TV 2/Fyn besøgte sidste år lærling Steen Simonsen hos Lykkegaard i Ferritslev. Han mener, at folkeskolen klæder eleverne for dårligt på til fremtiden. Derfor vælger flest gymnasiet, sagde han.
Fynsk erhvervsskole jubler: Stor fremgang i søgning til erhvervsuddannelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Syddansk Erhvervsskole har oplevet en stigning på 17,5 procent af folkeskoleelever, der vil have en erhvervsuddannelse. På hele Fyn er fremgangen 8 procent.
Meget tyder på, at de unge langt om længe har fået øjnene op for, at det almene gymnasium ikke er det eneste, der kan føre til en spændende uddannelse.
I hvert fald er antallet af ansøgere til det almene gymnasium, stx, på Fyn faldet med 170 elever, viser helt nye tal.
Til gengæld har en af landets største erhvervsskoler, Syddansk Erhvervsskole, oplevet en stigning i antallet af ansøgere fra folkeskolen på 17,5 procent.
I 2017 var der 422, der søgte skolen. I år er det 496, oplyser skolen til TV 2/Fyn.
Sebastian Schødt Sørensen er én af de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse. Han er i dag i lære som skibsmontor på skibsværftet Fayard.
- Samfundet kan jo ikke køre uden håndværkere. Erhverhvsuddannelserne har måske været lidt fordummede på et tidspunkt, og man sagde, at hvis man ikke kunne andet, kunne man altid blive håndværker. Men hvem skal så bygge vores huse og sådan, spørger han.
Danmarks bedste kosmetiker kan ikke få elevplads
Mathilde Ravnhøj blev lørdag kåret som Danmarks bedste kosmetikerelev. Alligevel risikerer hun at måtte droppe uddannelsen, fordi hun stadig mangler elevplads.
Hun har styr på pensler og produkter, men mangler stadig en elevplads.
Lørdag trådte 20-årige Mathilde Ravnhøj fra Odense op øverst på sejrsskamlen ved DM i Skills 2018 og vandt titlen som Danmarks bedste kosmetikerelev.
Selvom hun er landets bedste, har hun dog endnu ikke fundet en elevplads. Lykkedes det hende ikke, må hun droppe uddannelsen.
Mathilde Ravnhøj er i gang med sin uddannelse på Syddansk Erhvervsskole, hvor hun afsluttede sit grundforløb med et ti-tal. Nu er hun nået til næste skridt, hvor hun have erhvervserfaring i en klinik.
- Jeg har søgt rigtig mange steder, men de fleste siger, at de ikke har brug for en elev lige nu eller ikke tager elever ind længere. Det er enormt svært, siger Mathilde Ravnhøj.
Standses af pratik
Ifølge Mathilde Ravnhøj er hendes situation ikke enestående, og meget tyder på, at eleverne har svært ved at få erhvervserfaring efter grundforløbet.
- På mit hold er der to, der har fået elevplads, og der er to, der har en mulig elevplads. Det er ud af 12 elever, der er bestået, fortæller Mathilde Ravnhøj.
På flere andre erhvervsuddannelser tilbyder skolerne de studerende at komme i skolepraktik, hvis de ikke selv kan finde elevplads. Den mulighed udbydes ikke til kosmetikerne på Syddansk Erhvervsskole.
Hvis eleverne ikke selv finder en elevplads, kan de altså ikke komme videre med uddannelsen.
Der er ingen fra Syddansk Erhvervsskole, der kunnne stille op til et interview søndag, men kommunikationschef Lars Havelund fortæller, at de på skolen har et særligt konsulentkorps, der skal hjælpe eleverne med at finde en elevplads ved at matche dem med godkendte virksomheder.
I sidste ende er det dog elevernes eget ansvar, om de får en elevplads.
De nye optagelsestal glæder Lars Bregnehøj Hansen, der er direktør for Syddansk Erhvervsskole.
- En stor del af stigningen ses inden for industri- og byggefagene, hvor der er meget gode karrieremuligheder. Det er meget tidligt at skulle vælge fremtid allerede som 15-årig og én af forklaringerne kan netop være, at de unge ønsker at holde alle muligheder åbne. Med en erhvervsuddannelse skal man først vælge retning senere og samtidig beholder de muligheden for at læse videre og har mulighed for at få direkte adgang til de relevante videregående uddannelser, siger Lars Bregnehøj Hansen.
Han mener også, at nogle unge kan være fristet af en fremtid i den fynske robotbranche, som skolen også uddanner til nu.
“Det er jo en god udvikling, men vi skal ikke på laurbærerne”
Hertil kommer, at der både i industrien og byggefagnene er kommet flere lærepladser, der gør det mere attraktivt for de unge.
- Det er jo en god udvikling, men vi skal ikke på laurbærerne. For at supplere den stigende interesse arbejder vi derfor målrettet med studiemiljø og målsætning om egen ’lærepladsgaranti’, da dette kan være en showstopper for nogle, siger han.
Færre i Svendborg
Mens der er fremgang i Odense har færre søgt ind på Svendborg Erhvervsskole.
I alt 144 har søgt direkte fra folkeskolen og ind på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier.
I august 2017 startede der 169, der havde søgt direkte fra folkeskolen - de såkaldte GF1 elever.
Dansk Byggeri: Vi vil have flere kvinder
Den fynske bygge- og anlægsbranche er styret af mænd. Det skal et nyt kvinderåd nu ændre på. Dansk Byggeri har sat sig for at fordoble andelen af kvinder i byggebranchen inden for de næste ti år.
På trods af at vi hver år den 8. marts hylder kvinder på kvindernes kampdag, er der områder, hvor kvinderne stadig gør sig mindre bemærket. Det skal Byggeriets Kvinderåd være med til at ændre på.
De fynske byggepladser og anlægsindustrien er overbefolket af mænd, og det skal der sættes en stopper for. Det mener Dansk Byggeri, der står bag Byggeriets Kvinderåd.
Det nyoprettede kvinderåd, som blandt andre har instruktør Hella Joof og tidligere justitsminister Lene Espersen (K) på medlemslisten, skal forsøge med alternative midler og tilgange at øge kvinders interesse for bygge- og anlægsindustrien.
Vi har behov for flere elever
Hos Syddansk Erhvervsskole er de positivt stemt over for nyheden om kvinderådet. De ser, at en ændring i antallet af kvinder vil kunne skabe mere diversitet i branchen, og det vil gavne det sociale miljø på uddannelserne.
- Vi har behov for flere elever på vores uddannelser, så hvis kvinderådet lykkes, vil det gavne os. Man kan ikke ændre på uddannelserne, men det ville være godt med indput til, hvad der skal gøres for at ændre på uddannelsernes studiemiljø. Der er en interesse, der skal vækkes, og den skal vækkes, allerede når eleverne skal vælge uddannelse, siger Lars Havelund, der er markeds- og kommunikationschef ved Syddansk Erhvervsskole til TV2/Fyn.
Antallet af kvinder har ikke ændret sig de sidste 20 år
Dansk Byggeri har opgjort andelen af kvinder i bygge- og anlægsbranchen. De fynske kvinder udgjorde blot 9,4 procent i 2008 - og i 2016 var tallet uændret. Det er under landsgennemsnittet.
Dansk Byggeri kan samtidig konstatere, at antallet af kvinder i branchen ikke har ændret sig de sidste 20 år. Det er meget alvorligt, mener de.
På trods af at beskæftigelsen i branchen stiger, og der er rig mulighed for at få job, har stadig flere virksomheder svært ved at skaffe medarbejdere.
Derfor har Dansk Byggeri sat sig et mål klart mål. De vil fordoble andelen af kvinder i branchen inden for de næste ti år.
Det er ikke kun uddannelserne, som kvinderådet har i kikkerten. Deres mål er også at få de kvinder, der er i branchen, til at blive.
Formanden har store forventninger til kvinderådet
Formanden for Byggeriets Kvinderåd, Lars Storr-Hansen, ser frem til samarbejdet med medlemmerne, og han har høje forventninger til udkommet af rådets møder.
- Vi har forsøgt at sammensætte et bredt udvalg af fagpersoner, politikere og kulturpersonligheder. Jeg har ingen ide om, hvad vi ender med at komme op med, men jeg er sikker på, at det bliver interessant og med anderledes tilgange, end dem vi arbejder med nu, sige Lars Storr-Hansen til TV2/Fyn.
Hvis der ikke sker en ændring, vil der mangle 17.000 faglærte i bygge- og anlægsbranchen, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Byggeriets Kvinderåd har planlagt tre møder i løbet af året, og Lars Storr-Hansen forventer, at der inden udgangen af 2018 skal ligge en liste med forslag til, hvordan en løsning på problemet kunne se ud.
Der kan dog søges løbende til erhvervsuddannelserne frem til midt i august af de såkaldte GF2-elever.
- Derfor kan ansøgningstallet stadig nå at blive større, siger Rikke Søgren Raisa, der er uddannelseschef på Svendborg Erhvervsskole.
Hun gør i øvrigt opmærksom på, at ungdomsårgangen, der søger direkte GF1 efter folkeskolen, er mindre sammenlignet med året før.
Lægges talene fra Svendborg Erhvervsskole og Syddansk Erhvervsskole sammen er der i år en fremgang på 8,2 procent i søgningen til erhvervsuddannelserne på Fyn.
De landsdækkende tal offentliggøres først i næste uge.
Ny viden: Elever på erhvervsskoler lærer af robotter
Syddansk Erhvervsskole i Odense har i samarbejde med andre skoler fået 20 millioner til at etablere et Nationalt Videnscenter for Automations- og Robotteknologi. Centeret skal skabe fremtidens uddannelser og give den fynske robotklynge kvalificeret arbejdskraft.
300 kvadratmeter med armsvingende robotter, tavler med elektriske diagrammer og automatiserede produktionsbånd i miniformat er resultater af adskillige millioner kroners opkvalificering af flere uddannelser på Syddansk Erhvervsskole i Odense.
“Det er jo de samme komponenter og typer af maskiner, man vil se, men de er bare større. Så de maskiner vi øver os på her er bare i miniformat”
For Silas Gottwald Madsen har det været en vigtigt start på karrieren at have mulighed for at komme helt tæt på teknikken.
- Det gør det lidt nemmere at have pillet ved det, inden man kommer ud, siger han.
I et halvt år har han været under uddannelse som automatiktekniker på Syddansk Erhvervsskole, hvor han nu er i lære på Odense Marcipanfabrik.
Selvom marcipanmaskinerne er større på fabrikken, har han alligevel fået et godt kendskab til dem på grund af erhvervsskolens nye højteknologiske maskiner - selvom det er væsentligt mindre modeller.
- Det er jo de samme komponenter og typer af maskiner, man vil se, men de er bare større. Så de maskiner vi øver os på her er bare i miniformat, siger Silas Gottwald Madsen
Undervisningsministeriet har doneret 20 millioner kroner til Det Nationale Videnscenter for Automation og Robotteknologi, der er en sammenslutning af EUC Syd i Sønderborg, Herningsholm i Herning og Syddansk Erhvervsskole.
Fremtidens uddannelse
I Odense er pengene blevet vekslet til adskillige af de “rigtige” robotter og de produktionsmaskiner, der bliver brugt ude i virksomhederne.
- Vi skal fange nogle elever, som lige pludseligt bliver inspireret til at løse morgendagens problemer. Derfor skal vi sørge for at have nogle materialer, der virkelig inspirerer dem. Og det gør de her nye materialer, vi har fået, siger Lars Mathiesen, der er videnscenterchef.
Udover at skabe fremtidens uddannelse inden for robot- og automationsteknologi, satser skolen også på, at eleverne i fremtiden kan gå direkte i arbejde i de fynske virksomheder. Derfor skal videnscenteret også skabe tættere forbindelser mellem virksomhederne og uddannelserne.
- Vi får lejlighed til at lave noget på vores uddannelsesinstitution, som ikke er set før på Fyn. Både for eleverne, men også over for de virksomheder, som vi samarbejder med. Videnscentret bliver en større succes, når vi samarbejder tæt med det lokale erhvervsliv om udstyr, undervisning og lærepladser. En ny type elever, som ikke har arbejdet med den nyeste teknologi før, skal opleve mærkelige robotter og instrumenter, der fra første skoledag vil vække deres begejstring, siger Lars Bregnehøj, der er direktør på Syddansk Erhvervsskole i en pressemeddelelse
“Vi vil jo rigtigt gerne binde en snor i de virksomheder og sørge for, at vi får lavet den undervisninger, som gør, at virksomhederne får de elever ud, som de står og kalder på, derfor er samarbejdet vigtigt for os, siger ”
Robotklyngen mangler lokal arbejdskraft
Den fynske robot- og automationsklynge beskæftiger i dag over 3000 medarbejdere. Men til trods for at der er voldsomt gang i robotvæksten, så har virksomhederne svært ved at tiltrække kvalificeret lokal arbejdskraft ifølge Udvikling Fyn.
Derfor er det også vigtigt, at uddannelserne på Syddansk Erhvervsskole bliver tilrettelagt, så de passer til det erhvervsliv, som eleverne skal ud i.
- Vi vil jo rigtigt gerne binde en snor i de virksomheder og sørge for, at vi får lavet den undervisninger, som gør, at virksomhederne får de elever ud, som de står og kalder på, derfor er samarbejdet vigtigt for os, siger Lars Mathiesen, videnscenterchef.
Silas Gottwald Madsen mener, at de nye højteknologiske maskiner hjælper ham godt på vej i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet .
- Ja, selvfølgelig. Ude på fabrikken har man ikke altid tid til det teoretiske, og så er det godt at komme et sted hen, hvor man har lidt mere ro og tid til at sætte sig ind i tingene, siger han.
Det Nationale Videnscenter for Automation & Robotteknologi åbner officielt på torsdag.
