Frygter amerikanske tilstande: - Jeg har tit hørt historier om racisme
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sidste uge blev dansk-tyrkiske Bahadir Demirhan kaldt en abekat under en gåtur i Odense. Skellet mellem "dem" og "os" skal gøres mindre igennem dialog, mener Mahmoud Daoud, der er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter.
Abekat, "skrid hjem" og perker. Personer med anden etnisk baggrund end dansk oplever ofte at blive kaldt skældsord.
Mahmoud Daoud, der er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter, frygter, at den såkaldte hverdagsracisme i Danmark skal udvikle sig til tilstande, vi kender fra USA.
- Jeg har tit hørt historier, om folk der oplever hverdagsracisme. Jeg frygter faktisk tilstanden, som vi eksempelvis har set i USA, siger Mahmoud Daoud.
Bahadir overfuset på grund af sin hudfarve: - Har du kigget i et spejl, du ligner jo en abekat!
En dansk-tyrkisk ejendomsmægler fra Odense blev fredag aften overfuset og nedgjort for sin etniske baggrund, da han var ude at spise med sin familie.
Hvad der skulle have været en hyggelig spadseretur på havnen i Odense fredag aften for en odenseansk familie og deres venner, udviklede sig til et ubehageligt møde med racisme og fremmedhad.
- Det er faktisk lidt mærkeligt at komme tilbage.
Tre dage efter hændelsen på havnen i Odense, sidder uroen og ubehaget stadig i kroppen på 36-årige Bahadir Demirhan, da han sammen med TV 2/Fyn går en tur i det område, hvor han sammen med sin familie i fredags blev overfuset af mand – alene på baggrund af sin hudfarve.
- Jeg var chokeret. Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde slet ikke set det komme, fortæller Bahadir Demirhan, der til hverdag er ejendomsmægler og medejer af Nybolig Odense.
Han er født og opvokset i Danmark, men hans forældre kommer fra Tyrkiet.
Fredag aften gik han tur på Odense Havn med sin familie og nogle venner. De går forbi en mand på en bænk.
Manden på bænken henvender sig til dem.
- Han indleder med helt præcist at sige ’kan du dansk?,’ siger han og kigger op. Jeg vender mig om og siger ’ja, hvorfor?’ Og så beder han mig om at skride hjem, og jeg bliver kaldt perker flere gange.
Den uventede overfusning kom fuldstændig bag på Bahadir Demirhan.
- Det skal lige ind i systemet og vende. Trods det så siger jeg ’jamen, jeg er jo hjemme. Hvor vil du have, jeg skal skride hen?’.
Forgæves forsøg på dialog
Mens familien og vennerne går lidt væk, prøver Bahadir Demirhan at tage en dialog med manden på bænken.
- Jeg sagde blandt andet til ham, at jeg synes ikke, at det han gør, er dansk. Og at jeg faktisk føler mig mere dansk, end han er, med den opførsel han har. Men han svarer ikke rigtig på nogen af tingene, siger Bahadir Demirhan.
Derfor vælger han til sidst at gå fra stedet - og ringe til politiet.
- Jeg havde brug for, at det på en eller anden måde skulle høres. Af en eller anden instans, som måske kunne gøre noget ved det. Og der var det politiet, der faldt mig ind, fortæller Bahadir Demirhan.
Politiet tilbyder at sende en patrulje ned på havnen og fortæller, at han også kan anmelde episoden.
Men det havde Bahadir Demirhan ikke lyst til. Det har han stadigvæk ikke her tre dage efter det ubehagelige optrin.
- Forstår han det ikke ved, at politiet har været nede og give ham en løftet pegefinger, så forstår han det heller ikke ved en retssag.
Vigtigt det bliver hørt
I stedet for at anmelde oplevelsen til politiet, har han valgt at dele sin historie på de sociale medier.
I opslaget beskriver han blandt andet, at manden på bænken kaldte ham en 'abekat' og sagde: "Har du kigget i et spejl, du ligner jo en abekat."
- Jeg lavede et opslag på Facebook, som har været helt overvældende. Rigtig mange mennesker har reageret på det og anerkendt, at det ikke er ok. Så på den måde har jeg egentlig fået det ud af systemet.
- Jeg synes bare, det er vigtigt, det bliver hørt, siger Bahadir Demirhan fra den selvsamme bænk, hvorfra han i fredags blev overfuset.
Fredag blev den dansk-tyrkiske Bahadir Demirhan kaldt abekat, da han sammen med sin kone og to børn slentrede hjem efter en aften på havnen.
- Jeg var chokeret. Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde slet ikke set det komme, fortæller Bahadir Demirhan, der til hverdag er ejendomsmægler og medejer af Nybolig Odense.
Opdeling i grøfter
Mamoud Daoud mener især, at det er uheldigt og beklageligt, når hverdagsracismen rammer dem, der mener, at de er velintegrerede og bidrager til samfundet. For det er med til at sætte et større skel imellem "dem" og "os".
Konsekvensen kan ifølge Mahmoud Daoud blive, at vores samfund bliver ved med at dele sig op i to grøfter. Han frygter, at velintegrerede indvandrere begynder at trække sig og ikke føle sig som en del af samfundet.
- Og det vil jo være katastrofalt for vores lille Danmark, siger han.
Medlemmet af Rådet for Etniske Minoriteter understreger dog også, at mange danskere er gode til at gøre en indsats for at bekæmpe følgerne af hverdagsracisme.
- Der er mange, der inviterer folk ind i deres hjem på tværs af kulturer, traditioner og etniciteter, siger han.
Dialog skal vise fælles værdier
Mahmoud Daoud oplever, at der også er mange, som er gode til at tage en ordentlig dialog, som for eksempel i Bahadir Demirhans facebookopslag.
- Vi mangler noget mere oplysning, så vi ikke bliver ved med at se ned på hinanden, fortæller Mahmoud Daoud.
Mahmoud Daoud mener, at vi skal blive bedre til at tale om vores forskelligheder i stedet for, at vi ikke kan enes eller være tæt på hinanden.
- For det er jo efter min mening forkert. Vi har rigtig mange værdier til fælles, og det er dialogen, som skal bringe det frem.
I 2015 offentliggjorde FN en rapport, der viser, at diskrimination og fremmehad i stigende grad finder sted i Danmark.