergaard bliver den næste cheftræner i Odense Håndbold.
Det kan TV 2 Sport nu afsløre.
Ingen vil officielt bekræfte navnet, men TV 2 Sport erfarer, at en aftale mellem Odense og Jakob Vestergaard er på plads og kun mangler at blive offentliggjort, inden Vestergaard skal tiltræde til sommer.
- Det har jeg ingen kommentarer til. Som jeg hele tiden har sagt, vil jeg ikke forholde mig til navne. Jeg kan kun sige, at jeg håber snart at kunne præsentere vores nye træner, siger Odenses sportsdirektør, Trine Nielsen.
Jakob Vestergaard har også afvist at kommentere oplysningen.
Den 50-årige toptræner kommer til Odense med et langt cv og erfaring fra både dansk og international håndbold.
Lige nu er Jakob Vestergaard i gang med sin anden sæson som cheftræner i den tyske klub Ludwigsburg, som han gjorde til tysk mester i sidste sæson og overraskende også fik i Champions League-finalen.
Han har tidligere vundet Champions League to gange i 00’erne med Viborg, hvor han var cheftræner fra 2008 til 2011 og senere også fra 2018 til 2023, og han har en fortid som blandt andet tysk landstræner for kvinder og i flere rumænske topklubber.
I Odense skal han afløse norske Ole Gustav Gjekstad, der vender hjem til Norge for at overtage posten som norsk landstræner.
Odense er lige nu tophold i kvindeligaen med 12 sejre i 12 kampe og to point ned til rivalerne fra Team Esbjerg, der til gengæld har snuppet DM-titlen de seneste to sæsoner, efter Odense vandt guld i 2021 og 2022.
Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør
kopieret!
De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.
Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.
De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.
Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.
Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.
- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.
Som at få fjernet et støjværn
Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.
- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.
Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.
- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.
Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.
- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.
Nu går turen til Christiansborg
Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.
- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:
- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.
Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.
Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?
- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.
Beplantning er ikke støjværn
Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:
- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.
En grå og kølig dag i vente
kopieret!
Tirsdag bliver en dag, der overvejende bliver skyet, stedvis diset og i perioder med lidt regn.
Man kan være heldig, at solen kigger forbi, men man skal ikke sætte næsen op efter det.
Temperaturen vil nå op omkring to graders varme, og vinden bliver svag til jævn omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.
Den kølige temperatur kan være endnu lavere på jorden, og derfor kan der være glatte veje rundt omkring.
Hjalmer deler dyrebart øjeblik med sin far: - Det vil for evigt være det største
Det er mere end seks år siden, at den folkekære musiker Kim Larsen forlod denne verden, men hans musik vil nok altid have et liv i denne verden.
For hans søn Hjalmer Larsen er der et helt særligt musikalsk øjeblik, der står klart for ham. Et øjeblik, der blev skabt i den sidste tid, inden Kim Larsen gik bort 30. september 2018. Det fortæller han i P1-programmet 'K-Live', skriver Ekstra Bladet.
Sammen med Hjalmar og Jørn "Ørn" indspillede Kim Larsen albummet “Sange Fra Første Sal”, som først blev udgivet efter Kim Larsens død. Og det var stort at få lov til.
- Det vil for evigt være det største for mig. Når jeg tænker på det i dag, får jeg stadig kuldegysninger, lyder det i radioprogrammet.
Har du set ham? Politiet leder efter aggressiv mand med “mullet” og “trimmet overskæg”
kopieret!
Natten til søndag kort efter midnat indløb en anmeldelse til politiet om, at en person var blevet tildelt “flere slag i ansigtet” af en ukendt gerningsmand.
Overfaldet skete i toget mellem Odense og Ejby, fremgår det af seneste døgnrapport, som Fyns Politi har sendt mandag.
Politiet oplysern i signalementet af gerningsmanden, at der er tale om en mand på 20-25 år, 175-180 centimeter høj, almindelig kropsbygning og lys i huden.
Der er dog en interessant detalje ved vedkommende. Han var kendetegnet med en såkaldt mullet, som er kort hår på toppen af hovedet og langt hår i nakken. Derudover havde han fuldskæg med trimmet overskæg, fremgår det.
Manden talte desuden dansk og var iført kasket.
Borgmester gik til stålet med minister: Skal finde flere hænder til kritiseret afdeling
kopieret!
- Det var et møde, hvor vi gik lidt til stålet i forhold til, hvordan går det i Langeland Kommune.
Sådan lyder det mandag aften fra Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) efter, at han har forklaret sig overfor social- og boligministeren, Sophie Hæstorp Andersen (S).
En forklaring, som ministeren har krævet, efter at der stadig ikke er styr på retssikkerheden i kommunens familieafdeling selv flere år efter, at det første gang blev konstateret, at der er fejl, mangler og lovbrud i kommunens sagsbehandling på børneområdet.
Hvilket i december fik ministeren til at indkalde borgmesteren til mandagens møde, samtidig med at hun kaldte situationen for "grel" og "exceptionel".
Skal finde flere ressourcer
Selvom der blev gået til stålet, kalder borgmesteren mødet med ministeren for godt.
- Hun forventer, at vi får løst vores opgave i Langeland Kommune. Og det sagde jeg til ministeren, at naturligvis går jeg tilbage og gør mit ypperste for at løse det, jeg skal løse, siger Tonni Hansen, der efter mødet tager tilbage til Langeland og skal finde flere ressourcer til familieafdelingen.
- Vi må konstatere, at den sagsmængde, vi har i øjeblikket, er steget mere, end det vi kan levere, med det personale vi har. Så der er ikke andet at gøre, end at vi i kommunalbestyrelsen skal drøfte, hvordan finder vi ekstra ressourcer.
Borgmesteren fik også et tilbud om hjælp fra ministeriet til særligt komplicerede sager og en opfordring til at benytte sig af muligheden for at samarbejde med andre kommuner om sagsbehandlingen på børneområdet. Alt sammen noget han nu vil vende med kommunalbestyrelsen.
Bekymring for børn
Ministeren indkaldte borgmesteren til mødet, efter hun i december var i samråd om netop udviklingen i Langeland Kommunes familieafdeling.
I et notat, der også kom frem i december, gjorde den statslige taskforce - der skal hjælpe familieafdelingen på rette spor - det klart, at der ikke er sket mærkbare forandringer i kvaliteten af sagsbehandlingen.
Desuden var taskforcen bekymret for, hvorvidt børn, unge og familier får den nødvendige og rette hjælp og støtte.
Vrede badegæster har kostet skatteborgerne over en million kroner: - Det er noget svineri
kopieret!
Trusler og verbale overfusninger har i længere tid været en del af hverdagen for livreddere og andre ansatte i flere fynske svømmehaller. Og det koster dyrt.
En gruppe gæster har skabt så meget uro, at løsningen i sidste ende har været at hyre eksterne tryghedsvagter i både Odense Kommune og Nyborg Kommune.
Men det er ikke acceptabelt, at kommunale kroner skal gå til vagtværn i svømmehallerne, lyder det fra det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S).
Han foreslår derfor at tage en ny sanktion i brug.
Konflikter om blebukser og baderegler
Mandag var folketingspolitikeren sammen med lokalpolitikere på besøg i Nyborg Svømme- og Badeland, der gennem en periode har været plaget af gæster, der skaber uro.
Konflikterne kan eksempelvis udspringe af gæster, der ikke vil vaske sig, før de går i vandet. Eller ikke vil rette ind efter reglerne om særlige badebukser til babyer i vandet. Problemet går igen i Friluftsbadet og Svømmehallen Klosterbakken i Odense Kommune.
- Det har været verbale trusler om vold. Det er selvfølgelig langt, langt over grænsen for både vores ansatte, men også for øvrige gæster, at man skal høre på det, når man er i svømmehallen, siger Keld Arentoft, der er leder af Nyborg Svømme- og Badeland.
Som tidligere beskrevet drejer det sig ofte om store grupper af mænd eller familier af anden etnisk herkomst. Løsningen blev igennem sidste halvår af 2024 at hyre eksterne tryghedsvagter ind, så to vagter var til stede både lørdag og søndag.
Men det udfordrede i den grad den privatejede svømmehals budget.
Har kostet en million kroner
Derfor gik Keld Arentoft til de lokale politikere i byrådet, som endte med at give en ekstraordinær bevilling på 392.000 kroner til at betale for tryghedsvagterne.
Men borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er kritisk over for en udvikling, hvor kommunale kroner skal bruges på tryghedsvagter.
- Og løsningen er ikke bare at tage den hurtige og betale os ud af det med vagter, for det er simpelthen ikke rimeligt. Det er noget svineri, at hele omverdenen skal indrette sig efter få. Det burde jo være modsat, siger Kenneth Muhs.
Da den økonomiske hjælp fra kommunen var en ekstraordinær bevilling i 2024, har svømmehallen i Nyborg fra årsskiftet ikke længere haft tryghedsvagter tilknyttet.
I Odense har det også kostet kommunekassen dyrt at håndtere utryghedsskabende badegæster. Her brugte kommunen i 2024 omkring 677.000 kroner på tryghedsskabende medarbejdere, som ifølge kommunen har haft en præventiv virkning.
Samlet blev der altså brugt mere end en million kroner på tryghedsvagter i de to kommuner sidste år.
Foreslår generelt adgangsforbud
Det er helt urimeligt, lyder det fra den fynske folketingspolitiker Bjørn Brandenborg (S), der først og fremmest ser problemet som en opgave for politiet.
- Lige nu arbejder vi på en tryghedspakke, og der vil vi se på, om ikke der er nogle flere initiativer, vi kan tage fat på, som kan hjælpe her i svømmehallen, siger retsordføreren.
I dag kan den enkelte svømmehal udelukke uromagere fra adgang. Men der er behov for at sikre, at problemet ikke bare flytter rundt til nye steder, mener han.
- Jeg mener, at vi er nødt til at kigge på, om man kan bortvise de her folk fra overhovedet at være i vores svømmehaller eller andre steder i vores foreningsliv, hvor de skaber problemer, siger Bjørn Brandenborg.
I Odense er by- og kulturrådmanden glad for opmærksomheden på problemet. Han så også, at kommunerne fik støtte til udgifterne til vagter.
- Et opholdsforbud kan gøre noget. Men der skal også være nogen til at håndhæve det opholdsforbud, siger Søren Windell (K).
Borgmester overvejer at stoppe efter beskyldninger om løgne - sådan er opbakningen til ham
kopieret!
Langt de fleste byrådskolleger har fortsat tillid til Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesens (S).
Den socialdemokratiske borgmester er gentagne gange blevet beskyldt for at lyve af sin partikollega Kristian Hald (S), men det virker ikke til at have smittet af på resten af byrådet.
TV 2 Fyn har spurgt samtlige byrådsmedlemmer, foruden Hald og Ejsing Olesen, om de har tillid til borgmesteren. To er ikke vendt tilbage.
Kun én af de resterende 21 medlemmer tilslutter sig Kristian Hald (S).
- Nej, jeg har ikke tillid til ham. Jeg var også den eneste, der ikke stemte på ham ved konstitueringen på valgnatten for tre år siden, siger Malte Jäger fra Liberal Alliance.
Forstå sagen
Sagen starter ved en vejbod hos Skovløkke Frilandsgrønt. De har længe haft et ønske om at fordoble deres areal for vejboden. Og det har politikerne ønsket at hjælpe dem med. Men loven gjorde det umuligt for kommunalpolitikerne at gøre noget. Derfor blev ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), involveret. Han ønskede dog ikke at gå ind i den konkrete sag, skriver han i en mail til Kasper Ejsing Olesen fire dage før et byrådsmøde.
Men Kasper Ejsing Olesen (S) fortalte sine byrådskollegaer på mødet, at han netop havde modtaget mailen, så punktet derfor ikke kunne nå at komme på dagsordenen.
Partikollegaen Kristian Hald (S) søgte aktindsigt i den sag og fandt ud af, at mailen var kommet flere dage før mødet. Derfor mener Hald ikke, at borgmesteren talte sandt under byrådsmødet.
Kasper Ejsing Olesen (S) forklarede sig med, at han først ville have fat i ejerne af vejboden hos Skovløkke Frilandsgrønt, Verena og Michael Junge. inden mailen blev givet videre til byrådet. Senere har Kasper Ejsing Olesen også skrevet i en mail til Kristian Hald, at det lykkedes at få fat i Verena og Michael Junge.
Men parret fra Skovløkke Frilandsgrønt oplyser, at det ikke er sandt. De har ikke haft kontakt med borgmesteren, siden ministeren svarede byrådet.
Kasper Ejsing Olesen har siden beklaget mange gange, at han ikke har talt med Verena og Michael Junge. Han tilføjer, at han forsøgte at ringe til parret, men at den gik på telefonsvarer.
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt Kasper Ejsing Olesen (S), om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
“Usædvanlig” situation
Næsten alle byrådsmedlemmer fra Konservative henviste til gruppeformand Michael Nielsen (K).
Han fortæller, at det er usædvanligt, at en borgmester “taler usandt, uklart eller vildleder” i en sag, der ikke er større end denne.
- Når det er sagt, ønsker jeg egentlig bare, at borgmesteren kommer frem og besvarer spørgsmål og kommer videre. Sagen er ikke stor nok til at vælte en borgmester. Men derfor må vi godt som byrådsmedlemmer reagere, når der pludselig er ting, der bliver fortalt os, der ikke stemmer, siger Michael Nielsen (K).
Konservative har opfordret borgmesteren til at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor trådene kan blive redt ud.
Kasper Ejsing Olesen møder også støtte fra sin 1. viceborgmester, Terje Pedersen (DF):
- Jeg kan ikke se, hvad motiverne skulle være ved at sige noget forkert i denne sammenhæng. Kasper Ejsing Olesen er en af dem, der har skubbet mest på i forhold til vejboden, siger viceborgmester Terje Pedersen (DF).
Her henviser 1. viceborgmesteren til Skovløkke Frilandsgrønts vejbod, som er et af sagens omdrejningspunkter.
Borgmester overvejer stop
På sin Facebook reagerer Kasper Ejsing Olesen på de seneste dages beskyldninger.
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til, og kan og ønsker ikke være i det, skriver han.
Til TV 2 Fyn fortæller borgmesteren, at han overvejer at stoppe.
Han har ikke ønsket at udtale sig mandag.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her