Fynboerne får svar om krigen:
- Vinder Putin, må vi forvente en blodig borgerkrig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Professor Frederik Harhoff har som forhenværende dommer ved FN’s Krigsforbryderdomstol beskæftiget sig med folkerettens betydning og ikke mindst brud på folkeretten. Her giver han fynboerne svar på spørgsmål om krigens regler.
Se løbende svar på de seneste spørgsmål
Vi opdaterer løbende siden her med svar på jeres spørgsmål. Nederst kan du selv stille spørgsmål om krigen i Ukraine
Frederik Harhoff har været dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag. Han er professor emeritus på Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og om folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og menneskerettigheder.
Der kan også blive brug for domstolen i Haag i forbindelse med den krig Rusland har erklæret mod Ukraine, mener Frederik Harhoff:
- De militære styrker er gode til at overtræde krigens regler, det er en velkendt virkelighed, men det betyder ikke, at reglerne ikke er gode og motiverende for soldaterne, der dermed ved, at de kan blive retsforfulgt og straffet.
- Bliver de krigsretlige regler overtrådt kan gerningsmændene nemlig blive retsforfulgt i deres eget land eller ved de nationale domstolene. Vi har nemlig blandt andet den internationale straffedomstol, ICC, der også kan forfølge individer. Der er 124 lande, der har ratificeret (formelt har tilsluttet sig den internationale aftale, red.) den her statut for en international krigsforbryderdomstol, uddyber professoren.
Rusland har dog ikke tiltrådt aftalen, men det har Ukraine netop gjort. Derfor kan krigsforbrydelser på ukrainsk territorium nu retsforfølges ved den internationale domstol i Haag.
Herunder svarer Frederik Harhoff på dine spørgsmål om krigen og konflikten i Ukraine.
Hvad vil du vide om krigen i Ukraine? Eksperter er klar med svar
TV 2 Fyn henter hjælp hos eksperter for at finde svar på dine spørgsmål om krigen i Ukraine og om, hvordan du bedst kan hjælpe ukrainerne.
På TV 2 Fyn har vi sat os for at finde svarene på jeres spørgsmål om krigen i Ukraine, og I har allerede sendt os masser af spændende spørgsmål.
Nu har vi fundet et panel af eksperter, der kan være med til at svare på jeres spørgsmål både, når det gælder hurtige og korte svar, men også når det gælder emner, vi vælger at dykke endnu længere ned i og kigger os endnu mere omkring for at finde svarene på.
Det kan være, der følger et hurtigt svar på et spørgsmål, som Kim Rene Nielsen for nylig stillede os:
Hvordan kan Rusland som krigsførende nation være medlem af FN?
Katarzyna Stoklosa, lektor Center for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, har til det givet det korte svar:
- Det skal ses i et historisk perspektiv. FN blev stiftet efter den anden verdenskrig, og formålet var at forhindre krige i fremtiden med brug af diplomatiske midler. Sovietunion var en af allierede lande imod nazi Tyskland efter den anden verdenskrig og var derfor et naturligt medlem af FN, forklarer hun.
Det kan også være, vi kaster os ind i, sammen med eksperter og med fynboers hjælp, at finde flere svar og uddybe mere end det. Det gjorde vi blandt andet, da vi efter de første par dage kunne se, at fynboernes behov for at hjælpe fyldte det mest af indholdet i vores postkasse.
Derfor satte vi os for dels at finde svar til dem, der ville give ukrainerne husly, og dels at skabe et overblik over, hvor fynboer kan hjælpe ukrainere. Et overblik vi desuden skaber i et tæt samarbejde med Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende.
Dem der hjælper dig
De tre eksperter er Frederik Harhoff, Professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, Katarzyna Stoklosa, er professor ved Center for grænseforskning på SDU og Gerda Madsen, formand for Røde Kors i Odense.
Her får du en kort præsentation af de tre.
Katarzyna Stoklosa har i flere år forsket i grænseregioner mellem lande som Rusland & Ukraine, Polen & Ukraine og Danmark & Tyskland. Hun har også selv boet i de forskellige grænseregioner og kender til de konflikter, der ulmer i områderne - både personligt og altså også professionelt.
- Jeg er et barn af grænseregionerne, og jeg har forsket i de udfordringer, det giver både kulturelt, religiøst og økonomisk at bo i en grænseregion. Derfor ved jeg, at der er brug for gode relationer landene imellem for at bevare freden, siger Katarzyna Stoklosa.
- I forbindelse med krigen, der nu er brudt ud, er der så sket det paradoksale, at det faktisk har samlet et Ukraine, der ellers var skilt i en prorussisk Ukraine i øst og et provestligt Ukraine i vest, der nu står sammen mod Rusland, uddyber hun.
Gerda Madsen har arbejdet for Røde Kors i 11 år og var blandt andet med til at koordinere hjælpen, da flygtninge fra Syrien i 2015 vandrede ind i Danmark og blandt andet brugte motorvejen som flugtrute. Nu er hun og hendes kolleger i frivillige organisationer i gang med at forberede sig på de flygtninge fra Ukrainer, der er på vej til eller allerede er ankommet til Danmark.
- Vi er i fuld gang med at organisere hjælpen i Ukraine, hvor der allerede er frivillige fra Røde Kors, der arbejder med at pakke nødhjælpen til de hundredetusindvis af ukrainere, der allerede er drevet på flygt, fortæller Gerda Madsen.
- Når flygtningene kommer her, er vi klar med et beredskab af blandt andet støttepersoner, der kan hjælpe dem ind i det danske system. Vi har lektiecafeer og legestuer til børnene og masser af andre tilbud, der skal hjælpe dem med at falde til, siger Gerda Madsen
Frederik Harhoff har siden 2006 været professor ved Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene i Haag en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og dermed også om de internationale menneskerettigheder.
Frederik Harhoff, der selv bor på Sydfyn, mener også, det er en vigtig opgave at hjælpe fynboerne med at finde ud af ret og vrang i forbindelse med krigen i Ukraine. Derfor glæder han sig til at svare på alle de spørgsmål, der kommer inden for hans område.
_
Vi svarer på spørgsmål, så hurtigt som muligt, men ikke alle får et svar med det samme.
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Nels fra Jyllinge spørger:
Hvordan kan Rusland få soldater fra fremmede lande til at hjælpe i krigen mod Ukraine, når pro-ukrainske lande ikke må sende styrker ?
Svar: De lande, der sender styrker til Rusland for at deltage i kampen mod Ukraine – hvis det kommer til at ske (hvad jeg dog tvivler på!) – risikerer selv at blive deltagere og parter i den væbnede konflikt med den virkning, at Ukrainske styrker så kan rette angreb mod de pågældende lande – på deres territorium. Det svarer til, at Rusland lovligt kunne angribe os, hvis vi sendte danske soldater til Ukraine.
Men det har Ukraine ikke kapacitet til, så hvis andre lande indsætter deres styrker mod Ukraine, bliver de formentlig omfattet af de selvsamme sanktioner, der i øjeblikket er indført mod Rusland.
Bjarne fra Odense N spørger: Hvad sker der, hvis Putin "vinder" krigen? Siger vi så bare pyt i Europa, og lader livet gå videre som om intet er hændt?
Svar: Nej – krigen er nu blevet så voldsom og ødelæggende, at vi ikke længere bare kan sige pyt! For det første vil jeg tro, at den ukrainske befolkning ikke uden videre lader sig kue og accepterer en russisk ”sejr” i krigen; dertil er befolkningen alt for nationalt sindet – de vil kæmpe til sidste bloddråbe, og vi må derfor forestille os, at der efter en russisk militær og politisk overtagelse af Ukraine vil følge en lang og hæslig borgerkrig/partisankrig.
For det andet vil de økonomiske og politiske sanktioner, der allerede nu er indført mod Rusland, enten blive udvidet eller i hvert fald fortsætte, hvilket vil gøre det svært for Rusland at fastholde sit jerngreb om Ukraine.
Endelig vil der for det tredje komme et retsopgør, hvor de øverste ansvarlige for krigsforbrydelserne og forbrydelserne mod menneskeheden (især de forsætlige angreb mod civile og civile bygninger, samt afskæring af humanitær nødhjælp) vil blive tiltalt og retsforfulgt hvis de pågældende (inkl. Putin selv!) viser sig uden for russisk territorium - enten ved ICC eller et til lejligheden oprettet særligt tribunal, der også kan pådømme aggressionsforbrydelsen. Jeg er overbevist om, at der før eller siden kommer et retsopgør, men det kommer nok til at tage tid. Ofrene glemmer aldrig deres lidelser.
Spørgsmål Den russiske befolkning styres med propaganda
Katarzyna Stoklosa, professor og forsker i grænseforskning på Syddansk Universitet, svarer på dit spørgsmål om krigen og konflikten i Ukraine.
Se svar på nye spørgsmål
Vi opdaterer løbende siden her med svar på jeres spørgsmål. Svarene får vi fra TV2 Fyns ekspertpanel, som tæller professor Katarzyna Stoklosa.
Nederst i artiklen har du selv mulighed for at stille spørgmål.
Katarzyna Stoklosa, professor på Center for Grænseforskning på Syddansk Universitet har i flere år forsket i grænseregioner mellem lande som Rusland og Ukraine, Polen og Ukraine, Polen og Tyskland samt Danmark og Tyskland. Hun har også selv boet i flere grænseregioner og kender til de konflikter, der ulmer i områderne - både personligt og altså også professionelt.
- Jeg er et barn af grænseregionerne, og jeg har forsket i de udfordringer, det giver både kulturelt, religiøst og økonomisk at bo i en grænseregion. Derfor ved jeg, at der er brug for gode relationer landene imellem for at bevare freden, siger Katarzyna Stoklosa.
Dorte fra Aabenraa spørger
De områder som Rusland har besat i Ukraine, vil de fremover være russiske og ikke tilhøre Ukraine mere?
Svar: Det vil fremtidige forhandlinger mellem Ukraine og Rusland vise. Realistisk er, at det vil være en lignende udvikling som på Krim og i de østlige regioner af Ukraine (Donetsk og Lugansk). Også Odessa og Mariupol er strategisk vigtige for Rusland.
Ole fra Haderslev spørger:
Kan man forestille sig at Putin vil bruge de syriske soldater til at begå terror i Europa, som modsvar på sanktioner (skjult russisk gengældelse)?
SVAR: Putin bruger allerede syriske soldater i sin krig imod Ukraine, men det har vist sig, at der ikke er ikke så mange syriske soldater vil kæmpe for Putin. Det var ikke været dagsorden Putin for at begå terror i Europa.
Suzan fra København N:
Er der lavet en fx opinionsundersøgelse af hvordan EU-borgere forholder sig til at vi fx lukker luftrummet over Ukraine?
SVAR: De fleste EU-borgere er skeptiske og i mod fordi det ville betyde en direkte konfrontation med Rusland. Men der findes også idealistiske EU-borgere (blandt andet mange forfattere og kunstnere) som gerne vil have den løsning.
Claus fra Aalborg spørger:
Udover A-våben hvorfor skal vi så frygte Russernes militær? Det virker som et militærhistorisk museum?
SVAR: Det er rigtigt. Eksperter siger, at den russiske arme bruger meget gamle strategier men Rusland bruger også meget brutale metoder fra det 20 århundrede og anvender dem imod civile borgere. Formålet er at demoralisere folk. Russiske militæreksperter forventer at disse metoder vil få det ukrainske folk til at overgive sig.
Mogens fra Odense spørger:
Flere medier beretter at nazismen er udbredt i Ukraine. Er det sandsynligt?
Svar: Nej, det er ikke sandsynligt. Det er ikke rigtigt. Den nazistiske bevægelse har ikke nogen reel betydning i den ukrainske hær og befolkning. Den er meget lille, og selvom den er farlig, har den ingen reel indflydelse på begivenhederne i landet eller opbakning i den ukrainske befolkning.
Camilla, fra Kokkedal spørger:
Hvilke nyheder er tilgængelige for russerne? Har de mulighed for at høre Vestens nyheder? Hvad er den almindelige russers forståelse af krigen?
Svar: Næsten alle vestlige, kritiske medier i Rusland er blevet lukket ned. Den sidste kritiske medium Novaja Gazeta (redaktør Dmitri Muratow) er ikke blevet lukket ned, men må ikke mere berette om krigen. Mange russere tror på Putins propaganda, om at det ikke handler om krige, men er en kamp for at befri landet fra nazister. Selv russere, som ikke tror på Putins fortolkninger siger: ”Det er vores land og vores folk. Så vi skal være solidarisk”.
Povl fra Faaborg spørger:
Hvad vil der evt. ske hvis Finland vil med i NATO ?
Svar: Det er Finlands helt egen af beslutning, om landet gerne vil blive en del af NATO. Rusland har ingen ret til al blande sig. Det er en suveræn beslutning af landet.
Amy fra Odense:
Hvorfor er Putin så bange for Ukraine, siden han stadigvæk tror, vi lever i en tid hvor verdens lande endnu ikke er fordelt?
Svar: Putin er ikke bange for Ukraine. Det handler sig om Putins historiske propaganda. Putin siger, at Ukraine aldrig har været en uafhængig stat, men kun en del af en russisk og sovjetisk stat.
Frederik fra Bogense spørger:
Skal vi frygte, at Putin vil gå så langt, at han vil bruge atomvåben, eller angribe et NATO-land?
Svar: For at forhindre Nato i at støtte Ukraine har Putin truet med at bruge nukleare våben, og det har allerede virket. De vestlige lande er blevet mere forsigtige med deres reaktioner. Problemet med Putin er, at der ingen analytikere er, der rigtigt kan forudsige, hvordan Putin vil reagere, og om han vil bruge atomvåben. For nogle uger siden havde de fleste vestlige politikere, analytikere og forskere sagt, at krigen i Ukraine ikke var realistisk, fordi Putin ville imødese for store økonomiske tab, men nu oplever vi en rigtig brutal krig på trods af alle analyser.
Kristen fra Nyborg spørger:
Ukrainerne (kosakker) - er de ganske uskyldige? Hvordan har ukrainerne behandlet det russiske mindretal, der er cirka 17 procent af befolkningen?
Svar: Den krig, vi oplever nu er en krig startet af Putins Rusland imod Ukraine og imod os som europæere. Hvis vi sammenligner med og tænker i gamle konflikter, kunne vi begynde mange kriger i Europa. Vi har også i andre europæiske lande oplevet undertrykkelsen af etniske og religiøse mindretal, men det har aldrig været en grund til at begynde en krig. Vores mål i Europa har været aldrig krig igen. Den slags bekæmpes med andre midler.
Hanne fra Odense spørger:
Hvis det værste sker, og Rusland vinder krigen, hvad sker der så med befolkningen. Kan og vil de, der er flygtet, komme hjem og til hvilket liv?
Svar: De fleste ukrainere, der er flygtet, vil gerne hjem igen. De elsker Ukraine, og de har haft et godt liv i Ukraine. De ville ikke flygte for at bo permanent i et andet land. De er drevet på flugt. Det er ikke sikkert, at det vil være muligt for dem at komme hjem, hvis Ukraine forsvinder fra landkortet.
Britta fra København spørger:
Kan man forestille sig, at russiske kirkesamfund inddrages i den forfærdelige situation, det ukrainske folk er i?
Svar: Den russisk ortodokse kirke vil altid understøtte Putin, selv om alle tre kirker i Ukraine (også den ortodokse) er imod krigen. Metropolit Onufrij, leder af den ortodokse kirke i Ukraine, har offentligt sagt, at krigen mellem Ukraine og Rusland skal afsluttes straks.
Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Bjørn fra Munkebo spørger:
Hvis Ukraine må købe våben - hvorfor så ikke give dem en blankocheck, så de kan købe det udstyr de mangler?
Svar: Det gør vi allerede; USA har doneret store beløb til Ukraines forsvar samt S300-luftforsvarsraketter. Danmark har sendt våben (Panserværnsraketter og Stinger-missiler) til Ukraine. En række andre lande har også doneret både våben og penge til Ukraine. Alt andet lige er det hurtigere og meget mere effektivt at donere våben direkte til Ukraine frem for at skulle vente på, at pengene bliver overført og Ukraine først skal ud og købe våben – det tager tid!
Jørgen fra Kastup spørger:
Hvorfor skyder Ukraine ikke ind i Rusland? De må da have masser af våben fra det gamle Rusland.
Svar: Situationen er beklageligvis, at Ukraines våbenlager er begrænset, og de ukrainske styrker vil derfor ikke bruge de våben, de har tilbage, til at skyde ind i Rusland – fremfor at koncentrere sig om at skyde på de russiske styrker, der lige nu befinder sig i Ukraine.
David fra Ferritslev spørger:
Hvorfor bliver Ruslands angrebskrig opfattet mere forfærdelig og urimelig end Vestens ulovlige og angrebskrig i Irak? Har det at gøre med hudfarve, religion?
Svar: Vestens krige mod Irak, Libyen, Afghanistan og Kosovo blev bestemt også både anset som og kritiseret for at være forfærdelige og urimelige, men disse krige havde dog i det mindste en lille flig af retfærdiggørelse i den forstand, at der var en vis rimelig begrundelse for interventionerne – typisk for at standse et voldsomt overgreb mod civilbefolkningen (Libyen og Kosovo) eller som svar på ulovlige angreb (Irak og Afghanistan). Man kan med rette kritisere disse krige, men der var dog i det mindste én eller anden rimelig grad af folkeretlig begrundelse for interventionerne.
Det er imidlertid ikke tilfældet i Ruslands angreb mod Ukraine. Angrebet mod Ukraine var i total, lodret og ubestridelig modsætning til grundreglen i FNPagten (art. 2, stk. 4) om forbud mod anvendelse af væbnet magt mod en anden stat. At Ukraine skulle have udøvet ”folkedrab” mod russerne i Donbas-regionen er grundløst, og selvom russerne dér måske blev chikaneret af ukrainerne, kan dette på ingen måde retfærdiggøre en total krig mod hele Ukraine – med omfattende ødelæggelser af civile mål og infrastruktur og forsætlige angreb mod civile overalt i landet.
Bitten fra Nyborg spørger:
Hvordan ved vi, om de informationer vi får fra henholdsvis Rusland og Ukraine, er rigtige? De kan vel også blivet givet for at "forvirre modstanderen"?Svar: Vi ved med sikkerhed, at mange, måske de fleste, af de oplysninger, vi får fra både Ukraine og Rusland, er misvisende. Enten fordi de er bevidste forfalskninger og fordrejninger, eller fordi de er indsamlet og videregivet i en usikker informationskæde af folk, der typisk ikke har haft fuld indsigt i begivenhederne, og som måske kun har videregivet oplysninger, der stammer fra andre. Derfor må man altid tage de oplysninger, vi får fra krigszoner, med et gran salt
Ulla fra København spørger:
Har Ukraines præsident lovet befolkningen at blive medlem af EU og Nato? Han taler hele tiden om, hvorfor vi ikke hjælper?
Svar: Volodymur Zelensky, Ukraines præsident, kan ikke ”love” befolkningen, at melde Ukraine ind i EU eller Nato, for det kan først ske efter forudgående forhandlinger med henholdsvis EU og Nato, hvorunder betingelserne for Ukraines medlemskab bliver fastlagt. Han har sikkert givet befolkningen et politisk løfte om at ville søge at indlede forhandlinger med EU og Nato, men det har jeg ingen viden om.
Mette fra Hobro spørger:
Kan Rusland invadere ethvert land, som ikke er en del af Nato uden indblanding fra Vesten? De små nationer er jo dødsdømte alene.
Fynboer får svar:
- Hvor skal vi henvende os, hvis vi kan have en familie boende?
Flere fynboer med ekstra plads i hjerte og hjem efterlyser overblik over, hvordan de kan komme i kontakt med ukrainske familier på flugt.
Krigen i Ukraine har sendt mere end en million mennesker på flugt.
De første ukrainere er allerede ankommet til Fyn, mens flere er på vej. Og rigtig mange fynboer står lige nu klar til at åbne deres hjem for de ukrainske borgere.
To af dem er Elisabeth og Mike fra Odense, der har skrevet til TV 2 Fyn for netop at få svar på, hvor og hvordan de kan henvende sig for at komme i kontakt med ukrainere på flugt.
- Det er den måde, vi følte vi kunne hjælpe. Det er ikke nemt for dem, der er skredet fra alt, hvad de kender i forvejen, fortæller de.
Fynboer får svar
Vi er en familie på fire, som gerne vil huse et ukrainsk barn/søskendepar/en forældre og et barn, hvis der er behov. Hvor skal vi henvende os? - Mike & Elisabeth, Odense N
Ifølge Mike er husly i private hjem – fremfor eksempelvis storrum på skoler – vigtig for at kunne leve et så normalt hverdagsliv som overhovedet muligt.
- Vi tilbyder den hjælp, så dem der kommer, har en mulighed for at etablere sig og føle, at de har et nogenlunde normalt liv, siger han.
Flere organisationer vil hjælpe – men der mangler koordinering
Det skorter ikke ligefrem på organisationer og myndigheder, der ønsker at hjælpe med at forbinde gæstfrie fynboer og ukrainske familier, der kommer til Fyn.
Hjælpeorganisationerne Dansk Røde Kors, Bevar Ukraine og Middelfart Kommune står alle klar til at hjælpe. Røde Kors registrerer eksempelvis alle, der tilbyder at hjælpe.
- Vi har ikke kontakt til nogen ukrainske familier pt, men vi samler henvendelserne sammen, og så kontakter vi jer, siger formand for Røde kors Odense Gerda Madsen.
Du kan enten ringe til din lokale Røde Kors-afdeling eller tage kontakt til dem her.
Ifølge Roman Boichuk, der er formand i hjælpeorganisationen Bevar Ukraine, kan man også kontakte deres arbejdsgruppe.
- Men jeg synes helt klart, vi skal koordinere det noget bedre. Så vi skal nok koordinere med Røde Kors, så vi bliver sammen om det, siger Roman Boichuk.
Tag kontakt til din kommune
De fynske kommuner er i løbende dialog med Kommunernes Landsforening (KL) og de statslige myndigheder om kommunernes muligheder for at hjælpe.
For der kommer mange henvendelser som Mike og Elisabeths, og derfor har Middelfart Kommune eksempelvis oprettet et sekretariat, der kan tage sig af borgere, der vil hjælpe.
På Facebook findes også flere grupper, du kan tilmelde dig. Nataliya Kreitor fra Hjælp Ukraine har oprettet gruppen Flygtningehjælp i Middelfart Kommune.
- Der vil vi arbejde med koordination, planlægning og tolkehjælp og fordele opgaverne ud til forskellige danskere og ukrainere, der vil hjælpe, siger Nataliya Kreitor.
Bor du ikke i Middelfart Kommune, kan du tage kontakt til grupper som Giv husly til ukrainske flygtninge i DK eller Accomodation, Help & Shelter for Ukraine.
Se flere gode råd fra TV 2 Fyn Events debat ”Sådan hjælper Fyn Ukraine” herunder.
Svar: Nej, intet land har lov til at invadere andre lande uanset om, det er i Vesten eller Østen, og uanset landets tilhørsforhold til for eksempel Nato. Og selvfølgelig har andre lande - tredjelande - ret til at kritisere det angribende land, uanset om de er medlemmer af Nato eller EU. De små nationer er nødt til at forlade sig på, at de er beskyttet efter folkeretten i den internationale verdensorden.
Povl fra Faaborg spørger:
Efter et stykke tid sløjfer Vesten vel restriktionerne, og har man så ikke accepteret russernes invasion?
Svar: Nej. Vesten har ikke accepteret Ruslands invasion af Ukraine, lige så lidt som Vesten har accepteret Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Sanktionerne fra dengang er i øvrigt aldrig ophævet og derfor fortsat gældende.
Pia fra Ribe spørger:
Det er som om, at Putin uhindret kan fortsætte med at udslette Ukraine. Er der ikke flere skud i bøssen med hensyn til sanktioner mod Rusland?
Svar: Der er stadig mange både multilaterale og bilaterale sanktioner, der endnu kan vedtages mod Rusland. Man skal imidlertid gøre sig klart, at det tager tid – ofte lang tid – før sanktionerne bliver fuldt mærkbare i Rusland. Det ser imidlertid ud til, at Putin endnu ikke er særlig berørt af de sanktioner, der faktisk er begyndt at virke, hvilket kan skyldes, at hans formål med at tage kontrol over Ukraine er vigtigere for ham end ulemperne fra sanktionerne.
Jens fra Kalundborg spørger:
Er våben fra Europa kommet frem til de kæmpende ukrainere?
Svar: Jeg har ingen viden om, hvorvidt de danske våben er kommet frem til de kæmpende ukrainere. Jeg ved til gengæld, at panserværnsraketterne er nået frem til Ukraine, men om de er kommet ind i landet og fordelt til de ukrainske styrker, kan jeg hverken be- eller afkræfte. Stinger-missilerne er ,så vidt jeg er orienteret, endnu undervejs.
Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her