To fynske opdagelser på top-10 over arkæologiske fund
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er i år fundet en grav på Langeland og et ligbrændingsted ved Odense, der bidrager med betydelig ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.
Slots- og Kulturstyrelsen kårede torsdag for tiende år i træk top-10 over arkæologiske fund i Danmark.
Og på listen, der ikke kårer en endelig vinder, er intet mindre end to fynske fund.
Fortidsfund gjort i Nyborg:
- Det er rigtig, rigtig stort
Fund af gammelt vandrør under udgravningen af Nyborg Torv er en vigtig brik i puslespillet, fortæller arkæolog.
Mudder og afspærringer har i flere måneder præget Nyborgs centrale torv foran rådhuset. Arkæologer er nemlig i fuld gang med gravearbejdet, inden pladsen skal omlægges til den oprindelige turneringsplads, som Christian 3. etablerede midt i 1500-tallet.
Og onsdag morgen dukkede et glimt af fortiden op af den smattede jord.
Det viste sig at være et trævandrør, der har udgjort en del af hovedlinjen til byens vandforsyningen i 1500-tallet, fortæller arkæologen Claus Frederik Sørensen, afdelingsleder for Østfyns Museers Landskab og Arkæologi.
- Vi har fundet en del af Nyborgs ældste vandforsyning. Det var noget af det, vi virkelig håbede, vi skulle finde i forbindelse med torv-gravningen. Nu er den kommet, så det er en meget stor oplevelse, siger han.
Viser byens betydning for kongen
Vandrøret er ikke det eneste af sin slags, der er fundet, men det særlige ved lige præcis dette vandrør er, at det viser, hvor resten af byens vandforsyning fordelte sig og blev koblet på Mølledammen.
- Det er koblingen til det hele. Hvis man forestiller sig et stort puslespil, så har vi fundet den centrale del, der gør, at vi kan lægge resten af puslespillet. Så det er rigtig, rigtig stort, siger arkæologen.
Ifølge Claus Frederik Sørensen var hele rørnettet med rindende vand i Nyborg en af Christian 3.'s store økonomiske satsninger og ikke noget, man så ret mange steder i Europa midt i 1500-tallet.
Derfor viser det også, at den fynske by havde en helt særlig betydning for kongen.
Toilet og lædersko fundet
Da Christian 3. i sin tid besluttede, at han ville have en turneringsplads i Nyborg, var pladsen dækket af adelens huse. Men de blev købt ud, og husene revet ned.
Bygningerne efterlod sig dog flere spor, og vandrøret af træ er langt fra et enligt fortidsfund under udgravningen.
Et af de mest bemærkelsesværdige fund er en middelaldervej fra 12-1300-tallet, der fører hen til en brønd.
Men der er også fundet en kælder, et latrin, et par lædersko i størrelse 42 og en masse store brosten.
Planen er, at stenene skal indgå i den nye belægning på torvet, når udgravningerne er færdige til næste år.
Tidsplan for arkæologi og anlægsarbejde
- Maj - juni og august - september 2019: Arkæologiske udgravninger, deponering af sten samt bortskaffelse af materiale og inventar.
Torvet lukkes for parkering fra mandag 12. august. Kørsel på Torvet tillades fortsat i dets sydlige ende, i Slotsgade og på broen over Møllegraven.
- Medio maj til september 2019: Prækvalifikation, udbud og kontrahering af entreprisearbejder.
- Oktober 2019 - oktober 2020: Mobilisering og udførelse.
- Anlægsetape 1: Oktober 2019 – august 2020: Hovedparten af Torvet.
- Anlægsetape 2: August 2020 – oktober 2020: Slotsgades del af Torvet samt vejen mod syd langs facaderne.
- November 2020: Mangelafhjælpning og ibrugtagning.
Kilde: Nyborg Kommune
Herunder en hellekiste, der blev fundet på Langeland og viste sig at stamme fra bronzealderen. Og udenfor Odense er der fundet et sjældent gravanlæg.
De ti fund bliver kaldt de mest unikke i år og vækker stor begejstring hos kulturminister Rasmus Prehn (S).
- De mange arkæologiske fund, der bliver gjort hvert eneste år i Danmark, er med til at give os alle et bedre indblik i, hvordan vi engang har levet, og hvordan vores samfund og kultur har udviklet sig gennem tiden, siger han i en pressemeddelelse.
Stor bunke menneskeknogler
Hellekisten på Langeland åbenbarede sig for en kvinde, der gik tur på øens vestkyst. Efter en storm var en stor sten faldet ud af en skrænt og havde blotlagt en stor mængde menneskeknogler.
Det viste sig hurtigt, at der var tale om en hellekiste - en gravkiste lavet af flade sten fra bondestenalderen, og som tilsyneladende havde været brugt til at begraver flere mennesker.
Historiske vandrør er dumpet i møllegrav
De nyudgravede trævandrør, som blev fundet under udgravningen af Nyborg Torv, har museumsinspektør nu fået smidt i Møllegraven.
Fra dybet under Nyborg Torv har arkæologer i løbet af efteråret gravet mange spændende sager frem i lyset. Her gemte sig blandt andet et latrin, en kælder og et par lædersko i størrelse 42.
Men ét fund var særligt stort i både i fysisk og arkæologisk forstand, og det var nogle trævandrør, der kan berette om byens vandforsyning tilbage til 1500-tallet. De vandrør er nu vristet fri fra mudderet og dumpet i Møllegraven.
- Det er egentlig at slå to fluer med ét smæk. For det første har vi at gøre med nogle meget store stykker træ, og med tiden tørrer de ud. Ved at lægge dem i Møllegraven kan vi bevare fugtigheden i træet, siger Disa Lundsgård Simonsen, der er arkæolog og museumsinspektør.
Hun fortsætter:
- For det andet har vi en mulighed for at kunne formidle de her vandrør, de har været forbundet med møllegraven.
Bombastiske stykker træ
De trævandrør, man har fundet under udgravningerne ved Torvet i Nyborg, stammer fra perioden mellem 1500-tallet og år 1798. De er lagt i tre faser, og kun én fase har man valgt at få konserveret professionelt.
- Den ældste fase er ikke nær så bombastisk som de to i vandet. Det skyldes, at den er så vigtig for vores forskning, at den er kommet ind og videre ned til vores konservering, forklarer Disa Lundsgård Simonsen.
Resten er dumpet i Mølledammen, hvor de flyder rundt. Her skal de blive liggende, indtil deres nærmere fremtid bliver besluttet. Opgaven med at håndtere og konservere dem er alt for stor.
- Det er også derfor, vi vælger at lægge dem herned i Møllegraven til at starte med, så vi bedre kan beslutte, hvordan vi skal tage ordentlig vare på dem, forklarer arkæologen.
For Disa Lundsgård Simonsen er drømmen, at de historiske vandrør en dag bliver udstillet på Nyborg Slot. Men indtil da kan de uden problemer blive liggende i vandet.
- Træ er noget forunderligt noget, så længe du bare afbarker det. Det er barken, der sætter gang i en forrådnelse. Fordi at vandrørene er afbarkede, kan de holde sig, så længe de holdes fugtige.
Noget meget klassisk i arkæologiens verden, men det er de færreste, der får lov til at være med til en udgravning, fortæller museumsinspektør på Langelands Museum Otto Christian Uldum.
- Det er det samme som, når en racerkører får lov til at køre Formel 1. Det er det, man helst vil, når man sidder på skolebænken og lærer om anlægstyperne, siger han til TV 2/Fyn.
I alt blev der fundet omkring 200 knogler, hvoraf de fleste var godt bevaret. Det er ifølge styrelsen ikke usædvanligt, når de har ligget i lerfyldt, langelandsk jord.
Gravkammeret kan opleves på Bregnegårdsvej ved Helletofte, mens knoglerne er sendt til Syddansk Universitet, hvor en knoglespecialist er i gang med at analysere dem.
Et hidtil uset indblik
Ved Odense blev det unikke fund gjort i forbindelse med et nyt boligbyggeri ved Bellinge Fælled. Til at starte med var Odense Bys Museer rykket ud for at undersøge en nedpløjet gravhøj, men det viste sig i stedet at være et ligbrændingssted.
Her er der i den yngre bronzealder kremeret et menneske, hvorefter der er blev
Mudderet gemmer på historien om 100 døde fynboer
Arkæologen Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer, med ryggen til, diskuterer næste skridt i udgravningen sammen med palynolog Reneé Enevold fra Moesgaard Museum.
Kan du se cirklen i mudderet? Så kan du se toppen af en cirka 2.000 år gammel urne, der indeholder en af vore forfædre. Den, og mange andre, venter endnu på at blive udgravet.
Udgravningen af en gravhøj fra bronzealderen førte til et kæmpe fund af gravurner, der i næsten 2.000 år har stået urørt i hellig jord.
"Sssccchmattt..."
Hvert skridt skal placeres med omhu i udgravningen i Odenses udkant. Flere dages regn har gjort jorden mudret, og de glatte såler fra et par gummistøvler skøjter - som en anden Bambi på glatis - gennem det lysebrune vand.
- Vi står inden for stensætningen på den 2.700-2.800 år gamle bronzehøj, der har vist sig at have en diameter på 23 meter. Manden der i over 40 år har drevet landbrug her anede ikke, at der har været en gravhøj her. Så den må være forsvundet længe inden, funderer arkæolog Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer.
Hun står, iført regnbukser der trods den oprindeligt gule farve nu er plettet og spættet med brune mudderklatter, og kigger ud over et stykke af Fyn, der indtil nu har gemt på en fantastisk historie.
Urner fra omkring Kristi fødsel
- En gang omkring år 0, altså i jernalderen, har man begyndt at nedsætte urner med resterne fra afdøde her. Jorden har jo i et eller andet omfang været hellig ved siden af gravhøjen. Indtil videre har vi fundet omkring 100 urner. Det er ganske imponerende, slår den erfarne arkæolog fast.
Arkæologerne er på stedet, fordi der snart skal bygges huse over det hele. Hverken i denne artikel, eller i tv-indslaget, bliver det røbet, præcis hvor det er.
- Det vil vi gerne holde hemmeligt længst muligt. Vi ved jo ikke, om der er nogen, der kan finde på at grave herude. Jeg vil tro, at vi holder på hemmeligheden et par uger endnu. Så er vi færdige med at grave og overgiver området til entreprenørmaskinerne, siger Kirsten Prangsgaard.
Hun går ikke alene i mudderet. Hendes kollega fra Odense Bys Museer, Michael Borre Lundø, ligger på knæ og er - forsigtigt - ved at skrabe jorden væk rundt om en utroligt velbevaret urne. En urne på størrelse med en mellemstor gryde.
- For mig helt personligt er det her meget, meget spændende. For de her typer af lerkar ser jeg ellers kun i bøgerne. Nu har vi dem "live", så det er virkelig spændende, slår museumsinspektør Michael Borre Lundø fast.
Jagt på detaljer
Faktisk går også en tredje person rundt i de meterdybe huller i jorden. Reneé Enevold har taget turen fra Moesgaard Museum ved Aarhus til Fyn. Hun er på opgave som palynolog. Det vil sige, at hun er på jagt efter pollen og sporer i det, der en gang var gravhøjen.
- Pollen vil jo vise noget om, hvad der har været af vegetation i området, altså omkring højen. Lige præcis her vil vi kunne vise, hvor de tørv, som gravhøjen var bygget op af, stammer fra, forklarer Reneé Enevold.
Detektivarbejdet stopper ikke der. De udgravede urner skal CR-scannes på Syddansk Universitet. Faktisk er et par af dem allerede blevet det. Den ene afslører, at der nede i urnen, i det der set ovenfra ligner mørkt jord, gemmer sig en kniv og en ragekniv.
- Der har vi jo med en mand at gøre. Det har han fået med sig i graven. Havde der været tale om en kvinde, ja, så havde der været smykker, fortæller Michael Borre Lundø, der med stor begejstring har studeret de første røntgenfotos af gravurnerne.
Lang tids detektivarbejde
Mens arbejdet i den mudrede virkelighed snart nærmer sig sin afslutning, så venter der endnu lang tids arbejde, før det sidste punktum i sagen om de 100 døde forfædre kan sættes.
- Når urnerne er røntgenfotograferet, så tømmer vi dem og udgraver dem inde på museet. Så inden vi er færdige med det, er der gået et godt stykke tid. Og så er der en efterbearbejdning af tingene, og rapporter der skal skrives, så jeg arbejder med det her et stykke tid endnu, smiler Kirsten Prangsgaard, som ikke er det mindste smule træt af mudderet.
- Jeg har også gravet i frost og sne. Det her er ganske fint, griner hun og trækker sin ene støvler op af en vandpyt og går tilbage til arbejdet.
et opført en høj af græstørv med en diameter på 23 meter og store sten placeret rundt om.
På museet er man meget stolt over at være kommet på listen, fortæller museumsinspektør Mogens Bo Henriksen.
- Der bliver foretaget mange udgravninger på grund af byggerier, men lige præcis denne udgravning er særlig vigtig, fordi den er så velbevaret. Vi kan komme helt ind under huden på de mennesker, der har lavet det, siger han til TV 2/Fyn.
Der kendes kun til ganske få lignende ligbrændingsteder i Nordeuropa, og fordi det er så velbevaret, har arkæologerne fået et hidtil uset detaljeret indblik i den tids begravelsesritualer, lyder det i pressemeddelelsen.
Bidrager med betydelig ny viden
Udover de to fynske bidrag til listen, er der også gjort unikke fund i blandt andet Kolding, Viborg og Vejle.
De er alle kommet i betragtning, fordi de er fundet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye videnskablige resultater.
Hjulsporene er der endnu: Østfyns Museum finder 800 år gammel middelaldervej
På Torvet i Nyborg har Østfyns Museum fundet hjulspor på en vej, der måske kan dateres helt tilbage til 1200-tallet. Dermed kan en af Danmarks første hovedstrøg være fundet.
En vej, der allerede var taget i brug, da Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade i 1286, kan være fundet på Torvet i Nyborg. Det er Østfyns Museer, der har gjort opdagelsen, og museets arkæologer og amatørarkæologer er nu i gang med at grave den gamle vej fri.
- Det helt utrolige er, at hjulsporene er her endnu, og vi kan se alle de huller, som kusken har bandet over i sin tid, da han kørte her med sin vogn, siger Erland Porsmose, der er historiker og direktør for Østfyns Museer.
Vejen er blevet fundet i forbindelse med de arkæologiske udgravninger på torvet.
Årsagen til, man mener, vejen kan stamme helt tilbage fra 1200-tallet er, at der i laget over vejen er fundet potteskår, der vurderes at stamme fra 1300-tallet.
Nyborgensisk glansperiode i 1200-tallet
Det lille stykke jord på Torvet i Nyborg giver et blik ind i en historisk periode i Nyborgs historie. Byens slot, Danehofslottet, blev bygget færdigt i begyndelsen af 1200-tallet, og på netop det slot underskrev Erik Klipping sin håndfæstning i 1282.
Det kan meget vel være af den nyfundne vej, han ankom til slottet, inden han underskrev håndfæstningen, og det kan også være af denne vej, hans ni mordere ankom, da de i 1287 blev dømt til fredløshed på slottet.
- Man kan næsten høre vognen skramle afsted og forstå, hvad det var for et samfund, der er tale om, siger Erland Porsmose.
Vejen peger i den ene retning ned mod byens færgeleje, og i den anden retning peger den mod en af de hoveddæmninger, der stemte vand op omkring byen, fortæller museumsdirektøren.
Reddet af gårde og turneringsplads
Ifølge direktøren på Østfyns Museum var man ikke klar over, at der lå en vej under torvet, inden man begyndte at grave.
- Det er et fabelagtigt godt fund, siger han.
Vejen kan have bevaret sin gode stand, fordi der på et tidspunkt er blevet bygget et gårdanlæg henover. Senere opkøbte Christian den 3. flere gårde i byen, rev dem ned og byggede en ridderturneringsplads oven på vejen.
- Jeg har aldrig i mine mange årtier som arkæolog oplevet noget lignende. At kunne afdække en hel vejføring og kunne se hjulsporene fra de folk, der har færdes her, det har jeg ikke prøvet før, siger Erland Porsmose.
Arkæologerne fra Østfyns Museer får hjælp af amatørarkæologer fra den fynske arkæologiforening Harja.
- Vi får lov til at dykke ned i historien på en måde, som vi normalt bare kan stå udenfor og kigge på, at arkæologerne gør, siger Dorte Folkmann.
Hjulsporene på vejen skal nu måles op, hvorefter man skal finde ud af, om der fandtes hjul i den bredde i 1200-tallet, så man med sikkerhed kan slå vejens alder fast.
Der skal ligeledes være tale om fund, der bidrager med betydelig ny viden til arkæologien og danmarkshistorien, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her