Fynbo sender elever til Nordkorea: - Det er et af de sikreste lande
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jonas Andersen vil arrangere studieture til Nordkorea for fynske gymnasieelever.
Vi bliver klogere, hvis vi ved mere om hinanden. Det er med den indgangsvinkel, at 24-årige Jonas Andersen fra Bogense nu vil arrangere studieture til fynske gymnasieelever mod Nordkorea.
- Jeg forestiller mig, at en gymnasieklasse og jeg rejser sammen fra Danmark til Kina og ind i Nordkorea. Vi er i Nordkorea fem dage, møder folkeskoleelever, møder universitetsstuderende, møder unge mennesker og ser, hvordan de har det i Nordkorea. Samtidig med vi også får den her historiedel med, fortæller Jonas Andersen.
Jonas Andersen har rejst til Nordkorea tre gange. Senest var han på en tur til verdens mest isolerede land i påsken i år, og det bliver ikke hans sidste rejse dertil. I fremtiden håber han, at flere unge fynboer kommer til at opleve og lære mere om Nordkorea.
“Så længe man følger reglerne, så er Nordkorea et af de sikreste lande i verden at rejse til. ”
- Når jeg har været i Nordkorea, så har jeg lært så sindssygt meget, og det har jeg hver gang, jeg har været afsted. Det er her, jeg lærer om noget, som man ikke hører om i medierne, og som man ikke kan læse i en bog. Man kommer helt tæt på en kultur, som er så langt fra noget, man kunne forestille sig. Jeg tror, at alle, der kommer med, vil kunne lære lige så meget. Den her læring, vil jeg gerne give ud til så mange som muligt, siger Jonas Andersen.
Erfaringen med at arrangere rejser til Nordkorea har Jonas Andersen i forvejen. Han har arrangeret flere grupperejser igennem sit rejsebureau Nordkorea360. Og det at have gymnasieelever med skræmmer ikke Jonas Andersen.
- Jeg har været afsted på tre rejser, og de seneste to gange har jeg været medarrangør. Det bliver helt nyt at have elever med, der kender hinanden, men at have en større gruppe med, det har jeg prøvet før, forklarer han.
Rejser til verdens mest isolerede land arrangeres af ung fynbo
Ung fynbo har stiftet sit eget rejsebureau, hvor turen går til Nordkorea.
Den 24-årige iværksætter Jonas Andersen har været i Nordkorea ad flere omgange. Han arrangerer nu turistrejse til det lukkede land med sit bureau Nordkorea360.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser, som ikke er nødvendige, hvis man vil til Nordkorea. Men det skræmmer ikke den unge iværksætter.
- Jeg mener, at det er vigtigt at lære nyt konstant. Så derfor forsvarer jeg det med, at det er nødvendigt at lære noget mere om verden. Men det er klart, jeg følger med i, hvad der sker. Og hvis jeg var nervøs for, at der skulle ske mig noget, så ville jeg ikke tage til Nordkorea, siger Jonas Andersen.
Fordomme om landet
Selvom man aldrig kan være sikker på, hvad der sker, tror den unge iværksætter, at man nok skal klare sig, hvis man overholder de regler, der er fastlagt.
- Der kan ske noget ekstraordinært alle steder. Og det kan jeg ikke gå og være nervøs for hele tiden, bare man holder sig inden for de rammer, der er sat. Jeg tror ikke på, at alt er opstillet. Når vi eksempelvis befinder os i metroen, hvorfor skulle de så putte 3.000 mennesker ned i metroen for at imponere syv danskere? Når vi taler med mennesker, som også tager metroen, tror jeg på, at det er deres hverdag, siger Jonas Andersen.
Idéen udspringer fra Jonas Andersens udvekslingsophold i Sydkorea, hvor man fik lov til at komme på en guidet femdagstur til Nordkorea. Siden har det lukkede land betaget ham.
- Jeg tror på, at uanset hvad man synes, så er det sundt at opleve en ny verden og en ny kultur. Min pointe er bare, at der findes et helt andet land. Og vi kan ikke bare gå hjemme i Danmark og være os, siger han.
Interessen er stor
Ifølge den unge fynbo er interessen for at rejse til Nordkorea stor, men mange er dog alligevel skeptiske, når det kommer til at rejse til verdens mest isolerede land.
- Folk er lidt usikre på, hvad der egentligt skal ske, og om de får noget ud af rejsen. Nogle er nervøse, og hvis det er tilfældet, mener jeg ikke, at man burde tage afsted - hvis man går og er bange hele tiden, får man intet ud af rejsen, fortæller han.
Næste uge rejser Jonas Andersen afsted for tredje gang med et rejsehold bestående af syv personer.
Jonas Bang Andersen er født og opvokset i Bogense på Fyn. For tiden læser han en kandidat i e-business på Copenhagen Business School.
Et af de sikreste lande
Selvom Nordkorea i medierne bliver beskrevet som et lukket land og en undertrykkende atommagt med arbejdslejre, er Jonas Andersen tryg ved tanken om at tage gymnasieelever med dertil.
- Det er klart, at hvis ikke man har i sinde at holde reglerne, så skal man lade være med at rejse med. Der er ikke nogen, der er interessede i, at der sker nogen noget. Vi er interesserede i at lære, og hvis man er det, så kommer de (gymnasieeleverne, red.) også til at holde reglerne, fortæller Jonas Andersen.
- Hvordan kan du sige det?
- Fordi man aldrig bliver overfaldet, og man får aldrig stjålet sin pung for eksempel, som man kunne i Barcelonas metro. Til gengæld hvis man bryder reglerne, så vil straffen være væsentlig hårdere, end den ville være i et andet land. Der er aldrig sket noget med en turist, der har fulgt reglerne i bund og grund. Derfor så mener jeg, at det er sikkert at rejse dertil.
Jonas Andersen har tillid til, at de gymnasieelever, der skal rejse med, kan agere efter reglerne i Nordkorea.
- Under de rette forudsætninger ved man, hvordan man skal agere. Folk (gymnasieleverne, red.) får også kørekort, og de får jo ikke kørekortet, hvis de ikke ved, at de skal holde færdselsloven, helt simplificeret sagt. Og som gymnasieelever, så tror jeg på, at man er dygtig nok til at vide, hvad reglerne er, og dem skal man overholde, forklarer han.
Bare en enkelt lærer skal sige ja
Næste skridt for Jonas Andersen og drømmen om studieture til Nordkorea er dialogen med gymnasierne.
- Det vil kræve, at der er en lærer, som synes, det er en lige så god ide som mig, og at lærerens chef også synes, det er en fremragende ide. Så vil det kræve, at eleverne er med på at holde reglerne, og så vil jeg stå for alt det administrative med at få visum og så videre, fortæller Jonas Andersen.
Han er overbevist om, at det kommer til at kunne lade sig gøre.
- Jeg tror helt bestemt, at det vil være realistisk. Dialogen mellem Nordkorea og Sydkorea har gjort, at Nordkorea er stoppet med at lave atomprøvesprængninger. Den dialog gør så, at vi gerne vil lære mere om hinanden - så lad os besøge hinanden, siger han.
For Jonas Andersen er målet nået, så snart en enkelt klasse har sat deres fødder på nordkoreansk jord.
- I min optik handler det om, at der er en lærer og en klasse, der kommer afsted til Nordkorea, så føler jeg, at det har været nok og det hele værd.
Jonas Andersen er allerede i dialog med en skole fra Fredericia om en studietur til Nordkorea.
3.000 gymnasieelever sejler op ad åen uden alkohol
Fredag samles 3.000 elever fra Odenses fire gymnasier, når der dystes i dragebådssejlads til den årlige begivenhed OS Regatta, hvor både venskab og rivalisering dyrkes mellem skolerne.
Hvis du lægger din vej forbi Odense Havn fredag eftermiddag, skal du være meget opmærksom på, hvilken farve tøj du har på. Iført rødt tøj støtter du Sct. Knuds Gymnasium, i hvidt er du tilhænger af Mulernes, med blåt tøj er det Odense Katedralskole, du hepper på, og i sort tøj er du en del af Tornbjerg Gymnasiums fanklub.
OS Regatta, som er et stort dragebådsarrangement for de odenseanske gymnasier, bliver afholdt for anden gang. Arrangementet udspringer af gymnasiesamarbejdet, hvor grundtanken er, at samarbejde om både faglige og sociale tilbud.
Selvom Carsten Claussen, rektor på Tornbjerg Gymnasium, kalder det ”en venlig kappestrid”, er Regattaen omgærdet af enorm prestige. I ugerne op til bliver der både blandt elever, lærere og rektorer givet små stikpiller, og på skolernes Facebooksider gejler de hinanden op til konkurrencen.
Alkohol bandlyst
Selvom en fredag eftermiddag i godt selskab og sol for mange rimer på kolde øl, er alkohol bandlyst til gymnasiernes Regatta.
Regattaarrangementer er også populært på de videregående uddannelsesinstitutioner. De universitetsstuderende i Odense mødes hvert år ved Skovsøen i Odense. Men størst er det muligvis i Aarhus, hvor cirka 25.000 studerende sidste år samledes til at overvære rivaliserende uddannelser dyste mod hinanden i universitetseventet Kapsejlads. For de universitetsstuderende er alkohol en vigtig del af arrangementerne, men gymnasieleverne må nøjes med at blive berusede af stemningen.
Pres på Mulernes
Det er aldrig lykkedes Mulernes Legatskole at vinde en eneste pokal til Regattaen, og derfor er der ekstra meget pres på deres sejlere fredag eftermiddag. Sidste år blev de i en finale slået på målfoto med cirka fem centimeter. Forventningerne til Mulerne er tårnhøje lyder det i et Facebookopslag fra rektor Torben Jakobsen, som håber at kunne lade "Taber-kasketten" blive hjemme.
Og sejlerne fra Mulernes har da også truende meldt ud på Facebook, at de er i storform. Deres egen instruktør vurderer, at det er en sikker sejr til Mulerne, da onsdagens træning ifølge ham overgår alt, hvad man normalt ser på vore breddegrader.
Dagens program
Eleverne mødes allerede klokken 11.30 i Kongens Have i Odense, hvor de derefter går i samlet flok mod Byens Ø. Selve dragebådssejladsen foregår i bassinet mellem Byens Ø og Promenadebyen, hvor skolernes besætninger padler om kap over en distance på cirka 180 meter.
Der dystes både i en drenge-, pige-, 1. års- og personalekategori, mens der også uddeles en pokal til det gymnasium, der samlet klarer sig bedst i de øvrige idrætskonkurrencer på Byens Ø.
Udover hovedaktiviteten, dragebådssejladsen, kan eleverne dyste i fodbold, petanque, beachvolley, minigolf, stigegolf, parkour, streetbasket, paddle-tennis og floorball.
Hvis man vil overvære det hele foregår det fra klokken 13 til klokken 16.
Tidligere års vindere
2017:
Drenge: Tornbjerg Gymnasium
Pige: Sct. Knuds Gymnasium
Personale: Sct. Knuds Gymnasium
Idrætsaktiviteter: Tornbjerg Gymnasium
2016:
Drenge: Sct. Knuds Gymnasium
Pige: Odense Katedralskole
Personale: Tornbjerg Gymnasium
Idrætsaktiviteter: Odense Katedralskole
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her