Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Krigen i Ukraine risikerer at starte en spiral, som i sidste ende kan bremse væksten, viser en undersøgelse fra Dansk Industri.
Først fik corona priserne på råvarer til at gå i vejret, og nu har Ruslands invasion af Ukraine udfordret forsyningskæderne yderligere.
De globale forsyningskæder af alt fra spiseolie til træ og metal er ramt af krigen i Ukraine og presser blandt andet fynske virksomheder, som higer efter råvarer.
Hos Aro Energy Solution på Østerbro i Odense er stål essentielt for produktionen af firmaets varmebeholdere, der er fast inventar i mange danske hjem.
Anmeldte forgæves brandtilsyn hos Grønnely:
- Det er farligt for beboerne at bo på adressen
En byggesagsbehandler i Kerteminde Kommune klagede i november sidste år over, at en brandrådgiver havde godkendt brandsikkerheden ved byggefirmaet Grønnelys udlejningsejendom i Langeskov. Klagen blev afvist, selvom byggesagsbehandleren påpegede flere farlige fejl.
Fare for personskade og åbenlyse fejl i en brandrådgivers arbejde fik i november sidste år en byggesagsbehandler i Kerteminde Kommune til at anmelde en brandrådgiver til virksomheden DBI Certification A/S, der har bemyndigelse til at uddele og fratage certifikationer til brandrådgivere.
“Vi mener, der kan være forhold i sagen, der kan betyde, at det er farligt for beboerne at bo på adressen og det er derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om sagen”
- Vi mener, der kan være forhold i sagen, der kan betyde, at det er farligt for beboerne at bo på adressen, og det er derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om sagen, skrev sagsbehandleren i november sidste år.
Det fremgår af dokumenter, som TV2 Fyn har fået adgang til via en aktindsigt.
Klagen blev sendt kort efter, at der var flyttet lejere ind i det ombyggede rådhus i Langeskov. Firmaet Grønnely havde ladet lejerne flytte ind, selvom Kerteminde Kommune ikke havde givet ibrugtagningstilladelse til lejemålene.
Som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, har brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely specialiseret sig i at opkøbe offentlige bygninger, der ikke længere er i brug, og ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft ombygge dem til udlejningsejendomme.
Men mange steder i landet klager beboerne over omfattende byggesjusk i Grønnelys ejendomme. I Langeskov har lejerne blandt andet klaget over utætte vvs-installationer, manglende varme, revner i vægge, skæve gulve og elendigt malerarbejde.
Manglende flugtveje
Byggesagsbehandleren fra Kerteminde havde ved tilsyn på ejendommen i Langeskov vurderet, at der var flere fejl og mangler på ejendommen i forhold til brandsikkerheden.
Et vindue, der var markeret som en redningsåbning kunne ikke åbnes. Flere flugtveje ledte ud til hævede terrasser, der betød, at man ikke kunne flygte den vej i tilfælde af brand.
Et depotrum var slet ikke omfattet af kontrolrapporten. Og kontrolrapporten var udført 7. juli sidste år, selvom ombygningen af det tidligere rådhus til udlejningslejligheder slet ikke var færdig på det tidspunkt.
Forholdene fik i flere omgange Kerteminde Kommune til at anmelde den certificerede brandrådgiver til DBI Certification.
- Det er korrekt, at vi stillede os undrende over for det arbejde, der var udført af den certificerede brandrådgiver i forbindelse med sagen. Vi gjorde derfor det eneste vi kunne gøre, nemlig at anmelde brandrådgiveren til DBI Certification, skriver Puck Uhrenholdt, der er leder af afdelingen Byg, Miljø og GIS i Kerteminde Kommune.
Har handlet lovligt
Men anmeldelsen af den certificerede brandrådgiver blev afvist af DBI Certification.
- Efter at DBIC (DBI Certification) har foretaget en udvidet kontrol af et specifikt projekt, begrundet i indberetning fra Kerteminde Kommune, vurderes det hermed, at den certificerede brandrådgiver fortsat kan virke som certificeret brandrådgiver til Brandklasse 2, skrev DBI Certification i et svar til Kerteminde Kommune.
Baggrunden for, at anmeldelsen blev afvist er, at den certificerede brandrådgiver tilsyneladende har handlet helt efter loven, forklarer direktøren for DBI Brand & Sikring.
- Udgangspunktet er tillid til slutdokumentationen fra rådgiverteamets udførte kontroller, og man kan ifølge bekendtgørelsen ikke hænge en brandrådgiver op på, om han har kontrolleret en ejendom fysisk.
- Brandrådgiveren udarbejder en kontrolplan med en række kontrolpunkter, men der er ingen krav om, at brandrådgiverne besigtiger de fysiske forhold, siger Ib Bertelsen, der er direktør i DBI Brand og Sikring, der har DBI Certification som datterselskab.
Rådgiverteamet, som direktøren henviser til, består blandt andet af Anders Heede Arkitekter, som Grønnely også arbejder sammen med i Nordsjælland.
Kerteminde Kommunes klage over brandrådgiveren fik dog den effekt, at de brandforhold, som sagsbehandleren påpegede i sin klage til DBI Certification enten blev godkendt eller udbedret.
“Det er vigtigt at præcisere, at uanset hvor gerne vi end vil hjælpe vores borgere og virksomheder, må vi som kommune ikke må gøre noget vi ikke har hjemmel til”
Og efter en besigtigelse af de udvendige forhold på ejendommen i december, gav Kerteminde Kommune ibrugtagningstilladelse til, at Grønnely kunne lade lejerne bo lovligt i ejendommen.
Kommune må ikke hjælpe
Hos lejerne i Langeskov giver myndighedernes kontrol af brandsikkerheden dog ikke nogen mening.
- Nej, overhovedet ikke. Jeg føler, at de har forhastet det lidt. De er gået udenfor og har kigget på nogle tegninger, og stolet på det. De har jo ikke været inde i lejlighederne. Jeg synes, at det virker så useriøst, at man ikke har sørget for at tjekke tingene, siger Simone Agerholm, der flyttede ind i en lejlighed hos Grønnely i november sidste år.
Kerteminde Kommune forstår lejernes frustration, men mener ikke, at kommunen har nogle handlemuligheder.
“Der er sket et skred i, hvordan hele lovgivningen er sat op. Det her er udtryk for en forfejlet erhvervsvenlighed.”
- Det er vigtigt at præcisere, at uanset hvor gerne vi end vil hjælpe vores borgere og virksomheder, må vi som kommune ikke må gøre noget vi ikke har hjemmel til, og vi kan ikke handle inden for andre myndigheders kompetenceområder, siger Puck Uhrenholdt fra Kerteminde Kommune.
Forfejlet lovgivning
Ifølge lejerorganisationen Danske Lejere er den gal med lovgivningen, når brandsikkerheden kan blive godkendt, selvom der er åbenlyse fejl.
- Der er sket et skred i, hvordan hele lovgivningen er sat op. Det her er udtryk for en forfejlet erhvervsvenlighed. Man har en virkelighed, hvor kommunen faktisk ikke kontrollerer, men bare beror sig på erklæringer, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
- Hvis ikke vores myndigheder laver kontrol, stikprøver eller hvad man kan finde ud af, så tilgodeser man jo de mindre seriøse virksomheder fremfor dem der viser pli og ordentlighed i forhold til hvad de foretager sig, siger han.
Få uger efter ibrugtagningstilladelsen konstaterede Sikkerhedsstyrelsen, at elinstallationerne i flere af lejlighederne ikke var udført efter retningslinjerne, og at risikoen for stød og brand var forøget.
Sikkerhedsstyrelsen er fortsat i gang med at sagsbehandle Grønnelys elinstallationer i Langeskov.
En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at Aro Energy Solution ikke er alene. Hver tredje virksomhed frygter direkte for væksten som følge af prisstigninger på grund af krigen.
For hvis priserne på råvarer, som eksempelvis stål, fortsætter med at stige, vil det i sidste ende gå udover efterspørgslen, fortæller råvareanalytiker hos Saxo Bank, Ole Sloth.
- Når vi har med råvarer at gøre, skal vi se en balance på daglig basis. Du kan ikke have et underskud i råvarer, fordi du skal have den mængde frem, som du har brug for, forklarer Ole Sloth og tilføjer:
- Det betyder, at det eneste, der vil ske, hvis vi fortsat har stigende priser og fortsat har mangel på varer, er, at vi vil se prisen stige til et niveau, hvor efterspørgslen begynder at blive tvunget nedad.
“Det er min vurdering, at vi i Danmark har brug for at stå tættere sammen”
Det er netop det, der til en vis grad er begyndt at ske i energimarkedet, men som vi nok også kommer til at opleve i nogle af de andre steder.
Her nævner Ole Sloth gasmarkedet, drivhuse som lukkes af, og fiskere som overvejer om de skal blive i havn, fordi dieselpriserne er for høje.
- Det er den proces, vi er i gang med nu, hvor efterspørgslen er nødt til at blive blive svækket for, at vi kan få en balance, siger Ole Sloth.
Klogere og mere intelligent
Netop udfordringer med forsyningerne - og stigende priser netop på grund af varemangel - kalder på nytænkning, hvis man spørger Aro Energy Solution.
Her er håbet således, at krisesituationen kan inspirere til at kunne navigere i lignende situationer i fremtiden.
- Den situation, vi er i nu, kan godt være den ændrer sig lidt, men energikrisen, som jo efterhånden også er at energipolitik og udenrigspolitik, kommer ikke til at ændre sig.
- Og det er min vurdering, at vi i Danmark har brug for at stå tættere sammen, som virksomheder og udnytte hinandens kompetencer, siger Aro Energy Solutions direktør, Lars Christian Jensen.
Han forklarer, at han sammen med fabrikkens partnere allerede sidste år sikrede sig leveringer af stål for at sikre, at Aro Energy Solutions fortsat kan producere og levere.
- Men jeg ser en fremtid, hvor vi som branche skal gå lidt tættere sammen i udviklingen af at lave nye løsninger, hvor vi er knap så afhængige af eksempelvis stål. Men også kunne tænke i at gøre tingene klogere og mere intelligent, siger direktør Lars Christian Jensen.
Lars Christian Jensen vurderer, at man som virksomhed skal kigge både ind ad og ud ad.
- Det, vi selv har gjort, er, at vi har åbnet rigtig meget for partnerskaber, og det er min vurdering, at for at vi kan løse det her sammen i Danmark, skal vi måske åbne for både produktudvikling og produktionsplanlægning, fordi denne her situation ser jo ikke ud til at ændre sig foreløbig.
- Det er vi i hvert fald indstillet på i min virksomhed, siger Lars Christian Jensen.
DI: Ekstraordinær situation
Morten Grantzau Nielsen, underdirektør i Dansk Industri (DI), siger til TV 2 Fyn, at det er en helt ekstraordinær situation, som mange af DI's medlemmer står i.
- Vi er i løbende dialog med mange af dem, og vi hører, at virksomhederne gør det så godt, de kan i en ekstraordinær situation for anden gang på ganske få år.
Morten Grantzau Nielsen henviser dermed til de seneste par års grus, som coronakrisen har kastet i danske industris maskiner på grund af vaklen i de globale forsyningskæder.
- Så i forvejen var der lange forsinkelser på mange varer, og råvarer der var steget i pris.
- Og nu er der så kommet en krig oveni, som skubber yderligere til det, så rigtig mange står og kæmper med at finde ud af, hvor de skal finde de råvarer, som de plejer at bruge.
- Og til hvilke priser, og de er i hvert fald gået én vej, og det er op siger Morten Grantzau Nielsen.
Ny læreruddannelse udfordret: - Når vi får dem indenfor, bliver de
Undersøgelse viser, at ti procent af de studerende, har overvejet at søge ind på læreruddannelsen, men droppet det igen og vælger en anden uddannelse.
Det er op ad bakke og i modvind, når UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) i løbet af de næste par år skal stykke en ny læreruddannelse sammen, og etablere den på det nye campus på havnen i Svendborg.
Det peger en frisk undersøgelse fra den uafhængige statslige organisation Danmarks Evalueringsinstitut på.
Læreruddannelsen i Svendborg er et udkomme af udflytningen af uddannelser fra de store byer, og i den ligning indgår de kommende studerendes villighed ikke overraskende.
Undersøgelsen har slet og ret fået overskriften "Hver 10. studerende har overvejet at læse til lærer, men dropper tanken igen", og er baseret på besvarelser fra 24.422 studerende.
“At have tanken om, at man er færdig som lærer, når man er uddannet som lærer, er forkert.”
Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at de fagligt stærke fravælger læreruddannelsen fordi "andre uddannelser er mere spændende (66 procent)" eller fordi "arbejdsvilkårene er ikke gode nok (40 procent).
Samtidig mener hver fjerde, at lærerlønnen er for lav, mens hver femte mener, at mulighederne for en karriere er for ringe.
Ifølge uddannelseschef for læreruddannelsen hos UCL, Søren Smedegaard, er konklusionerne ikke skudt helt ved siden af, hvad man oplever i praksis hos UCL.
Fakta
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole blev dannet i 2008 ved at fusionere CVU Fyn, CVU Jelling, CVSU Fyn og Den Sociale Højskole, Odense. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har afdelinger i Jelling, Vejle, Odense og Svendborg. Hovedsædet er placeret i Odense.
Udover den kommende læreruddannelse i Svendborg udbyder UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.
Det undersøges om det er muligt at oprette uddannelser til fysioterapi, radiograf, bioanalytiker samt indenfor leisure management i Svendborg.
Her har man gode erfaringer fra Jelling, som på trods af kun omkring 3.600 indbyggere også rummer en læreruddannelse i UCL-regi.
- Når vi får dem inden for "murerne", så bliver de der også. Men udflytningen står i kontrast til søgningen, siger Søren Smedegaard, og tilføjer:
- Vi skal kunne tilbyde noget andet (end de store byer, red.) i Svendborg.
Trainee og idræt
Ifølge Søren Smedegaard vil den kommende læreruddannelse i Svendborg efter planen være klar til, at modtage studerende i 2025.
Man vil til den tid være klar med en ny konstruktion af uddannelsen, og målrette uddannelsen mod det stærke idrætsmiljø, der er i Svendborg.
- Her vil vi have idræt som linjefag plus målrette mod efterskole-pædagogikken. Vi vil lave en trainee-ordning, som vi også har på vores læreruddannelse i Fredericia.
- Her er de studerende ansat på en folkeskole eller en efterskole, forklarer Søren Smedegaard.
Den ordning vil man i samarbejde med kommunen også lave i Svendborg, men inden man når så langt, venter man på de endelige politiske beslutninger om økonomi og en ny læringskultur, som samtidig skal bakkes op af, at UCL skal kigge ind ad for at stå op imod de unges overvejelser omkring læreruddannelsen.
- Det er jo ikke helt fremmed for os. Dels, at de studerende ikke kender os, men også at vi har en opgave i at fortælle den gode historie, siger Søren Smedegaard.
Det begynder i gymnasiet ...
Han tilføjer at fortællingen om læreruddannelsen begynder mange steder.
- Men gymnasierne er tilkørslen til motorvejen til de højere uddannelser, så det er ikke nok at tale det op. Der er noget strukturelle ting, der skal gøres noget ved.
- Det er forståelsen af, hvad et lærerliv er, og hvor det kan tage os hen, siger han og tilføjer:
- Et enkelt punkt, som undersøgelsen peger på er, at der en opfattelse af dårlig løn, men lønnen er faktisk fin.
Han tilføjer desuden, at der er nogle forståelser af, hvad en læreruddannelse er, som ikke har hold i virkeligheden.
Blandt andet muligheden for karriere.
- Den faglige dybde og specialer kan udvikles sig over tid. Der er rigelige og gode udviklingsmuligheder.
- At have tanken om, at man er færdig som lærer, når man er uddannet som lærer, er forkert.
- Lærere kan også lægge nye lag på deres faglighed, men måske skal vi kigge på, hvilke rettigheder man som lærer kan have for at uddanne sig videre, siger Søren Smedegaard.
Aftalen om udflytning på plads
Aftalen om udflytning af uddannelser faldt på plads den 22. marts.
Her besluttede et bredt politisk flertal på Christiansborg, at en række videregående uddannelser skal flyttes ud af de større byer.
I de kommende år skal det altså være muligt at uddanne sig til lærer i Svendborg, men også som socialrådgiver i Hjørring, dyrlæge i Foulum ved Viborg, datamatiker i Tønder og arkitekt i Kalundborg.
Aftalen er indgået af den socialedemokratiske regering, Venstre, SF, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.
Oprindeligt var der lagt op til, at ti procent af uddannelsespladserne ville forsvinde i de fire universitetsbyer. Det tal blev med aftale barberet ned til 6,4 procent.
Partierne bag aftalen har prioriteret 805 millioner kroner i etablerings- og udviklingsmidler frem til 2028.
Mens Barfoed Group arbejder på højtryk for at afdække årsagen til dødsulykken fredag i Munkebjerg Park fortsætter kritikken af den fynske ejendomsmatador.
Ni fagforeninger i Byggefagenes Samvirke, der ikke kan komme ind og tjekke sikkerhedsforholdene på Barfoeds byggepladser, og lejere, der selv skal betale for genhusning.
Det er en del af kritikken mod Barfoed-koncernen ovenpå ulykken fredag, da en svalegang på en bygning i Munkebjerg Park faldt sammen, hvilket kostede en mand fra Fyn livet.
Vil række hånd ud
- Vi er selvfølgelig meget berørt af ulykken i Munkebjerg Park. Når vi vælger i Byggefagenes Samvirke at gå ud i offentligheden nu, er det for at række en hånd til Barfoed.
- Vi har i årevis forsøgt at indgå et samarbejde med ham, men bliver afvist af byggepladslederne, når vi gerne vil ind på arbejdspladsen, siger Carsten Kringelum Duus, der er næstformand i Blik og Rør på Fyn og i Sydjylland.
Byggefagenes Samvirke kører hver måned på sikkerheds- og miljøpatrulje på de fynske byggepladser i Odense.
- Men vi er blevet nægtet adgang senest i Christianspark i Bolbro og Munkebjerg Park. Vores arbejde er ellers, at vi gerne vil forebygge arbejdsulykker, siger Carsten Kringelum Duus.
Ejendomskonge gik på svalegang få minutter inden dødsulykke
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejligheder. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder i Munkebjerg Park i Odense M, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
De øvrige omstændigheder om ulykken er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi fredag aften.
Fik krisehjælp
Efter sammenstyrtningen opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
Samtidig anklager direktøren for Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen, nu Barfoed-koncernen for at være fodslæbende, når det gælder lejernes rettigheder i Munkebjerg Park.
- Efter flere klager over byggegener, brand og fugt i lejligheder, ville vi gerne have oprettet lejerrepræsentation for hele Munkebjergvænget, men det accepterede Barfoed ikke. Nu er det lykkedes at operette én afdeling for området ved søen, hvor 188 lejere nu er repræsenteret, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
Lejere skal ikke lægge ud
Lejerformanden oplyser, at han har oplevet flere lejere, der er så fortvivlede, at de vil opsige deres bolig.
- Men det skal de ikke gøre. De skal ophæve lejemålet. De skal heller ikke betale for at blive genhuset, som flere åbenbart har fået at vide. De føler sig krænket af de svar fra Frederik Barfoed, fordi han henviser folk til deres eget forsikringsselskab.
- Men lejerne skal også huske at kontakte deres eget forsikringsselskab. Det kan ikke være lejerens problem, og man må aldrig placere lejeren i midten af problemet og overladt til sig selv. Lejerne skal ikke sidde med nogen omkostninger i den sammenhæng. Lejerne skal ikke lægge ud, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
Han mener, at Frederik Barfoed burde have lagt ud.
- Det handler også om, at lejerne er hårdt ramt og sårbare. Så det synes jeg, havde været fair, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
TV 2 Fyn har talt med Frederik Barfoed. Han ønsker ikke at lade sig citere hos TV 2 Fyn, men siger til Fyens Stiftstidende, at 3F ikke har adgang til koncernens byggepladser, fordi han ikke ønsker at tegne overenskomst med 3F.
Barfoed er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, oplyser han til Fyens Stiftstidende.
kopieret!
Kristian Hald trillede en tåre efter eksklusionen fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, det fortæller han i nyt stort interview på TV 2 Fyn lavet dagen efter, at hans partifæller valgte at smide ham ud på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet.
- Der har været mange følelser i spil, og jeg vil indrømme, at da jeg kom hjem i aftes og satte mig i sofaen, der trillede jeg også en tåre. Jeg er ikke lavet af stål, og det har været en lang proces det her, og jeg synes ikke altid, at politik er retfærdigt, men jeg kan se mig selv i øjnene, siger Kristian Hald.
Den nu ekskluderede byrådspolitiker er stadig vred på sin tidligere partifælle, borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), som han mener har været uordentlig. Kristian Hald beskylder borgmesteren for at have løjet flere gange.
- Jeg er en smule trist på demokratiets vegne, siger Kristian Hald.
Eksklusionen fra den socialdemokratiske gruppe kom efter, at Kristian Hald offentligt havde erklæret mistillid til borgmester Kasper Ejsing Olesen, og krævet hans afgang.
Efter en uges kritik blev der indkaldt til et ekstraordinært møde i den socialdemokratiske byrådsgruppe, hvor der kun var et punkt på dagsorden. Punktet handlede om udelukkelse af Kristian Hald fra gruppen på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet. På mødet, der kun varede fire minutter, valgte ni ud af gruppens ti medlemmer at stemme for en udelukkelse fra gruppen. Kun Kristian Hald selv stemte imod.
- Jeg kan ikke det her uordentlighed. Jeg kan ikke sidde og være med til, at borgmesteren kan slippe afsted med at lyve gentagne gange. Det er også mit mandat, og jeg synes, at jeg har et ansvar. Jeg har også tre drenge derhjemme, som skal ud i den her verden, og dem vil jeg gerne vise, at det er OK, at gå sine egne vegne, og stå på det man tror på. Det har jeg det godt med.
Formelt er Kristian Hald “kun” blev udelukket fra den socialdemokratiske byrådsgruppe, og nu skal andre organer i Socialdemokratiet afgøre, om Kristian Hald også skal smides ud af partiet generelt.
Kasper Ejsing Olesen vil ikke kommentere på Kristian Halds beskyldninger, men i et facebookopslag fra sidste søndag skriver han således:
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til og kan og ønsker ikke være i det.
Siden 2017 har danskerne ikke kunnet bestille et lift via den amerikanske taxaapp Uber. Men når klokken tikker over midnat natten til tirsdag, bliver det igen muligt at bruge Uber-appen i Danmark, oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.
Det danske taxaselskab "Drivr" oplyste i august 2024, at det ville indgå et samarbejde med Uber. I første omgang vil Uber-køretøjer kun være tilgængelige i hovedstadsområdet, men allerede nu er der stor interesse fra Fyn.
Drivr oplyser, at mange chauffører på Fyn og i Jylland har skrevet sig op til at få at vide, hvornår selskabet kommer til deres område.
Uber forlod Danmark i kølvandet på den nye taxalov, der stillede flere krav til at køre for tjenesten.
kopieret!
Lars Christian Lilleholt bliver ny spidskandidat for Venstre i Odense. Det ligger helt fast nu, også selvom han ikke formelt endnu er blevet valgt af medlemmerne i Venstre.
Reglerne for valg af spidskandidat i Venstre er nemlig således, at kandidater til posten skal melde sig senest en måned før valget.
Da valget er på tirsdag 4. februar, så skulle eventuelle kandidater altså have meldt sig på banen 4. januar. Men det har ingen gjort, det oplyser formanden for Venstre i Odense, Brian Lauridsen.
Det betyder, at Lars Christian Lilleholt bliver Venstres borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg. Dermed skal der ikke stemmes ved Venstres medlemsmøde 4. februar, som i stedet bliver en fejring og kåring af ham som ny spidskandidat.
- Det bliver en kåring med kaffe og wienerbrød, og så kommer Søren Gade (formanden for Folketinget, red.) på besøg, siger Brian Lauridsen.
Selvom der ikke var andre kandidater til posten, så glæder Brian Lauridsen sig over, at Lars Christian Lilleholt nu i praksis er valgt
- Jeg er glad for, at vi i Venstre, at vi kan byde ind med en voksen i lokalet, og selvom jeg er møghamrende ked af, at Christoffer stoppet, så er det her det bedste alternativ, forklarer Brian Lauridsen.
Hovedpersonen selv erklærer sig “stolt”, “glad” og “ydmyg” over, at han skal være kommende spidskandidat.
- Jeg glæder mig til opgaven, og det bliver et meget spændende valg. Jeg vil kaste al min energi i at blive borgmester og bryde det socialdemokratiske styre i kommunen, siger Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.
Hvad betyder det for din rolle i Folketinget?
- Jeg forlader Folketinget efter kommunalvalget.
Kommunalvalget er 18. november.
12,5 dage om året er Jeppe Lundblad tvunget til at holde døren til herretøjsforretningen Uffe Jensen & Co låst, selvom kunderne går købsparate forbi hans butiksvinduer.
Sådan behøver det dog ikke være meget længere.
Fordi butikken ligger i Bogense, hvor der bor færre end 15.000 indbyggere, vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) lade kommunen bestemme, hvor tit og hvornår døren skal være aflåst.
Det vil sige, at kunder i princippet kan shoppe løs i de fysiske butikker alle 365 dage om året - også på helligdage.
Ny lukkelov kan ændre åbningstiderne i dine lokale butikker
Regeringen vil modernisere lukkeloven og give butikker i byer med et indbyggertal på under 15.000 mulighed for at holde åbent på årets lukkedage.
Visionen er at 'skabe mere handelsliv i Danmarks mindre byer, sikre flere arbejdspladser, styrke den lokale turisme og skabe stærkere lokalsamfund'.
Men forslaget vækker ikke begejstring i HK Handel, som er de butiksansattes fagforbund.
- Det er bekymrende, for det vil på sigt udsulte vores branche, så det kun er unge og ældre, der kan arbejde i den. Jeg frygter, at alle de andre vil søge væk, fordi de ikke kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, fagforeningens formand Mette Høgh i en pressemeddelelse.
SVM-regeringens forslag giver butikkerne i de mindre byer mulighed for 12,5 ekstra åbningsdage om året.
12,5 dages ekstra omsætning
Bogense falder med sine små 4.000 indbyggere durk indenfor kategorien. Det glæder Jeppe Lundblad.
- Det betyder meget, at vi får mulighed for at servicere de turister, som kommer til Bogense. Det er nogle gode dage, vi går glip af, siger herretøjsforhandleren.
Han forestiller sig ikke, at han kommer til at sælge mange skjorter og slips anden juledag, men særligt forårets helligdage er vigtige.
- Når turisterne kommer til byen, og det gør de tit i forlængelse af helligdagene, er det vigtigt, vi kan servicere dem. Hvis jeg selv er på tur, sidder pengene lidt mere løst, og det vil vi gerne udnytte, siger Jeppe Lundblad.
De potentielt 12,5 dage ekstra, hvor døren ikke behøver være låst, vil uden tvivl skabe mere omsætning - hvor meget ved Jeppe Lundblad ikke.
- Det er der ingen, der kan spå om, men det vil helt klart påvirke omsætningen, siger han.
Ikke for store byer
Muligvis mindes du at have købt bukser i Bogense under en forlænget helligdagsferie - og hvorfor så nu en særlig regel, tænker du, når butikker før har kunnet holde åbent på helligdage?
Indtil nu har de små købsstader ifølge erhvervsminister Morten Bødskov skulle igennem “en masse bureaukrati og bøvl” for at få lov til at holde åbent på helligdage - og gerne i forbindelse med ekstraordinært og enkeltstående festivitas i byen.
Det vil ministeren fjerne med forslaget om at ændre lukkeloven.
- Nu bliver det op til kommunerne selv at tage stilling til, om man vil benytte sig af muligheden for også at holde åbent på de dage, der i dag er lukkedage. Det skal forhåbentlig give mere liv i gaderne, siger Morten Bødskov.
De større byer skal dog ikke holde vejret i håb om, at de også får lov til at holde åbent på helligdage.
- Hvis man bare fuldkommen fjerner lukkeloven over alt i landet, ved vi, at det vil udtømme de små bysamfund. Derfor har vi fundet den her balance, som skal betyde, at vi når målet om at skabe mere liv i vores lokalsamfund, understreger ministeren.
Kun fire byer på Fyn vil ikke få glæde af den nye lukkelov. Det gælder Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart.
Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.
Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.
Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.
Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.
Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist
Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.
Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.
Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"
Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.
Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.
Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.
Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.
- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.
Rammer ikke produktionen
Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.
Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.
Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.
Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.
- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.
Indgik stor aftale i september
I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform.
Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.
- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.
Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.